#20240 Har du set Hard Times? Ifølge imdb er den fra året efter Death Wish. Den falder muligvis ind under kategorien, "med ham så hårdkogt 'something'", men den er helt klar et værd at se. Specielt hvis man er til Charles Bronson eller Walter Hill, som har skrevet og instrueret.
The Zero Theorem (BD) - 3/10 Føj for en stinker af Gilliam. Den havde jeg ikke set komme. På papiret lignede det en slags tilbagevenden til film som "Brazil" og det lykkedes da også for Gilliam at skabe et spøjst univers med en lækker scenografi (indimellem lige rigeligt pompøs). Filmen var desværre en virkelig, virkelig ujævn og uengagerende forestilling, der næsten bringes til grænsen af ufrivillig parodi på Gilliams egne film. En film om "meningen med livet" og så alligevel så livløs, steril og totalt uvedkommende i alle henseender med svagt tegnede figurer, som jeg ikke bekymrede mig for på noget tidspunkt. Bras!! Og kæmpe øv, havde ellers sat næsen op efter en god sci fi film.
Den kunne jeg sådan set godt lide selvom den ikke er specielt mindeværdig og står mig også indrømmet lidt svagt i hukommelsen. Et sted mellem 7-8/10 vil jeg tro den ligger på, så jeg fandt den tydeligvis ikke håbløs som denne her. "Parnassus...." er ihvertfald tæt på at være et mesterværk sammenlignet med "Theorem" :) Jeg tror sgu han er en færdig mand.
#20245 Ja, The Zero Theorem, var godt nok sløj. Og jeg må det desværre give dig ret, Gilliam ligner en færdig mand. Det er snart lang tid siden han har præsteret en god film. Derimod har han skudt en del dårlige ud de seneste år.
Double Indemnity - 8/10 Bedre første end anden gang. Stadig en mere end veldrejet thriller. Jeg har dog lidt problemer med det konstruerede plot (dog ikke meget, jeg nyder filmen) og slutningen kan jeg godt lide selvom den mangler noget logik.
Brief Encounter - 9/10 Smukt, gennemtænkt og rørende drama af David Lean, som gik rent ind hos mig. Virkelig god dialog, godt skuespil og gode skildringer. Elsker den!!
A Bittersweet Life - 8/10 Voldelig, men også ofte en melankolsk actionfilm, som dvæler ved detaljerne, personerne og atmosfæren. Filmen afsluttes med en fremragende shootout.
Jeg fandt en tilfældig film på Netflix her den anden dag. Der er tale om et militært retssalsdrama, hvor Jackson og Jones gør en fin indsats som gode venner, men det redder altså ikke filmen fra en række problemer.
Først og fremmest er retssagen aldeles uinspirerende. Der er ingen særlige overraskelser, og Guy Pearce's karakter er så flad og agiterende, det bare bliver irriterende at se på. Jackson mister besindelsen som forventet. Konklusionen på retssagen er heller ikke videre klimaktisk, og det er egentlig vanskeligt at se nogen sammenhæng mellem procedure (= 90% af filmen) og dommen. Det hele virker egentlig ganske usammenhængende og uengagerende.
Så er der det moralske aspekt af filmen. Filmen viser skyggesiderne ved militærmissioner - både i Vietnam og i Yemen - og vi trækkes ind i en diskussion om, hvad som er legitime krigshandlinger, altså "rules of engagement". Vi ser folk blive skudt i ansigtet og børn miste lemmer. Alligevel giver det aldrig anledning til at sætte spørgsmålstegn ved patriotisme eller krigshandlinger som helhed. Ikke bare forholder filmen sig ukritisk til det amerikanske militær, men samtidig vil den bilde os ind, at samtlige amerikanske soldater (inklusiv dem som var i Vietnam) heller ikke har second thoughts. I sidste ende saluterer alle filmens aktører (inklusiv en nordvietnameser) alligevel det smukke amerikanske flag i en fejring af amerikansk militær... seriøst? Enten er folkene bag denne film idioter, eller også tror de vi er det. Det er ikke bare propaganda, det er dårlig propaganda.
1/6.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Jeg har genset "No Way Out" fra 1987 med Kevin Costner og Gene Hackman i hovedrollerne. Det er ret mange år siden, jeg sidst så den, men kunne dog godt huske plottet i det store hele.
Filmen er fyldt med ret kendte ansigter og er faktisk en ret habil thriller. Skuespillerpræstationerne er også ganske fine, faktisk er det nok en af Costners bedste film på den front, men for satan, hvor er den 80'er. Alle kvinderne er virkelig kiksede i tøj og med frisurer, der sikkert var fint dengang, men i dag.. uuf! Og musikken, for satan, det er lort, filmen ville være så mange gange bedre, hvis man gik tilbage og smed noget ordenligt musik på.
Stadig er det en ganske fornøjelig affære, hvis man kan leve med ovenstående og bestemt værd at se, alene for Costner.
#20241 fubar 10 år siden
Har du set Hard Times?
Ifølge imdb er den fra året efter Death Wish. Den falder muligvis ind under kategorien, "med ham så hårdkogt 'something'", men den er helt klar et værd at se. Specielt hvis man er til Charles Bronson eller Walter Hill, som har skrevet og instrueret.
#20242 T. Nielsen 10 år siden
#20243 Ispep 10 år siden
Føj for en stinker af Gilliam. Den havde jeg ikke set komme. På papiret lignede det en slags tilbagevenden til film som "Brazil" og det lykkedes da også for Gilliam at skabe et spøjst univers med en lækker scenografi (indimellem lige rigeligt pompøs). Filmen var desværre en virkelig, virkelig ujævn og uengagerende forestilling, der næsten bringes til grænsen af ufrivillig parodi på Gilliams egne film. En film om "meningen med livet" og så alligevel så livløs, steril og totalt uvedkommende i alle henseender med svagt tegnede figurer, som jeg ikke bekymrede mig for på noget tidspunkt. Bras!! Og kæmpe øv, havde ellers sat næsen op efter en god sci fi film.
#20244 Kruse 10 år siden
Du så måske ikke "The Imaginarium of Doctor Parnassus"? For den giver i hvert fald ikke mig høje forventninger.
#20245 Ispep 10 år siden
Den kunne jeg sådan set godt lide selvom den ikke er specielt mindeværdig og står mig også indrømmet lidt svagt i hukommelsen. Et sted mellem 7-8/10 vil jeg tro den ligger på, så jeg fandt den tydeligvis ikke håbløs som denne her. "Parnassus...." er ihvertfald tæt på at være et mesterværk sammenlignet med "Theorem" :) Jeg tror sgu han er en færdig mand.
#20246 fubar 10 år siden
Ja, The Zero Theorem, var godt nok sløj. Og jeg må det desværre give dig ret, Gilliam ligner en færdig mand. Det er snart lang tid siden han har præsteret en god film. Derimod har han skudt en del dårlige ud de seneste år.
#20247 Ispep 10 år siden
Bedre første end anden gang. Stadig en mere end veldrejet thriller. Jeg har dog lidt problemer med det konstruerede plot (dog ikke meget, jeg nyder filmen) og slutningen kan jeg godt lide selvom den mangler noget logik.
Brief Encounter - 9/10
Smukt, gennemtænkt og rørende drama af David Lean, som gik rent ind hos mig. Virkelig god dialog, godt skuespil og gode skildringer. Elsker den!!
A Bittersweet Life - 8/10
Voldelig, men også ofte en melankolsk actionfilm, som dvæler ved detaljerne, personerne og atmosfæren. Filmen afsluttes med en fremragende shootout.
#20248 Riqon 10 år siden
Jeg fandt en tilfældig film på Netflix her den anden dag. Der er tale om et militært retssalsdrama, hvor Jackson og Jones gør en fin indsats som gode venner, men det redder altså ikke filmen fra en række problemer.
Først og fremmest er retssagen aldeles uinspirerende. Der er ingen særlige overraskelser, og Guy Pearce's karakter er så flad og agiterende, det bare bliver irriterende at se på. Jackson mister besindelsen som forventet. Konklusionen på retssagen er heller ikke videre klimaktisk, og det er egentlig vanskeligt at se nogen sammenhæng mellem procedure (= 90% af filmen) og dommen. Det hele virker egentlig ganske usammenhængende og uengagerende.
Så er der det moralske aspekt af filmen. Filmen viser skyggesiderne ved militærmissioner - både i Vietnam og i Yemen - og vi trækkes ind i en diskussion om, hvad som er legitime krigshandlinger, altså "rules of engagement". Vi ser folk blive skudt i ansigtet og børn miste lemmer. Alligevel giver det aldrig anledning til at sætte spørgsmålstegn ved patriotisme eller krigshandlinger som helhed. Ikke bare forholder filmen sig ukritisk til det amerikanske militær, men samtidig vil den bilde os ind, at samtlige amerikanske soldater (inklusiv dem som var i Vietnam) heller ikke har second thoughts. I sidste ende saluterer alle filmens aktører (inklusiv en nordvietnameser) alligevel det smukke amerikanske flag i en fejring af amerikansk militær... seriøst? Enten er folkene bag denne film idioter, eller også tror de vi er det. Det er ikke bare propaganda, det er dårlig propaganda.
1/6.
#20249 Lord Beef Jerky 10 år siden
#20250 Slettet Bruger [1118230488] 10 år siden
Filmen er fyldt med ret kendte ansigter og er faktisk en ret habil thriller. Skuespillerpræstationerne er også ganske fine, faktisk er det nok en af Costners bedste film på den front, men for satan, hvor er den 80'er. Alle kvinderne er virkelig kiksede i tøj og med frisurer, der sikkert var fint dengang, men i dag.. uuf! Og musikken, for satan, det er lort, filmen ville være så mange gange bedre, hvis man gik tilbage og smed noget ordenligt musik på.
Stadig er det en ganske fornøjelig affære, hvis man kan leve med ovenstående og bestemt værd at se, alene for Costner.
Eksempel på musikken: