Storbritannien havde sine helt egne exploitation-instruktører, der pumpede smudsige sager ud på markedet i spekulationsfilmens gyldne periode fra sidste i 1960'erne til starten af 1980'erne. Blandt dem var Norman J. Warren, hvis film adskilte sig fra de sidste gotiske krampetrækninger fra engelske B-giganter som Hammer Film og Tigon ved at udspille sig i samtiden og være meget mere kyniske i deres indstilling. Warrens SATAN'S SLAVE er en af de mange dæmoniske gysere, der sidst i 1970'erne blev pumpet ud i kølvandet på EKSORCISTEN i et forsøg på at hægte sig på dens enorme succes. Det er en temmeligt jævn film. En ung pige skal sammen med sine forældre besøge en onkel, hun aldrig før har mødt. Men i indkørslen til onklens landsted får hendes far et ildebefindende og kører galt, og da pigen løber efter hjælp sprænger bilen i luften med begge forældre inde i. Uhadada! Pigen bliver plejet af onklen og hans søn, som hun langsomt falder for, men naturligvis er deres venlighed påtaget og ikke uden omkostninger. Det viser sig nemlig, at onklen er djævledyrker og sysler hjemme i kælderen med at genoplive en død heks - og til det skal han desværre bruge pigens krop. Det er ikke den store nytænkning, der præger historien, men det behøver det jo heller ikke at være i exploitation. Straks mere kritisk er underholdningsværdien, for desværre undgår man ikke helt at kede sig undervejs, og det er om noget en dødssynd blandt spekulationsfilm. Når den alligevel ender på den karakter, som den gør, så skyldes det en redning på målstregen i form af et ret godt twist i sidste akt.
3/5
TERROR (1978)
Norman J. Warrens næste film er straks mere underholdende, omend komplet usammenhængende. Den er en bizar blanding af 1960-70'ernes fascination af hekse, slasher og okkult gys. TERROR starter med en heks, der brændes på bålet og konventionen tro kaster en forbandelse på sine banemænd og deres efterkommere. På kæk meta-vis afsløres det dog, at vi kun har set en film (altså en film i filmen). En ung filmproducent har inviteret til fest og fremvist sin seneste B-gyser, der er baseret på familiehistorien. Festen fortsætter, og som en lille selskabsleg forsøger en gæst at hypnotisere producentens kusine. Hun har svært ved at vågne igen og forsøger at myrde sin fætter med et sværd, før hun overmandes og kommer til sig selv. Senere samme aften myrdes en gæst på vej hjem fra festen. Herefter følger et par voldsomme mord på slasher-manér set med subjektivt kamera, før filmen den sidste halve time drejer over i det rent okkulte, inkl. alle klichéerne med sprængte spejle, flyvende rekvisitter, og frugtskåle der forvandler sig til slanger - plus en enkelt nyskabelse: en flyvende bil! Det står aldrig helt klart, hvem der er morderen, heller ikke i slutningen, men det er sikkert, at den afdøde heks har del i mysteriet. Man kan sige meget om TERROR, men kedelig er den i hvert fald ikke! Der er blod, mord og barre bryster for alle pengene, inkl. et sjovt kig på kulisserne på den engelske sexfilmsindustri i 1970'erne.
3/5
De to film er udgivet som dobbelt-feature i amerikanske BCI's EXPLOITATION CINEMA-serie. For begges vedkommende er der tale om gamle biograf-prints. TERROR fremstår generelt flot, men SATAN'S SLAVE er omvendt godt brugt og har et par pludselige hop ved dårlige splejsninger og slidte rulleender. SATAN'S SLAVE er desuden censureret i de blodige scener, men findes uklippet i den udgåede NORMAN J. WARREN COLLECTION fra Anchor Bay UK. TERROR er til gengæld fuldstændigt komplet, modsat udgaven i den engelske boks, der mangler et par nøgenscener (som dog findes blandt ekstramaterialet). Bedst er dog selve diskens design, hvor man har mulighed for at vælge den fulde "Grindhouse Experience" i startmenuen. Det fører en til en vaskeægte, gammeldags dobbeltforestilling, inkl. gamle exploitation-trailers og reklamer i pausen mellem de to film. For $10 kan vidst ikke forvente meget mere. Desværre lukkede og slukkede BCI i starten af året, så der kommer ikke flere af den slags fra dem. Men de gamle udgivelser kan stadigvæk findes rimeligt billigt.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Pete Walker var en anden af den engelske exploitation-films frontløbere. Ligesom Norman J. Warren trak Walker sig desværre tilbage allerede i 1980'erne, formentligt både i skuffelse over den tidens stærkt konservative modstand mod de underlødige genrefilm og sikkert også i erkendelse af, at videorevolutionen ultimativt ville føre til B-filmenes død.
Generelt så holder Walkers film et lidt højere niveau end Norman J. Warrens, og det gælder da også for FRIGHTMARE. Filmen starter med et flashback til et mord i 1950'erne, og derefter idømmes et uset ægtepar forvaring for deres gerninger. Så springes der frem til nutiden (dvs. 1970'erne), hvor den unge kvinde Jackie har problemer med sin 15-årige lillesøster Debbie, som hun er ansvarlig for. Debbie hænger med det dårlige selskab og bliver indblandet i en voldssag, men hun er langtfra Jackies største bekymring. Modsat hvad hun har fortalt lillesøsteren, så er deres forældre nemlig ikke omkommet, men i live - omend ikke ligefrem i bedste velgående. De er nemlig ægteparret fra indledningen, som fornylig er sluppet fri efter mange års indespærring på den lukkede. Desværre lader det til, at moren ikke fuldstændigt har sluppet sin hang til mord og kannibalisme, og hvad værre er, Debbie ser ud til at slægte sin mor på.
FRIGHTMARE er en fremragende B-gyser og kan sine steder godt minde om de "rural horror"-film, der dukkede op i USA i 1970'erne med TEXAS CHAIN SAW MASSACRE i spidsen - blot med en helt særlig engelsk bismag. Den har ikke den samme dybde, men er gennemgående underholdende og fuld af gode skuespillerpræstationer - ikke mindst fra Sheila Keith, der er intet mindre end fantastisk i rollen som den bindegale Fru Yates, som bare ikke kan lade være med at slå ihjel.
4/5
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
#2137: Det er hermed gjort. Jeg har bare på fornemmelsen, at det har været nævnt før, men nu får vi at se, hvad mandalae og resten af banden siger til det. :)
#2138 Ja, men det skader aldrig at spørge :) John from Cincinnati
Jeg tog lige hul på de fire første episoder af denne kortlivede serie (helt præcist 10 afsnit), da det er HBO og David Milch, nå ja og jeg havde set 1-2 afsnit hos de gamle engang hvor det fængede mig. Den foregår i et surfermiljø hvor vi følger familien Yost som består af roden "Butchie" som engang var et stort surfernavn, men nu mest af alt er en afdanket stofmisbruger som ikke engang kan tage sig af sin søn som bor hos hans forældre, Mitch og Cissy. Faren var også en gang noget ved sporten men fik en alvorlig skade og surfer nu langt væk på øde strande hvor han er sikker på ikke at blive spottet. Nu er turen kommet til Butchies søn Shaun som har et stort talent. Midt i dette bliver vi præsenteret for John. Han er en noget sjov fætter, umiddelbart vil man mene at han på en eller anden måde er udviklingshæmmet. Hans sætninger består for det meste af at gentage det andre har sagt og på den måde bliver han ofte misforstået, men alligevel er der noget mystisk over ham. Der begynder at ske mærkelige ting. Han er en af de ting der gør serien ret så god. Der er noget underfundigt over ham og man kan ikke lade være med at smile lidt når man ser ham. Han er den charmerende, søde person som umiddelbart ikke ved hvad der foregår omkring ham og så alligevel og som man ikke kan lade være med at holde af. For nogle vil den nok virke en anelse rodet, da den ikke har noget bestemt fokuspunkt og det umiddelbart er svært at se i hvilken retning de ønsker at serien skal tage. Men der har allerede sket et par alvorlige hændelser og mystiske ting og så er den faktisk afsindig morsom til tider. ED O'Neill er for en gangs skyld sjov i hans rolle som den pensionerede politibetjent, hvis mest intellektuelle samtaler foregår sammen med hans papegøje. Så indtil videre glimrende serie. Gad vide hvorledes folk ville reagere hvis man blot gentog det folk sagde ?
"Some things I know and some things I don't"
"One good blow-job rocked the Jew lawyer's world."
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Nå så fik jeg set hele serien og kommer med en lille opdatering
John from Cincinnati
John from Cincinnati er en forunderlig serie og at give et bud på et plot er en svær opgave. Dette kan være en af grundene til at nogle retarderede cocksuckers hos HBO valgte at tage den af programmet efter kun 10 afsnit, hvilket knap nok kan siges at give serien en chance. Den foregår i et surfermiljø hvor vi blive introduceret til familien Yost hvor far og søn tidligere var store stjerner og hvor det nu er sønnens søn tur til at vise sit værd. Dette er dog ikke uden problemer, da bedsteforældrene som tager sig af deres barnebarn Shaun ikke er interesseret i at han skal komme i de samme problemer som hans far og bedstefar. Der bliver lavet godt og grundigt rav i det da John Monad dukker op. Ingen aner ingenting om ham, andet end at han er mærkelig og mystiske ting sker da han dukker op. Umiddelbart virker han til at være mentalt udfordret og han gentager prompte det som andre siger eller har sagt. Alligevel bliver der snart stillet spørgsmålstegn til hvor han kommer fra.
Men så vælger HBO at afslutte den efter 10 episoder og så sidder man tilbage med en serie hvor man ikke får svar på noget som helst omkring ham, hans mission eller hvad fanden der er meningen med at han lander der. Der var så meget potentiale i den serie og åbner for mange interessante problemstillinger. Det er på overfladen en dramatisk serie, men under overfladen er den til tider hysterisk morsom pga. de mange interessante figurer. Den stofmisbrugende Butchie, Bill den pensionerede politibetjent hvis mest intime samtaler foregår sammen med en papegøje, og så et par lakajer som egentlig skal være seje men er ret komiske at se på med ærmeløse sorte trøjer og solbriller. Så er der selvfølgelig John som man ikke andet end kan holde af. Han snakker i tåger og ingen aner et klap om hvad han snakker om og gentager det folk lige har sagt, men kan i sit blide blik ikke skade en flue. Og så er det altså nogle fantastiske dialoger vi er vidne til. Jeg har i hvert fald grint meget i løbet af disse 10 afsnit.
Så det kan godt anbefales at anskaffe sig den, selv om man sidder med en fornemmelse af at det kunne have været endnu større. Jeg vil da ikke håbe at David Milch helt har opgivet ævred. Jeg mener også at Last of the Ninth fik no-go af HBO.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
#2131 davenport 15 år siden
#2132 Lord Beef Jerky 15 år siden
#2133 wimmie 15 år siden
Det er den når man har en kollega der lige har været i Kina ;)
#2134 Thomsen 15 år siden
Storbritannien havde sine helt egne exploitation-instruktører, der pumpede smudsige sager ud på markedet i spekulationsfilmens gyldne periode fra sidste i 1960'erne til starten af 1980'erne. Blandt dem var Norman J. Warren, hvis film adskilte sig fra de sidste gotiske krampetrækninger fra engelske B-giganter som Hammer Film og Tigon ved at udspille sig i samtiden og være meget mere kyniske i deres indstilling.
Warrens SATAN'S SLAVE er en af de mange dæmoniske gysere, der sidst i 1970'erne blev pumpet ud i kølvandet på EKSORCISTEN i et forsøg på at hægte sig på dens enorme succes. Det er en temmeligt jævn film. En ung pige skal sammen med sine forældre besøge en onkel, hun aldrig før har mødt. Men i indkørslen til onklens landsted får hendes far et ildebefindende og kører galt, og da pigen løber efter hjælp sprænger bilen i luften med begge forældre inde i. Uhadada! Pigen bliver plejet af onklen og hans søn, som hun langsomt falder for, men naturligvis er deres venlighed påtaget og ikke uden omkostninger. Det viser sig nemlig, at onklen er djævledyrker og sysler hjemme i kælderen med at genoplive en død heks - og til det skal han desværre bruge pigens krop.
Det er ikke den store nytænkning, der præger historien, men det behøver det jo heller ikke at være i exploitation. Straks mere kritisk er underholdningsværdien, for desværre undgår man ikke helt at kede sig undervejs, og det er om noget en dødssynd blandt spekulationsfilm. Når den alligevel ender på den karakter, som den gør, så skyldes det en redning på målstregen i form af et ret godt twist i sidste akt.
3/5
TERROR (1978)
Norman J. Warrens næste film er straks mere underholdende, omend komplet usammenhængende. Den er en bizar blanding af 1960-70'ernes fascination af hekse, slasher og okkult gys.
TERROR starter med en heks, der brændes på bålet og konventionen tro kaster en forbandelse på sine banemænd og deres efterkommere. På kæk meta-vis afsløres det dog, at vi kun har set en film (altså en film i filmen). En ung filmproducent har inviteret til fest og fremvist sin seneste B-gyser, der er baseret på familiehistorien. Festen fortsætter, og som en lille selskabsleg forsøger en gæst at hypnotisere producentens kusine. Hun har svært ved at vågne igen og forsøger at myrde sin fætter med et sværd, før hun overmandes og kommer til sig selv. Senere samme aften myrdes en gæst på vej hjem fra festen.
Herefter følger et par voldsomme mord på slasher-manér set med subjektivt kamera, før filmen den sidste halve time drejer over i det rent okkulte, inkl. alle klichéerne med sprængte spejle, flyvende rekvisitter, og frugtskåle der forvandler sig til slanger - plus en enkelt nyskabelse: en flyvende bil!
Det står aldrig helt klart, hvem der er morderen, heller ikke i slutningen, men det er sikkert, at den afdøde heks har del i mysteriet. Man kan sige meget om TERROR, men kedelig er den i hvert fald ikke! Der er blod, mord og barre bryster for alle pengene, inkl. et sjovt kig på kulisserne på den engelske sexfilmsindustri i 1970'erne.
3/5
De to film er udgivet som dobbelt-feature i amerikanske BCI's EXPLOITATION CINEMA-serie. For begges vedkommende er der tale om gamle biograf-prints. TERROR fremstår generelt flot, men SATAN'S SLAVE er omvendt godt brugt og har et par pludselige hop ved dårlige splejsninger og slidte rulleender. SATAN'S SLAVE er desuden censureret i de blodige scener, men findes uklippet i den udgåede NORMAN J. WARREN COLLECTION fra Anchor Bay UK. TERROR er til gengæld fuldstændigt komplet, modsat udgaven i den engelske boks, der mangler et par nøgenscener (som dog findes blandt ekstramaterialet).
Bedst er dog selve diskens design, hvor man har mulighed for at vælge den fulde "Grindhouse Experience" i startmenuen. Det fører en til en vaskeægte, gammeldags dobbeltforestilling, inkl. gamle exploitation-trailers og reklamer i pausen mellem de to film. For $10 kan vidst ikke forvente meget mere. Desværre lukkede og slukkede BCI i starten af året, så der kommer ikke flere af den slags fra dem. Men de gamle udgivelser kan stadigvæk findes rimeligt billigt.
#2135 Thomsen 15 år siden
Pete Walker var en anden af den engelske exploitation-films frontløbere. Ligesom Norman J. Warren trak Walker sig desværre tilbage allerede i 1980'erne, formentligt både i skuffelse over den tidens stærkt konservative modstand mod de underlødige genrefilm og sikkert også i erkendelse af, at videorevolutionen ultimativt ville føre til B-filmenes død.
Generelt så holder Walkers film et lidt højere niveau end Norman J. Warrens, og det gælder da også for FRIGHTMARE. Filmen starter med et flashback til et mord i 1950'erne, og derefter idømmes et uset ægtepar forvaring for deres gerninger. Så springes der frem til nutiden (dvs. 1970'erne), hvor den unge kvinde Jackie har problemer med sin 15-årige lillesøster Debbie, som hun er ansvarlig for. Debbie hænger med det dårlige selskab og bliver indblandet i en voldssag, men hun er langtfra Jackies største bekymring. Modsat hvad hun har fortalt lillesøsteren, så er deres forældre nemlig ikke omkommet, men i live - omend ikke ligefrem i bedste velgående. De er nemlig ægteparret fra indledningen, som fornylig er sluppet fri efter mange års indespærring på den lukkede. Desværre lader det til, at moren ikke fuldstændigt har sluppet sin hang til mord og kannibalisme, og hvad værre er, Debbie ser ud til at slægte sin mor på.
FRIGHTMARE er en fremragende B-gyser og kan sine steder godt minde om de "rural horror"-film, der dukkede op i USA i 1970'erne med TEXAS CHAIN SAW MASSACRE i spidsen - blot med en helt særlig engelsk bismag. Den har ikke den samme dybde, men er gennemgående underholdende og fuld af gode skuespillerpræstationer - ikke mindst fra Sheila Keith, der er intet mindre end fantastisk i rollen som den bindegale Fru Yates, som bare ikke kan lade være med at slå ihjel.
4/5
#2136 Highland Park 15 år siden
#2137 filmz-jonasgr 15 år siden
'Cause I'm evil"
#2138 Highland Park 15 år siden
#2139 filmz-jonasgr 15 år siden
John from Cincinnati
Jeg tog lige hul på de fire første episoder af denne kortlivede serie (helt præcist 10 afsnit), da det er HBO og David Milch, nå ja og jeg havde set 1-2 afsnit hos de gamle engang hvor det fængede mig. Den foregår i et surfermiljø hvor vi følger familien Yost som består af roden "Butchie" som engang var et stort surfernavn, men nu mest af alt er en afdanket stofmisbruger som ikke engang kan tage sig af sin søn som bor hos hans forældre, Mitch og Cissy. Faren var også en gang noget ved sporten men fik en alvorlig skade og surfer nu langt væk på øde strande hvor han er sikker på ikke at blive spottet. Nu er turen kommet til Butchies søn Shaun som har et stort talent. Midt i dette bliver vi præsenteret for John. Han er en noget sjov fætter, umiddelbart vil man mene at han på en eller anden måde er udviklingshæmmet. Hans sætninger består for det meste af at gentage det andre har sagt og på den måde bliver han ofte misforstået, men alligevel er der noget mystisk over ham. Der begynder at ske mærkelige ting. Han er en af de ting der gør serien ret så god. Der er noget underfundigt over ham og man kan ikke lade være med at smile lidt når man ser ham. Han er den charmerende, søde person som umiddelbart ikke ved hvad der foregår omkring ham og så alligevel og som man ikke kan lade være med at holde af. For nogle vil den nok virke en anelse rodet, da den ikke har noget bestemt fokuspunkt og det umiddelbart er svært at se i hvilken retning de ønsker at serien skal tage. Men der har allerede sket et par alvorlige hændelser og mystiske ting og så er den faktisk afsindig morsom til tider. ED O'Neill er for en gangs skyld sjov i hans rolle som den pensionerede politibetjent, hvis mest intellektuelle samtaler foregår sammen med hans papegøje. Så indtil videre glimrende serie. Gad vide hvorledes folk ville reagere hvis man blot gentog det folk sagde ?
"Some things I know and some things I don't"
"One good blow-job rocked the Jew lawyer's world."
'Cause I'm evil"
#2140 filmz-jonasgr 15 år siden
John from Cincinnati
John from Cincinnati er en forunderlig serie og at give et bud på et plot er en svær opgave. Dette kan være en af grundene til at nogle retarderede cocksuckers hos HBO valgte at tage den af programmet efter kun 10 afsnit, hvilket knap nok kan siges at give serien en chance. Den foregår i et surfermiljø hvor vi blive introduceret til familien Yost hvor far og søn tidligere var store stjerner og hvor det nu er sønnens søn tur til at vise sit værd. Dette er dog ikke uden problemer, da bedsteforældrene som tager sig af deres barnebarn Shaun ikke er interesseret i at han skal komme i de samme problemer som hans far og bedstefar. Der bliver lavet godt og grundigt rav i det da John Monad dukker op. Ingen aner ingenting om ham, andet end at han er mærkelig og mystiske ting sker da han dukker op. Umiddelbart virker han til at være mentalt udfordret og han gentager prompte det som andre siger eller har sagt. Alligevel bliver der snart stillet spørgsmålstegn til hvor han kommer fra.
Men så vælger HBO at afslutte den efter 10 episoder og så sidder man tilbage med en serie hvor man ikke får svar på noget som helst omkring ham, hans mission eller hvad fanden der er meningen med at han lander der. Der var så meget potentiale i den serie og åbner for mange interessante problemstillinger. Det er på overfladen en dramatisk serie, men under overfladen er den til tider hysterisk morsom pga. de mange interessante figurer. Den stofmisbrugende Butchie, Bill den pensionerede politibetjent hvis mest intime samtaler foregår sammen med en papegøje, og så et par lakajer som egentlig skal være seje men er ret komiske at se på med ærmeløse sorte trøjer og solbriller. Så er der selvfølgelig John som man ikke andet end kan holde af. Han snakker i tåger og ingen aner et klap om hvad han snakker om og gentager det folk lige har sagt, men kan i sit blide blik ikke skade en flue. Og så er det altså nogle fantastiske dialoger vi er vidne til. Jeg har i hvert fald grint meget i løbet af disse 10 afsnit.
Så det kan godt anbefales at anskaffe sig den, selv om man sidder med en fornemmelse af at det kunne have været endnu større. Jeg vil da ikke håbe at David Milch helt har opgivet ævred. Jeg mener også at Last of the Ninth fik no-go af HBO.
'Cause I'm evil"