Gravatar

#2971 filmz-jonasgr 14 år siden

The Hangover

The Hangover er en komedie af den lumre slags. I ved efter den gammelkendte skabelon fra 80erne hvor 4 venner tager afsted for at fejre en vens bryllup, en såkaldt polterabend, i Vegas og hvad deraf følger af forskellige sketches. Det lyder kedeligt, forudsigeligt og plat. De sidste to ting vil jeg godt skrive under på, men det er langtfra kedeligt, i hvert kun nogle korte øjeblikke. Ordsproget siger ”hvad der sker i Vegas, bliver i Vegas” og i dette tilfælde er det vidst meget godt. Phil, Stu, Allan og Doug som de hedder er vidt forskellige. Phil er skolelærer, gift og har et barn. Han er også lidt af en playboy og man har fornemmelsen af at han har lavet lidt af hvert i sine unge år. Stu er også gift, men med en kvinde der gør en dyd ud af at Stu skal være perfekt. Ja han er så at sige under tøflen og sådan som at fest med druk er i hvert fald noget som hun under ingen omstændigheder finder sig i. Så er der Allan som er gruppens klovn. Ham der finder på det uforudsigelige og virker til ikke at være helt rask. Han er samtidig også bror til Dougs kommende kone. Doug er svigermors drøm og ikke en man forbinder med sjov og ballade. Da de kommer til Vegas forsvinder Doug da også hurtigt efter at drengene vågner op efter en våd nat, hvor ingen kan huske noget, deraf titlen ”The Hangover”. Det er altså det der er drivkraften i filmen; søgen efter Doug og det at de ikke kan huske noget som helst. Dette gør dog ikke filmen særlig indviklet, men tværtimod er det et påskud for at kan vise rablende skøre og sjove sketches. Vurderingen af filmen vil derfor også tage udgangspunkt i om man synes de episoder er sjove eller ej. Og der er afgjort en del der nok vil synes at det er alt for plat, hvilket det er. Men for mit vedkommende er sketches som Rain Man parodien og det at de er gruppen, i deres drukorgie, er ”kommet” til at stjæle Mike Tysons tiger. De har simpelthen en fuldvoksen Tiger inde på deres badeværelse. Derimod er der også en sygehusscene og en episode med en baby som er lige plat nok, i hvert fald til min smag. Det positive er dog at Todd Philips, instruktøren, aldrig trækker sketchene i langdrag. Desuden er skuespillet også ganske fint og det er også rart at karakterne ikke er så endimensionelle (som man ofte ser i 80er film) at man undrer sig over at de overhovedet er venner.

En ganske fin komediefilm.

6/10
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#2972 filmz-jonasgr 14 år siden

World's Greatest Dad

Lance Clayton (Robin Williams) er skolelærer og har hele tiden drømt om at være forfatter. Indtil videre har han skrevet 4 bøger som dog alle er blevet afvist af forlaget. Han underviser i et poesifag som dog ikke har stor opbakning hos eleverne og han bliver truet med at faget bliver nedlagt. For at dette ikke skal være nok, så har han også en søn, Kyle (Daryl Sabara), som er lidt af en enspænder. Han har en enkelt ven, Andrew, og i hans fritid er hans hobby at surfe porno, kigge på den ældre dame der skifter tøj, og så masturbere på David Carradine maner. Han er med andre ord en pervers/vulgær ung teenager, som i øvrigt mener at alt det han ikke kan lidt er ”gay”. Så som når hans far spiller musik i bilen. Han er heller ikke vellidt i skolen, især ikke da han råber noget vulgært efter en pige på skolen (som ikke behøver at nævnes her) Hans far prøver ellers ihærdigt at lære ham bedre at kende: ”Do you want to do something together ?”, ”like building a rocket” svar Kyle entusiastisk, ”Yeah”, ”That's retarded” svarer Kyle næsvist. En dag sker der uheldigvis det for Lance, at han finder Kyle i gang med at masturbere på Carradine metoden, denne gang har han dog uheldigvis kvalt sig selv. Det er denne episode som filmen tager udgangspunkt i. Hvad vil en forældre gøre, hvis man fandt sit barn på denne måde, uanset hvor udueligt barnet var. Lance vælger at kreere en selvmordsscene, hvor Kyle har hængt sig selv og skrevet et selvmordsbrev. Han ønsker med andre ord ikke at sandheden skal ud. Uden at røbe mere bliver det starten til et par sjove og også bemærkelsesværdige episoder. Det sætter også spørgsmålstegn i hvorledes folk dvæler i folk der dør, uanset om de har været idioter eller om de har kendt personen. Det er rart for en gangs skyld at se Robin Williams i en ordentlig roller, han er virkelig god i denne film. For det meste ser vi ham i den ene efter den anden komedie. Jeg synes dog at han er langt bedre i de lidt mere alvorlige roller, hvor han spiller afdæmpet. Dette gør han her. Dermed ikke sagt at han ikke også begår fejl i filmen, ja selve iscenesættelsen er en stor fejl. Det er samtidig også starten på et vendepunkt i hans liv. Ja man kan sige, at det ligefrem bliver bedre af det. Men hvor meget er det værd at leve sit drømmeliv, når det blot er en illusion.

I øvrigt rart at se en Bobcat Goldthwait produktion som ikke er fuldstændig gakket. De sjove episoder er sjove, men dejligt afdæmpet. Og Daryl Sabara skal også fremhæves som teenageren der umiddelbart ingen hæmninger har. Lance har forresten et forhold til en skolærer på den samme skole, en kvinde som Kyle fremhæver som en TILF (hun skolelærer, i kan nok gætte jer til resten). For alle andre end Kyle er det pinligt, men det er også hamrende morsomt. At man skal anbefale en film af en mand ved navn Bobcat, som i øvrigt også var med i de horible Politiskolefilm, havde jeg aldrig troet, men ikke desto mindre sker det. Klart anbefalelsesværdig.

8/10
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#2973 McPeter 14 år siden

Fik endelig set

Payback: Straight Up - The Director's Cut (2006) - blu-ray

Nu er det så mange år siden jeg har set originalen at det er svært at sammenligne versionerne ud fra min tvivlsomme hukommelse. Men hvis jeg bare tager udgangspunkt i hvad jeg rent faktisk har set, så synes jeg nu det var en udemærket film alligevel. :-)

Filmen starter med at definere ordet "princip" - og derefter følger man karakteren Porter i hans hævntog for at få sine $70.000 igen. Til at starte med sidder man med masser af spørgsmål og mange af svarene får man kun hints om i løbet af filmen uden at det er skåret så meget ud i pap som normale film. Kunne enormt godt lide strukturen, som udfordrer én til at følge godt med. De fleste af karaktererne i filmen er lidt kliché-ramte, men det gør egentligt ikke så meget, da de passer godt ind i filmens univers.

Filmen står rigtigt godt på blu-ray - kunne især godt lide farverne i filmen - og lyden af pistolskud er bestemt heller ikke helt ved siden af. :-)

Glæder mig meget til også lige at få set biografudgaven som ligger på samme disc - og så se den 30min dokumentar om tilblivelsen af Director's Cut og nogle af forskellene.

Ganske udemærket actionfilm der på trods af det umiddelbare simple plot faktisk har mere at byde på.

5 / 6
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#2974 filmz-Utyske 14 år siden

#2973 -

Du kan godt glæde dig til gensynet af biografudgaven, fordi det er to helt forskellige film og virkelig et interessant studie i hvad musik, farvelægning og få scener kan gøre for at ændre en film helt.
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#2975 Kiksmann 14 år siden

CSI: Bloodbox

Et mix af de forskellige serier af CSI, det var nu mest CSI: Las Vegas og New York som var de interessante for mig, da jeg har set Miami serien.

4/6
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#2976 duuk74 14 år siden

The Bad Lieutenant: Port of Call - New Orleans

Cage er tilbage! 8.5/10
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#2977 lagoni 14 år siden

#..76 - lækkert. Er den kommet på DVD eller hvordan ahr du set den? Jeg har ikke set den originale (eller 'originalfortolkningen' hvis man skal være politiskfilmisk korrekt), så har ikke det store imod en genindspilning, håber bare Cage kan vise sit sjældne talent igen.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#2978 NightHawk 14 år siden

# 2976 -

Det var godt nok en overraskende høj karakter. Har ikke selv set filmen, men ud fra det jeg så med Cage i traileren, synes jeg han lignede en total klaphat som han plejer. Nu ku' det godt tænkes at denne film får en chance alligevel.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#2979 duuk74 14 år siden

#77+78
Det er sådan set ikke en direkte genindspilning. Herzog har valgt at tage noget fra den originale, men har gået sin egen vej, med en meget speciel (og til tider syret) stil, og jeg synes det fungerer rigtig godt.
Den pakker nogle meget sorte emner ind på en måde, så filmen til tider føles som en komedie - men så igen ikke. Lidt på samme måde som i Twin Peaks.
Cage passer rigtig godt ind som en beskidt strømer, hvor vanviddet stille og roligt tager over, efterhånden som han kommer længere og længere ud i tovene.
Jeg vil sige at hans skuespil lægger sig op ad Leaving Las Vegas, end hans seneste mange film.
Den skal lige sive ind, men den er på mange måder unik. :)
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#2980 rammy 14 år siden

Avatar
Set d.01/02-10


Efter de første 30 min når WOW-faktoren har lagt sig er der kun en meget, meget forudsigelig omgang tynd tis historie tilbage. At det så er en historie man har set en million gange før gør det overhovedet ikke bedre. Vi ( kæresten og undertegnede ) var tæt på at falde i søvn to gange...meget skuffende men som forventet. Der ud over kæmper filmen med en uhyre corny dialog og klicheerne vælter ud ( men i 3D... ).
Der er jo absolut ingen spænding i den her film ggså ligner den en krydsning af Gay Pride, Playstation3 og Pocahontas...ikke ligefrem et plus...hold da op noget lort.
Eneste lyspunkt var at teknologien virkede som den skulle og lover godt for fremtidige 3D film selv om at underteksterne ødelægger illusionen.
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com

Skriv ny kommentar: