I en borg fyldt med statuer af gargoyler og andre freaky ansigter, er Sophia Fredericia. Hentet til Rusland for at skaffe en arving, og som storfyrste har hun det lidt mere kendte navn, Katharina(den Store). Dette er hendes tidlige historie før hun fik magten i Rusland.
Det er et overdådigt scenarie og en rigtig god historie. En opvisning i, hvordan man skal lave kulisser og kostumer. Filmen er i sig selv rigtig god.
Hanekes sort hvide Cannes vinder omhandlende livet i en lille nordtysk landsby i året før krigsudbruddet i 1914. Spækket med mulig metaforik og symbolik og som sædvanlig åben for fortolkning, er dette Haneke som vi kender ham, men det er også Haneke "in his prime".
Står for mig, som hans absolut mest modne værk og behøver sin åbne slutning til trods, ikke at inkorporere et skummelt plot element, som qua seerens gætte spil, skal holde historien i live. Da slut teksterne efter næsten 2½ time kom ovenpå dramaets ventede uforløsning, var det alligevel med en underlig følelse af forløsthed.
På en uforklarlig måde går kabalen op til sidst og Haneke har igangsat en rolig proces, som i de kommende dage forsøger at sætte metaforerne i system. Om det lykkes helt eller delvist betyder ikke så meget, for den fænomenale billedside og de små mesterværker af sekvenser indimellem, taler for sig selv og det er umuligt ikke at fange essensen af Hanekes løftede pegefinger.
Det er svært at give en retfærdig bedømmelse, for jeg føler at filmen bør ses igen snart og måske endda to gange. Denne gang ikke for, som en anden Sherlock Holmes, at indfange oversete billeder, glimt eller ord, som skal give det hele mening, men for at indsuge hele filmens mættede atmosfære, som får de sort hvide kompositioner til at fremstå mere farverige end nogen anden film fra denne årgang, bortset fra den sjovt nok også sort hvide City og Life and Death. Skal ses på stort lærred næste gang.
Hvilket sindssygt godt filmår for udenlandske film!!!
Film: 9-10/10 Video: 9/10 Audio: 8/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
In the Name of the King- en Uwe Boll-Dungeon Siege-undskyldning for at lave en fesen film.
1/6 Sådan! Så behøver I ikke læse mere. Skulle I alligevel finde trangen til det, vil der i anmeldelsen forekomme mindre spoilere, som IKKE er skjult, da jeg ikke regner med at nogen vil spilde tid med denne film. Skulle I alligevel være i den ulykkelige situation, at være tvangsindlagt til denne film, så "bad luck"
Jeg skal indrømme, at jeg har stået og kigget på denne film gennem lang tid. Grund: Jeg kan godt lide fantasy-film. Jeg har spillet Dungeon Siege. Jeg kan godt med mellemrum lide Jason Statham. Jeg håber ikke det sætter mig i alt for dårligt lys.
Jeg var samtidig godt klar over The Curse of the Boll og alle advarslerne, men jeg var svag, og det bøder jeg for nu.
Filmen er en standard fantasyfilm med følgende roller i den rækkefølge jeg finder passende.
Den unge helt (Jason Statham) en "farmer turned fighter" efter en horde crocs ("orcs" var taget) hærger hans landsby, slagter nogle uskyldige og bortfører hans kone. Jason giver den som Transporter - nu med sværd og kommer gennem hele følelseregistret fra A til B.
En aldrende tidligere kriger (Ron Pearlman), der har trukket sig tilbage, men egentlig ønsker at dø på heltevis i kamp på et episk passende øjeblik.
Den gode konge (Burt Reynolds), der mangler en arving og ikke ved at den unge helt er hans længst-forsvundne søn. Da han finder ud af dette, bliver hans vigtigste opgave at ligge på dødslejet og komme med viise ord til den unge helt. Hvis I gætter på at hans sidste ord vil være "Mit søm!" er I ikke helt galt på den.
Kongens griske, uærlige og grådige nevø (Matthew Lillard), der vil være konge i stedet for kongen og alliere sig med den onde troldmand. Dumt træk. Matthew giver de som Shaggy - nu med penge.
Den onde troldmand (Ray Liotta), der som sit store forbillede Saruman rejser en hær a crocs fra et rygende hul i jorden, bor i et tårn, har mægtige kræfter, der ikke helt rækker da han endelig skal gøre det af med helten. Han leder sin hær vha sorte ryttere, der dog har en trist evne til at miste hovedet, hver gang vor helt svinger et sværd i nærheden. Ray spiller rollen som om det galt hans fremtidige karriere. Dumt træk.
Den gode troldmand (John Ryhs-Davies), der får nogle syn på passende tidspunkter, kommer med helende drikke og konfronterer den onde troldmand til sidst. Misse på dramatisk vis, for at kunne ligge og dø og blive fundet af sin datter.
Troldmandens datter (Leelee Sobieski), der er lige dele ungmø, skjoldmø og troldmandsmø, der ikke kender sine egne evner, men som vokser med opgaven indtil hun kan finde sin døende far og få hans kræfter, så hun kan nå at redde helten på dramatisk vis.
I mindre roller er der en ung helt, vis formål det er at gå rundt og ung og helteagtig ud med langt slasket Fabio/wrestler-hår og et fredelskende skovfolk, der afskyr mennesker, men nok viser sig at være trofaste allierede når der skal slås.
Der er masser af rejse på hesteryg, middelstore slag, drabelige sværdkampe og kiggen ud over åbne landskaber og i lighed med LOTR er der også et stort slag i tusmørke, i kraftigt regnvejr, med crocs på den ene side og bueskytter på den anden, men det bliver bare aldrig hverken storslået eller spændende. I stedet er der tale om over to timers middelmådig ligegyldighed, der får domino til at virke intressant.
Eneste lyspunkt er et par numre af det tyske goth-rock band Blind Guardian, der høres under rulleteksterne.
Jeg er trist ved at se, hvordan rimelige skuespillere, der havde været bedre tjent med at gå ud og spille golf, og så lade os om minderne om deres større eller mindre storhedstid, stiller op til sådan en gang bræk. Og jeg bliver trist ved at læse at $60 mio er blevet brugt til denne film.
Dette er en skrækkelig film, der giver mig lyst til at gense Dungeons & Dragons, der også er en skrækkelig film, men mange gange bedre end denne.
"Ud fra størrelsen på halen har vi beregnet, at dyret har været kæmpemæssigt" Prof. Martens - Reptilicus
Den unge helt (Jason Statham) en "farmer turned fighter" efter en horde crocs ("orcs" var taget) hærger hans landsby, slagter nogle uskyldige og bortfører hans kone. Jason giver den som Transporter - nu med sværd og kommer gennem hele følelseregistret fra A til B.
Den gode konge (Burt Reynolds), der mangler en arving og ikke ved at den unge helt er hans længst-forsvundne søn. Da han finder ud af dette, bliver hans vigtigste opgave at ligge på dødslejet og komme med viise ord til den unge helt. Hvis I gætter på at hans sidste ord vil være "Mit søm!" er I ikke helt galt på den.
Hahaha.. Guldkorn. Underholdende anmeldelse og tak for advarslen. ;-)
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
I kan nøjes med at se de første 40 sek ( eller endnu bedre se hele denne fantastiske dokumentar som kan fås på dvd og findes på youtube ) for at få et indblik i hvad vi har med at gøre. DVDén indeholder hele 3 dokumentarfilm The Iceman Interviews (2003) AKA The iceman and the psychiatrist, The Iceman Confesses: Secrets of a Mafia Hitman (2001) og The Iceman Tapes: Conversations with a Killer (1992). Richard Kuklinski aka The Iceman var en notorisk morder og hitman for mafiaen og påstår at havde over 200 liv på på samvittigheden. Kuklinski er indbegrebet af kold og kynisk afstumpethed og man er ikke et sekund i tvivl at han er the real deal. The Iceman fortæller og svare på stort set alt han får smidt i hovedet af Dr. Park Dietz ( som også har interviewet og analyseret kannibalen fra Milwaukee: Jeffrey Dahmer ) og det resultere i et voldsomt fascinerende, grotesk og ikke mindst rigtig, rigtig uhyggeligt portræt af en dræbermaskine! Richard Kuklinski døde d.05/03-2010 i en alder af 70 få dage inden han skulle vidne mod Gambino familiens underboss Sammy " The Bull" Gravano. Sagen blev derefter droppet... Kuklinski er også blevet linket til Jimmy Hoffa´s forsvinden og et rygte om at Hoffa´s lig blev gemt i bagagerummet på en bil der derefter blev skrottet, trykket sammen og sendt til asien. Hans svar til " Where do you think Hoffa is buried? " var " I think he's part of a fender in Japan ".
PS: Mickey Rourke spiller hovedrollen og er co-producer på en kommende film om Kuklinski baseret på Philip Carlo's fremragende bog The Ice Man - Confessions Of A Mafia Contract Killer.
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
Det var da helt utroligt! På et par måneder har jeg set to film, der virkelig påvirkede mig. Den første var You And Me And Everyone We Know. Den anden er My Life Without Me.
Ann er 23 år, bor med hendes mand og to døtre i en trailer i hendes mors baghave. Og hun har kun to måneder tilbage at leve i. Før hun dør, vil hun opleve nogle af de ting, hun aldrig har prøvet før, og ikke mindst gøre livet bedre for hendes mand og to søskende. Hendes to-do liste er ikke en eller anden overdrevet lam ting, men hun vil eksempel prøve at elske med en anden mand, hun vil sige, hvad hun tænker, hun vil ændre på sit udseende osv. Hun holder hendes tilstand hemmeligt.
Igennem filmen kommer der halvfilosofiske betragtninger fra Ann, og de virker rigtig godt i denne film. Der er ikke brug for storladent musik eller armsvingende følsesporno. Det er i sig selv sørgeligt, når Ann hører på andre personers ligegyldige trivialiteter og problemer i forhold til Anns situation. Der er mange andre scener, hvor tårerne triller ned af kinderne, fordi man ved Anns død er uundgåelig. Filmen tvinger ikke følelserne ned i halsen på en, klumpen kommer helt af sig selv.
Hvis man er til små, dybt seriøse independent film, skal man se den her. Den falder lige uden for top50.
#3566 det er sjovt, jeg så den film for få dage siden og jeg er fuldstændig enig med dig. Til at starte med havde jeg dog lidt svært ved at acceptere hele historien. Det virkede bare en tand for elendigt; hun bor i en trailer i sin mors baghave, hendes far sidder i fængsel, og nu er hun blevet alvorligt syg. Filmen formår bare at fremstille den elendighed så man kan tage imod den - netop fordi den ikke tvinger følelserne ned i halsen på en. Jeg er enig i karakteren :-)
#3566 så den på Berlin festivallen for år tilbage og er en af de få film der stadigt står klart bla. er Polley som altid fremragende . Jeg har set den siden uden helt den samme effekt og den er ikke helt på niveau med de bedste af de gamle melodramaer.
#3561 Skeloboy 14 år siden
I en borg fyldt med statuer af gargoyler og andre freaky ansigter, er Sophia Fredericia. Hentet til Rusland for at skaffe en arving, og som storfyrste har hun det lidt mere kendte navn, Katharina(den Store). Dette er hendes tidlige historie før hun fik magten i Rusland.
Det er et overdådigt scenarie og en rigtig god historie. En opvisning i, hvordan man skal lave kulisser og kostumer. Filmen er i sig selv rigtig god.
8/10
#3562 filmz-Bruce 14 år siden
Hanekes sort hvide Cannes vinder omhandlende livet i en lille nordtysk landsby i året før krigsudbruddet i 1914. Spækket med mulig metaforik og symbolik og som sædvanlig åben for fortolkning, er dette Haneke som vi kender ham, men det er også Haneke "in his prime".
Står for mig, som hans absolut mest modne værk og behøver sin åbne slutning til trods, ikke at inkorporere et skummelt plot element, som qua seerens gætte spil, skal holde historien i live. Da slut teksterne efter næsten 2½ time kom ovenpå dramaets ventede uforløsning, var det alligevel med en underlig følelse af forløsthed.
På en uforklarlig måde går kabalen op til sidst og Haneke har igangsat en rolig proces, som i de kommende dage forsøger at sætte metaforerne i system. Om det lykkes helt eller delvist betyder ikke så meget, for den fænomenale billedside og de små mesterværker af sekvenser indimellem, taler for sig selv og det er umuligt ikke at fange essensen af Hanekes løftede pegefinger.
Det er svært at give en retfærdig bedømmelse, for jeg føler at filmen bør ses igen snart og måske endda to gange. Denne gang ikke for, som en anden Sherlock Holmes, at indfange oversete billeder, glimt eller ord, som skal give det hele mening, men for at indsuge hele filmens mættede atmosfære, som får de sort hvide kompositioner til at fremstå mere farverige end nogen anden film fra denne årgang, bortset fra den sjovt nok også sort hvide City og Life and Death. Skal ses på stort lærred næste gang.
Hvilket sindssygt godt filmår for udenlandske film!!!
Film: 9-10/10
Video: 9/10
Audio: 8/10
#3563 lyspunkt 14 år siden
1/6 Sådan! Så behøver I ikke læse mere. Skulle I alligevel finde trangen til det, vil der i anmeldelsen forekomme mindre spoilere, som IKKE er skjult, da jeg ikke regner med at nogen vil spilde tid med denne film. Skulle I alligevel være i den ulykkelige situation, at være tvangsindlagt til denne film, så "bad luck"
Jeg skal indrømme, at jeg har stået og kigget på denne film gennem lang tid. Grund: Jeg kan godt lide fantasy-film. Jeg har spillet Dungeon Siege. Jeg kan godt med mellemrum lide Jason Statham. Jeg håber ikke det sætter mig i alt for dårligt lys.
Jeg var samtidig godt klar over The Curse of the Boll og alle advarslerne, men jeg var svag, og det bøder jeg for nu.
Filmen er en standard fantasyfilm med følgende roller i den rækkefølge jeg finder passende.
Den unge helt (Jason Statham) en "farmer turned fighter" efter en horde crocs ("orcs" var taget) hærger hans landsby, slagter nogle uskyldige og bortfører hans kone. Jason giver den som Transporter - nu med sværd og kommer gennem hele følelseregistret fra A til B.
En aldrende tidligere kriger (Ron Pearlman), der har trukket sig tilbage, men egentlig ønsker at dø på heltevis i kamp på et episk passende øjeblik.
Den gode konge (Burt Reynolds), der mangler en arving og ikke ved at den unge helt er hans længst-forsvundne søn. Da han finder ud af dette, bliver hans vigtigste opgave at ligge på dødslejet og komme med viise ord til den unge helt. Hvis I gætter på at hans sidste ord vil være "Mit søm!" er I ikke helt galt på den.
Kongens griske, uærlige og grådige nevø (Matthew Lillard), der vil være konge i stedet for kongen og alliere sig med den onde troldmand. Dumt træk. Matthew giver de som Shaggy - nu med penge.
Den onde troldmand (Ray Liotta), der som sit store forbillede Saruman rejser en hær a crocs fra et rygende hul i jorden, bor i et tårn, har mægtige kræfter, der ikke helt rækker da han endelig skal gøre det af med helten. Han leder sin hær vha sorte ryttere, der dog har en trist evne til at miste hovedet, hver gang vor helt svinger et sværd i nærheden. Ray spiller rollen som om det galt hans fremtidige karriere. Dumt træk.
Den gode troldmand (John Ryhs-Davies), der får nogle syn på passende tidspunkter, kommer med helende drikke og konfronterer den onde troldmand til sidst. Misse på dramatisk vis, for at kunne ligge og dø og blive fundet af sin datter.
Troldmandens datter (Leelee Sobieski), der er lige dele ungmø, skjoldmø og troldmandsmø, der ikke kender sine egne evner, men som vokser med opgaven indtil hun kan finde sin døende far og få hans kræfter, så hun kan nå at redde helten på dramatisk vis.
I mindre roller er der en ung helt, vis formål det er at gå rundt og ung og helteagtig ud med langt slasket Fabio/wrestler-hår og et fredelskende skovfolk, der afskyr mennesker, men nok viser sig at være trofaste allierede når der skal slås.
Der er masser af rejse på hesteryg, middelstore slag, drabelige sværdkampe og kiggen ud over åbne landskaber og i lighed med LOTR er der også et stort slag i tusmørke, i kraftigt regnvejr, med crocs på den ene side og bueskytter på den anden, men det bliver bare aldrig hverken storslået eller spændende. I stedet er der tale om over to timers middelmådig ligegyldighed, der får domino til at virke intressant.
Eneste lyspunkt er et par numre af det tyske goth-rock band Blind Guardian, der høres under rulleteksterne.
Jeg er trist ved at se, hvordan rimelige skuespillere, der havde været bedre tjent med at gå ud og spille golf, og så lade os om minderne om deres større eller mindre storhedstid, stiller op til sådan en gang bræk. Og jeg bliver trist ved at læse at $60 mio er blevet brugt til denne film.
Dette er en skrækkelig film, der giver mig lyst til at gense Dungeons & Dragons, der også er en skrækkelig film, men mange gange bedre end denne.
#3564 Bony 14 år siden
Hahaha.. Guldkorn. Underholdende anmeldelse og tak for advarslen. ;-)
#3565 rammy 14 år siden
http://www.imdb.com/title/tt0875695/
The Iceman Confesses: Secrets of a Mafia Hitman (2001).
http://www.imdb.com/title/tt0347228/
The Iceman Tapes: Conversations with a Killer (1992).
http://www.imdb.com/title/tt0874289/
I kan nøjes med at se de første 40 sek ( eller endnu bedre se hele denne fantastiske dokumentar som kan fås på dvd og findes på youtube ) for at få et indblik i hvad vi har med at gøre. DVDén indeholder hele 3 dokumentarfilm The Iceman Interviews (2003) AKA The iceman and the psychiatrist, The Iceman Confesses: Secrets of a Mafia Hitman (2001) og The Iceman Tapes: Conversations with a Killer (1992).
Richard Kuklinski aka The Iceman var en notorisk morder og hitman for mafiaen og påstår at havde over 200 liv på på samvittigheden. Kuklinski er indbegrebet af kold og kynisk afstumpethed og man er ikke et sekund i tvivl at han er the real deal. The Iceman fortæller og svare på stort set alt han får smidt i hovedet af Dr. Park Dietz ( som også har interviewet og analyseret kannibalen fra Milwaukee: Jeffrey Dahmer ) og det resultere i et voldsomt fascinerende, grotesk og ikke mindst rigtig, rigtig uhyggeligt portræt af en dræbermaskine! Richard Kuklinski døde d.05/03-2010 i en alder af 70 få dage inden han skulle vidne mod Gambino familiens underboss Sammy " The Bull" Gravano. Sagen blev derefter droppet...
Kuklinski er også blevet linket til Jimmy Hoffa´s forsvinden og et rygte om at Hoffa´s lig blev gemt i bagagerummet på en bil der derefter blev skrottet, trykket sammen og sendt til asien. Hans svar til " Where do you think Hoffa is buried? " var " I think he's part of a fender in Japan ".
PS: Mickey Rourke spiller hovedrollen og er co-producer på en kommende film om Kuklinski baseret på Philip Carlo's fremragende bog The Ice Man - Confessions Of A Mafia Contract Killer.
#3566 Skeloboy 14 år siden
Det var da helt utroligt! På et par måneder har jeg set to film, der virkelig påvirkede mig. Den første var You And Me And Everyone We Know. Den anden er My Life Without Me.
Ann er 23 år, bor med hendes mand og to døtre i en trailer i hendes mors baghave. Og hun har kun to måneder tilbage at leve i. Før hun dør, vil hun opleve nogle af de ting, hun aldrig har prøvet før, og ikke mindst gøre livet bedre for hendes mand og to søskende. Hendes to-do liste er ikke en eller anden overdrevet lam ting, men hun vil eksempel prøve at elske med en anden mand, hun vil sige, hvad hun tænker, hun vil ændre på sit udseende osv. Hun holder hendes tilstand hemmeligt.
Igennem filmen kommer der halvfilosofiske betragtninger fra Ann, og de virker rigtig godt i denne film. Der er ikke brug for storladent musik eller armsvingende følsesporno. Det er i sig selv sørgeligt, når Ann hører på andre personers ligegyldige trivialiteter og problemer i forhold til Anns situation. Der er mange andre scener, hvor tårerne triller ned af kinderne, fordi man ved Anns død er uundgåelig. Filmen tvinger ikke følelserne ned i halsen på en, klumpen kommer helt af sig selv.
Hvis man er til små, dybt seriøse independent film, skal man se den her. Den falder lige uden for top50.
9/10
#3567 AP 14 år siden
#3568 jessup 14 år siden
#3569 Antlion 14 år siden
Det var netop den impressionistiske stil, akkompagneret af Andrews' ambiente musik, der var styrken i "Me and You and Everyone We Know"!
Jeg har en masse film, jeg mangler at se, men "My Life Without Me" har helt sikkert også fået en plads på listen. :)
#3570 Kiksmann 14 år siden