Jeg syntes Thure Lindhardt var god, men det "forventede" jeg jo også. Jeg syntes som sådan heller ikke hverken Mads Mikkelsen eller Stine Stengade falder decideret igennem, men det modsatte gør sig på heller ingen måde gældende. Når jeg siger skuespillet er dårlig, hænger det nok også lidt sammen med min store skuffelse over filmen. Når man har Danmarkshistoriens største budget, og kan vælge og vrage mellem samtlige af landets skuespillerre, så vil men sgu ha toppen af kransekagen og det skal sgu smage som sendt fra himmelen!
Dårligt/middelmådigt skuespil, går hånd i hånd med et dårligt manuskript? Meget kunne tyde på, at hovedrollerne har haft for lidt at arbejde med, og derfor kommer til at fremstå "flade". Samtidig er de blevet præsenteret for en tam dialog, og dette kan nok godt tillægges en stor del af skylden for deres præstation, eller mangel på samme.
Ole Bornedal leger med hele Danmarks selvforståelse og smører tykt på - dejligt tykt, synes jeg. Over- og underdanmark i frontal duel. Meget begavet sat sammen, kraftfuldt iscenesat og fremragende spillet.
5/6
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Min plan er at få set alle 7 westerns i denne boks i påsken. Jeg er startet med Night Passage og The Rare Breed, de eneste, der har fået under 7 på IMDB. Derefter bliver de Destry Rides Again og Shenandoah, og så de tre Mann-westerns(i kronologisk rækkefølge)
Night Passage, 1957 En habil western med skuespil under middel.
Problemet er selvfølgelig ikke James Stewart(selvom han ikke er på toppen her). Hans medspillere er til tider elendige. Men historie er ganske habil: James Stewart skal hjælpe jernbanen med deres lønninger, som bliver stjålet. Første gang han var ansat, var det The Utica Kid, han skulle fange. Det gjorde han ikke, og han lurer stadig i baggrunden. Hvis man kan lide westerns generelt, er den bestemt værd at se, men er man kritisk overfor genren, vil jeg nok undgå den.
6/10
The Rare Breed, 1966 En lettere irriterende historie. To engelske damer har en ko med til USA. Den bliver købt, og Stewart skal hjæpe med at transportere den. Men de to damer er rigtig irriterende, og meget af filmen grænser sig til de fjollede, fordi det eneste de damer går op i, er deres ko's velfærd. Men jo længere vi nærmere os mod slutningen, jo bedre bliver den dog. James Stewart er grunden til, den ikke får en karakter lavere.
For de soundtrackinteresserede er det værd at bemærke, at det er John Williams blot 10. filmscore.
5/10
Ikke en elendig start, men heller ikke prangende. Dog som forventet
Jeg har kigget meget på min udgave af ”The Piano Teacher”. Dette har jeg gjort i ugevis, ja månedsvis. Det var den sidste spillefilm af Haneke jeg manglede at se, inden han altså valgte at udgive ”The White Ribbon”. Når man har set de fleste af Hanekes film ved man også at man vil blive vidne til ubehagelige scener. Det var dette som har afholdt mig fra at se denne film. Jeg har erfaret at man skal være i den helt rette stemning for at se hans film, i det de kan være svære at sluge. Så er der også det at klaver -og violinspil altid har gjort mig en anelse nervøs, altså alt efter hvilket stykke der bliver spillet. Især de skingre toner fra violinen kan gøre mig helt skør. I denne film har vi en professor ved musikkonservatoriet i Wien. Hun underviser i klaver, deraf titlen. Hun giver egentlig et billede som i hvert jeg ofte har haft af sådanne undervisere. Hun er stram i blikket, ambitiøs, streng – ingen vil nogensinde bliver perfekte eller gode nok. Allerede i den allerførste scene får vi beviser på dette, da hun slår hendes mor og river hende i håret efter at hun efter morens mening har betalt alt for meget for en kjole. Isabelle Huppert spiller den scene så fremragende, at jeg sad og blev helt bange for hende. En person med ikke den mindste respekt for andre og som mest af alt ikke ser ud til at føle noget og ikke tænker over hvad andre føler. Hun er iskold. Isabelle Huppert er også den person som gør The Piano Teacher til en god film. Ikke nok med at hun er iskold, men hun har også sadomasochistiske tendenser, hun nyder at se på rå porno og det der er værre. Haneke kunne vælge at nedtone disse scener og blot insinuere at de finder sted. Haneke ønsker dog at vi skal føle had og væmmelse over det der foregår i filmen. Det er lige op i fjæset på os med pornografiske billeder og intime scener med Isabelle Huppert. At sige at man får empati med Huppert kan man ikke ligefrem sige, eller med nogle af de andre hovedpersoner. Man et spørgsmål som i hvert satte sig fast hos mig var, hvad får personer til at have sådanne tendenser ? For folk der ikke selv dyrker denne fetich så virker det direkte væmmeligt at man kan udsætte sig selv for dette. Efter jeg har set Hupperts præstation fristes man til at drage den konklusion at det er den eneste måde hun kan føle noget på. Hun indlemmer også en ung mand som sin lærling, man fristet i første omgang til at tro at det er for at få stillet sine lyster. Dog er der også noget i den ungen mands blik der indikerer at han måske er ude på noget. Ja spørgsmålene hopper sig op i Hanekes film, men hvad der står tilbage er en god film og et indblik i en klaverspillers sadomasochistiske verden. Og det er ikke helt uinteressant.
8/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Det er vist en lav karakter for dit velkomne for en Haneke film. Er det primært Huppert der trække? den er ikke helt oppe og ringe? Kan du poste rangeringen af Haneke filmene ? Jeg tror du har set en del flere end mig og jeg har en boks liggende som skal skubbes i gang.
Destry Rides Again, 1939 En anderledes western, som jeg slet ikke kan sammenligne med nogen andre.
James Stewart spiller en godhjertet vicesherif, der skal rydde op i Bottleneck, en by uden meget orden. Marlene Dietrich spiller Frenchy, en salon- og cabaretpige, der er mindst ligeså slem som mændene. Stewart bærer ikke våben, og prøver på at løse problemerne på hans helt egen måde.
Det er en herlig western, der ikke skal tages alt for seriøst. Tonen er let og humoristisk, og man er i godt selskab med James Stewart.
7/10
Shenandoah, 1965 En langt mere seriøs western, og en langt mere seriøs Stewart.
James Stewart bor i Virginia, men vil ikke støtte sydstaterne, fordi han er i mod slaveri. Han vil heller ikke støtte nordstaterne, fordi han er imod krig.
Stewart er godhjertet, men han står ved sine idealer, og er ikke bange for at tage kampen op. Der er en vis potion komedie også, og det passer fint her. Men mest er det en anti-krigsfilm, der også har sine grumme sider. Det bringer minder til en episk fortælling(og hvis den havde været de 2½-3 timer, ville jeg helt sikkert have klassiciferet den som det). Det er James Stewart bedste rolle i forhold til de tre tidligere film.
8/10
De første fire film er i boksen er blandet, men intet katastrofalt. Jeg ser frem til de tre Mann-westerns.
#3666 Først kan jeg lige tage rangeringen af filmene.
Benny's Video 10/10 Funny Games 10/10 Caché 10/10 (gav den i første omgang 9, men et gensyn gav den et hak op) The Seventh Continent 9/10 The Piano Teacher 8/10 Time of the Wolf 8/10 71 Fragments of a Chronology of Chance 7/10 Code Unknown 7/10
Så The Piano Teacher placerer sig i midten. Det er såmænd en ganske god film. Issabelle Huppert er som sagt rigtig god i den. Det er lige før det nok er den bedste skuespilspræstation i en Hanekefilm. Bifigurerne gør det også ganske godt, hvilket i høj grad vil sige hendes mor og så hendes elev Hemmler (mener jeg er efternavnet). Men filmen er i høj grad centreret om hende, hun er plottet. I øvrigt kunne man sikkert lave en freudiansk analyse af filmen, uden at kende for meget til ham virker det egentlig oplagt. Hvad der ikke får mig helt op på 9 eller 10 er egentlig svært at svare på. Jeg tror at emnet ikke interesserer mig i ligeså høj grad og den manipulerende stil som Haneke har brugt i sine tidligere film, synes jeg heller ikke er til stede. Den overrasker mig ikke i ligeså høj grad.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Robert Downey Jr. er inbegrebet af Tony Stark, frygter meget for 2'eren fordi jeg tror der for mange karakter introduceret.
Jeg har de samme bange anelser. Det ligner lidt en 2er, hvor de propper mere og mere på, i stedet for at holde stilen med en stramt fortalt historie, der kredser om hovedpersonen.
#3661 fubar 14 år siden
Jeg syntes Thure Lindhardt var god, men det "forventede" jeg jo også.
Jeg syntes som sådan heller ikke hverken Mads Mikkelsen eller Stine Stengade falder decideret igennem, men det modsatte gør sig på heller ingen måde gældende.
Når jeg siger skuespillet er dårlig, hænger det nok også lidt sammen med min store skuffelse over filmen. Når man har Danmarkshistoriens største budget, og kan vælge og vrage mellem samtlige af landets skuespillerre, så vil men sgu ha toppen af kransekagen og det skal sgu smage som sendt fra himmelen!
Dårligt/middelmådigt skuespil, går hånd i hånd med et dårligt manuskript? Meget kunne tyde på, at hovedrollerne har haft for lidt at arbejde med, og derfor kommer til at fremstå "flade". Samtidig er de blevet præsenteret for en tam dialog, og dette kan nok godt tillægges en stor del af skylden for deres præstation, eller mangel på samme.
#3662 RasmusFL 14 år siden
Ole Bornedal leger med hele Danmarks selvforståelse og smører tykt på - dejligt tykt, synes jeg. Over- og underdanmark i frontal duel. Meget begavet sat sammen, kraftfuldt iscenesat og fremragende spillet.
5/6
#3663 Skeloboy 14 år siden
Night Passage, 1957
En habil western med skuespil under middel.
Problemet er selvfølgelig ikke James Stewart(selvom han ikke er på toppen her). Hans medspillere er til tider elendige. Men historie er ganske habil: James Stewart skal hjælpe jernbanen med deres lønninger, som bliver stjålet. Første gang han var ansat, var det The Utica Kid, han skulle fange. Det gjorde han ikke, og han lurer stadig i baggrunden. Hvis man kan lide westerns generelt, er den bestemt værd at se, men er man kritisk overfor genren, vil jeg nok undgå den.
6/10
The Rare Breed, 1966
En lettere irriterende historie. To engelske damer har en ko med til USA. Den bliver købt, og Stewart skal hjæpe med at transportere den. Men de to damer er rigtig irriterende, og meget af filmen grænser sig til de fjollede, fordi det eneste de damer går op i, er deres ko's velfærd. Men jo længere vi nærmere os mod slutningen, jo bedre bliver den dog. James Stewart er grunden til, den ikke får en karakter lavere.
For de soundtrackinteresserede er det værd at bemærke, at det er John Williams blot 10. filmscore.
5/10
Ikke en elendig start, men heller ikke prangende. Dog som forventet
#3664 BN 14 år siden
Glæder mig til din anmeldelse af dem. :-)
#3665 filmz-jonasgr 14 år siden
Jeg har kigget meget på min udgave af ”The Piano Teacher”. Dette har jeg gjort i ugevis, ja månedsvis. Det var den sidste spillefilm af Haneke jeg manglede at se, inden han altså valgte at udgive ”The White Ribbon”. Når man har set de fleste af Hanekes film ved man også at man vil blive vidne til ubehagelige scener. Det var dette som har afholdt mig fra at se denne film. Jeg har erfaret at man skal være i den helt rette stemning for at se hans film, i det de kan være svære at sluge. Så er der også det at klaver -og violinspil altid har gjort mig en anelse nervøs, altså alt efter hvilket stykke der bliver spillet. Især de skingre toner fra violinen kan gøre mig helt skør. I denne film har vi en professor ved musikkonservatoriet i Wien. Hun underviser i klaver, deraf titlen. Hun giver egentlig et billede som i hvert jeg ofte har haft af sådanne undervisere. Hun er stram i blikket, ambitiøs, streng – ingen vil nogensinde bliver perfekte eller gode nok. Allerede i den allerførste scene får vi beviser på dette, da hun slår hendes mor og river hende i håret efter at hun efter morens mening har betalt alt for meget for en kjole. Isabelle Huppert spiller den scene så fremragende, at jeg sad og blev helt bange for hende. En person med ikke den mindste respekt for andre og som mest af alt ikke ser ud til at føle noget og ikke tænker over hvad andre føler. Hun er iskold. Isabelle Huppert er også den person som gør The Piano Teacher til en god film. Ikke nok med at hun er iskold, men hun har også sadomasochistiske tendenser, hun nyder at se på rå porno og det der er værre. Haneke kunne vælge at nedtone disse scener og blot insinuere at de finder sted. Haneke ønsker dog at vi skal føle had og væmmelse over det der foregår i filmen. Det er lige op i fjæset på os med pornografiske billeder og intime scener med Isabelle Huppert. At sige at man får empati med Huppert kan man ikke ligefrem sige, eller med nogle af de andre hovedpersoner. Man et spørgsmål som i hvert satte sig fast hos mig var, hvad får personer til at have sådanne tendenser ?
For folk der ikke selv dyrker denne fetich så virker det direkte væmmeligt at man kan udsætte sig selv for dette. Efter jeg har set Hupperts præstation fristes man til at drage den konklusion at det er den eneste måde hun kan føle noget på. Hun indlemmer også en ung mand som sin lærling, man fristet i første omgang til at tro at det er for at få stillet sine lyster. Dog er der også noget i den ungen mands blik der indikerer at han måske er ude på noget.
Ja spørgsmålene hopper sig op i Hanekes film, men hvad der står tilbage er en god film og et indblik i en klaverspillers sadomasochistiske verden. Og det er ikke helt uinteressant.
8/10
'Cause I'm evil"
#3666 jessup 14 år siden
#3667 elwood 14 år siden
Iron Man BD
Robert Downey Jr. er inbegrebet af Tony Stark, frygter meget for 2'eren fordi jeg tror der for mange karakter introduceret.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#3668 Skeloboy 14 år siden
En anderledes western, som jeg slet ikke kan sammenligne med nogen andre.
James Stewart spiller en godhjertet vicesherif, der skal rydde op i Bottleneck, en by uden meget orden. Marlene Dietrich spiller Frenchy, en salon- og cabaretpige, der er mindst ligeså slem som mændene. Stewart bærer ikke våben, og prøver på at løse problemerne på hans helt egen måde.
Det er en herlig western, der ikke skal tages alt for seriøst. Tonen er let og humoristisk, og man er i godt selskab med James Stewart.
7/10
Shenandoah, 1965
En langt mere seriøs western, og en langt mere seriøs Stewart.
James Stewart bor i Virginia, men vil ikke støtte sydstaterne, fordi han er i mod slaveri. Han vil heller ikke støtte nordstaterne, fordi han er imod krig.
Stewart er godhjertet, men han står ved sine idealer, og er ikke bange for at tage kampen op. Der er en vis potion komedie også, og det passer fint her. Men mest er det en anti-krigsfilm, der også har sine grumme sider. Det bringer minder til en episk fortælling(og hvis den havde været de 2½-3 timer, ville jeg helt sikkert have klassiciferet den som det). Det er James Stewart bedste rolle i forhold til de tre tidligere film.
8/10
De første fire film er i boksen er blandet, men intet katastrofalt. Jeg ser frem til de tre Mann-westerns.
#3669 filmz-jonasgr 14 år siden
Benny's Video 10/10
Funny Games 10/10
Caché 10/10 (gav den i første omgang 9, men et gensyn gav den et hak op)
The Seventh Continent 9/10
The Piano Teacher 8/10
Time of the Wolf 8/10
71 Fragments of a Chronology of Chance 7/10
Code Unknown 7/10
Så The Piano Teacher placerer sig i midten. Det er såmænd en ganske god film. Issabelle Huppert er som sagt rigtig god i den. Det er lige før det nok er den bedste skuespilspræstation i en Hanekefilm. Bifigurerne gør det også ganske godt, hvilket i høj grad vil sige hendes mor og så hendes elev Hemmler (mener jeg er efternavnet). Men filmen er i høj grad centreret om hende, hun er plottet. I øvrigt kunne man sikkert lave en freudiansk analyse af filmen, uden at kende for meget til ham virker det egentlig oplagt.
Hvad der ikke får mig helt op på 9 eller 10 er egentlig svært at svare på. Jeg tror at emnet ikke interesserer mig i ligeså høj grad og den manipulerende stil som Haneke har brugt i sine tidligere film, synes jeg heller ikke er til stede. Den overrasker mig ikke i ligeså høj grad.
'Cause I'm evil"
#3670 mr gaijin 14 år siden
Jeg har de samme bange anelser. Det ligner lidt en 2er, hvor de propper mere og mere på, i stedet for at holde stilen med en stramt fortalt historie, der kredser om hovedpersonen.