Taken, Gran Torino, Vengeance og Edge of Darkness. Efter et par årtiers pause og hvis vi ser bort fra Chan Wook Parks fede hævn trilogi, er hævn og selvtægtsmotivet i den grad kommet i fokus igen. Hvad Charles Bronson og Clint Eastwood initierede for nogle årtier siden, er nu igen i høj kurs.
Bronson og Eastwoods storbys karakterer, især symboliseret ved sidstnævntes Dirty Harry figur, var Hollywoods svar på den voldsspiral USA oplevede i 70'erne. I dag ville vi nok tage med kyshånd imod datidens voldssamfund, hvis vi stopper op et øjeblik og sammenligner med nutidens uhyrlige, ligegyldige og nærmest tilfældige vold. Der er rigeligt at blive inspireret af i de vestlige civilisationer anno 2010 og selv den lille hjemlige andedam Danmark, har sin klike af hjernedøde elementer, ikke kun symboliseret via rocker- og indvandrerbander, som triumferende hoverer med underskud på IQ kontoen, men også flere og flere almindelige lønmodtagere, som parkerer fornuften, når man i byen enten skal sætte trumf på argumenter, eller vise, at man ikke tolererer andres intolerance. Vold avler vold.
Vi, well ... ihvertfald mange af "os", som hellere bluffer os ud af "optræk til ballade situationer", tager taxaen over på den anden side af gaden eller på forkant vælger bydele fra ud fra voldsstatistikker, elsker at udleve vor indre selvtægtsmand til disse "en mand ser rødt film", hvor hjernedøde idioter udsættes for en overdosis af deres egen medicin. Er man blevet frarøvet en Canadian Goose jakke pga. et skide mærke, hvem kunne så ikke tænke sig at se fladpanden få et ninjasværd igennem kæften og blive begravet i svineskind?
Der er dog en ganske interessant tendens over "la nouvelle vague violence". Hvis man er tilhænger af udsagnet, at man bliver klogere desto ældre man bliver, ikke mindst fordi man lærer af sine fejltagelser, hvordan kan det så være at protagonisterne i "den nye bølge", alle som én er "gamle mænd"? Måske fordi det centrale udgangspunkt i alle film, er familie og det værste man kan forestille sig i denne verden er, at noget ondt skulle overgå vore børn eller kære. Tålmodighed er i den forbindelse en helt essentiel ingrediens for en veludført vendetta og tålmodighed hører alderdommen til.
Jordens undergang, aliens, krige og superhelte. Det kan vi forholde os til, lade os underholde af og glemme. Men at være forælder og blive mindet om, at verden udenfor er ond og at tilfældigheder kan komme mellem os og vore børns velbefindende ... det er en modbydelig tanke, som vil gøre nogle af os i stand til at gøre ukristelige ting.
Det er ganske vist, at Clint Eastwood, Liam Neeson, Mel Gibson og Johnny Hallyday kunne få en fortræffelig tur til Garda søen eller Harzen med 65 Rejser og muligvis et par mimrekort af HT. Alligevel er det svært at forestille sig bedre forbilleder for gengældelsesvold af den ovenover nævnte af slagsen.
Endnu en gammel garder melder sig nu i rækken af selvtægtsikoner og den 77 årige engelske Michael Caine er et glimrende valg til tjansen i filmen Harry Brown. Caine er i filmen tydeligt mere mærket af sin alder, end den 80 årige Eastwood var i Gran Torino og filmen er mere realistisk, brutal og uden skygge af den humor, som lettede hele Gran Torino historien.
Små spoilers forude.
Vi befinder os i en nedslidt forstad til London, den samme bydel, hvor Michael Caine selv voksede op som ung bølle og bandemedlem. Ordensmagten har resigneret, som følge af en lovgivning der reelt tænker på de kriminelles rettigheder først og dernæst ofrenes. Det ideelle samfund for Bjørn Elmquist og Georg Metz. Har man ikke midlerne til at flytte, må man leve med afmagten og den altid overhængende fare for at blive overfaldet, med mindre man færdes af bestemte ruter på bestemte tidspunkter.
Harrys kone ligger for døden på et hospital og kun den gamle ven Leonard og deres møder på den lokale pub, som får Centerpubben i Herlev til at ligne D'Angleterre, er lyspunkter i en trist dagligdag. Leonard vil dog ikke mere finde sig i den daglige mobning, i den åbenlyse narkohandel og de våbenbærende unge og agerer mod Harrys vilje, desværre fatalt.
Harrys verden bryder nu sammen og kombineret med andre begivenheder, må Harry nu vælge imellem at vende den anden kind til eller bryde et gammelt løfte til sin kone, involverende at glemme sin fortid og den person Harry engang var. Harry har nemlig ikke altid været en fredelig pensionist
Jeg nød Taken og Gran Torino. Jeg synes Edge of Darkness var noget lort og Vengeance var en ordinær ligegyldighed. Harry Brown tager i min verden stikket som den bedste i genren i denne omgang. Omgivelser, stemning og filmens sociale præmis er så deprimerende, at det gør ondt. Skuespillet er fremragende, rørende og empatien flyder for disse gamle kæmper fra "the greatest generation", som må tilbringe deres sidste år i en afskyelig verden, hvor amoral og afmagt hersker. Prøv og læg godt mærke til Caines skuespil. På et tidspunkt knækker Harry følelsesmæssigt og fra et sekund til et andet, ryger facaden og han bryder ud i gråd. Caine sagde om scenen:
''There's a scene where I burst into tears when I'm told that my best friend is dead, and I burst into tears absolutely realistically and truthfully. 'I am for want of a better word, a method actor. Stanislavski (a pioneer of method acting) talks about sense memory and I have a particular sad moment in my life that I just think about and I burst into tears instantly.''
I det hele taget, er Caines præstation en Oscarnominering værdig.
Autenciteten er i højsædet og respekten for deres lokale helt, har formentlig været medvirkende til, at flere fra de lokale bander, har kunnet indtage roller i filmen. Alt i alt fremstår Harry Brown, når slutteksterne melder deres ankomst, som noget så mærkværdigt, som en socialrealistisk selvtægtsfilm uden Hollywood glimmer.
Næste gang må mor dog gerne stå for hævnen. Er Sigourney Weaver ikke snart voksen?
Film: 8/10 Video: 8/10 Audio: 8/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#3741 Det er da utroligt som vi ser de samme film lige for tiden. Jeg har lige set den her i dag og er stort set enig i dine betragtninger. Den er muligvis ikke særlig dyb, omend man måske kan diskutere om der ligger lidt samfundskritik i den (selv om jeg ikke synes det bliver forklaret så godt).
Men den er godt nok spændende. Jeg sad bogstavelig talt med pulsen oppe i langt størstedelen af filmen. For godt nok er Harry en tidligere militærmand men han er altså også op i årene. Måden den portrætterer lømlerne på gør også at man selv for antipati overfor dem. Dette er sikkert helt bevist, for at sætte os ind i Harrys situation. I den forbindelse bliver der, som sagt, lidt svagt antydet om det er i orden eller ej. Hvor vil det stoppe ? som den kvindelige betjent nævner.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
#3743 Ja du har ret. Vi ser faktisk en del af de samme film for tiden :) Harry Brown er rigtig spændende. Junkien som solgte våben er direkte ubehagelig. En ægte Freddy Krueger.
Og ja. Det evindelige spørgsmål, som også blev stillet i Taxi Driver. Helliger målet midlet? I min optik varierer svaret afhængig af omstændighederne. Hvis samfundet lader stå til, ikke selv formår at beskytte den fredelige majoritet og ofrene først straffes af de kriminelle og dernæst af samfundsordenen, så mej hele lortet ned med bånd, stjerner, suppe, steg og is til. Så kan vi diskutere social arv og miljø derefter.
W.C Fields berømte citat omskrevet til situationen:
If at first they don't stop, then turn the other cheek. Then quit. There's no point in being a damn fool about it.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Et tilsyneladende almindeligt røveri finder sted, men efterhånden som sagen efterforskes er alt ikke helt hvad det syner.
Denzel Washington slår sig for fjerde gang sammen med Spike Lee, og det sidste resultat Malcome X var en fantastisk oplevelse, men man må ikke sammenligne de to film på det grundlag. Inside Man er en ganske gedin film fra Lee's hånd, han viser igen at han kan sit håndværk, og den placere den som en af de bedste fra ham, personligt ser jeg stadig Do the right thing som værende hans bedste film nogensinde. Denzel levere en flot præstation, roller som den han her påtager sig, rollen som detektiv Fraizer, passer godt til Denzel Washington, hvor han taler meget og benytter sit kropssprog og mimik. Jodie Foster medvirker med en mindre rolle som den noget dominerende problem knuser Madeleine White, hvilket hun gør til UG, rollen som en stålfast hundjævle passer hende godt, jeg håber at hun vil gentage en sådan rolle igen.
En rigtig god dokumentar som helt får en til at miste lysten til at spise. Nuvel tager den udgangspunkt i den amerikanske madindustri, men essensen er universel. At vi har ret til at vide hvor maden kommer fra, hvad der er i den, hvorledes den bliver forarbejdet osv. Der er nogle ret ubehagelige billeder f.eks. fra en hønsefarm hvor hønsene aldrig har set dagslys og hvor det multinationale firma som farmerne er på kontrakt hos, nærmest forlanger høns der bliver pumpet op på en sådan vægt at benene ikke kan være med. Ja benene smutter simpelthen væk fra dem og flere hundrede høns bliver samlet op hver dag, idet de omkommer. Den er godt klippet og det er også rart at de har forsøgt at få modparten i tale, men som de viser i mellemsekvenserne på skrift, så er der ikke nogle af dem som har ønsket at medvirke.
8/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Night of the Living Dead - 1968 Jeg er sikker på alle ved hvad den handler om. Det er George A. Romero første film han har instrueret, hans første zombiefilm og muligvis bedste. Den er i sort/hvid som jeg ikke er vild med, men den var spændende og god. Men den ikke uhyggelig, men er sikker på det var den i 1968. Man kan hurtigt holde af alle personer i filmen og det overrasker mig ikke at alle prøver at remake den. Den skal have over 6.2 stjerner i gennemsnit før et remake af den interresere mig. Den kan varmt anbefales for alle zombieelskere og hvis der er folk der kan lide at læse, kan jeg anbefale Dennis Jürgensens "Kadavermarch" og "Kadaverjagt" som er inspireret af George A. Romeros film.
9/10
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Har lige set Troy igen. Det vedbliver at være en af mine favoritfilm. Fantastisk historie og cast. Man kan diskutere soundtrackets kvalitet, men resten gør det godt igen. 6/6
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
#3741 filmz-Bruce 14 år siden
Taken, Gran Torino, Vengeance og Edge of Darkness. Efter et par årtiers pause og hvis vi ser bort fra Chan Wook Parks fede hævn trilogi, er hævn og selvtægtsmotivet i den grad kommet i fokus igen. Hvad Charles Bronson og Clint Eastwood initierede for nogle årtier siden, er nu igen i høj kurs.
Bronson og Eastwoods storbys karakterer, især symboliseret ved sidstnævntes Dirty Harry figur, var Hollywoods svar på den voldsspiral USA oplevede i 70'erne. I dag ville vi nok tage med kyshånd imod datidens voldssamfund, hvis vi stopper op et øjeblik og sammenligner med nutidens uhyrlige, ligegyldige og nærmest tilfældige vold. Der er rigeligt at blive inspireret af i de vestlige civilisationer anno 2010 og selv den lille hjemlige andedam Danmark, har sin klike af hjernedøde elementer, ikke kun symboliseret via rocker- og indvandrerbander, som triumferende hoverer med underskud på IQ kontoen, men også flere og flere almindelige lønmodtagere, som parkerer fornuften, når man i byen enten skal sætte trumf på argumenter, eller vise, at man ikke tolererer andres intolerance. Vold avler vold.
Vi, well ... ihvertfald mange af "os", som hellere bluffer os ud af "optræk til ballade situationer", tager taxaen over på den anden side af gaden eller på forkant vælger bydele fra ud fra voldsstatistikker, elsker at udleve vor indre selvtægtsmand til disse "en mand ser rødt film", hvor hjernedøde idioter udsættes for en overdosis af deres egen medicin. Er man blevet frarøvet en Canadian Goose jakke pga. et skide mærke, hvem kunne så ikke tænke sig at se fladpanden få et ninjasværd igennem kæften og blive begravet i svineskind?
Der er dog en ganske interessant tendens over "la nouvelle vague violence". Hvis man er tilhænger af udsagnet, at man bliver klogere desto ældre man bliver, ikke mindst fordi man lærer af sine fejltagelser, hvordan kan det så være at protagonisterne i "den nye bølge", alle som én er "gamle mænd"? Måske fordi det centrale udgangspunkt i alle film, er familie og det værste man kan forestille sig i denne verden er, at noget ondt skulle overgå vore børn eller kære. Tålmodighed er i den forbindelse en helt essentiel ingrediens for en veludført vendetta og tålmodighed hører alderdommen til.
Jordens undergang, aliens, krige og superhelte. Det kan vi forholde os til, lade os underholde af og glemme. Men at være forælder og blive mindet om, at verden udenfor er ond og at tilfældigheder kan komme mellem os og vore børns velbefindende ... det er en modbydelig tanke, som vil gøre nogle af os i stand til at gøre ukristelige ting.
Det er ganske vist, at Clint Eastwood, Liam Neeson, Mel Gibson og Johnny Hallyday kunne få en fortræffelig tur til Garda søen eller Harzen med 65 Rejser og muligvis et par mimrekort af HT. Alligevel er det svært at forestille sig bedre forbilleder for gengældelsesvold af den ovenover nævnte af slagsen.
Endnu en gammel garder melder sig nu i rækken af selvtægtsikoner og den 77 årige engelske Michael Caine er et glimrende valg til tjansen i filmen Harry Brown. Caine er i filmen tydeligt mere mærket af sin alder, end den 80 årige Eastwood var i Gran Torino og filmen er mere realistisk, brutal og uden skygge af den humor, som lettede hele Gran Torino historien.
Små spoilers forude.
Harrys kone ligger for døden på et hospital og kun den gamle ven Leonard og deres møder på den lokale pub, som får Centerpubben i Herlev til at ligne D'Angleterre, er lyspunkter i en trist dagligdag. Leonard vil dog ikke mere finde sig i den daglige mobning, i den åbenlyse narkohandel og de våbenbærende unge og agerer mod Harrys vilje, desværre fatalt.
Harrys verden bryder nu sammen og kombineret med andre begivenheder, må Harry nu vælge imellem at vende den anden kind til eller bryde et gammelt løfte til sin kone, involverende at glemme sin fortid og den person Harry engang var. Harry har nemlig ikke altid været en fredelig pensionist
Jeg nød Taken og Gran Torino. Jeg synes Edge of Darkness var noget lort og Vengeance var en ordinær ligegyldighed. Harry Brown tager i min verden stikket som den bedste i genren i denne omgang. Omgivelser, stemning og filmens sociale præmis er så deprimerende, at det gør ondt. Skuespillet er fremragende, rørende og empatien flyder for disse gamle kæmper fra "the greatest generation", som må tilbringe deres sidste år i en afskyelig verden, hvor amoral og afmagt hersker. Prøv og læg godt mærke til Caines skuespil. På et tidspunkt knækker Harry følelsesmæssigt og fra et sekund til et andet, ryger facaden og han bryder ud i gråd. Caine sagde om scenen:
''There's a scene where I burst into tears when I'm told that my best friend is dead, and I burst into tears absolutely realistically and truthfully. 'I am for want of a better word, a method actor. Stanislavski (a pioneer of method acting) talks about sense memory and I have a particular sad moment in my life that I just think about and I burst into tears instantly.''
I det hele taget, er Caines præstation en Oscarnominering værdig.
Autenciteten er i højsædet og respekten for deres lokale helt, har formentlig været medvirkende til, at flere fra de lokale bander, har kunnet indtage roller i filmen. Alt i alt fremstår Harry Brown, når slutteksterne melder deres ankomst, som noget så mærkværdigt, som en socialrealistisk selvtægtsfilm uden Hollywood glimmer.
Næste gang må mor dog gerne stå for hævnen. Er Sigourney Weaver ikke snart voksen?
Film: 8/10
Video: 8/10
Audio: 8/10
#3742 colocho 14 år siden
#3743 filmz-jonasgr 14 år siden
Men den er godt nok spændende. Jeg sad bogstavelig talt med pulsen oppe i langt størstedelen af filmen. For godt nok er Harry en tidligere militærmand men han er altså også op i årene. Måden den portrætterer lømlerne på gør også at man selv for antipati overfor dem. Dette er sikkert helt bevist, for at sætte os ind i Harrys situation. I den forbindelse bliver der, som sagt, lidt svagt antydet om det er i orden eller ej. Hvor vil det stoppe ? som den kvindelige betjent nævner.
'Cause I'm evil"
#3744 filmz-Bruce 14 år siden
Og ja. Det evindelige spørgsmål, som også blev stillet i Taxi Driver. Helliger målet midlet? I min optik varierer svaret afhængig af omstændighederne. Hvis samfundet lader stå til, ikke selv formår at beskytte den fredelige majoritet og ofrene først straffes af de kriminelle og dernæst af samfundsordenen, så mej hele lortet ned med bånd, stjerner, suppe, steg og is til. Så kan vi diskutere social arv og miljø derefter.
W.C Fields berømte citat omskrevet til situationen:
If at first they don't stop, then turn the other cheek. Then quit. There's no point in being a damn fool about it.
#3745 Kiksmann 14 år siden
Et tilsyneladende almindeligt røveri finder sted, men efterhånden som sagen efterforskes er alt ikke helt hvad det syner.
Denzel Washington slår sig for fjerde gang sammen med Spike Lee, og det sidste resultat Malcome X var en fantastisk oplevelse, men man må ikke sammenligne de to film på det grundlag. Inside Man er en ganske gedin film fra Lee's hånd, han viser igen at han kan sit håndværk, og den placere den som en af de bedste fra ham, personligt ser jeg stadig Do the right thing som værende hans bedste film nogensinde.
Denzel levere en flot præstation, roller som den han her påtager sig, rollen som detektiv Fraizer, passer godt til Denzel Washington, hvor han taler meget og benytter sit kropssprog og mimik. Jodie Foster medvirker med en mindre rolle som den noget dominerende problem knuser Madeleine White, hvilket hun gør til UG, rollen som en stålfast hundjævle passer hende godt, jeg håber at hun vil gentage en sådan rolle igen.
Film: 5/6
Video: 6/6
Audio: 6/6
Ekstra: 3/6
#3746 filmz-jonasgr 14 år siden
En rigtig god dokumentar som helt får en til at miste lysten til at spise. Nuvel tager den udgangspunkt i den amerikanske madindustri, men essensen er universel. At vi har ret til at vide hvor maden kommer fra, hvad der er i den, hvorledes den bliver forarbejdet osv.
Der er nogle ret ubehagelige billeder f.eks. fra en hønsefarm hvor hønsene aldrig har set dagslys og hvor det multinationale firma som farmerne er på kontrakt hos, nærmest forlanger høns der bliver pumpet op på en sådan vægt at benene ikke kan være med. Ja benene smutter simpelthen væk fra dem og flere hundrede høns bliver samlet op hver dag, idet de omkommer.
Den er godt klippet og det er også rart at de har forsøgt at få modparten i tale, men som de viser i mellemsekvenserne på skrift, så er der ikke nogle af dem som har ønsket at medvirke.
8/10
'Cause I'm evil"
#3747 Nicki52 14 år siden
Jeg er sikker på alle ved hvad den handler om. Det er George A. Romero første film han har instrueret, hans første zombiefilm og muligvis bedste. Den er i sort/hvid som jeg ikke er vild med, men den var spændende og god. Men den ikke uhyggelig, men er sikker på det var den i 1968. Man kan hurtigt holde af alle personer i filmen og det overrasker mig ikke at alle prøver at remake den. Den skal have over 6.2 stjerner i gennemsnit før et remake af den interresere mig. Den kan varmt anbefales for alle zombieelskere og hvis der er folk der kan lide at læse, kan jeg anbefale Dennis Jürgensens "Kadavermarch" og "Kadaverjagt" som er inspireret af George A. Romeros film.
9/10
#3748 filmz-Utyske 14 år siden
Du kan sagtens ta' fat på remaket fra 1990, det er faktisk en ret habil film.
#3749 gi-jones 14 år siden
6/6
#3750 MMB 14 år siden
Troy fra 2004 med Brad Pitt? Din yndlingsfilm?