"Troy" er jo ikke kun en fortolkning af "Illiaden", men flere oldgræske epos. og jeg må indrømme, at denne gennemgang er et rimeligt resumé af den trojanske krig. Og meget underholdende! Jeg vil dog aldrig betragte den som værende mere end en middelmådig actionfilm. Få steder steder er filmen kvalmende amerikaniseret; f. eks. bliver den onde achaier, Menelaos, dræbes af Hektor, og Helena lever lykkeligt videre med Paris.

Hvis vi ser bort fra fortolkningen af "Æneiden", handler "Iliaden" essentielt om Achilleus' vrede. Brad Pitt portrærer ganske vist en vred kriger, men denne vrede er blot pakket ind en overfladisk og utroværdig voldsomhed, således den subtile del undlades. Atmosfæren er ødelagt!

#3762 - er nu ellers ret sikker på de har sandaler på og jeg ved at de helt sikkert har sværd. ;-)

Jeg er helt uenig med jer, hvor er Spartacus, som er totalt über sandal film???
Romere med digiure kicker alt andet væk :)

#3765 Nu snakkede vi jo lidt om de nyere af slagsen, men Spartacus er naturligvis utallige længder bedre end de nævnte.

Gladiator og Troy er gode gedigne Hollywood sværd og sandal spektakler, hvor det primære er underholdning. Gladiator har en protagonist med overflod af rå karisma og et væld af recitervenlige one liners. Cinematografien er som sædvanlig top notch, når Ridley Scott står bag og Oliver Reed og Robert Harris gør det godt i deres roller. Phoenix og Connie er habile, men hele den underliggende tråd belyses banalt og en dimensionelt, hvilket vi efterhånden har fået fortalt utallige gange er ganske ok, blot det hele eksekveres effektivt.

Og underholdningsmæssigt set er dette da en vældig mainstreams kick ass film af slagsen. Fundamentet er for mig blot papirstyndt, med et aldrig tilfredsstillende fungerende ensemble fordi de fleste karakterers funktioner i historien blot er sidekicks, som kommer ind fra højre, fyrer lidt replikker af og så er væk igen.

Jeg kan ikke komme under 7 for den professionelle eksekvering, men jeg kan heller ikke kommer over. For mange scener formidles uden at skabe spænding om indholdet og derved er det hele tiden Russel Crowes tilstedeværelse, som skal redde helheden hjem.

Troy er ikke værre end Gladiator på den konto, måske endda en smule bedre, til at gøre noget interessant ud af flere af birollerne ... hvor Peter O'Toole totalt stjæler billedet i sine scener ... og give et godt overblik over den trojanske konflikt. Udover velproportioneret krop, som sjovt nok lige står i de rette positurer filmen igennem, har Brad Pitt INTET af den udstråling, som Russel Crowe har, i rollen som alletiders krigshelt. Eric Bana og Brian Cox spiller fint, men jeg vender mig nok ikke til lyden af så gennemtrængende skotsk accent på en græsk slette i oldtiden. Apocalypto og Passion of the Christ har vist vejen med autentiske sprog. Det virker, men det kræver selvfølgelig en meget høj form for dedikering.

Kampscenerne lever højt på den evindelige copy/paste af skibe og fodfolk, men synes noget ordinære i infight ifht. Ridley Scotts kompositioner. Fin ramasjang, men meget Wolfgang Petersen'sk, som stadig ikke formår at tackle storproduktioner mere end tilfredsstillende.

Kingdom of Heaven D.C. vinder på (næsten) alle områder. Ridley Scotts visuelle øje. Masser af tid til at udvikle karakterer i et stort velspillende ensemble. En historie som holdes i kog med interessante sub-plots, politiske intriger og en behandling af overmåde aktuelle religiøse temaer og værdisæt. Orlando Bloom er måske den selvsamme achilleshæl, han skød over i Troy, men det er nærliggende at tro, at et mere sikkert valg som Russel Crowe eller lignende, havde væltet balancen fra ensemble til one man show.

Der er ikke noget at sige til, at D.C. udgaven nærmest er blevet skamrost af de fleste kritikere, som afskrev biografversionen. Større forskel mellem to cut af samme film findes ikke.

KoH DC: 9/10
Gladiator: 7/10
Troy: 6/10