Gravatar

#4191 Skeloboy 15 år siden

#4190 - det har han heller ikke.

Der er vel lidt forvirring om Goro og Hayao Miyazaki...

Men jeg vil give Legenden om Jordhavet 6/10...hvilket skal ses i forhold til karakterne til de andre Ghibli-film:
2x 10/10
2x 9/10
1x 8/10
4x 7/10(men her to af dem nok have 8/10 i stedet)
4x 6/10
2x 2/10
Gravatar

#4192 Lord Beef Jerky 15 år siden

#4191 6/10 er sgu meget passende, jeg tror jeg hopper med på den.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#4193 RasmusFL 15 år siden

Vredens Dag (Dreyer, 1943)

Som forventet er Dreyers dagsorden i 'Vredens Dag' lavmælt og fokuseret. Ligesom i 'Ordet' er det fornemmelsen for det isolerede univers af dybe rum og fantastiske skyggekontraster der udgør størstedelen af Dreyers filmkundskab. Måden kameraet kredsende dvæler ved disse elementer er dog i særklasse.

Historien er spændende og følelserne er troværdige. Og alene lyset i øjnene på Lisbeth Movin sikrer hende en præstation blandt de uforglemmelige. En forståelig klassiker, et nøk bedre end 'Ordet' og en cementering af Dreyers velfortjente status som intet mindre end en original filmskaber.

5/6
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Gravatar

#4194 jessup 15 år siden

Brooklyns Finest (forpremiere) (Antoine Fuqua) - gode skuespillere med gode takter i en film hvor alle taber. Desværre er det ikke en synderlig god film.

2-3/6



This is just until June
Gravatar

#4195 Skeloboy 15 år siden

Dark Victory, 1939
Bette Davis spiller Judith, en livsglad pige, der båder ryger, drikker og kan lide fart. Men hun har problemer med hovedpine og synet. Det har hun gemt på i flere måneder. Det viser sig at være meget mere alvorligt end hun havde frygtet.

Davis spiller en stærk pige, der pludselig bliver bevist om hendes egen sårbarhed. Det gør hun med stor overbevisning og hun er helt suveræn. Der kunne godt have været lidt tydeligere følelser i filmen dog. Man sidder lidt og tænker, at man burde have mere medlidenhed. Bogart har en lille rolle, men selvfølgelig gør han sig også bemærket.

7/10
-------------

The Letter, 1940
Film noir af William Wyler. I genrens natur er den meget mørkere end de øvre film, men Davis' seriøsitet passer perfekt til genren. Hun har skudt en mand, og er uskyldige - eller det er hvertfald det hun fortæller til politiet. Alle tror på hende, men så dukker der et brev op.

Der er mange scener i filmen, der er genialt skruet sammen af Wyler. Nysteriet er helt genialt og Davis er selvfølgelig på toppen her. The Letter bliver ikke nævnt sammen med de store noir, men det fortjener den.

9/10
-------------

Now, Voyager, 1942
Den underkuede Charlotte kommer endelig fri fra hendes mor. På en bådtur opstår der sød musik. Men moren dominerer stadig, hvad enten det er direkte, når Charlotte er hjemme eller når Charlotte bliver ramt af dårlige minder.

Et rigtig godt stykke melodrama, der både rummer oprør, psykologi og kærlighed. En blanding der fungerer rigtig godt, og en stor del af æren er Davis' meget alsidige skuespil. Der trækkes en karakter fra på grund af en lidt underlig slutning, der føles forhastet og ulogisk.

8/10
-------------

Mr. Skeffington, 1944
En manipulerende, forkælet snob. Sådan kan man vist godt beskrive Fanny. Hun har fire bejlere, en bror der snyder Mr. Skeffington og alligevel gifter hun sig med Mr. Skeffington. Men hendes livsverden bliver godt og grundig rystet.

Filmen er en lidt underlig størrelse. Det er essentielt et drama, men den indeholder også mange komiske scener i forhold til de fire bejlere. For mig fungerer det ikke så godt. Bette Davis spiller med en så stor distance i forhold til andre mennesker, og det er med så stor en troværdighed, at man virkelig bliver pisseirriteret over hende.

8/10
-------------

Jeg har tidligere set All About Eve(7/10) og Whatever Happened To Baby Jane? (9/10)...som er Bette Davis' to glansroller. Der er intet at sige til, at Bette Davis bliver betraget som en af alletiders største skuespillerinder. Hun er utrolig alsidig, og skræmmende god. Forestillingen om, at en hovedperson absolut skal være en man kan holde af og heppe på, har altid irriteret mig, Davis er bestemt ikke en typisk darling. Men hun er bestemt en af de bedste - dengang og nu.

Denne boks er helt sikkert kvalitet for pengene(jeg købte den lidt billigere, 90 kr i alt).
Gravatar

#4196 Benway 15 år siden

Johnny Guitar (1954)

Nicholas Rays sære melodramatiske men svineunderholdende western fra 1954, må være en af de mest bizarre amerikanske westerns overholdet. Kvinderne tager hovedrollerne og den overdrevet hårdkogte salonejer spillet af Joan Crawford udveksler skulende blikke og skarpe replikker med den bindegale Mercedes McCambridge, der nærmest bobler over med hævngerrighed. Det er næsten som at se opbygningen til en catfight gennem 110 minutter. Imens er mændene reduceret til svage bifigurer, og selv hovedpersonen er blot en viljesvag cowboy, der er så emaskuleret, at han har skiftet sin skyder ud med en følsom guitar.

De ukarakteristisk stærke farver og det bevidst overspillerede melodrama er så hinsides al realisme, at man sandsynligvis kun kan reagere vel enten at grine af det eller være fascineret. Jeg var bestemt det sidste. Det er nok en af de bedste westernes, jeg har set, og jeg ser allerede frem til et gensyn. Min eneste anke mod den er, at jeg var lidt skuffet, da den stoppede. Jeg ville have den til at fortsætte. 110 minutter er alt for lidt.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#4197 filmz-Bruce 15 år siden

#4195 og 96

The Letter og Johnny Guitar er absolut to, jeg gerne vil have set.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#4198 Skeloboy 15 år siden

#4196 - så er den bestilt :)

Ser frem til at få hele 6 Joan Crawford film indenfor den næste uges tid:)

Gravatar

#4199 Benway 15 år siden

#4198 Hæ, hæ. Cool. :)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#4200 rockysds 15 år siden

#4196 Hell to the yeah! :) Suveræn film.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."

Skriv ny kommentar: