Sæson 1 skulle man lige lære serien at kende, det var en god intro, og mafia familien får større og større problemer jo længere man går ind i serien, man lærer personerne rigtig godt at kende, nogen så godt at det er ærgeligt at de måtte forlade serien på en brutal måde, men det er en ud af hundrede ting, som gør serien seværdigt. Det er fedt at følge udviklingen for de forskellige personer inden for familien Soprano og Mafiaens medlemmer, hvis man er til Godfather eller Scarface, så er The Sopranos helt sikkert en serie der er værd at se. Jeg glæder mig som et 3 årigt barn der skal åbne en slikpose, til at se de 2 sidste sæsoner af Sopranos.
6/6
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Inden jeg satte mig for at se Book of Eli, valgte jeg at gense Hughes brødrenes forrige film, From Hell. Det er 9 år siden de lavede den og forskellen på DVD og blu-ray versionen er IKKE i småtingsafdelingen.
From Hell omhandler de legendariske Jack The Ripper seriemord i 1880'ernes London, nu blot vævet ind i et plot, som fører mistanker og bevismateriale fra de tågefyldte gyder ind i den britiske overklasses saloner. En række fattige prostituerede og veninder må ty til overarbejde i Whitechapel området i London for at kunne tjene penge til føde og tag over hovedet, samt kunne betale beskyttelsespenge til den lokale Nichols bande. Man er ikke uvant gennemtæskede og endda døde prostituerede i det hårdkogte område, men da de prostituerede en dag bliver vidne til, at deres veninde Ann kidnappes og køres væk, involveres de en en langt mere intrigefuld og bestialsk affære, end de kan forestille sig.
Flere prostituerede må lade både liv, underliv og indre organer, mens den opiumsafhængige politiinspektør Frederick Abberline (Johnny Depp), forsøger og finde hoved og hale i en sag, som ikke alle aktører er lige interessede i, finder en opklaring.
Jeg har desværre ikke set nogle af Hughes brødrenes tidligere få værker, en tydelig fejl, for From Hell viser med al tydelighed, at de formår den delikate kunst at jonglere med kamera, skuespil og historie og endda i kulisser af et omfang, som bringer minder frem om guldalderens Hollywood. Plottet lader sig gennemskue, hvis man formår at følge med, men det betyder ikke så meget, for eksekveringen er en nydelse, både mht. skuespil og cinematografi og historien drives naturligt frem, uden den forcering man så ofte udsættes for, når man overværer mindre begavet filmkunst.
Dette er en af de tidligere blu-ray udgivelser og som sådan var mine forventninger ikke så høje til den tekniske præsentation. Men ... jeg må godt nok finde superlativerne frem. Billedsiden fremstår måske ikke superskarp, men detaljegraden er i top og farvenøglen naturlig. Man har benyttet et filter, som får lyse objekter til at fremstå med en næsten ubemærkelig skinnende aura. En herlig detalje, som passer perfekt til temaet og tiden. På storskærm er dette virkelig en atmosfærebasker af rang og det ligner ... film.
Men lydsiden er endnu mere outstanding. Dette er et af de mest omsluttende lydlandskaber, jeg er stødt på og det er brugt på ypperligste vis, til at supplere de gotiske billeder med en passende creepy atmosfære. Når man bevæger sig rundt i Londons gader og hører heste drosker, stemmer, klokker, fodtrin, ja så kigger man sig ofte lige en gang over skuldrene for at sikre sig, at man ikke pludselig har en kniv for struben. Lydsporet er gengivet med ret høj volume, så forvent at afspille denne ved -10dB mindre end normalt. Kun en smule underlegenhed ifht. nye produktioner, i det som på engelske hedder "timbre" (klangfarve), afholder mig fra at give lydsporet referenceklasse betegnelse.
Film: 8/10 Video: 8/10 Audio: 9/10
The Book of Eli - BD
Jeg ved ikke, hvad der hænger mig mest ud af halsen. Post apokalyptiske film, eller blot brugen af begrebet post apokalyptisk. Analog med superhelte, er vi ved at have nået mætningspunktet for at tærske mere langhalm på det emne ... måtte man synes. Men netop som en genre er ved at implodere i egen ideløshed, kommer der selvfølgelig en film eller to forbi, som er undtagelserne der bekræfter reglen. Og man må så endnu engang erkende, at temaer som udgangspunkt er upåvirkelige af misbrug og at Beatles sloganet "All you need is", parret med "Quality", redder enhver situation.
The Book of Eli, er endnu en af ganske store produktioner, som ikke ser dansk biografdistribution og man må blot igen konstatere, at der findes mindst en jobfunktion i Danmark, som ikke er besat af den mest kvalificerede ansøger.
Mine forventninger til filmen var egentlig ikke de største, men da jeg så, at Hughes brødrene var instruktørerne på filmen, måtte jeg simpelthen se den og jeg er på ingen måde skuffet. Der er således gået 9 år siden From Hell og selvom dette på et punkt overholder ét krav til en Terrence Mallick produktion, så er det få forundt at gå tørskoet over Genesaret Sø. Mindre kan dog gøre det ... og gør det.
Vi befinder os tre årtier efter en nuklear dommedag og USA er en ufrugtbar ødemark, hvor kun udbrændte bilvrag, affald og resterne af udbombede byer blomstrer. Til fods, på vej over kontinentet mod vest, følger vi manden uden navn, Denzel Washington. Hughes brødrene iscenesætter fermt en 10 minutters atmosfærefyldt introduktion uden ord, så vi er istand til at fokusere på protagonistens videre færd og relatere til hans situation. Befolkningseksplosionen er ikke længere et problem, men det er manglen på vand og mad til gengæld og ikke mindst lov og orden. De overlevende fra dommedag samles i enklaver og vil man bevæge sig rundt, er man på prisgivet lovløsheden. Betaling foregår på gammeldags bytte manér. Sammenligningen med Mad Max ligger lige for, men forskellen er dog til at få øje på.
På sin vej vestpå, støder den kære hr. Washington på et lille samfund, som styres af den ældre Carnegie (Gary Oldman). Vand er magt og Carnegie kontrollerer byens vandforsyning. Hurtigt står det klart, at de herrer Denzel og Oldman har sammenfaldne interesser, som angår en specifik bog, som Denzel slæber rundt på. Det kræver ingen raketvidenskab at regne sig frem til, at filmens præmis er religion og at filmens titel måske også skriger "nudge nudge ... know what I mean?". Konflikten er sat!
Således vil jeg ikke tærske mere langhalm på historien, men gå til eksekveringen. Jeg vender dog slutteligt tilbage til religionen, for det er i mine øjne filmens absolutte styrke, hvilket ikke alle vil være enig med mig i.
Book of Eli er kompositorisk en særdeles flot fotograferet film og jeg savner flere instruktører i denne kaliber indenfor mainstream, som formår at opbygge så meget stemning og viden hos publikum, blot vha. billeder, lyd og bedst af alt, uden at forfalde til overgearet klipning. Der er en særdeles blodig sekvens, hvor vi hurtigt blivere klogere omkring Denzels fysiske formåen, men istedet for at forfalde til en omgang eksplicit vold, så bliver det til en virtuos, næsten animationsagtig scene. Det er blot én af mange flotte iscenesættelser undervejs, som nærmest gør det uhyggelige tema mere æstetisk dragende at se på, end det vitterligt burde. Men filmen må ikke sammenlignes med The Road og realismen i denne. Dette ER en mainstream film, som underholder effektivt, men samtidig formår den også at sætte fokus på samtidens store konfliktmulighed nummer et, religion.
Spoiler, som ikke decideret indeholder spoilere, men som beskriver religionsproblematikken i filmen.
Denzel og Oldman ved begge, at bogen, Bibelen, er magt. Hvorledes magten bruges, afhænger af personerne der prædiker religionens ord. Oldman vil bruge bogen for egen vindings skyld, hvor Denzel er prototypen på den religiøse, for hvem troen er centrum, troen til at gøre godt. I den forstand opsummerer de begge godt religionsbegrebet anno 2010. Intet kan som religion misbruges til at få milliarder til at begå grusomme og umenneskelige handlinger. Men intet kan heller som religion, bruges som middel i de allerværste øjeblikke til at give livet indhold og overvinde og overkomme både fysiske og psykiske strabadser.
Jeg forudser, at ganske mange pga. filmens behandling af religiøse budskaber, vil blive uretmæssigt udskældt, som Knowing blev det. Jeg ser faktisk ikke The Book of Eli, som en film, der HAR taget standpunkt for og imod i den evindelige batalje omkring religion og ateisme, hvormed ikke sagt, at den ikke KAN forstås som sådan, for det er der trods alt mange elementer, som virker for. Men jeg vælger mere at se det som en beskrivelse af civilisationernes misbrug af religion ifht. "udgangspunktet", menneskets tro og en udnyttelse af religionen i selvisk øjemed.
Med udgangspunkt i religionsproblematikken, så er det dog ikke til at komme udenom, at Hughes brødrene har leveret en overordentlig velkomponeret fortælling, både cinematografisk i topklasse, velspillet og med stof til eftertanke. Læg oveni hatten endnu en klassepræstation af Denzel og Oldman og to herlige biroller af Tom Waits og Michael Gambon, så kan man gå langt mere galt i byen end ved at blive hjemme.
Optaget med Red kamera er dette en imponerende flot digital præsentation, som blot mangler en lille smule skarphed op til de bedste 35mm film. Lyden er potent, aggressiv og med en fyldig bund. God dialog og separation i lydbilledet.
Film: 8/10 Video: 9/10 Audio: 9/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#4223 Super, nu glæder jeg mig bare endnu mere til at se denne postapokalypti... øh, til at se The Book of Eli, som posten havde med til mig i dag.
Ang. Hughes-brødrene, så husker jeg også deres Menace II Society som udmærket, selv om det er en del år siden, jeg så den. Men jeg kan også huske, at jeg tænkte "wow!", da jeg så, at de stod bag From Hell - det er noget af et stilmæssigt spring.
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Ocean Waves, 1993 Studio Ghibli lavede i 1993 en TV-film, som kom på DVD sidste år. Det er en lille charmerende film på 70 minutter.
Det er en slags trekants-drama mellem to venner og den nye pige fra Tokyo. Det er en meget afdæmpet film i forhold den typiske Ghibli. Den er meget mere drevent af de to hovedpersoners karakter. Det er en jordnær film, der i starten virker lidt for banal, men man ender op med at være rigtig glad.
Den er ikke på højde med de bedste, men den er klart seværdig og charmerende.
Menace II Society er ganske fin. Ikke på højde med Boyz 'n' the Hood dog...et stykke tid siden, jeg har set den, men vil ud fra hukommelsen give den 7/10
Robin & Marian, 1976 En meget ujævn film. Jeg havde håbet på en nostalgisk film med en aldrende Robin, Marian og de andre kendte. Det er der også en del af, men desværre er der også en del dårlig humor. Både fra kommentarerne og fra tegneserie-agtige lydeffekter i kampene.
Men overordnet er det en rigtig fornøjelig film og scenerne, hvor det kun er Sean Connery og Audrey Hepburn fantastiske. En interessant vinkel på en velkendt historie, der byder på en masse charme, men også irritationsmomenter. 7/10
El Mariachi (Rodriguez, 1992) Robert Rodriquez debutfilm fra 1992 fik jeg så endelig set tidligere idag. Jeg må indrømme at jeg blev positivt overrasket. Jeg havde regnet med en rodet og usammenhængende oplevelse da filmen trods alt er Rodriguez' første og ikke havde noget nævneværdigt budget, ej heller professionelle skuespillere.
Filmen byder dog på ganske solid action underholdning. Plottet er sådan set lige ud af landevejen og byder ikke på nogen udfordringer eller overraskelser for publikum, men Rodriguez fortæller rimelig sikkert den ortodokse historie på trods af enkelte steder i filmen, hvor jeg følte at visse scener ikke bidragede med ret meget og egentlig godt kunne være blevet cuttet fra den endelige version.
Filmens virkelige styrke ligger dog (ikke overraskende når man har at gøre med en Rodriguez film) i de stilistikse virkemidler, der bliver benytttet filmen igennem. Der er tale om en stærk brug af specielt cinematografiske elementer, der giver filmen sit helt specielle look. Nogen gange kan det godt virke lidt akavet, og til tider skinner det også igennem at det er en debutfilm (eksempelvis er der steder hvor klipperytmen pludselig skifter kraftigt i tempo uden nogen synderlig grund, og visse steder bruger Rodriguez for meget tid på at visse små detaljer der kunne være vist på en meget nemmere måde, IMO). Men filmens visuelle look er dog klart værkets store styrke, og sjældent har jeg set en indie-action film, som tilmed er en debut film, med så stærkt et æstetisk udtryk.
Alt i alt: Filmen skal bedømmes efter hvad den er. Den skal altså IKKE sammenlignes med andre store blockbuster action film da en sådan sammenligning ville være totalt urimelig. Set ud fra den kontekst som filmen er en del af synes jeg der er tale om en virkelig vellykket action film hvor det visuelle udtryk er den store grund til at se filmen og gøre den til en del af sin samling.
5/6
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
#4221 MOVIE1000 15 år siden
Sæson 1 skulle man lige lære serien at kende, det var en god intro, og mafia familien får større og større problemer jo længere man går ind i serien, man lærer personerne rigtig godt at kende, nogen så godt at det er ærgeligt at de måtte forlade serien på en brutal måde, men det er en ud af hundrede ting, som gør serien seværdigt. Det er fedt at følge udviklingen for de forskellige personer inden for familien Soprano og Mafiaens medlemmer, hvis man er til Godfather eller Scarface, så er The Sopranos helt sikkert en serie der er værd at se. Jeg glæder mig som et 3 årigt barn der skal åbne en slikpose, til at se de 2 sidste sæsoner af Sopranos.
6/6
#4222 Sweetiebellefan 15 år siden
I starten af 1980'erne var der de gode gamle dage, hvor animationen turde noget.
Historien foregår på en anden planet, hvor en ung skabning må være med til at redde hans verden efter sin mesters død.
9/10
#4223 filmz-Bruce 15 år siden
Inden jeg satte mig for at se Book of Eli, valgte jeg at gense Hughes brødrenes forrige film, From Hell. Det er 9 år siden de lavede den og forskellen på DVD og blu-ray versionen er IKKE i småtingsafdelingen.
From Hell omhandler de legendariske Jack The Ripper seriemord i 1880'ernes London, nu blot vævet ind i et plot, som fører mistanker og bevismateriale fra de tågefyldte gyder ind i den britiske overklasses saloner. En række fattige prostituerede og veninder må ty til overarbejde i Whitechapel området i London for at kunne tjene penge til føde og tag over hovedet, samt kunne betale beskyttelsespenge til den lokale Nichols bande. Man er ikke uvant gennemtæskede og endda døde prostituerede i det hårdkogte område, men da de prostituerede en dag bliver vidne til, at deres veninde Ann kidnappes og køres væk, involveres de en en langt mere intrigefuld og bestialsk affære, end de kan forestille sig.
Flere prostituerede må lade både liv, underliv og indre organer, mens den opiumsafhængige politiinspektør Frederick Abberline (Johnny Depp), forsøger og finde hoved og hale i en sag, som ikke alle aktører er lige interessede i, finder en opklaring.
Jeg har desværre ikke set nogle af Hughes brødrenes tidligere få værker, en tydelig fejl, for From Hell viser med al tydelighed, at de formår den delikate kunst at jonglere med kamera, skuespil og historie og endda i kulisser af et omfang, som bringer minder frem om guldalderens Hollywood. Plottet lader sig gennemskue, hvis man formår at følge med, men det betyder ikke så meget, for eksekveringen er en nydelse, både mht. skuespil og cinematografi og historien drives naturligt frem, uden den forcering man så ofte udsættes for, når man overværer mindre begavet filmkunst.
Dette er en af de tidligere blu-ray udgivelser og som sådan var mine forventninger ikke så høje til den tekniske præsentation. Men ... jeg må godt nok finde superlativerne frem. Billedsiden fremstår måske ikke superskarp, men detaljegraden er i top og farvenøglen naturlig. Man har benyttet et filter, som får lyse objekter til at fremstå med en næsten ubemærkelig skinnende aura. En herlig detalje, som passer perfekt til temaet og tiden. På storskærm er dette virkelig en atmosfærebasker af rang og det ligner ... film.
Men lydsiden er endnu mere outstanding. Dette er et af de mest omsluttende lydlandskaber, jeg er stødt på og det er brugt på ypperligste vis, til at supplere de gotiske billeder med en passende creepy atmosfære. Når man bevæger sig rundt i Londons gader og hører heste drosker, stemmer, klokker, fodtrin, ja så kigger man sig ofte lige en gang over skuldrene for at sikre sig, at man ikke pludselig har en kniv for struben. Lydsporet er gengivet med ret høj volume, så forvent at afspille denne ved -10dB mindre end normalt. Kun en smule underlegenhed ifht. nye produktioner, i det som på engelske hedder "timbre" (klangfarve), afholder mig fra at give lydsporet referenceklasse betegnelse.
Film: 8/10
Video: 8/10
Audio: 9/10
The Book of Eli - BD
Jeg ved ikke, hvad der hænger mig mest ud af halsen. Post apokalyptiske film, eller blot brugen af begrebet post apokalyptisk. Analog med superhelte, er vi ved at have nået
mætningspunktet for at tærske mere langhalm på det emne ... måtte man synes. Men netop som en genre er ved at implodere i egen ideløshed, kommer der selvfølgelig en film eller to forbi, som er undtagelserne der bekræfter reglen. Og man må så endnu engang erkende, at temaer som udgangspunkt er upåvirkelige af misbrug og at Beatles sloganet "All you need is", parret med "Quality", redder enhver situation.
The Book of Eli, er endnu en af ganske store produktioner, som ikke ser dansk biografdistribution og man må blot igen konstatere, at der findes mindst en jobfunktion i Danmark, som ikke er besat af den mest kvalificerede ansøger.
Mine forventninger til filmen var egentlig ikke de største, men da jeg så, at Hughes brødrene var instruktørerne på filmen, måtte jeg simpelthen se den og jeg er på ingen måde skuffet. Der er således gået 9 år siden From Hell og selvom dette på et punkt overholder ét krav til en Terrence Mallick produktion, så er det få forundt at gå tørskoet over Genesaret Sø. Mindre kan dog gøre det ... og gør det.
Vi befinder os tre årtier efter en nuklear dommedag og USA er en ufrugtbar ødemark, hvor kun udbrændte bilvrag, affald og resterne af udbombede byer blomstrer. Til fods, på vej over kontinentet mod vest, følger vi manden uden navn, Denzel Washington. Hughes brødrene iscenesætter fermt en 10 minutters atmosfærefyldt introduktion uden ord, så vi er istand til at fokusere på protagonistens videre færd og relatere til hans situation. Befolkningseksplosionen er ikke længere et problem, men det er manglen på vand og mad til gengæld og ikke mindst lov og orden. De overlevende fra dommedag samles i enklaver og vil man bevæge sig rundt, er man på prisgivet lovløsheden. Betaling foregår på gammeldags bytte manér. Sammenligningen med Mad Max ligger lige for, men forskellen er dog til at få øje på.
På sin vej vestpå, støder den kære hr. Washington på et lille samfund, som styres af den ældre Carnegie (Gary Oldman). Vand er magt og Carnegie kontrollerer byens vandforsyning. Hurtigt står det klart, at de herrer Denzel og Oldman har sammenfaldne interesser, som angår en specifik bog, som Denzel slæber rundt på. Det kræver ingen raketvidenskab at regne sig frem til, at filmens præmis er religion og at filmens titel måske også skriger "nudge nudge ... know what I mean?". Konflikten er sat!
Således vil jeg ikke tærske mere langhalm på historien, men gå til eksekveringen. Jeg vender dog slutteligt tilbage til religionen, for det er i mine øjne filmens absolutte styrke, hvilket ikke alle vil være enig med mig i.
Book of Eli er kompositorisk en særdeles flot fotograferet film og jeg savner flere instruktører i denne kaliber indenfor mainstream, som formår at opbygge så meget stemning og viden hos publikum, blot vha. billeder, lyd og bedst af alt, uden at forfalde til overgearet klipning. Der er en særdeles blodig sekvens, hvor vi hurtigt blivere klogere omkring Denzels fysiske formåen, men istedet for at forfalde til en omgang eksplicit vold, så bliver det til en virtuos, næsten animationsagtig scene. Det er blot én af mange flotte iscenesættelser undervejs, som nærmest gør det uhyggelige tema mere æstetisk dragende at se på, end det vitterligt burde. Men filmen må ikke sammenlignes med The Road og realismen i denne. Dette ER en mainstream film, som underholder effektivt, men samtidig formår den også at sætte fokus på samtidens store konfliktmulighed nummer et, religion.
Spoiler, som ikke decideret indeholder spoilere, men som beskriver religionsproblematikken i filmen.
Jeg forudser, at ganske mange pga. filmens behandling af religiøse budskaber, vil blive uretmæssigt udskældt, som Knowing blev det. Jeg ser faktisk ikke The Book of Eli, som en film, der HAR taget standpunkt for og imod i den evindelige batalje omkring religion og ateisme, hvormed ikke sagt, at den ikke KAN forstås som sådan, for det er der trods alt mange elementer, som virker for. Men jeg vælger mere at se det som en beskrivelse af civilisationernes misbrug af religion ifht. "udgangspunktet", menneskets tro og en udnyttelse af religionen i selvisk øjemed.
Med udgangspunkt i religionsproblematikken, så er det dog ikke til at komme udenom, at Hughes brødrene har leveret en overordentlig velkomponeret fortælling, både cinematografisk i topklasse, velspillet og med stof til eftertanke. Læg oveni hatten endnu en klassepræstation af Denzel og Oldman og to herlige biroller af Tom Waits og Michael Gambon, så kan man gå langt mere galt i byen end ved at blive hjemme.
Optaget med Red kamera er dette en imponerende flot digital præsentation, som blot mangler en lille smule skarphed op til de bedste 35mm film. Lyden er potent, aggressiv og med en fyldig bund. God dialog og separation i lydbilledet.
Film: 8/10
Video: 9/10
Audio: 9/10
#4224 evermind 15 år siden
Ang. Hughes-brødrene, så husker jeg også deres Menace II Society som udmærket, selv om det er en del år siden, jeg så den. Men jeg kan også huske, at jeg tænkte "wow!", da jeg så, at de stod bag From Hell - det er noget af et stilmæssigt spring.
#4225 Skeloboy 15 år siden
Studio Ghibli lavede i 1993 en TV-film, som kom på DVD sidste år. Det er en lille charmerende film på 70 minutter.
Det er en slags trekants-drama mellem to venner og den nye pige fra Tokyo. Det er en meget afdæmpet film i forhold den typiske Ghibli. Den er meget mere drevent af de to hovedpersoners karakter. Det er en jordnær film, der i starten virker lidt for banal, men man ender op med at være rigtig glad.
Den er ikke på højde med de bedste, men den er klart seværdig og charmerende.
7/10
#4226 filmz-Bruce 15 år siden
#4227 evermind 15 år siden
#4228 Skeloboy 15 år siden
#4229 Skeloboy 15 år siden
En meget ujævn film. Jeg havde håbet på en nostalgisk film med en aldrende Robin, Marian og de andre kendte. Det er der også en del af, men desværre er der også en del dårlig humor. Både fra kommentarerne og fra tegneserie-agtige lydeffekter i kampene.
Men overordnet er det en rigtig fornøjelig film og scenerne, hvor det kun er Sean Connery og Audrey Hepburn fantastiske. En interessant vinkel på en velkendt historie, der byder på en masse charme, men også irritationsmomenter.
7/10
#4230 Twister 15 år siden
Robert Rodriquez debutfilm fra 1992 fik jeg så endelig set tidligere idag. Jeg må indrømme at jeg blev positivt overrasket. Jeg havde regnet med en rodet og usammenhængende oplevelse da filmen trods alt er Rodriguez' første og ikke havde noget nævneværdigt budget, ej heller professionelle skuespillere.
Filmen byder dog på ganske solid action underholdning. Plottet er sådan set lige ud af landevejen og byder ikke på nogen udfordringer eller overraskelser for publikum, men Rodriguez fortæller rimelig sikkert den ortodokse historie på trods af enkelte steder i filmen, hvor jeg følte at visse scener ikke bidragede med ret meget og egentlig godt kunne være blevet cuttet fra den endelige version.
Filmens virkelige styrke ligger dog (ikke overraskende når man har at gøre med en Rodriguez film) i de stilistikse virkemidler, der bliver benytttet filmen igennem. Der er tale om en stærk brug af specielt cinematografiske elementer, der giver filmen sit helt specielle look. Nogen gange kan det godt virke lidt akavet, og til tider skinner det også igennem at det er en debutfilm (eksempelvis er der steder hvor klipperytmen pludselig skifter kraftigt i tempo uden nogen synderlig grund, og visse steder bruger Rodriguez for meget tid på at visse små detaljer der kunne være vist på en meget nemmere måde, IMO). Men filmens visuelle look er dog klart værkets store styrke, og sjældent har jeg set en indie-action film, som tilmed er en debut film, med så stærkt et æstetisk udtryk.
Alt i alt:
Filmen skal bedømmes efter hvad den er. Den skal altså IKKE sammenlignes med andre store blockbuster action film da en sådan sammenligning ville være totalt urimelig. Set ud fra den kontekst som filmen er en del af synes jeg der er tale om en virkelig vellykket action film hvor det visuelle udtryk er den store grund til at se filmen og gøre den til en del af sin samling.
5/6