#4357 Synes bestemt det bedste i år var Dillinger Escape Plan... de bliver stødt bedre live hver gang jeg ser dem... tight as a motherfucker og alligevel masser af plads til at gakke ud. Virkeligt fremragende sæt også. The Damned Things var også overraskende gode med en ganske veloplagt Scott Ian, og Behemoth ligeså... det er nok mine tre favoritkoncerter. Hatebreed var aaaaalt for meget attitude for mig, og når forsangeren konstant råber efter circle pit imellemt hvert nummer, står jeg fuldstændig af. Psyke Project var som altid fine, og Megadeth var desværre ret kedelige. Øv. Med alt i alt et fremragende arrangement, masser af glade mennesker, og jeg glæder mig da allerede til næste år.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Jeg så ikke The Dillinger Escape Plan - jeg har set noget af deres live-optræden på YouTube og det ser ret sindsygt ud, men musikken siger mig intet overhovedet. :)
Men ja, der var intet at udsætte på arrangementet overhovedet. :)
Desværre døjer jeg med et dårligt knæ for tiden, så jeg måtte sidde stille meget af tiden og det er sgu lidt kedeligt, men næste år..! :)
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
#4362 Heh... jeg er helt tosset med musikken. Men surt med det knæ... ikke at jeg selv er den store mosher mere, men når jeg går til den, så går jeg sgu til den. Jeg plejer altid at udpeje mig den største fyr i pitten, og gå direkte efter ham... det er sgu altid sjovt =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Insomnia Jeg blev helt paf da jeg fandt denne DVD i stereo studios, en Christopher Nolan film som jeg aldrig havde hørt om, også kun til 40 - 3 for 100 (Den måtte jeg bare eje). Al Pacino spiller politimanden Will Dormer Robin Williams spiller morderen Walter Finch Filmen starter som en hver anden krimi, med et mord, men da Will Dormer har lagt en fælde for morderen, kommer han til at skyde sin makker, det eneste øjenvidende er ham selv og morderen. Nu må Will Dormer fange morderen før hans kolleger gør det, men det er svært når man ikke kan søve om natten pga skyldfølelse, eller at morderen ringer til en for at høre hvordan det var at slå ihjel, efterhånden bliver Will Dormer mere og mere i tvivl om han selv er en morder eller ej. En fantastisk film af Nolan, og ikke mindst rigtig god sammenspil af Al Pacino og Robin Williams. Ekstramatrialet er også rigtig spændende, der er en mini dokumentar om søvn besvær, en masse klip fra selve optagelserne, og en fin lille hygge interview hvor Nolan & Pacino udspørger hinanden om deres tidligere film og hvad deres erfaringer er inden for branchen. Det er en film jeg kun kan anbefale også især til den pris. 6/6
Moon En fantastisk film, på utrolig mange måder. Sam Bell arbejder på månen, for at for energi til jorden, det eneste selskab han har er en robot som passer stationen han bor i, der er kun få dage tilbage før han kan blive hjemsendt til sin kone og barn, men da han bliver udsat for en ulykke, føler han at alt har forandret sig, han vågner på hospitalsfløjen på stationen, men han er ikke alene, for imens han har været væk, kom der en ny astronaut til staionen nemlig Sam Bell. Filmen skal især have ros for soundtracket. lyt selv 5/6 (jeg er nu noget bitter over at jeg ikke købte den på BD:(.....)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Matt Damon er herlig i rollen som Mark Whitacre, skøn lille film, han tryllebinder en fra start af, og selv om han var en værre svindler kan man ikke andet end og holde af ham i filmen.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Baseret både på en af sine yndlings sci-fi historier fra barndommen, i skikkelse af kultforfatteren Richard Matheson’s 6 siders short-story “Button, Button” fra 1970, og ikke mindst et nostalgisk tilbageblik på sin egen familie i samme tidsperiode, skabte Richard Kelly fundamentet for den tredje film i rækken af multilagrede, filosofisk udfordrende og mentalt provokerende værker, der også blev hans mest personlige film til dato.
”I have an offer to make. If you push the button, two things will happen. First, someone, somewhere in the world, whom you don't know, will die. Second, you will receive a payment of one million dollars. You have 24 hours.”
Efter en tele-besked pludselig dukker op på skærmen hos NASA i 1976 angående et besynderligt uheld omhandlende en af deres højt rangerede ansatte ved navn Arlington Steward, der viser sig at være opfinderen bag en mystisk tingest ingen helt kender sandheden bag, ringer det uventet på døren tidligt om morgenen hos ægteparret Norma og Arthur Lewis, (Cameron Diaz og James Marsden), som trods en hvis tøven alligevel beslutter sig for at se hvem det kan være, men finder intet andet end en pakke på dørtrinet alt imens en sort bil fordufter hen ad vejen midt i morgendisen. Da de lidt efter tager mod til at åbne pakken, møder der dem synet af en tilsyneladende ordinær boks med en trykknap og et medfølgende kort om, at de vil blive kontaktet senere på dagen af en Arlington Stewart, som vil præsentere dem for et tilbud i anledning af boksen. Norma og Arthur er begge skeptiske, og beslutter sig for ikke at foretage sig yderligere indtil de har hørt fra Mr. Stewart og fortsætter herefter deres dag som de plejer ; Norma som lærer på sønnen Walters, (Sam Oz Stone), skole og Arthur hos NASA som en af deres førende teknikere.
Men som timerne skrider frem forløber dagen på ingen måder normalt og på skolen må Norma først se sig groft ydmyget af en sine elever grundet sin ene fod, som hun halter på fordi der mangler fire tæer, for efterfølgende på inspektørens kontor at få den kedelige besked om, at den lærer-rabat der gør det muligt for dem at have råd til sønnens undervisning, nu er blevet skåret væk. Hos Arthur lider humørbarometeret ligeledes et gevaldigt knæk da han midt i skabelsen af en protese, der vil fjerne Normas halten, får et brev med et afslag på hans ansøgning om at blive astronaut. Senere hjemme ved huset vælger Norma i en blanding af chok og skuffelse over dagens oplevelser at invitere Arlington Stewart, (Frank Langella), inden for hvor han fortæller hende, at hun ved at trykke på boksens knap får udbetalt 1 million dollars, som vil gøre familiens økonomiske trængsler ikke eksisterende. Problemet er bare at en accept af tilbuddet betyder, at et andet menneske samtidig vil dø. Norma får 24 timer til at tænke sig om i og forklare senere Arthur hvad der er sket.
Efter diskussioner for og imod ender hun med resolut at trykke på knappen vel vidende, at hun måske har åbnet låget på vid gab for Pandoras æske.
”Your home is a box. Your car is a box on wheels. You drive to work in it. You drive home in it. You sit in your home, staring into a box. It erodes your soul, while the box that is your body inevitably withers... then dies. Where upon it is placed in the ultimate box, to slowly decompose.”
Oven på den voldsomt udskældte “Southland Tales” hvor Richard Kelly mest af alt blev kritiseret for en nærmest uoverskuelig historie fyldt til bristepunktet med temaer og budskaber af både politisk og spirituel karakter, surfende derud af på en gigantisk bølge af metaforer og symbolik som meget få, forståeligt nok, havde svært ved at finde hoved og hale på, skulle man tro at han med sit næste projekt ville overveje en handling der bare var en lille smule mindre kaotisk og kompliceret at finde rundt i. Men simple fortællinger ligger åbenbart, og heldigvis vil jeg så tilføje, ikke lige til højrebenet hos Richard Kelly, for selv om der modsat sidst er trukket i håndbremsen tempomæssigt set og der også er langt færre personer at koncentrere sig om, ja så betyder det på ingen måde at plottet dermed er nemmere at håndtere, hverken i den lange stemningsfulde første halvdel hvor de to hovedroller Norma og Arthurs skæbneportrætter udfolder sig side om side med en solid dosis kritik af det moderne forbrugersamfunds påvirkning af individet materielle begær og sociale behov, eller i anden halvdel hvor de store eksistentielle spørgsmål i en flydende parallel med en lind strøm af religiøs subtekst får lov til at udfolde sig på fuld styrke, alt sammen pakket opfindsomt ind i gavepapir fra det ydre rum.
I beskrivelsen af ægteparret der bliver sat på deres livs ultimative prøvelser, har Kelly valgt at bruge sine forældre som nøje detaljeret inspiration med alt lige fra moderens handicap inklusiv de stærkt ubehagelige og ydmygende hændelser på skolen hvor hendes job som lærer med forkærlighed for filosoffen Jean-Paul Sartre, som hun underviste i og hvis teaterstykke “No Exit” om tre menneskers oplevelser af helvede gennem hinandens negative karma, på finurlig vis smeltes sammen med forløbet om faderens rolle som en af NASA’ s mest betydningsfulde teknikere i virkelighedens 70’erne, der bl.a. var med til at opfinde en kamera-maskine brugt til at fotografere Mars overflade samtidig med, at han også lykkedes med at skabe en på det tidspunkt banebrydende protese til sin kone, hvilket var et lille mirakel i sig selv, som henviser til sci-fi forfatteren Arthur C. Clarkes - Third Law of Science ; “Any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic.”, der ender med, i dette tilfælde, at symboliserer prisværdigheden af de nære ting i tilværelsen, så som familien tryghed og kærlighed, frem for hele tiden at stræbe efter noget mere og bedre, hvor jagten på at nå det uopnåelige i stedet bliver en selvdestruktiv lykkefølelse.
Under begges forløb der leder frem til det skæbnesvangre møde med Arlington Stewart, skildrer Richard Kelly på forbindtlig vis Arthur og Normas svagheder som mennesker, da de får sløret deres dømmekraft via de økonomiske og karrieremæssige nedture, som pludselig river tæppet væk under familien der i forvejen lever over evne, (stort hus, dyr sportsvogn og sønnen på privatskole), uden de egentlig behøver det og nu står med det groteske valg mellem at opretholde levestandarden på bekostning af et andet menneskets liv i et sammenligneligt Milgram eksperiment, http://en.wikipedia.org/wiki/Milgram_experiment , der bliver startskuddet på de store eksistentielle udfordringer på de indre linjer mellem parret, som et eller andet sted har mistet troen på hinanden, og de ydre linjer mod den højere intelligens fra Mars som Stewart repræsentere i en metaforisk rolle som en form for gud og direkte udfordrer af den menneskelige sjæl og frie vilje, hvor Arthur som en anden laboratorie-rotte må løbe spidsrod igennem en labyrint fyldt med blindgyder, men med en enkelt dør halvt på klem, i en nærmest utopisk mission på at redde sin familie, og i overført betydning den menneskelige race, fra en evig ond cirkel af grådighed og gerrighed, der efterfølgende eskalere videre i et morals og etisk dilemma om drab og dødsstraf grundet Normas beslutning tidligere i kølvandet på Arthurs renselse, genfødsel og dåb på den højere intelligens foranledning, der vil gi’ ham en ny chance for at bevise sit værd som jordens frelser, inden det store spørgsmål om selvopofrelse der også er filmens hovedbudskab kval det, at det fører tilbage til udgangspunktet af Arthur og Normas oprindelige valg i en ny “No Exit” problemstilling blot med den forskel, at det nu er en mere personlig og derfor langt sværere beslutning at ta’, men som han bliver nød til at foretage ligegyldigt hvad.
Resultatet udmunder sig i en finale der herefter står åben for fortolkning, for er det Arthur selv der tager beslutning om at likvidere Norma til fordel for sønnen, eller er det det nye ægtepar som andetsteds præsenteres for en ny boks der træffer valget på hans bekostning? Jeg hælder selv mest til at the chosen one, trods sit offer, fejler og at han i stedet for at blive hyldet, selv bliver enten gemt af vejen eller elimineret, da han bliver ført bort i de samarbejdsvillige NSA folks sorte vogn til sidst og at panoreringen op mod hans søn i vinduet betyder, at de fremmede får en chance til for at få den næste i linjen af specielt udvalgte til at træffe det rigtige valg.
Ud over at jeg ikke kan lade være med at være svært imponeret over Richard Kellys evne til at skabe disse multilagrede historier, (der trods de mange input alligevel indeholder en rød tråd), gør det samme sig også gældende i forhold til det visuelle, hvor 70’er perioden er ramt med millimeter præcision både af miljøet og karaktererne, og ligeså underlægningsmusikken der i fællesskab med tre sublime skuespilspræstationer, gjorde mig hypnotiseret og dybt fascineret af “The Box”, som dermed blev alle gode gange tre fra Richard Kelly der nu har sat en tyk streg under, at han er en af de mest opfindsomme, intelligente og mest interessante amerikanske instruktører tilhørende den nyeste generation.
5/6
Hvis man har lyst kan det anbefales at tjekke Q & A klippene ud nedenunder, hvor en meget veloplagt trio bestående af Richard Kelly, Cameron Diaz og James Marsden snakker løs om filmen.
The Box - Comic Con 2009, Part 1-4 :
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#4361 Lord Beef Jerky 15 år siden
#4362 filmz-Utyske 15 år siden
Jeg så ikke The Dillinger Escape Plan - jeg har set noget af deres live-optræden på YouTube og det ser ret sindsygt ud, men musikken siger mig intet overhovedet. :)
Men ja, der var intet at udsætte på arrangementet overhovedet. :)
Desværre døjer jeg med et dårligt knæ for tiden, så jeg måtte sidde stille meget af tiden og det er sgu lidt kedeligt, men næste år..! :)
#4363 Lord Beef Jerky 15 år siden
#4364 MOVIE1000 15 år siden
Jeg blev helt paf da jeg fandt denne DVD i stereo studios, en Christopher Nolan film som jeg aldrig havde hørt om, også kun til 40 - 3 for 100 (Den måtte jeg bare eje).
Al Pacino spiller politimanden Will Dormer
Robin Williams spiller morderen Walter Finch
Filmen starter som en hver anden krimi, med et mord, men da Will Dormer har lagt en fælde for morderen, kommer han til at skyde sin makker, det eneste øjenvidende er ham selv og morderen. Nu må Will Dormer fange morderen før hans kolleger gør det, men det er svært når man ikke kan søve om natten pga skyldfølelse, eller at morderen ringer til en for at høre hvordan det var at slå ihjel, efterhånden bliver Will Dormer mere og mere i tvivl om han selv er en morder eller ej.
En fantastisk film af Nolan, og ikke mindst rigtig god sammenspil af Al Pacino og Robin Williams. Ekstramatrialet er også rigtig spændende, der er en mini dokumentar om søvn besvær, en masse klip fra selve optagelserne, og en fin lille hygge interview hvor Nolan & Pacino udspørger hinanden om deres tidligere film og hvad deres erfaringer er inden for branchen. Det er en film jeg kun kan anbefale også især til den pris.
6/6
Moon
En fantastisk film, på utrolig mange måder.
Sam Bell arbejder på månen, for at for energi til jorden, det eneste selskab han har er en robot som passer stationen han bor i, der er kun få dage tilbage før han kan blive hjemsendt til sin kone og barn, men da han bliver udsat for en ulykke, føler han at alt har forandret sig, han vågner på hospitalsfløjen på stationen, men han er ikke alene, for imens han har været væk, kom der en ny astronaut til staionen nemlig Sam Bell.
Filmen skal især have ros for soundtracket.
lyt selv
5/6 (jeg er nu noget bitter over at jeg ikke købte den på BD:(.....)
#4365 filmz-Utyske 15 år siden
Når du så har set den, kan du nappe den originale udgave også - en norsk film.
#4366 davenport 15 år siden
#4367 MOVIE1000 15 år siden
#4368 elwood 15 år siden
Matt Damon er herlig i rollen som Mark Whitacre, skøn lille film, han tryllebinder en fra start af, og selv om han var en værre svindler kan man ikke andet end og holde af ham i filmen.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#4369 NightHawk 15 år siden
http://www.axelmusic.com/productDetails/8839290575...
Baseret både på en af sine yndlings sci-fi historier fra barndommen, i skikkelse af kultforfatteren Richard Matheson’s 6 siders short-story “Button, Button” fra 1970, og ikke mindst et nostalgisk tilbageblik på sin egen familie i samme tidsperiode, skabte Richard Kelly fundamentet for den tredje film i rækken af multilagrede, filosofisk udfordrende og mentalt provokerende værker, der også blev hans mest personlige film til dato.
”I have an offer to make. If you push the button, two things will happen. First, someone, somewhere in the world, whom you don't know, will die. Second, you will receive a payment of one million dollars. You have 24 hours.”
Efter en tele-besked pludselig dukker op på skærmen hos NASA i 1976 angående et besynderligt uheld omhandlende en af deres højt rangerede ansatte ved navn Arlington Steward, der viser sig at være opfinderen bag en mystisk tingest ingen helt kender sandheden bag, ringer det uventet på døren tidligt om morgenen hos ægteparret Norma og Arthur Lewis, (Cameron Diaz og James Marsden), som trods en hvis tøven alligevel beslutter sig for at se hvem det kan være, men finder intet andet end en pakke på dørtrinet alt imens en sort bil fordufter hen ad vejen midt i morgendisen. Da de lidt efter tager mod til at åbne pakken, møder der dem synet af en tilsyneladende ordinær boks med en trykknap og et medfølgende kort om, at de vil blive kontaktet senere på dagen af en Arlington Stewart, som vil præsentere dem for et tilbud i anledning af boksen. Norma og Arthur er begge skeptiske, og beslutter sig for ikke at foretage sig yderligere indtil de har hørt fra Mr. Stewart og fortsætter herefter deres dag som de plejer ; Norma som lærer på sønnen Walters, (Sam Oz Stone), skole og Arthur hos NASA som en af deres førende teknikere.
Men som timerne skrider frem forløber dagen på ingen måder normalt og på skolen må Norma først se sig groft ydmyget af en sine elever grundet sin ene fod, som hun halter på fordi der mangler fire tæer, for efterfølgende på inspektørens kontor at få den kedelige besked om, at den lærer-rabat der gør det muligt for dem at have råd til sønnens undervisning, nu er blevet skåret væk. Hos Arthur lider humørbarometeret ligeledes et gevaldigt knæk da han midt i skabelsen af en protese, der vil fjerne Normas halten, får et brev med et afslag på hans ansøgning om at blive astronaut. Senere hjemme ved huset vælger Norma i en blanding af chok og skuffelse over dagens oplevelser at invitere Arlington Stewart, (Frank Langella), inden for hvor han fortæller hende, at hun ved at trykke på boksens knap får udbetalt 1 million dollars, som vil gøre familiens økonomiske trængsler ikke eksisterende. Problemet er bare at en accept af tilbuddet betyder, at et andet menneske samtidig vil dø. Norma får 24 timer til at tænke sig om i og forklare senere Arthur hvad der er sket.
”Your home is a box. Your car is a box on wheels. You drive to work in it. You drive home in it. You sit in your home, staring into a box. It erodes your soul, while the box that is your body inevitably withers... then dies. Where upon it is placed in the ultimate box, to slowly decompose.”
Oven på den voldsomt udskældte “Southland Tales” hvor Richard Kelly mest af alt blev kritiseret for en nærmest uoverskuelig historie fyldt til bristepunktet med temaer og budskaber af både politisk og spirituel karakter, surfende derud af på en gigantisk bølge af metaforer og symbolik som meget få, forståeligt nok, havde svært ved at finde hoved og hale på, skulle man tro at han med sit næste projekt ville overveje en handling der bare var en lille smule mindre kaotisk og kompliceret at finde rundt i. Men simple fortællinger ligger åbenbart, og heldigvis vil jeg så tilføje, ikke lige til højrebenet hos Richard Kelly, for selv om der modsat sidst er trukket i håndbremsen tempomæssigt set og der også er langt færre personer at koncentrere sig om, ja så betyder det på ingen måde at plottet dermed er nemmere at håndtere, hverken i den lange stemningsfulde første halvdel hvor de to hovedroller Norma og Arthurs skæbneportrætter udfolder sig side om side med en solid dosis kritik af det moderne forbrugersamfunds påvirkning af individet materielle begær og sociale behov, eller i anden halvdel hvor de store eksistentielle spørgsmål i en flydende parallel med en lind strøm af religiøs subtekst får lov til at udfolde sig på fuld styrke, alt sammen pakket opfindsomt ind i gavepapir fra det ydre rum.
Under begges forløb der leder frem til det skæbnesvangre møde med Arlington Stewart, skildrer Richard Kelly på forbindtlig vis Arthur og Normas svagheder som mennesker, da de får sløret deres dømmekraft via de økonomiske og karrieremæssige nedture, som pludselig river tæppet væk under familien der i forvejen lever over evne, (stort hus, dyr sportsvogn og sønnen på privatskole), uden de egentlig behøver det og nu står med det groteske valg mellem at opretholde levestandarden på bekostning af et andet menneskets liv i et sammenligneligt Milgram eksperiment, http://en.wikipedia.org/wiki/Milgram_experiment , der bliver startskuddet på de store eksistentielle udfordringer på de indre linjer mellem parret, som et eller andet sted har mistet troen på hinanden, og de ydre linjer mod den højere intelligens fra Mars som Stewart repræsentere i en metaforisk rolle som en form for gud og direkte udfordrer af den menneskelige sjæl og frie vilje, hvor Arthur som en anden laboratorie-rotte må løbe spidsrod igennem en labyrint fyldt med blindgyder, men med en enkelt dør halvt på klem, i en nærmest utopisk mission på at redde sin familie, og i overført betydning den menneskelige race, fra en evig ond cirkel af grådighed og gerrighed, der efterfølgende eskalere videre i et morals og etisk dilemma om drab og dødsstraf grundet Normas beslutning tidligere i kølvandet på Arthurs renselse, genfødsel og dåb på den højere intelligens foranledning, der vil gi’ ham en ny chance for at bevise sit værd som jordens frelser, inden det store spørgsmål om selvopofrelse der også er filmens hovedbudskab kval det, at det fører tilbage til udgangspunktet af Arthur og Normas oprindelige valg i en ny “No Exit” problemstilling blot med den forskel, at det nu er en mere personlig og derfor langt sværere beslutning at ta’, men som han bliver nød til at foretage ligegyldigt hvad.
Resultatet udmunder sig i en finale der herefter står åben for fortolkning, for er det Arthur selv der tager beslutning om at likvidere Norma til fordel for sønnen, eller er det det nye ægtepar som andetsteds præsenteres for en ny boks der træffer valget på hans bekostning? Jeg hælder selv mest til at the chosen one, trods sit offer, fejler og at han i stedet for at blive hyldet, selv bliver enten gemt af vejen eller elimineret, da han bliver ført bort i de samarbejdsvillige NSA folks sorte vogn til sidst og at panoreringen op mod hans søn i vinduet betyder, at de fremmede får en chance til for at få den næste i linjen af specielt udvalgte til at træffe det rigtige valg.
Ud over at jeg ikke kan lade være med at være svært imponeret over Richard Kellys evne til at skabe disse multilagrede historier, (der trods de mange input alligevel indeholder en rød tråd), gør det samme sig også gældende i forhold til det visuelle, hvor 70’er perioden er ramt med millimeter præcision både af miljøet og karaktererne, og ligeså underlægningsmusikken der i fællesskab med tre sublime skuespilspræstationer, gjorde mig hypnotiseret og dybt fascineret af “The Box”, som dermed blev alle gode gange tre fra Richard Kelly der nu har sat en tyk streg under, at han er en af de mest opfindsomme, intelligente og mest interessante amerikanske instruktører tilhørende den nyeste generation.
5/6
Hvis man har lyst kan det anbefales at tjekke Q & A klippene ud nedenunder, hvor en meget veloplagt trio bestående af Richard Kelly, Cameron Diaz og James Marsden snakker løs om filmen.
The Box - Comic Con 2009, Part 1-4 :
#4370 Kruse 15 år siden