Synes du min fortolkning/analyse gir mening i forhold til din egen oplevelse af filmen ? Og hvordan tolker du slutningen på filmen, nærmere bestemt Arthurs rolle i det store spil ?
Jeg kan huske du har skrevet om det tidligere i tråden, men kan sgu ikke lige finde frem til det indlæg, så hvis du gider og skrive lidt om det igen, ville det være super. :)
# 4371 -
Jeg kunne nu sagtens finde på at udskifte "The Box" med en af filmene på min top 200 liste. Dog bliver det så ikke til fordel for nogle af de resterende 72 film jeg mangler. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#4372: Dine fortolkninger af filmene giver ganske fin mening, og stemmer også ganske godt overens med min opfattelse.
Jeg kan desværre ikke skrive meget om filmen, da filmen er gledet ligeså hurtigt ud af hovedet, som den gled ind. Jeg kan knapt nok huske alle mine ankepunkter eller ret meget af historien. Jeg husker det dog som en rodet omgang med et vel af snørklede forklaring. Og så er jeg meget uenig når du skriver
NightHawk (4369) skrev:
...i fællesskab med tre sublime skuespilspræstationer
Jeg synes at skuespilspræstationerne i filmen rangerer fra under middel til middel. Både James Marsden og Cameron Diaz var meget kedelige efter min mening.
Ret meget mere af min oplevelse af filmen kan jeg ikke huske. Den får 2/6 fra mig af.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Det er bestemt også en kompliceret film, og jeg måtte da også se den igennem 3 gange inkl. med kommentarsporet på efterfulgt af en del research på de forskellige ting der bliver refereret til, før det gav bare nogenlunde mening for mig.
Det er så altid interessant efterfølgende, at høre om det man hver især er nået frem til som konklusion overhovet giver mening for andre, så jeg er da glad for at læse, at du kunne bruge det til noget.
Mht. skuespillet så synes jeg den måde de spiller på passer perfekt ind i den stemning af nervøsitet og undren, som Kelly gerne vil skabe i sine to hovedkarakter og at begge dermed leverer varen helt efter hensigten.
Jeg kan sagtens følge dem der står helt af på Kellys film, for han gør det fanme ikke nemt at finde hove og hale i dem. Og selv om man så tror man har gennemskuet ham, ja så er det slet ikke sikkert, at det så i sidste ende overhovet svarer 100 % til det Kelly har villet fortælle med sit snørklede plot. En ting er dog sikkert og det er, at hans film aldrig er uinteressante fordi der på den ene eller anden måde altid er noget at snakke om.
Jeg synes han er genial og jeg elsker hans måde at lave film på. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Janus Metz’ dokumentar er intet mindre en fantastisk – både æstetisk og indholdsmæssigt. Dokumentaren kommer helt tæt på krigens virkelighed ved at følge en gruppe soldater, der er udstationeret på den militære forpost ’Armadillo’.
Dokumentaren gør flittigt brug af filmiske virkemidler via både foto, klip og lyd som hver i sær helt fantastisk udført. Hver del spiller perfekt sammen og skaber en intens stemning hele vejen gennem dokumentaren. Lars Skree tager os med helt ud i kampscener hvor soldaterne kæmper for livet under voldsom beskydning og optager hvordan en soldat efter likvidering af Talebanere tilsyneladende helt upåvirket håndterer deres døde, sønderskudte kroppe som ligegyldige kødklumper. Per K. Kirkegaards klipning fanger detaljer og stemninger der underbygges af Uno Helmerssons musik.
Dokumentaren splitter ens meninger eller holdninger til krigen, idet den skildrer krigens kompleksitet. Jeg var meget ’uafklaret’ da jeg havde set dokumentaren, også fordi den sætter spørgsmålstegn uden direkte at moralisere eller belære.
Skildringen af soldaterne bringer dog stor væmmelse frem i en. Man tager afstand til deres måde at forholde sig til krigen på. Det forekommer én absurd, hvordan deres virkelighed kan befinde sig så langt fra den egentlige virkelighed. Per K. Kirkegaard fanger meget symbolsk denne underlige afstand i et af sine klip. Soldaterne sidder og spiller krigsspil på computeren inde på basen, blodet flyder og mænd falder til jorden som fluer. De griner og pludselig er det virkelighed og vi befinder os midt i ødemarken ved en voldsom eksplosion. Klippet her viser netop at grænsen mellem spil og virkelighed til et vidst omfang ikke eksisterer for soldaterne. En af soldaterne sammenligner endda krigen med en fodboldkamp – for en fodboldspiller er der nemlig forskel på træning og ’the real thing’ ligesom for en soldat. Han, ligesom så mange andre, glemmer bare den virkelighed hvor uskyldige mennesker rent faktisk dør, kvinder, børn, gamle af kød og blod.
Rigtigt mærkeligt får man det, når en af soldaterne sidder helt ødelagt over at være skyld i en lille piges død, hvorefter en anden kommer over og trøster ham med kommentaren: ”man skal ikke græde over spildt mælk” …
Man oplever samtidig også krigens meningsløshed igennem soldaternes samtaler med civilbefolkningen. Soldaterne vader rundt i deres marker og skyder deres køer, fordi Taleban ikke er til at skelne fra resten af befolkningen. Man forstår deres frustration men man forstår også de civile, der med skeptiske øjne ser på soldaterne og beder dem om at rejse hjem. Soldaterne fortæller igen og igen at det er nødvendigt at samarbejde, men til det svarer en bonde blot: ”vi kan ikke samarbejde med jer. I kommer med jeres våben, og så er I væk igen. Og om natten kommer de og skærer halsen over på os” …
Dokumentaren er i sig selv en vigtig øjenåbner, men den er også helt fantastisk udført og gør meget stort indtryk.
- ikke at forglemme scenerne hvor soldaten skal betale en stakkels mand for hans døde bedstemor og datter - en scene der gentager sig et par gange. Det er også tragisk komisk i det absurde når de skal undersøge et par bygninger for Talibaner og smadre bygninger som det tager dem ugevis at bygge op igen.
Man kan sige meget om soldaterne, men mest af alt viser filmen hvorfor der kræves unge mænd ude på kampmarken - det er simpelthen noget der er svært at få 25 år+ mænd til at deltage i. I den alder vil der være meget eventyr og "sjov og ballade" over en sådan udsending
#4376 Ja du har ret. Danmark har en 'kampklasse' der består af 18-25årige der finder krigen fascinerende. Det overraskede mig først da jeg hørte, at dokumentaren rent faktisk for nogle unge virker fascinerende og at forsvaret måske ønsker at bruge den til at "lokke" flere unge til militæret.. men når man ser de unge soldater i dokumentaren er det jo slet ikke så overraskende. Det er svært at finde ud af hvad man skal mene om det..
A Streetcar Named Desire, 1951 Mesterligt skuespil fra alle sider, og en suveræn historie. Det sikrer et af de bedste dramaer fra det klassiske Hollywood.
Hovedpersonen er Blanche DuBois, spillet af Vivien Leigh. Det er en meget kompleks størrelse, hvor man aldrig helt ved, hvad man skal tro. Hun er på en gang udspekuleret og ufattelig sårbar. Hun er på besøg hos søsteren, og her møder hun Stanley Kowalski, spillet af Marlon Brando. Hans dominerende og voldelige tendenser gør, at den lille to-værelses lejlighed ikke er et godt sted for Blanches psyke. Karl Malden som Mitch, Stanleys ven, skal også lige nævnes.
Det er et virkeligt intenst drama, der ikke giver alle svarene med det samme. Der er rigtig gode replikker også, og min favorit må være: "Sometimes there is God so quickly"([url= .Det er også en modig film for sin tid, og konstant sidder man og følger med i det næsten klaustrofobiske drama.
Den er undeholdene, men Sam.l Jackson er sku latterlig på den gode måde, Især
hvor han lavte hans "tale" i Nazi scenen
Tja Nok højdepunket i filmen er gude lækre Eva mendes, hun spiller da rimlig godt plus spirit ham selv. Dog kan jeg ik se med hende Polti rokkien skulle være med, hun er lidt middel klasse.
Men den holder stilen lige som sin city men den er slet ik så fed, Sjov, Blodig som den Historien kunne have været bedere og Jackson kunne måske lave en alvorligere Octopus eller var det mennigen han var sådan en klovn?.
nå skala, Tja Historien får 3/6 Skuespiller 4/6 bedere vis ik det var for de latterlige kloner, og lidt overdrevne sam Jackson og "Rokkien"
I det hele taget får den 3/6 Men den er bedere en elektra, daredevil, og fantastisc four den underholder hvertfald meget mer!
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
#4379 uenig i at den er bedre end de marvel film du nævner. The spirit synes jeg var en flad og lidt latterlig ide, skurken (Samuel l. Jackson)) skifter hele tiden sin skurke rolle ud med en anden, man føler overhovedet ikke at det er en skurk, men der holder utrolig meget af Halloween, med alt det tøj han skifter i filmen, og helten blev ret kedelig i længden. jeg ville give den 2/6 pga af dens ret kreative stil (ligesom 300 og Sin City)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
#4371 Lord Beef Jerky 15 år siden
#4372 NightHawk 15 år siden
Synes du min fortolkning/analyse gir mening i forhold til din egen oplevelse af filmen ? Og hvordan tolker du slutningen på filmen, nærmere bestemt Arthurs rolle i det store spil ?
Jeg kan huske du har skrevet om det tidligere i tråden, men kan sgu ikke lige finde frem til det indlæg, så hvis du gider og skrive lidt om det igen, ville det være super. :)
# 4371 -
Jeg kunne nu sagtens finde på at udskifte "The Box" med en af filmene på min top 200 liste. Dog bliver det så ikke til fordel for nogle af de resterende 72 film jeg mangler. :)
#4373 Kruse 15 år siden
Jeg kan desværre ikke skrive meget om filmen, da filmen er gledet ligeså hurtigt ud af hovedet, som den gled ind. Jeg kan knapt nok huske alle mine ankepunkter eller ret meget af historien. Jeg husker det dog som en rodet omgang med et vel af snørklede forklaring. Og så er jeg meget uenig når du skriver
Jeg synes at skuespilspræstationerne i filmen rangerer fra under middel til middel. Både James Marsden og Cameron Diaz var meget kedelige efter min mening.
Ret meget mere af min oplevelse af filmen kan jeg ikke huske. Den får 2/6 fra mig af.
#4374 NightHawk 15 år siden
Det er bestemt også en kompliceret film, og jeg måtte da også se den igennem 3 gange inkl. med kommentarsporet på efterfulgt af en del research på de forskellige ting der bliver refereret til, før det gav bare nogenlunde mening for mig.
Det er så altid interessant efterfølgende, at høre om det man hver især er nået frem til som konklusion overhovet giver mening for andre, så jeg er da glad for at læse, at du kunne bruge det til noget.
Mht. skuespillet så synes jeg den måde de spiller på passer perfekt ind i den stemning af nervøsitet og undren, som Kelly gerne vil skabe i sine to hovedkarakter og at begge dermed leverer varen helt efter hensigten.
Jeg kan sagtens følge dem der står helt af på Kellys film, for han gør det fanme ikke nemt at finde hove og hale i dem. Og selv om man så tror man har gennemskuet ham, ja så er det slet ikke sikkert, at det så i sidste ende overhovet svarer 100 % til det Kelly har villet fortælle med sit snørklede plot. En ting er dog sikkert og det er, at hans film aldrig er uinteressante fordi der på den ene eller anden måde altid er noget at snakke om.
Jeg synes han er genial og jeg elsker hans måde at lave film på. :)
#4375 AP 15 år siden
Janus Metz’ dokumentar er intet mindre en fantastisk – både æstetisk og indholdsmæssigt. Dokumentaren kommer helt tæt på krigens virkelighed ved at følge en gruppe soldater, der er udstationeret på den militære forpost ’Armadillo’.
Dokumentaren gør flittigt brug af filmiske virkemidler via både foto, klip og lyd som hver i sær helt fantastisk udført. Hver del spiller perfekt sammen og skaber en intens stemning hele vejen gennem dokumentaren. Lars Skree tager os med helt ud i kampscener hvor soldaterne kæmper for livet under voldsom beskydning og optager hvordan en soldat efter likvidering af Talebanere tilsyneladende helt upåvirket håndterer deres døde, sønderskudte kroppe som ligegyldige kødklumper. Per K. Kirkegaards klipning fanger detaljer og stemninger der underbygges af Uno Helmerssons musik.
Dokumentaren splitter ens meninger eller holdninger til krigen, idet den skildrer krigens kompleksitet. Jeg var meget ’uafklaret’ da jeg havde set dokumentaren, også fordi den sætter spørgsmålstegn uden direkte at moralisere eller belære.
Skildringen af soldaterne bringer dog stor væmmelse frem i en. Man tager afstand til deres måde at forholde sig til krigen på. Det forekommer én absurd, hvordan deres virkelighed kan befinde sig så langt fra den egentlige virkelighed. Per K. Kirkegaard fanger meget symbolsk denne underlige afstand i et af sine klip. Soldaterne sidder og spiller krigsspil på computeren inde på basen, blodet flyder og mænd falder til jorden som fluer. De griner og pludselig er det virkelighed og vi befinder os midt i ødemarken ved en voldsom eksplosion. Klippet her viser netop at grænsen mellem spil og virkelighed til et vidst omfang ikke eksisterer for soldaterne. En af soldaterne sammenligner endda krigen med en fodboldkamp – for en fodboldspiller er der nemlig forskel på træning og ’the real thing’ ligesom for en soldat. Han, ligesom så mange andre, glemmer bare den virkelighed hvor uskyldige mennesker rent faktisk dør, kvinder, børn, gamle af kød og blod.
Rigtigt mærkeligt får man det, når en af soldaterne sidder helt ødelagt over at være skyld i en lille piges død, hvorefter en anden kommer over og trøster ham med kommentaren: ”man skal ikke græde over spildt mælk” …
Man oplever samtidig også krigens meningsløshed igennem soldaternes samtaler med civilbefolkningen. Soldaterne vader rundt i deres marker og skyder deres køer, fordi Taleban ikke er til at skelne fra resten af befolkningen. Man forstår deres frustration men man forstår også de civile, der med skeptiske øjne ser på soldaterne og beder dem om at rejse hjem. Soldaterne fortæller igen og igen at det er nødvendigt at samarbejde, men til det svarer en bonde blot: ”vi kan ikke samarbejde med jer. I kommer med jeres våben, og så er I væk igen. Og om natten kommer de og skærer halsen over på os” …
Dokumentaren er i sig selv en vigtig øjenåbner, men den er også helt fantastisk udført og gør meget stort indtryk.
Min mening, 6/6.
#4376 jessup 15 år siden
Man kan sige meget om soldaterne, men mest af alt viser filmen hvorfor der kræves unge mænd ude på kampmarken - det er simpelthen noget der er svært at få 25 år+ mænd til at deltage i. I den alder vil der være meget eventyr og "sjov og ballade" over en sådan udsending
#4377 AP 15 år siden
#4378 Skeloboy1 15 år siden
Mesterligt skuespil fra alle sider, og en suveræn historie. Det sikrer et af de bedste dramaer fra det klassiske Hollywood.
Hovedpersonen er Blanche DuBois, spillet af Vivien Leigh. Det er en meget kompleks størrelse, hvor man aldrig helt ved, hvad man skal tro. Hun er på en gang udspekuleret og ufattelig sårbar. Hun er på besøg hos søsteren, og her møder hun Stanley Kowalski, spillet af Marlon Brando. Hans dominerende og voldelige tendenser gør, at den lille to-værelses lejlighed ikke er et godt sted for Blanches psyke. Karl Malden som Mitch, Stanleys ven, skal også lige nævnes.
Det er et virkeligt intenst drama, der ikke giver alle svarene med det samme. Der er rigtig gode replikker også, og min favorit må være: "Sometimes there is God so quickly"([url= .Det er også en modig film for sin tid, og konstant sidder man og følger med i det næsten klaustrofobiske drama.
9/10
Placering i TOP250: Nummer 152
#4379 Batsy 15 år siden
Den er undeholdene, men Sam.l Jackson er sku latterlig på den gode måde, Især
Tja Nok højdepunket i filmen er gude lækre Eva mendes, hun spiller da rimlig godt plus spirit ham selv. Dog kan jeg ik se med hende Polti rokkien skulle være med, hun er lidt middel klasse.
Men den holder stilen lige som sin city men den er slet ik så fed, Sjov, Blodig som den
Historien kunne have været bedere og Jackson kunne måske lave en alvorligere Octopus eller var det mennigen han var sådan en klovn?.
nå skala, Tja Historien får 3/6
Skuespiller 4/6 bedere vis ik det var for de latterlige kloner, og lidt overdrevne sam Jackson og "Rokkien"
I det hele taget får den 3/6 Men den er bedere en elektra, daredevil, og fantastisc four den underholder hvertfald meget mer!
#4380 MOVIE1000 15 år siden
The spirit synes jeg var en flad og lidt latterlig ide, skurken (Samuel l. Jackson)) skifter hele tiden sin skurke rolle ud med en anden, man føler overhovedet ikke at det er en skurk, men der holder utrolig meget af Halloween, med alt det tøj han skifter i filmen, og helten blev ret kedelig i længden. jeg ville give den 2/6 pga af dens ret kreative stil (ligesom 300 og Sin City)