Er på andet gennemsyn af Mad Men sæson 3 og fik set 3 afsnit 5,6 og 7 igår, da ven og unger poppede forbi. En fantastisk atmosfære, som indfinder sig, når man sætter sig tilrette for at kigge. Man har hele tiden lyst til at se mere.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Ja, så fik jeg endelig set "The Notebook". Det er faktisk en film som jeg købte for ca. et halvt år siden, men efter at jeg konstant har købt nye film, røg den et stykke bag i køen af film som jeg skulle se. Den blev købt på baggrund af de glimrende anmeldelser og omtale som den har fået, men også på grund af de to meget talentfulde hovedrolleindehavere, Ryan Gosling og Rachel McAdams. Og jeg har i løbet af rigtigt mange aftener haft den blandt nogle udvalgte film, som jeg så ville vælge én film af som jeg skulle se den pågældende aften, men gang på gang har jeg valgt andre film istedet. Jeg ved ikke helt præcist hvorfor jeg aldrig helt kunne tage mig sammen og få den set. Måske frygtede jeg lidt at den var for sukkersød eller lignende.
Men nu fik jeg altså taget mig sammen her til aften, og fik den set. Og hvilken fremragende film! Den ramte virkeligt dybt og kom helt under huden på mig. Det gjorde den i særdeleshed på grund af nogle fantastiske skuespilspræstationer. Ryan Gosling er absolut en af de mest spændende og talentfulde unge "leading men" i hollywood i øjeblikket, og i "The Notebook" er han virkelig i topform og leverer en fantastisk præstation. Han spiller sammen med en forrygende og uimodståelig Rachel McAdams, og de har virkelig en fremragende kemi sammen. Den kemi og deres præstationer, er det der får hver af deres scener sammen til at føles så ægte og så medrivende.
Der skal også lyde en stor ros til James Garner og Gena Rowlands som ikke vil lade sig stå tilbage for Gosling og McAdams, og begge leverer glimrende præstationer som er med til at fuldende filmen. Nick Cassavetes har fået det bedste ud af sine skuespillere og sørgrer for at filmen aldrig ender ud på det sukkersøde niveau, men istedet forbliver en smuk kærligheds historie.
Fremragende og yderst velspillet film!
5,5/6
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Havde meget lave forventninger som da også blev indfriede ;p Hvor ville jeg ønske at man snart kunne lave en katastrofefilm som fokuserede mere på at være realistisk i stedet for at lave realistiske effekter (som alligevel til tider haltede en del) Jeg elsker katastrofefilm men savner 70'ernes grumme og kompromisløse film i denne genre - hvor det hele ikke gik op i urealistiske tæt-på-oplevelser, surmulende børn og lange kærlighedstaler på tidspunkter hvor der ikke burde være tid til den slags... Problemet med nyere katastrofefilm er at man fokuserer for meget på effekterne og for lidt på handling, dialog og persongalleri. Personerne i "2012" var så karikerede og endimensionelle at det var grænseløst irriterende - lige fra den selvopofrende præsident, den usandssynlige helt (som nærmest får superkræfter), den dumme skid "in charge", den skøre konspirationsteoretiker-redneck som viser sig at have ret osv osv.
Men værst af alt var næsten den malplacerede humor og den lige så malplacerede kærlighedshistorie mellem to eks'er der snaver 10 minutter efter at kvinden mister sin nye mand... tsk tsk tsk...
Flot var den da til tider og et par fine skuespilspræstationer (bl.a. fra altid gode Chiwetel Eijofor) redder filmen fra komplet tåbelighed.
2½/6
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Det er efterhånden en del år siden jeg så Morris's banebydende kriminal dokumentar og den er stadigvæk et uhyre velkonstrueret og teknisk værk der nemt hamler op med de fleste kriminal sager fra fiktionens verden.
#4407 jeg synes hvertfald du skal give den en chance til, det er er en serie der bruger god tid på at opbygge karakterne, og man skal lige lærer dem og kende, men så hænger det også ved, gjorde det for mig hvertfald.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Hmm, jeg har nu fået set de første 4 afsnit af "30 Rock" og jeg kan virkelig ikke se det sjove i det. Serien har endnu ikke fået mig til at grine, end ikke smile. Jeg fatter ikke at den er så populær som den er, og jeg tvivler på om jeg kommer igennem hele første sæson.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Jeg havde det på nøjagtig samme måde...jeg så de første 3 afsnit og meget få gange trak jeg på smilebåndet. Jeg forstår ikke hvordan seriens humor kan sammenlignes med bl.a Arrested Development som jo er genial :D Jeg opgav - tror ikke jeg kommer til at give den en chance igen.
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
I Argentina i 1974 bliver en kvinde brutalt voldtaget og myrdet. Denne sag kommer til at plage inspektør Esposito i de næste 25 år. I flashbacks skriver han en historie om begivenhederne dengang – for at trøst sin sjæl. Vi ved med andre ord ikke hvor nøjagtig hans historie er eller om den sågar er sand. Måske er det den historie som han ønsker den skal være. Desværre er kriminalsagen ganske banal. Uden at røbe for meget er der ikke så mange overraskelser i sagen. Der bliver heller ikke givet noget motiv til selve den kriminelle handling, det bliver ikke engang forsøgt. Den er der blot for at instruktøren i stedet for kan skrive en kærlighedshistorien, som så er pakket ind i en kriminalsag. Esposito har hele tiden været forelsket i Irene hans overordnede, men har aldrig haft modet til at gøre noget ved det. Det er hans passion. Ligesom det er morderens passion at dræbe og voldtage unge kvinder og at Espositos makker drikker sig fuld hver aften.
Eksekveringen af historien fejler dog ingenting. Cinematografien har en evne til at føle sig hjemme og er meget imødekommende og varm. Den formår på den måde at fremhæve passionen, som er temaet i filmen – det der binder leddene sammen. Den mest fantastiske scene, og som jeg ikke har nogen ide om hvordan de kan have filmet, er taget inde på et fodboldstadion midt under en kamp i den argentinske liga (må det formodes). Den fanger spillet på banen, sammen med den kaotiske stemning på stadion. Og så hjælper det også at der kommer noget dejligt musik hen over de flotte billeder.
En tynd historie, i en flot indpakning. 6/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
#4411 filmz-Bruce 15 år siden
#4412 Sweetiebellefan 15 år siden
Herlig retro komedie om en dreng der pjækker fra skolen, og stikker af til Chicago med vennerne.
Næsten to timer passerer, men der er masser af spænding, drama og sjov.
8/10
#4413 Kruse 15 år siden
Ja, så fik jeg endelig set "The Notebook". Det er faktisk en film som jeg købte for ca. et halvt år siden, men efter at jeg konstant har købt nye film, røg den et stykke bag i køen af film som jeg skulle se. Den blev købt på baggrund af de glimrende anmeldelser og omtale som den har fået, men også på grund af de to meget talentfulde hovedrolleindehavere, Ryan Gosling og Rachel McAdams. Og jeg har i løbet af rigtigt mange aftener haft den blandt nogle udvalgte film, som jeg så ville vælge én film af som jeg skulle se den pågældende aften, men gang på gang har jeg valgt andre film istedet. Jeg ved ikke helt præcist hvorfor jeg aldrig helt kunne tage mig sammen og få den set. Måske frygtede jeg lidt at den var for sukkersød eller lignende.
Men nu fik jeg altså taget mig sammen her til aften, og fik den set. Og hvilken fremragende film! Den ramte virkeligt dybt og kom helt under huden på mig. Det gjorde den i særdeleshed på grund af nogle fantastiske skuespilspræstationer. Ryan Gosling er absolut en af de mest spændende og talentfulde unge "leading men" i hollywood i øjeblikket, og i "The Notebook" er han virkelig i topform og leverer en fantastisk præstation. Han spiller sammen med en forrygende og uimodståelig Rachel McAdams, og de har virkelig en fremragende kemi sammen. Den kemi og deres præstationer, er det der får hver af deres scener sammen til at føles så ægte og så medrivende.
Der skal også lyde en stor ros til James Garner og Gena Rowlands som ikke vil lade sig stå tilbage for Gosling og McAdams, og begge leverer glimrende præstationer som er med til at fuldende filmen. Nick Cassavetes har fået det bedste ud af sine skuespillere og sørgrer for at filmen aldrig ender ud på det sukkersøde niveau, men istedet forbliver en smuk kærligheds historie.
Fremragende og yderst velspillet film!
5,5/6
#4414 wimmie 15 år siden
Havde meget lave forventninger som da også blev indfriede ;p
Hvor ville jeg ønske at man snart kunne lave en katastrofefilm som fokuserede mere på at være realistisk i stedet for at lave realistiske effekter (som alligevel til tider haltede en del)
Jeg elsker katastrofefilm men savner 70'ernes grumme og kompromisløse film i denne genre - hvor det hele ikke gik op i urealistiske tæt-på-oplevelser, surmulende børn og lange kærlighedstaler på tidspunkter hvor der ikke burde være tid til den slags...
Problemet med nyere katastrofefilm er at man fokuserer for meget på effekterne og for lidt på handling, dialog og persongalleri. Personerne i "2012" var så karikerede og endimensionelle at det var grænseløst irriterende - lige fra den selvopofrende præsident, den usandssynlige helt (som nærmest får superkræfter), den dumme skid "in charge", den skøre konspirationsteoretiker-redneck som viser sig at have ret osv osv.
Men værst af alt var næsten den malplacerede humor og den lige så malplacerede kærlighedshistorie mellem to eks'er der snaver 10 minutter efter at kvinden mister sin nye mand... tsk tsk tsk...
Flot var den da til tider og et par fine skuespilspræstationer (bl.a. fra altid gode Chiwetel Eijofor) redder filmen fra komplet tåbelighed.
2½/6
#4415 filmz-Bruce 15 år siden
#4416 jessup 15 år siden
Det er efterhånden en del år siden jeg så Morris's banebydende kriminal dokumentar og den er stadigvæk et uhyre velkonstrueret og teknisk værk der nemt hamler op med de fleste kriminal sager fra fiktionens verden.
9/10
#4417 elwood 15 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#4418 Kruse 15 år siden
#4419 wimmie 15 år siden
Jeg havde det på nøjagtig samme måde...jeg så de første 3 afsnit og meget få gange trak jeg på smilebåndet. Jeg forstår ikke hvordan seriens humor kan sammenlignes med bl.a Arrested Development som jo er genial :D
Jeg opgav - tror ikke jeg kommer til at give den en chance igen.
#4420 filmz-jonasgr 15 år siden
I Argentina i 1974 bliver en kvinde brutalt voldtaget og myrdet. Denne sag kommer til at plage inspektør Esposito i de næste 25 år. I flashbacks skriver han en historie om begivenhederne dengang – for at trøst sin sjæl. Vi ved med andre ord ikke hvor nøjagtig hans historie er eller om den sågar er sand. Måske er det den historie som han ønsker den skal være. Desværre er kriminalsagen ganske banal. Uden at røbe for meget er der ikke så mange overraskelser i sagen. Der bliver heller ikke givet noget motiv til selve den kriminelle handling, det bliver ikke engang forsøgt. Den er der blot for at instruktøren i stedet for kan skrive en kærlighedshistorien, som så er pakket ind i en kriminalsag. Esposito har hele tiden været forelsket i Irene hans overordnede, men har aldrig haft modet til at gøre noget ved det. Det er hans passion. Ligesom det er morderens passion at dræbe og voldtage unge kvinder og at Espositos makker drikker sig fuld hver aften.
Eksekveringen af historien fejler dog ingenting. Cinematografien har en evne til at føle sig hjemme og er meget imødekommende og varm. Den formår på den måde at fremhæve passionen, som er temaet i filmen – det der binder leddene sammen. Den mest fantastiske scene, og som jeg ikke har nogen ide om hvordan de kan have filmet, er taget inde på et fodboldstadion midt under en kamp i den argentinske liga (må det formodes). Den fanger spillet på banen, sammen med den kaotiske stemning på stadion. Og så hjælper det også at der kommer noget dejligt musik hen over de flotte billeder.
En tynd historie, i en flot indpakning.
6/10
'Cause I'm evil"