#4396 jeg ser frem til at se The Invention of lying - skidt at det lader til at være en middelvare.
Jeg synes nu ikke at der er så meget at se frem til. Meget kedelig forestilling, som hos mig er nede at skrabe på en karakter lavere end Wimmie gav, nemlig 2/6
So, at last we meet for the first time for the last time.
Jessup> Altså jeg var godt underholdt men den var desværre også forgemmelig. Men det kan da være du har en helt anden mening. Uanset hvad så kan man altid se lidt Ricky Gervais :D
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Jeg tror The Invention Of Lying ville få 4/6 hos mig... meget forglemmelig ja, men den er sateme spækket med kreativitet, gode ideer og fin humor i den første halvdel. Men ja, desværre vil den så gerne have en typisk amerikansk afrunding, der ødelægger en stor del.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Det er den gamle historie om igen: Dreng møder pige. Pige er forlovet med en anden. Dreng tilkalder en voodoo-doktor for at hjælpe med at vinde pigens gunst. Pige bliver til zombie. Dreng er ikke særlig tilfreds med voodoo-doktorens hjælp. Voodoo-doktor bliver sur. Tilsæt en god del teatralsk skuespil fra tiden kort efter tonefilmens fremkomst, lidt ubehjælpsom humor og en Bela Lugosi, der med sit “zombiegreb” og sine stikkende øjne er i stand til at få magten over folk, og du har WHITE ZOMBIE fra 1932. Her er zombier vel og mærke af den originale, haitianske slags: Levende døde i henhold til den lokale overtro, men i virkeligheden blot stakler, der er blevet forgiftet og nu arbejder som slaver i den onde voodoo-doktor Murder Legendres (Bela Lugosi) sukkermølle. Lugosi er som altid en fornøjelse at se på, og det er forfriskende at se en Hollywood-film fra dengang, der foregår i Caribien, og hvor de lokale rent faktisk taler fransk ind imellem. Der er nogle stemningsfulde dekorationer, og de levende døde er ret vellykkede med deres ubehagelige, stirrende blikke. Men det er ikke nogen stor film, og den forekommer langt mere gammeldags og stiv i det end de samtidige skrækfilm fra Universal. Som den første zombiefilm nogensinde er den dog ikke til at komme udenom.
Roan Groups dvd-udgave er ca. ti år gammel og praler af at være restaureret. Det skal man dog tage med et gran salt, for restaureringen (der er baseret på Sinister Cinemas 35mm-kopi) og den efterfølgende videooverførsel er i sin tid foretaget med henblik på laserdisk. Billedsiden er habil - især i forhold til de mange public domain-udgivelser af samme film, som jeg har set klip af - men man skal altså ikke forvente noget, der er blot i nærheden af dagens standard. Lydstyrken er generelt alt for lav, selvom den svinger en del undervejs (tilsyneladende hver gang der skiftes i kildematerialet til restaureringen). Stemmerne fremstår uldne og kan ind imellem være svære at forstå. Heldigvis er det ikke den mest dialogtunge film. Det er tydeligt, at den er produceret kort efter overgangen til tonefilm, hvor der stadigvæk blev taget hensyn til, at nogle biografer endnu ikke ejede det rette udstyr. WHITE ZOMBIE er i dag public domain, så alle og enhver med adgang til en slidt 16mm-kopi kan i princippet sendes deres egen dvd ud. Desværre betyder det også, at chancen for at få en ny restaurering er forsvindende lille, medmindre en offentlig institution eller et selskab som Criterion engang kaster deres kærlighed på filmen. Til da er Roans tudsegamle skive nok den bedste mulighed for at se denne verdens første zombiefilm. Den er billig, af hæderlig kvalitet, og så inderholder den faktisk også et par interessante extras i form af et kommentarspor og nogle gamle filminterviews (det ene fra 1930‘erne) med Lugosi.
3/6
LET’S SCARE JESSICA TO DEATH (1971)
Det er vist ikke den store hemmelighed, at 1970‘erne er mit yndlingsårti i filmsammenhæng, og at jeg holder meget af de amerikanske spekulationsfilm fra perioden. Det var dengang enhver bilforhandler med en håndfuld sedler at brænde af kunne stable sin egen filmproduktion på benene og være sikker på at få den vist i drive in-biograferne - uanset kvaliteten. Og hvis det var noget lort, så kunne man trække underskuddet fra i skat. Derfor kom der ufatteligt mange bizarre og mere eller mindre ubehjælpsomme film på markedet. Oftest var det horror, fordi horror altid var et sikkert salg til de små biografer. Men ind imellem var der også gode eller i det mindste interessante ting, som nu for eksempel LET’S SCARE JESSICA TO DEATH. Titlens Jessica er en ung kvinde, der sammen med sin mand, har droppet storbyen for at flytte på landet. Her har de købt en gammel rønne, hvor de vil dyrke den tilhørende jord. Med til historien hører, at Jessica lige er kommet ud fra en indlæggelse på et psykiatrisk afsnit, og at hun stadigvæk ikke helt stoler på sine egne sanser. Jessica har det nemlig med at se og høre ting, og filmen gør i udstrakt grad brug af indre monolog for at vise os hendes tvivl. Da parret sammen med en ven ankommer til deres nye bolig, vælger Jessica da også først at fortie, at hun har set en ung kvinde på verandaen og senere inde i huset, fordi hun er bange for, at hun er ved at få et tilbagefald og ikke vil bekymre sin mand. Men pigen viser sig at være ægte nok. Hun hedder Emily og har “crashet” stedet i den tro, at det var ubeboet. Som gode hippier inviterer ægteparret naturligvis Emily til at blive. Herfra bliver alt mere usikkert. Jessica ser gentagende gange en anden ung pige, der altid er forsvundet, når hun kigger igen. Hun får en fornemmelse af “noget” i søen. De lokale beboere opfører sig mystisk, og en antikvitetshandler fortæller, at deres hus efter sigende hjemsøges af en kvinde, der druknede engang i 1800-tallet. Jessica tror, at hun finder antikvitetshandlerens lig, og hun bliver overbevist om, at Emily er lig med pigen på et gammelt fotografi, som hun finder på loftet. Har Jessica opdaget et spøgelse eller en vampyr, der lever af de lokales blod, eller er hun blot ved at få endnu et mentalt sammenbrud? Det står aldrig helt klart, men denne usikkerhed er med til løfte filmen op over middelmådigheden.
4/6
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
#4406 Enig i anmeldelsen af White Zombie, en ganske fin film, som på trods af sin åbenbare forældning er ganske hyggelig underholdning, hvis man er til genren. :)
Og så kommer jeg sgu til at have fat i den Roan-udgave; den, jeg har, er direkte gyselig - på den forkerte måde. ;)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
#4401 Åkepool 15 år siden
Jeg synes nu ikke at der er så meget at se frem til. Meget kedelig forestilling, som hos mig er nede at skrabe på en karakter lavere end Wimmie gav, nemlig 2/6
#4402 jessup 15 år siden
#4403 wimmie 15 år siden
#4404 Lord Beef Jerky 15 år siden
#4405 elwood 15 år siden
Ses dog tydeligt at den ikke er lavet på det store budget, eller også er det blot dem der har lavet tøjet, der er lidt for meget kostume over det.
Temaet i filmen minder også "lidt" om
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#4406 Thomsen 15 år siden
Det er den gamle historie om igen: Dreng møder pige. Pige er forlovet med en anden. Dreng tilkalder en voodoo-doktor for at hjælpe med at vinde pigens gunst. Pige bliver til zombie. Dreng er ikke særlig tilfreds med voodoo-doktorens hjælp. Voodoo-doktor bliver sur.
Tilsæt en god del teatralsk skuespil fra tiden kort efter tonefilmens fremkomst, lidt ubehjælpsom humor og en Bela Lugosi, der med sit “zombiegreb” og sine stikkende øjne er i stand til at få magten over folk, og du har WHITE ZOMBIE fra 1932. Her er zombier vel og mærke af den originale, haitianske slags: Levende døde i henhold til den lokale overtro, men i virkeligheden blot stakler, der er blevet forgiftet og nu arbejder som slaver i den onde voodoo-doktor Murder Legendres (Bela Lugosi) sukkermølle.
Lugosi er som altid en fornøjelse at se på, og det er forfriskende at se en Hollywood-film fra dengang, der foregår i Caribien, og hvor de lokale rent faktisk taler fransk ind imellem. Der er nogle stemningsfulde dekorationer, og de levende døde er ret vellykkede med deres ubehagelige, stirrende blikke. Men det er ikke nogen stor film, og den forekommer langt mere gammeldags og stiv i det end de samtidige skrækfilm fra Universal. Som den første zombiefilm nogensinde er den dog ikke til at komme udenom.
Roan Groups dvd-udgave er ca. ti år gammel og praler af at være restaureret. Det skal man dog tage med et gran salt, for restaureringen (der er baseret på Sinister Cinemas 35mm-kopi) og den efterfølgende videooverførsel er i sin tid foretaget med henblik på laserdisk.
Billedsiden er habil - især i forhold til de mange public domain-udgivelser af samme film, som jeg har set klip af - men man skal altså ikke forvente noget, der er blot i nærheden af dagens standard.
Lydstyrken er generelt alt for lav, selvom den svinger en del undervejs (tilsyneladende hver gang der skiftes i kildematerialet til restaureringen). Stemmerne fremstår uldne og kan ind imellem være svære at forstå. Heldigvis er det ikke den mest dialogtunge film. Det er tydeligt, at den er produceret kort efter overgangen til tonefilm, hvor der stadigvæk blev taget hensyn til, at nogle biografer endnu ikke ejede det rette udstyr.
WHITE ZOMBIE er i dag public domain, så alle og enhver med adgang til en slidt 16mm-kopi kan i princippet sendes deres egen dvd ud. Desværre betyder det også, at chancen for at få en ny restaurering er forsvindende lille, medmindre en offentlig institution eller et selskab som Criterion engang kaster deres kærlighed på filmen.
Til da er Roans tudsegamle skive nok den bedste mulighed for at se denne verdens første zombiefilm. Den er billig, af hæderlig kvalitet, og så inderholder den faktisk også et par interessante extras i form af et kommentarspor og nogle gamle filminterviews (det ene fra 1930‘erne) med Lugosi.
3/6
LET’S SCARE JESSICA TO DEATH (1971)
Det er vist ikke den store hemmelighed, at 1970‘erne er mit yndlingsårti i filmsammenhæng, og at jeg holder meget af de amerikanske spekulationsfilm fra perioden. Det var dengang enhver bilforhandler med en håndfuld sedler at brænde af kunne stable sin egen filmproduktion på benene og være sikker på at få den vist i drive in-biograferne - uanset kvaliteten. Og hvis det var noget lort, så kunne man trække underskuddet fra i skat. Derfor kom der ufatteligt mange bizarre og mere eller mindre ubehjælpsomme film på markedet. Oftest var det horror, fordi horror altid var et sikkert salg til de små biografer. Men ind imellem var der også gode eller i det mindste interessante ting, som nu for eksempel LET’S SCARE JESSICA TO DEATH.
Titlens Jessica er en ung kvinde, der sammen med sin mand, har droppet storbyen for at flytte på landet. Her har de købt en gammel rønne, hvor de vil dyrke den tilhørende jord.
Med til historien hører, at Jessica lige er kommet ud fra en indlæggelse på et psykiatrisk afsnit, og at hun stadigvæk ikke helt stoler på sine egne sanser. Jessica har det nemlig med at se og høre ting, og filmen gør i udstrakt grad brug af indre monolog for at vise os hendes tvivl.
Da parret sammen med en ven ankommer til deres nye bolig, vælger Jessica da også først at fortie, at hun har set en ung kvinde på verandaen og senere inde i huset, fordi hun er bange for, at hun er ved at få et tilbagefald og ikke vil bekymre sin mand. Men pigen viser sig at være ægte nok. Hun hedder Emily og har “crashet” stedet i den tro, at det var ubeboet. Som gode hippier inviterer ægteparret naturligvis Emily til at blive.
Herfra bliver alt mere usikkert.
Jessica ser gentagende gange en anden ung pige, der altid er forsvundet, når hun kigger igen. Hun får en fornemmelse af “noget” i søen. De lokale beboere opfører sig mystisk, og en antikvitetshandler fortæller, at deres hus efter sigende hjemsøges af en kvinde, der druknede engang i 1800-tallet. Jessica tror, at hun finder antikvitetshandlerens lig, og hun bliver overbevist om, at Emily er lig med pigen på et gammelt fotografi, som hun finder på loftet.
Har Jessica opdaget et spøgelse eller en vampyr, der lever af de lokales blod, eller er hun blot ved at få endnu et mentalt sammenbrud? Det står aldrig helt klart, men denne usikkerhed er med til løfte filmen op over middelmådigheden.
4/6
#4407 Takfornu 15 år siden
#4408 duuk74 15 år siden
Det gjorde jeg faktisk heller ikke i starten. Fik set et par afsnit, og det den fra mig igen. Kom så tilbage den, og SÅ rykkede det ellers!
#4409 Sweetiebellefan 15 år siden
Tre hunde og en rotte fra Rusland bliver sendt ud i rummet for at skifte batteri i en sattelit, og en af hundene har optrådt i et cirkus.
Glem alt om amerikansk animation, og se om at du kan finde denne russiske tegnefilm.
10/10
#4410 evermind 15 år siden
Og så kommer jeg sgu til at have fat i den Roan-udgave; den, jeg har, er direkte gyselig - på den forkerte måde. ;)