Så har jeg fået set lidt mere iransk...alle er inden for nybølge-stilen, og derfor er langt hen ad vejen med amatørskuespillere. Iran er måske det land i 90’erne, der har rørt mest på sig. Abbas Kiarostami, Mohsen Makhmalbaf(som dog begge er fra før) og Samira Makhmalbaf(datter af Mohsen), har alle været med til at få det internationale samfunds øjne for de realistiske og helt nede på jorden-historier, der kommer fra Iran. Desuden er Samira den yngste instruktør, der både har deltaget og vundet en pris ved Cannes(hun vandt Jury-prisen i både 2000 og 2003 som hhv. 23 og 26-årig)
Close-Up, Abbas Kiarostami, 1990 En af Irans mest anerkendte instruktør, Abbas Kiarostami, har lavet en yderst interessant film her. Det er så tæt på at være en dokumentar, som det kan være, stortset. Det er de rigtig personer, der er med, det er en rigtig historie det bygger over, men alt er en rekonstruktion. Sabzian bruger den daværende største iranske instruktør(og han regnes stadig der i blandt), Mohsen Makhmalbafs navn til at få adgang til en families hus. Han bliver opdaget, og en retssag begynder, hvor Abba Kiarostami følger det som en anden dokumentarist. sig.
5/6 IMDB
Blackboards, Samira Makhmalfbaf, 2000 På kanten af grænsen mellem iran og irak lever en række kurdiske flygtninge, som har oplevet Saddam Husseins kemiske angreb. De erhverver sig ved at gå rundt med store tavler på ryggen, der skal bruges til at undervise børn. Disse skal lære at læse og skrive, så de kan blive til andet end muldyr, som en af børnene, siger de blot er.
3/6 IMDB
Kandahar, Mohsen Makhmalbaf, 2001 En afghansk kvinde, boende i Canada gennem mange år, får besked om, at hendes søster vil begå selvmord ved næste solformørkelse, fordi hun er blevet alvorligt handicappet i en landmine, og fordi hun er frusteret over kvinders forhold i Afghanistan. Søsteren bor i Kandahar, og den canadisk-afghanske kvinde finder hurtigt, nogen der kan hjælpe hende. Men hun skal have Burka på, så hun ikke bliver genkendt. På sin færd møder hun mange skæbner og ofre for krigen og ikke mindst landminerne.
5/6 IMDB
Kandahar og Close-Up har nogle historie og en dialog, der holder en fanget. Blackboards fungerer ikke ligeså godt, fordi den ikke formår at fange en på samme gribende måde. Generelt er det mere neorealistisk en de italienske film fra 50’erne, og mere low-budget, men de kan sagtens måle sig med den periode. .
Mere iransk følger når jeg modtager Turtles Can Fly(2004) og Kiarostamis The Wind Will Carry Us(1999), samt Hamoun og The Cow fra hhv. 1990 og 1969 af Dariush Mehrjui…
Har lige fået set Jay and Silent Bob Strike Back! Humoren er ikke helt på niveau med Clerks I+II og Mallrats, men det der er med til at gøre filmen epic er de mange fede cameos og optrædener. Der var mange som jeg blev glædeligt overrasket over. Og så det at filmen er fyldt med referencer til Kevin Smiths film og andre film gør det ekstra sprødt :) Især scenen med Matt Damon og Ben Affleck på settet til Good Will Hunting 2 var genial!
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Græsk Cannes-vinder af en sjælden set kaliber. Alexander er en forfatter, der kun har få dage tilbage at leve i. Der sker to ting, der sætter handlingen i gang: Han finder et 30-årigt gammelt brev fra sin for længst afdøde kone, og det sætter tankerne gang hos ham, og han møder en dreng, der ellers ville have blevet offer for ulovlig menneskehandel til udenlandske par, der gerne vil adoptere.. Han redder drengen, og i stedet for at køre ham til Albanien, beslutter sig for at tilbringe sin sidste tid med drengen, mens minderne om Anna bliver viklet ind i nutiden.
Kameraet er næsten aldrig stillestående, men kører i rolige og glidende bevægelser. Bruno Ganz og drengen er godt par. Især en rørende scene, hvor drengen fortæller en historie berører en. Sentimentaliteten gennemsyrer filmen uden at blive klam, og det er smukt og fyldt med sjæl. Det er en historie om kærlighed, en historie om et umage par, hvor handlingen måske ikke er den helt voldsomme, men billederne og historien taler helt for sig selv
#581 filmz-Bruce 15 år siden
#582 Takfornu 15 år siden
#583 elwood 15 år siden
Singin In The Rain har jeg kun i en udgave, men det er One Edition To rule them All!
Indtil en evt. BD udgave dukker op 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#584 Benway 15 år siden
Edit: Hov forummet driller. Det var delvis ment som svar til #584
#585 Bony 15 år siden
Denne: http://www.play.com/DVD/DVD/4-/5499/-/Product.html...
:)
#586 filmz-Bruce 15 år siden
#585 Ahh ok :)
#587 Skeloboy 15 år siden
Close-Up, Abbas Kiarostami, 1990
En af Irans mest anerkendte instruktør, Abbas Kiarostami, har lavet en yderst interessant film her. Det er så tæt på at være en dokumentar, som det kan være, stortset. Det er de rigtig personer, der er med, det er en rigtig historie det bygger over, men alt er en rekonstruktion. Sabzian bruger den daværende største iranske instruktør(og han regnes stadig der i blandt), Mohsen Makhmalbafs navn til at få adgang til en families hus. Han bliver opdaget, og en retssag begynder, hvor Abba Kiarostami følger det som en anden dokumentarist.
sig.
5/6
IMDB
Blackboards, Samira Makhmalfbaf, 2000
På kanten af grænsen mellem iran og irak lever en række kurdiske flygtninge, som har oplevet Saddam Husseins kemiske angreb. De erhverver sig ved at gå rundt med store tavler på ryggen, der skal bruges til at undervise børn. Disse skal lære at læse og skrive, så de kan blive til andet end muldyr, som en af børnene, siger de blot er.
3/6
IMDB
Kandahar, Mohsen Makhmalbaf, 2001
En afghansk kvinde, boende i Canada gennem mange år, får besked om, at hendes søster vil begå selvmord ved næste solformørkelse, fordi hun er blevet alvorligt handicappet i en landmine, og fordi hun er frusteret over kvinders forhold i Afghanistan. Søsteren bor i Kandahar, og den canadisk-afghanske kvinde finder hurtigt, nogen der kan hjælpe hende. Men hun skal have Burka på, så hun ikke bliver genkendt. På sin færd møder hun mange skæbner og ofre for krigen og ikke mindst landminerne.
5/6
IMDB
Kandahar og Close-Up har nogle historie og en dialog, der holder en fanget. Blackboards fungerer ikke ligeså godt, fordi den ikke formår at fange en på samme gribende måde. Generelt er det mere neorealistisk en de italienske film fra 50’erne, og mere low-budget, men de kan sagtens måle sig med den periode. .
Mere iransk følger når jeg modtager Turtles Can Fly(2004) og Kiarostamis The Wind Will Carry Us(1999), samt Hamoun og The Cow fra hhv. 1990 og 1969 af Dariush Mehrjui…
#588 elwood 15 år siden
Ja nu begynder det sku og tage fart igen, efter den lille slutning på andet afsnit.
Ahh ja sidder lige og forbereder mig til The Unit, og så skal jeg et smut til Miami igen bagefter.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#589 Kruse 15 år siden
Især scenen med Matt Damon og Ben Affleck på settet til Good Will Hunting 2 var genial!
#590 Skeloboy 15 år siden
Græsk Cannes-vinder af en sjælden set kaliber.
Alexander er en forfatter, der kun har få dage tilbage at leve i. Der sker to ting, der sætter handlingen i gang: Han finder et 30-årigt gammelt brev fra sin for længst afdøde kone, og det sætter tankerne gang hos ham, og han møder en dreng, der ellers ville have blevet offer for ulovlig menneskehandel til udenlandske par, der gerne vil adoptere.. Han redder drengen, og i stedet for at køre ham til Albanien, beslutter sig for at tilbringe sin sidste tid med drengen, mens minderne om Anna bliver viklet ind i nutiden.
Kameraet er næsten aldrig stillestående, men kører i rolige og glidende bevægelser. Bruno Ganz og drengen er godt par. Især en rørende scene, hvor drengen fortæller en historie berører en. Sentimentaliteten gennemsyrer filmen uden at blive klam, og det er smukt og fyldt med sjæl. Det er en historie om kærlighed, en historie om et umage par, hvor handlingen måske ikke er den helt voldsomme, men billederne og historien taler helt for sig selv
5/6(den er meget tæt på at få den sidste stjerne)