Gravatar

#5901 rammy 14 år siden

Dead and Buried (1981)
Tagline: It will take your breath away... all of it.
Set d.18/10-10.
DVD.
42" Plasma.
Dolby Digital 5.1 Surround.
Trailer:
IMDB: http://www.imdb.com/title/tt0082242/
For billeder, trailer, billede/lyd ratings og andet fra filmen bliv medlem af Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents på facebook!

Ronald Shusett og Dan O'Bannon som begge stod bag den oprindelige historie til mesterværket ”Alien” (1979) har igen spidset pennen og Gary Sherman, som kun havde en film i bagagen som instruktør, nemlig ”Death Line” (1972), blev sat på opgaven. Dan O’Bannon sans for atmosfære, stemning og uhygge frem for overdrevet effektjageri skinner igennem gang på gang. Når det er sagt er ” Dead and Buried” nu ikke ligefrem blottet for død og lemlæstelse.

Den lokale sherif Dan Gillis (James Farentino) får travlt da turister og gennemrejsende dør som fluer i den lille og stille kystby Potters Bluff. Som om dette ikke er nok, begynder der at gå rygter om at de nu afdøde ofre optræder som normale, venlige borgere rundt omkring i byen. Det går snart op for vores hovedperson at der er noget helt, helt galt med den på overfladen postkort idylliske, lille by. Befolkningen er levende døde som er i en andens magt og denne dukkefører giver sig ikke uden kamp. Dan Gillis prøver nu sammen med den lokale bedemand William G. Dobbs (fantastisk spillet af Jack Albertson, i sin sidste filmrolle) afsløre byens hemmelighed. Læg også mærke til Robert Englund i en af hans pre- Freddy Krueger roller.

Filmen fungere rigtig godt, især på grund af den dybt paranoide stemning der hurtigt opbygger sig da vores hovedperson indser at der ikke er mange han kan stole på. Da alle ligner sig selv er han oppe imod en usynlig fjende. Det er en barsk og til tider direkte brutal horror-film der har mere tilfælles med ”Invasion of the Body Snatchers” (1956) og The Thing (1982) end den klassiske zombie-film. Det er ikke mange steder filmen halter, ”Dead and Buried” underholder fra start til slut og er forfriskende med sit utraditionelle bud på en film om de levende døde.

Filmen: 4/5 Chainsaws.
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#5902 wimmie 14 år siden

A Midnight Clear

Jeg så sidst filmen for ca. 15 år siden - dengang var jeg rigtig glad for den, men så glemte jeg alt om den igen. For nyligt læste jeg så bogen og fik lyst til at se filmen igen - jeg husker at den var ret anderledes end bogen, så jeg frygtede lidt at dette ville ødelægge et gensyn.

A Midnight Clear handler om en gruppe (alt for) unge mænd under 2. verdenskrig. Det er december 1944 og en lille deling på 6 mand bliver sat til at vogte et slot i Ardenner-skovene. De er alle kolde, udmattede og nervøse efter at deres gruppe blev halveret under et blodigt slag. Ingen af dem kan længere se en mening med krigen og én af dem er på sammenbruddets rand efter at nyheden om at hans kone fødte et dødfødt barn derhjemme havde nået ham.

Efter få dage får de kontakt med en fjendtlig gruppe der i stedet for at angribe dem bliver ved med at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse - på en samtidig humoristisk og skræmmende måde. Intet er som det ser ud til. Mere skal ikke afsløres her.

Filmen skiltrer krigens barske stunder på en anderledes måde end f.eks. Platoon og Saving Private Ryan. Der er ikke så meget action, blod og ildkamp - denne krig udspilles mellem 2 små grupper langt inde i en snedækket skov - det er krig på et mere personligt plan.
Historien er fortalt gennem den kun 19-årige sergant i gruppen, Wont - fremragende spillet af Ethan Hawke. Han kæmper med at forligne sig med at være gruppens anfører og samtidig styre sin angst for døden - og for at tage de forkerte beslutninger for gruppen.

Det er en barsk film men ikke fortalt uden humor. Skuespillet er rigtig godt Gary Sinise, Peter Berg, Kevin Dillon, Arye Gross og Frank Whaley udgør resten af gruppen mens John C. McGinley er god i rollen som et dumt svin af en øverstkommanderende.

Godt nok er det samme film som jeg så for 15 år siden, men jeg må have husket helt forkert for den følger faktisk bogen præcist - endda mange af replikkerne er direkte taget fra bogen :)
Mine eneste anker er at man godt kunne have brugt lidt længere tid på personskildringerne. Man får lidt at vide om hver af de 6 unge mænd, men især "Father" (Frank Whaley) får alt for lidt skærmtid og omtales for lidt i forhold til hvor vital hans rolle i gruppen er.
Og så musikken; i de stille stunder er den fin og ikke-dominerende men i "actionscener" virker den til tider lidt "billig" og malplaceret.

Filmen er rigtig flot - især er jeg vild med måden hvorpå introduktionen af personerne i starten er filmet. Desværre er dvd-udgaven ikke den bedste kvalitet og at håbe på en bluray-udgivelse er nok desværre ikke realistisk. Denne film er i forvejen groft overset; jeg kender ikke mange der har set filmen og den er ikke til at støve op herhjemme.
Men den kan anbefales - også bogen :)
A Midnight Clear / I den klare nat - af William Wharton.

9/10
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#5903 Collateral 14 år siden

I går holdt jeg en lille videoaften og vi så:

Pulp Fiction
Night On Earth
Mr. Brooks
Dr. Horribles Sing-along Blog

Pulp Fiction var det mesterværk det altid har været, har dog aldrig grint så meget af dialogen før.

Night on Earth var mit bidrag til aftenen, og er i mine øjne en fantastisk film. Fra de grinagtige øjeblikke med Roberto Benigni til de dybt seriøse med den afsluttende finske taxachauffør er filmen smukt komponeret, med små glimt af Tom Waits musik og varierende billeder af henholdsvis karaktererne og byerne (som næsten bliver en karakter i sig selv.) Filmen er den af Jarmuschs film jeg har fundet allermest charmerende.

Mr. Brooks var en lidt middelmådig film, dog med flotte præstationer af skuespillerne. Filmen var underholdende, men forudsigelig. Slutningen kunne have været overraskende, men det tør forfatterne desværre ikke holde fast i, og derfor falder filmen i mine øjne i nogen grad til jorden.

Dr. Horribles Sing-Along Blog er jo ikke nogen film, og jeg gad originalt slet ikke at se det, men for hylan hvor var det spas! Sangene var catchy og velskrevne (med massere selvbevidst humor) og skuespillerne gør et rigtig godt job. Jeg var positivt overrasket på mange niveauer.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#5904 Lord Beef Jerky 14 år siden

#5895 Jeg hadede Cop Out, men så igen... jeg kunne godt li' Zack And Miri. Måske ikke hans bedste, men på højde med Clerks 2 og bedre end Jersey Girl. Cop Out havde absolut intet kørende for sig i min bog.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#5905 Kruse 14 år siden

#5904: Jeg tror som sagt også at den eneste grund til at jeg ikke synes at Cop Out var helt elendig, var fordi at jeg hadede Zack and Miri så meget at mine forventninger var i bund :)

Jeg har jo trods alt heller ikke noget positivt at sige om Cop Out udover at den var bedre end Zack and Miri.

Clerks 2 er LANGT LANGT bedre end Zack and Miri, og Jersey Girl er kun MEGET bedre end Zack and Miri ;)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#5906 wimmie 14 år siden

Jeg kunne nu godt lide Zack and Miri... - bestemt ikke Smiths bedste film og lidt for forhastet hen imod slutningen, men jeg synes den var ganske sød og sjov.

Jeg så¨noget af Cop Out (på flyet) men trak stort set ikke på smilebåndet én eneste gang og valgte en anden film i stedet.
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#5907 filmz-jonasgr 14 år siden

Green Zone

Først og fremmest er Green Zone en intens spændingsthriller, som så forsøger at forhøje sig til en kritisk analyse af Irakkrigen. Sidstnævnte fungerer ikke særlig godt i filmen. Karaktererne er trukket op i klassisk sort/hvid. Der er de gode anført af Jason, uhm Miller (Matt Damon) og de onde er anført af den, naturligvis, skruppeløse og ganske givet også korrupte Poundstone (Kinnear). Der er ikke så meget tvivl om hvor Greengrass sympati ligger hos, det er i hvert fald ikke hos Bush-administrationen. Sagens kerne er den at Miller og hans enhed leder efter masseødelæggelsesvåben efter invasionen af Irak. De er dog ikke så heldige i deres søgen og Miller lurer at der foregår noget uldent. Hvordan kan det være, at deres ellers så solide kilde ”Magellan” hele tiden tager fejl ? Og hvordan kan det være at Poundstone, bliver ved med at forsvare kilden ? Det er ikke så svært at gætte sammenhængen, i stedet for giver det Greengrass muligheden for at lave en thriller i samme stil som Bourne filmene. Der går da heller ikke lang tid inden Miller går i selvsving og tempoet i filmen kan man absolut ikke klage over. Den er meget intens og jagten på skurkene er til tider spændende og medlevende. Dog tager det overhånd med epilepsikameraet. Jeg fik simpelthen ondt i hovedet af at se filmen og det bliver uinteressant når det bliver brugt konstant. Det står jo nærmest ikke stille i blot 2 sekunder. I små doser kan det være effektivt og med til at skabe drive og intensitet.
I øvrigt synes jeg at de bedste scener i filmen er dem hvor der også bliver stillet skarpt på befolkningen i Irak, og hvordan det vil sige at blive invaderet af et land som USA. Desværre bliver der ikke brugt meget tid på det og filmen i stedet en middelmådig omgang, som ikke har meget nyt at fortælle om Irakkrigen, men i stedet fungerer som en habil actionthriller, hvor der er passager som er ganske spændende især i starten. Men prøv at hold kameraet i ro til en anden gang.

5/10
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#5908 misuma 14 år siden

Halloween II af Rob Zombie.

De første 5 minutter virkede så lovende, men langsomt sneg skuffelsen sig ind som en lang kold kniv i ryggen. Jeg kan egentlig godt lide Rob Zombie og jeg ville så gerne ku' følge filmens ide, men dette her er IKKE Halloween, Loomies eller Michael Meyers.

Iøvrigt vil jeg sige at bluray-udgaven er en stor skuffelse uanset om den grynede stil var hensigten eller ej.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#5909 AP 14 år siden

Identity

Første del af filmen er fin men ret middelmådig underholdning Først et godt stykke inde i handlingen begynder det at gå op for en hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen, og herefter får filmen lige et nyk op idet tingene pludselig vendes på hovedet. Filmens twist er altså helt afgørende..
John Cusack spiller desuden meget overbevisende, og det giver også noget ekstra til filmen.

4/6
Gravatar

#5910 Kruse 14 år siden

Youth in Revolt

Hvorfor er det at denne lille perle af en film, ikke har fået den opmærksomhed som den fortjener? Den sprudler af kreativitet og overskud, hvilket bl.a. udmynder sig i en flot stop-motion sekvens. Michael Cera leverer sin nok bedste præstation, hvor han både spiller sit sædvanlige kiksede jeg med små modifikationer, Nick Twisp, men også et komplet uvending for Michael Cera. Han spiller nemlig samtidigt også sit eget alter-ego og modsætning, Francois Dillinger, som er en karakter nærmest skåret efter Jean-Paul Belmondo fra Godard's "Breathless". Han er det som Michael Cera's karakter, Nick Twisp, har brug for for at score hans store kærlighed Sheeni Saunders. Francois tager handling når Nick ikke tør, og sørgrer for at gøre alt hvad der står i hans magt for at Nick kan være sammen med Sheeni. Dialogen er herlig og underholdende, og så byder filmen på en masse gode biroller fra blandt andre Zach Galifianakis, Steve Buscemi, Ray Liotta, Fred Willard og Justin Long.

Alt i alt er det en herlig coming-of-age blanding af drama og komedie, som desværre er noget overset, men som klart kan anbefales.

5/6
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."

Skriv ny kommentar: