Rigtig god film fra Afflecks side af. Han forstår sku at lave gode film. Røveri scenerne er rigtig fede, og kan minde en lille smule om Heat, dog uden at nå op på det niveau overhovedet. Er dog ikke begejstret for slutningen. Virker den er lavet sådan for at please det amerikanske publikum.
Ak ja. Søndag er stener-dag og uheldigvis stod mit TV på¨TV2 Film, da filmen The Animal gik i gang. Da jeg åbenbart blev ramt af akut spritigitis orkede jeg ikke at skifte eller slukke.
I The Animal spiller Rob Schneider den kiksede klumpe-dumpe-politimand Martin Mange, der bruger 20 minutter af filmens sparsomme 80 minutter på at fjolle rundt og være ynkelig. Han kommer ud for et dramatisk biluheld, der burde have slået ham ihjel hvorefter filmen kunne have været sluttet, men heldigvis for ham og uheldigt for mig, kommer en "gal doktor" og lapper ham samme ved at "bruge dyreorganer". Dette gør nu at Martin er blevet en superstrømer, der udviser generisk dyreadfærd på tilpas passende eller upassende tidspunkter. Han lugter sig frem til heroin i rumpen på en smugler. Humper en postkasse. Markere sit territorium ved at tisse på det. Svømmer som en delfin og jagter en kat. vrinsker som en hest og trompetere som en elefant og klatre som en abe. Og det er på intet tidspunkt morsomt.
Martin svinger mellem at ødelægge alt omkring sig og være Dagens Helt og, da han har nogle natlige black-outs, hvilket falder sammen med angreb på kvæg og personer, ender det med at han jagtes i bedste wolfman-stil, men det bliver aldrig spændende.
The Animal er alt det der viser at tager man en usjov mand i en usjov, plat film, så bliver resultatet derefter. Eneste højdepunkt er filmens kvindelige hovedperson der spilles både sødt, charmerende og naturligt af Colleen Haskell, der dog havde valgt denne film som sit "gennembrud" og desværre ikke har fået en chance siden.
Vurdering: La´ vær. (0/6)
"Ud fra størrelsen på halen har vi beregnet, at dyret har været kæmpemæssigt" Prof. Martens - Reptilicus
The Adventures of Robin Hood, 1938 Lidt gammeldags adventure - som virker ganske moderne. Lige bortset fra musikken, som er umiskendeligt af den gamle, så er Adventures of Robin Hood en ganske frisk film i ganske suveræne kulisser. Historien er den helt klassiske og kendte udgave af Robin Hood, som er en af de historier, der er skrevet så godt, at den tåler flere gensyn og i flere udgaver.
Som en del af min klassiske kvinder-udforskning, kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at være fascineret af Olivia De Havilland. Hun bliver aldrig nævnt blandt de helt store, men hun er absolut i toppen. [url= blot denne fortjente stående klapsalve fra 2003 - 24 år efter, hun har lavet sin sidste film)[/url]
The Adventures of Robin Hood er en ganske herlig film, der er helt suverænt godt produceret. Der er selvfølgelig alt det glimt i øjet, der skal være. Så er det også tydeligt at se, at Errol Flynn er vant til noget swashbuckling, for ældre film har det med at se meget falske ud, når det kommer til sværdkamp, men det er ikke tilfældet her.
Tog en yderst tilfredstillende double-feature på ½ pris-dagen
The American
Den var da noget helt for sig, den film her. Jeg elskede 'Control' (uden tvivl den bedste bio-pic jeg nogensinde har set) og havde på fornemmelsen af 'The American' havde fat i den Gus Van Sant-agtige drømmestemning, der virkelig kan gøre mig blød i knæene. Og ganske rigtigt.
Startsekvensen i Sverige er en af de mest elegante openings jeg mindes at have set til nogen film meget, meget længe. Billederne, stemningen. Man aner at en klassefilm lurer om hjørnet.
Corbijn arbejde med en ro i billederne, der simpelthen bare giver 'The American' sin klasse. Han tør dvæler ved George Clooneys ansigt og Clooney kan bære det. Der er så mange subtile finesser i hans spil at jeg aldrig stoppede med at blive imponeret. Særligt slutscenen skar ikke blot i hjertet, men viste virkelig en skuespillerpræstation af højeste karat.
Ellers er jeg uendelig vild med filmens spil mellem Jack og kvinderne i hans liv. Uden tyk symbolik eller verbale forklaringer fortæller Corbijn via. steder, blikke og underligt intense situationer en historie om maskulin lidelse, der går rent ind, og samtidig lever videre i erindringen længe efter sin slutning.
5/6 - og muligvis mere ved gensyn
Paranormal Activity 2
Lige som 1'eren synes jeg 'Paranormal Activity 2' har en utrolig kant over sig, som man ikke ser i mange gyserfilm. Filmen spiller på frygten på en helt sublim måde og er samtidig kompromisløst langsom i sin spændingsopbygning (hjemmevideoen-illusionen er virkelig vandtæt her, synes jeg).
2'eren formår også at inddrage nogle elementer i sit univers der simpelthen udnyttes til fulde - hunden og babyen. Lyden af barneskrig og hundeknurren har noget frygtindgydende over sig, der springer i nerverne på mig. Det overeksponeres ikke, men har kraftfuld effekt når det bruges.
Et par af filmens uhyggeligste scener foregår desuden i dagslys, hvilket også aftvinger meget respekt herfra.
For mig en intet mindre end fremragende film med sindssygt troværdigt skuespil og en stilfuld iscenesættelse, der både pirrer fantasien og giver konkret valuta for pengene. Det føltes lidt som et mareridt i vågen tilstand og gårsdagens nattesøvn kunne jeg kun drømme om - eller ikke.
5/6 - på højde med 1'eren og lidt til
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
The Social Network, 2010 Nu har jeg set meget få nye film i år, og hvis The Social Network er årets bedste film, så ser det skidt ud. Men...den er selvfølgelig ganske, ganske god. Jesse Eisenberg gør det ganske fornuftigt, og Justin Timberlake burde lave flere film. . Dialogen er hurtig, musikken er dramatisk, og det hele får en overflade af teflon, hvor det hele bare glider af. Jeg mangler fordybelse og mindre pop. Jeg er faktisk heller ikke så vild med skelettet. Tilt/shift-scenen irriterede mig endda ligefrem. Den gav ingen mening i forhold til filmens rytme eller udseende. Men når det er sagt, så er det på alle måde en velproduceret og fint, spændende film
#5921 Skeloboy 14 år siden
#5922 knipsknips 14 år siden
Rigtig god film fra Afflecks side af. Han forstår sku at lave gode film.
Røveri scenerne er rigtig fede, og kan minde en lille smule om Heat, dog uden at nå op på det niveau overhovedet.
Er dog ikke begejstret for slutningen. Virker den er lavet sådan for at please det amerikanske publikum.
4/6
#5923 lyspunkt 14 år siden
I The Animal spiller Rob Schneider den kiksede klumpe-dumpe-politimand Martin Mange, der bruger 20 minutter af filmens sparsomme 80 minutter på at fjolle rundt og være ynkelig. Han kommer ud for et dramatisk biluheld, der burde have slået ham ihjel hvorefter filmen kunne have været sluttet, men heldigvis for ham og uheldigt for mig, kommer en "gal doktor" og lapper ham samme ved at "bruge dyreorganer".
Dette gør nu at Martin er blevet en superstrømer, der udviser generisk dyreadfærd på tilpas passende eller upassende tidspunkter. Han lugter sig frem til heroin i rumpen på en smugler. Humper en postkasse. Markere sit territorium ved at tisse på det. Svømmer som en delfin og jagter en kat. vrinsker som en hest og trompetere som en elefant og klatre som en abe. Og det er på intet tidspunkt morsomt.
Martin svinger mellem at ødelægge alt omkring sig og være Dagens Helt og, da han har nogle natlige black-outs, hvilket falder sammen med angreb på kvæg og personer, ender det med at han jagtes i bedste wolfman-stil, men det bliver aldrig spændende.
The Animal er alt det der viser at tager man en usjov mand i en usjov, plat film, så bliver resultatet derefter.
Eneste højdepunkt er filmens kvindelige hovedperson der spilles både sødt, charmerende og naturligt af Colleen Haskell, der dog havde valgt denne film som sit "gennembrud" og desværre ikke har fået en chance siden.
Vurdering: La´ vær. (0/6)
#5924 MOVIE1000 14 år siden
#5925 Muldgraver 14 år siden
Wow, du må virkelig have været flad...
#5926 Skeloboy 14 år siden
Lidt gammeldags adventure - som virker ganske moderne. Lige bortset fra musikken, som er umiskendeligt af den gamle, så er Adventures of Robin Hood en ganske frisk film i ganske suveræne kulisser. Historien er den helt klassiske og kendte udgave af Robin Hood, som er en af de historier, der er skrevet så godt, at den tåler flere gensyn og i flere udgaver.
Som en del af min klassiske kvinder-udforskning, kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at være fascineret af Olivia De Havilland. Hun bliver aldrig nævnt blandt de helt store, men hun er absolut i toppen. [url= blot denne fortjente stående klapsalve fra 2003 - 24 år efter, hun har lavet sin sidste film)[/url]
The Adventures of Robin Hood er en ganske herlig film, der er helt suverænt godt produceret. Der er selvfølgelig alt det glimt i øjet, der skal være. Så er det også tydeligt at se, at Errol Flynn er vant til noget swashbuckling, for ældre film har det med at se meget falske ud, når det kommer til sværdkamp, men det er ikke tilfældet her.
9/10
#5927 lyspunkt 14 år siden
#5925 Affirmative
#5928 RasmusFL 14 år siden
The American
Den var da noget helt for sig, den film her. Jeg elskede 'Control' (uden tvivl den bedste bio-pic jeg nogensinde har set) og havde på fornemmelsen af 'The American' havde fat i den Gus Van Sant-agtige drømmestemning, der virkelig kan gøre mig blød i knæene. Og ganske rigtigt.
Startsekvensen i Sverige er en af de mest elegante openings jeg mindes at have set til nogen film meget, meget længe. Billederne, stemningen. Man aner at en klassefilm lurer om hjørnet.
Corbijn arbejde med en ro i billederne, der simpelthen bare giver 'The American' sin klasse. Han tør dvæler ved George Clooneys ansigt og Clooney kan bære det. Der er så mange subtile finesser i hans spil at jeg aldrig stoppede med at blive imponeret. Særligt slutscenen skar ikke blot i hjertet, men viste virkelig en skuespillerpræstation af højeste karat.
Ellers er jeg uendelig vild med filmens spil mellem Jack og kvinderne i hans liv. Uden tyk symbolik eller verbale forklaringer fortæller Corbijn via. steder, blikke og underligt intense situationer en historie om maskulin lidelse, der går rent ind, og samtidig lever videre i erindringen længe efter sin slutning.
5/6 - og muligvis mere ved gensyn
Paranormal Activity 2
Lige som 1'eren synes jeg 'Paranormal Activity 2' har en utrolig kant over sig, som man ikke ser i mange gyserfilm. Filmen spiller på frygten på en helt sublim måde og er samtidig kompromisløst langsom i sin spændingsopbygning (hjemmevideoen-illusionen er virkelig vandtæt her, synes jeg).
2'eren formår også at inddrage nogle elementer i sit univers der simpelthen udnyttes til fulde - hunden og babyen. Lyden af barneskrig og hundeknurren har noget frygtindgydende over sig, der springer i nerverne på mig. Det overeksponeres ikke, men har kraftfuld effekt når det bruges.
Et par af filmens uhyggeligste scener foregår desuden i dagslys, hvilket også aftvinger meget respekt herfra.
For mig en intet mindre end fremragende film med sindssygt troværdigt skuespil og en stilfuld iscenesættelse, der både pirrer fantasien og giver konkret valuta for pengene. Det føltes lidt som et mareridt i vågen tilstand og gårsdagens nattesøvn kunne jeg kun drømme om - eller ikke.
5/6 - på højde med 1'eren og lidt til
#5929 Skeloboy 14 år siden
Nu har jeg set meget få nye film i år, og hvis The Social Network er årets bedste film, så ser det skidt ud. Men...den er selvfølgelig ganske, ganske god. Jesse Eisenberg gør det ganske fornuftigt, og Justin Timberlake burde lave flere film. . Dialogen er hurtig, musikken er dramatisk, og det hele får en overflade af teflon, hvor det hele bare glider af. Jeg mangler fordybelse og mindre pop. Jeg er faktisk heller ikke så vild med skelettet. Tilt/shift-scenen irriterede mig endda ligefrem. Den gav ingen mening i forhold til filmens rytme eller udseende. Men når det er sagt, så er det på alle måde en velproduceret og fint, spændende film
7/10
#5930 davenport 14 år siden