Saw 3D (3/6) - Klart den bedste i Saw-franchisen... de fuldstændigt håbløse flashbacks er forsvundet, og ligeså er den typiske flash-cutting, og tilbage står en hulens masse gore og en laughable historie samt nogle dejligt ufrivilligt komiske præstationer. Jeg var i hvert fald godt underholdt.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Ser ud til at AMC igen har skabt en god serie. Jeg er egentlig ikke så meget til genren, men de gode anmeldelser (især fra Tim Goodman, som jo nu skriver for The Hollywood Reporter) gør at jeg engang skal se den. Jeg er spændt på hvorledes man kan skabe en langtidsholdbar serie omkring sådan en genre. For det kommer vel til at handle om andet en blot at slå en masse zombier ihjel og overlevelse. Jeg håber på noget emotionelt engagement.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
The Edukators(Die Fetten Jahre Sind Vorbei), 2004 En gruppe unge aktivister bryder ind i rige huse, og hærger dem - uden at stjæle noget og uden at totalsmadre dem. Man følger tre personer - to venner og den enes kæreste - og ja, det er også en historie om at blive forelsket i sin bedste vens kæreste.
Det er revolution, kærlighed, venskab og oprør. De unge personer ridser de riges biler, forsvarer fattige hjemløse i busserne og lever og ånder i deres anti-kapitalistiske tro. Kameraet er håndholdt og stilen er den typiske, europæiske realisme. Et par citater: "første skridt - erkend uretfærdigheden, anden skridt - skrid til handling", "narkotika dræber.
Et møde med en gammel 68'er, nu en af de rige, hvis huse de bryder ind i, giver filmen en fantastisk drejning. Filmen hedder Die Fetten Jahre Sind Vorbei(de fede år er forbi), men på engelsk The Edukators. Den engelske titel siger utrolig meget om filmen, for de unge prøver at lære den kapitalistiske verden om den rigtige levestil, den gamle 68'er prøver at lære de unge om verdens sammenhæng, mens de tre venner lærer noget nyt om forhold.
Der er dog et par aber dabei: slutningen er jeg ikke alt for vild med, og lidt over 2 timer er for lang tid for filmens tema og handling. Men ellers er der så utroligt mange ting, der spiller for The Edukators, og en lidt skarpere instruktion kunne have gjort en del godt. Men trods alt:
#5945: Meget enig i din anmeldelse, selvom at jeg nok vil give den 7/10. Men bestemt en ganske god film. Især de tre hovedrolleinderhavere er glimrende.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
#5946 - hehe, ja...men nu er der heller ikke så pokkers mange andre med reelle roller :)
Men der kommer lige noget i en spoiler så, som jeg synes var helt fantastisk - og det, der irriterer mig.
Synes det er superfedt, hvordan den kidnappedes idealer fra 68 faktisk var de unges overlegen. Tænker især på, hvordan de unge bryder ind i huse og på den seksuelle frihed i 68. Det er fedt, han belærer dem lidt - og at han har ret. Tilgengæld synes jeg, at slutningen, hvor de sejler væk på hans båd er rigtig træls og meget utroværdig
Jeg vil lige erklære mig enig med jer andre, der har skrevet om The Walking Dead herinde: Den lægger sgu godt ud, og jeg glæder mig allerede til næste afsnit! <3
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Men jeg hader at følge med i serier hvor jeg skal vente på hvert afsnit, så måske skal jeg bare bide det i mig og vente til den engang bliver udgivet på DVD/BD - er dog ikke sikker på at jeg kan hvis I bliver ved med at skamrose den herinde ;)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Ponyo, 2008 En helt igennem eminent humørbombe. Det er kun Miyazaki, der kan formå at lave verdener, der på en gang er fyldt med magi, menneskelige følelser og samtidig giver en kommentar til miljøsvineri.
Ponyo er en af de film, man kan tænke på, når man er i dårligt humør. Det er en af de film, man bare bliver glad af at se. Den ligger sig for mit vedkommende i top5 af Ghiblis produktioner, og den er Grave of the Fireflies' diametrale modsætning.
#5941 DarkLight 14 år siden
#5942 Lord Beef Jerky 14 år siden
#5943 filmz-jonasgr 14 år siden
'Cause I'm evil"
#5944 loki 14 år siden
Telepathic Remote Viewing.
;)
#5945 Skeloboy 14 år siden
En gruppe unge aktivister bryder ind i rige huse, og hærger dem - uden at stjæle noget og uden at totalsmadre dem. Man følger tre personer - to venner og den enes kæreste - og ja, det er også en historie om at blive forelsket i sin bedste vens kæreste.
Det er revolution, kærlighed, venskab og oprør. De unge personer ridser de riges biler, forsvarer fattige hjemløse i busserne og lever og ånder i deres anti-kapitalistiske tro. Kameraet er håndholdt og stilen er den typiske, europæiske realisme. Et par citater: "første skridt - erkend uretfærdigheden, anden skridt - skrid til handling", "narkotika dræber.
Et møde med en gammel 68'er, nu en af de rige, hvis huse de bryder ind i, giver filmen en fantastisk drejning. Filmen hedder Die Fetten Jahre Sind Vorbei(de fede år er forbi), men på engelsk The Edukators. Den engelske titel siger utrolig meget om filmen, for de unge prøver at lære den kapitalistiske verden om den rigtige levestil, den gamle 68'er prøver at lære de unge om verdens sammenhæng, mens de tre venner lærer noget nyt om forhold.
Der er dog et par aber dabei: slutningen er jeg ikke alt for vild med, og lidt over 2 timer er for lang tid for filmens tema og handling. Men ellers er der så utroligt mange ting, der spiller for The Edukators, og en lidt skarpere instruktion kunne have gjort en del godt. Men trods alt:
8/10
#5946 Kruse 14 år siden
#5947 Skeloboy 14 år siden
Men der kommer lige noget i en spoiler så, som jeg synes var helt fantastisk - og det, der irriterer mig.
#5948 evermind 14 år siden
#5949 wimmie 14 år siden
Men jeg hader at følge med i serier hvor jeg skal vente på hvert afsnit, så måske skal jeg bare bide det i mig og vente til den engang bliver udgivet på DVD/BD - er dog ikke sikker på at jeg kan hvis I bliver ved med at skamrose den herinde ;)
#5950 Skeloboy 14 år siden
En helt igennem eminent humørbombe. Det er kun Miyazaki, der kan formå at lave verdener, der på en gang er fyldt med magi, menneskelige følelser og samtidig giver en kommentar til miljøsvineri.
Ponyo er en af de film, man kan tænke på, når man er i dårligt humør. Det er en af de film, man bare bliver glad af at se. Den ligger sig for mit vedkommende i top5 af Ghiblis produktioner, og den er Grave of the Fireflies' diametrale modsætning.
9/10