JEG forstod dig godt (trods dit "moderne" dansk), men jeg forstår godt, at nogle af de andre IKKE kunne forstå dig. Uforståeligheden var forståelig. :-)
Jeg havde regnet med at der skulle gå lang tid, før jeg så en dansk film der var mere elendig end "Den Sorte Madonna" og "Blå mænd". Men det var bare løgn, for man havde tilsyneladende givet instruktøren af sidstnævnte flere penge til flere film og mage til kæmpe omgang lort, skal man da lede længe efter. Handlingen er ligegyldig, skuespillet er helt i bund, især Kim Bodnia leverer en pinlig omgang skuespil, der næsten fjerner al respekt for ham. Hvordan Rasmus Heide gang på gang kan lokke rimelig talentfulde skuespillere til at levere junk i hans film (Rutger Hauer er klar i hans næste film) er mig en gåde, men der må være tale om at han finder frem til hvem der er i ekstrem pengenød og hyrer dem for ingenting.
Nok ikke lige en julefilm jeg nogensinde skal se igen.
2/10
So, at last we meet for the first time for the last time.
Jeg synes Død Dnø faldt lige igennem på gensynet. Splattersekvenserne er ikke synderligt kreative eller varierede. Der er dog masser af god humor (hovedsageligt toiletscenen og molotovcocktailen), så den lander stadig på 4/6 hos mig.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Puhaaa, den er godt nok dårlig. Det er ikke den ringeste film, jeg har set, men det er en absolut bundskraber. Timm og Gordon spiller Jim og Morten, to kæmpestjerner, der ikke har for mange brikker at flytte med. De er egoistiske og dumme. En journalist vil skade dem og Klaus Pagh udnytter dem.
Den har da en vis charme, som kun film, der er dårlige på alle punkter kan have. Eftersynkroniseringen passer ikke, skuespillet er superelendigt og musikken er pivringe. Handlingen er også ret dårlig.
Der er meget få scener, hvis nogen overhovedet, der har et snert af kvalitet. Det er dybt elendigt hele vejen igennem.
Selvtægts og hævn film går aldrig af mode. Der er noget ubetinget fascinerende ved at se bad guys lide for deres synder og filmenes simplistiske tilgang til trods, så er det åbenbart fortsat et uudtømmeligt og umådeligt populært tema for actionfilm i disse år.
Familie har indtaget et centralt aspekt i de nyere hævn film, ikke mindst fordi film i vor tid fortsat bliver mere og mere eksplicitte og publikum mere hårdføre. At bringe familie, kone og børn ind i et hænvdrama åbner maksimalt op for empatistrømmen og engagerer publikum. Taken med Liam Neeson fra 2008 er et prima eksempel i den henseende. Effektivt spillede den på forældres absolut værste frygt og holdt i en god time adrenalinen oppe i det højeste felt.
Den franske 22 Bullets med Jean Reno, er en ny addition til genren og med en historie så fortærsket som nogen. Hård men fair mafiaboss vil gerne trække sig tilbage med familien, men overtageren af emperiet tillægger den afgåede boss motiver pga. indførelse af narko i organisation, som han vil komme i forkøbet. Således starter "slå først syndromet" og med erfaring fra hundreder af andre hævn film, så er det ikke så meget historien, som eksekveringen der er i centrum.
22 Bullets er en kompetent og gedigen selvtægts film, der både er rimeligt velspillet, rimeligt koreograferet og med hæderlige karakterer. Det vigtigste er, at Jean Reno fungerer i en rolle som hævner og qua mandens tidligere film, er en publikumsfavorit. Jeg var ganske godt underholdt, men reelt er scenarierne hele vejen igennem ganske forudsigelige og selvom man forsøger at pimpe op med eksplicitte og realistiske voldssekvenser, så skal man ikke se denne film i forventning om noget nyt.
I erkendelse af, at det meste i denne genre er noget lort, så omfavn istedet genkendelsens glæde og tag til takke med to timers ganske hæderlig kvalitet. Der er værre måder at tilbringe en søndag aften på.
#6271 Sweetiebellefan 15 år siden
Nej, det her er den nye computer animerede 3D film fra i år som får premiere i Danmark til foråret.
#6272 BN 15 år siden
JEG forstod dig godt (trods dit "moderne" dansk), men jeg forstår godt, at nogle af de andre IKKE kunne forstå dig. Uforståeligheden var forståelig. :-)
#6273 Sweetiebellefan 15 år siden
To Aboriginaler må flygte fra deres lille lokal samfund efter brud på loven, men de kan heller ikke klare sig i storbyen.
Et af sidste års bedste film.
10/10
#6274 misuma 15 år siden
Solid popkorn-thriller med et snert af sci-fi om man vil.
#6275 Åkepool 15 år siden
Jeg havde regnet med at der skulle gå lang tid, før jeg så en dansk film der var mere elendig end "Den Sorte Madonna" og "Blå mænd". Men det var bare løgn, for man havde tilsyneladende givet instruktøren af sidstnævnte flere penge til flere film og mage til kæmpe omgang lort, skal man da lede længe efter. Handlingen er ligegyldig, skuespillet er helt i bund, især Kim Bodnia leverer en pinlig omgang skuespil, der næsten fjerner al respekt for ham.
Hvordan Rasmus Heide gang på gang kan lokke rimelig talentfulde skuespillere til at levere junk i hans film (Rutger Hauer er klar i hans næste film) er mig en gåde, men der må være tale om at han finder frem til hvem der er i ekstrem pengenød og hyrer dem for ingenting.
Nok ikke lige en julefilm jeg nogensinde skal se igen.
2/10
#6276 Batsy 15 år siden
5/6
Godfather Part III
5/6
En fremragende Triologi og man for sku lidt gåsehud og sorg til slutningen af Godfather III ):
#6277 Lord Beef Jerky 15 år siden
#6278 lagoni 15 år siden
#6279 Skeloboy 15 år siden
Puhaaa, den er godt nok dårlig. Det er ikke den ringeste film, jeg har set, men det er en absolut bundskraber. Timm og Gordon spiller Jim og Morten, to kæmpestjerner, der ikke har for mange brikker at flytte med. De er egoistiske og dumme. En journalist vil skade dem og Klaus Pagh udnytter dem.
Den har da en vis charme, som kun film, der er dårlige på alle punkter kan have. Eftersynkroniseringen passer ikke, skuespillet er superelendigt og musikken er pivringe. Handlingen er også ret dårlig.
Der er meget få scener, hvis nogen overhovedet, der har et snert af kvalitet. Det er dybt elendigt hele vejen igennem.
0/10
#6280 filmz-Myrepip 15 år siden
Selvtægts og hævn film går aldrig af mode. Der er noget ubetinget fascinerende ved at se bad guys lide for deres synder og filmenes simplistiske tilgang til trods, så er det åbenbart fortsat et uudtømmeligt og umådeligt populært tema for actionfilm i disse år.
Familie har indtaget et centralt aspekt i de nyere hævn film, ikke mindst fordi film i vor tid fortsat bliver mere og mere eksplicitte og publikum mere hårdføre. At bringe familie, kone og børn ind i et hænvdrama åbner maksimalt op for empatistrømmen og engagerer publikum. Taken med Liam Neeson fra 2008 er et prima eksempel i den henseende. Effektivt spillede den på forældres absolut værste frygt og holdt i en god time adrenalinen oppe i det højeste felt.
Den franske 22 Bullets med Jean Reno, er en ny addition til genren og med en historie så fortærsket som nogen. Hård men fair mafiaboss vil gerne trække sig tilbage med familien, men overtageren af emperiet tillægger den afgåede boss motiver pga. indførelse af narko i organisation, som han vil komme i forkøbet. Således starter "slå først syndromet" og med erfaring fra hundreder af andre hævn film, så er det ikke så meget historien, som eksekveringen der er i centrum.
22 Bullets er en kompetent og gedigen selvtægts film, der både er rimeligt velspillet, rimeligt koreograferet og med hæderlige karakterer. Det vigtigste er, at Jean Reno fungerer i en rolle som hævner og qua mandens tidligere film, er en publikumsfavorit. Jeg var ganske godt underholdt, men reelt er scenarierne hele vejen igennem ganske forudsigelige og selvom man forsøger at pimpe op med eksplicitte og realistiske voldssekvenser, så skal man ikke se denne film i forventning om noget nyt.
I erkendelse af, at det meste i denne genre er noget lort, så omfavn istedet genkendelsens glæde og tag til takke med to timers ganske hæderlig kvalitet. Der er værre måder at tilbringe en søndag aften på.
Film: en lille 7/10