"De gamle" kom til julesyn med irish coffee, clementiner, pebernødder, stearinlys og sidst men ikke mindst, Sound of Music på programmet. Magisk gensyn med en musical, som altid ligger i hård konkurrence med Singin' in the Rain om min gunst. Kan ikke gengive, hvor fantastisk filmen ser ud i sin nyrestaurerede version, men den er komplet fejlfri, med et sortniveau der får Darth Vaders kappe til at ligne Snehvides slør, en Todd-AO farvenøgle, som får Transformers til at ligne en sepia stumfilm og en detaljegrad og skarphed, kun få film, deriblandt Se7en, kan mønstre. Uden tvivl årets mest overvældende udgivelse, skal jeg pege på blot én og det manglede da også bare, når over 1 milliard har set den!
Det er formentlig også den film, jeg nu har set flest gange og jeg burde vel efterhånden være træt af den, men aftenens gensyn var så frisk mht. den nyvundne visuelle kvalitet, at filmen føles så frisk som aldrig før. Nå ja, et 7.1 DTS HD MA spor med Roger og Hammersteins musik i en klang og dybde man aldrig har hørt før, hjælper lidt på indlevelsen.
Musical er ikke den genre, flest fremhæver film i, når roser for instruktion og bedste film skal doneres, men Roger Wises bedrift afkræver sig respekt. Der er en forbilledlig cinematografi filmen igennem med en brug af lys og skygger, som fremviser den ene fortryllende og uforglemmelige sekvens efter den anden og samspillet mellem Christopher Plummer og Julie Andrews er i top.
Jeg kan kun begræde, at musicals led døden i 60'erne, men årtiets opbrud, var ligeså meget musikalsk, som det var politisk og kulturelt og den uskyldighed i genren, der indtil da havde været implicit, er aldrig siden blevet trendy igen, omend det er blevet forsøgt et par gange. Det skyldes ikke mindst, at komponister som Irving Berlin, Gershwin, Cole Porter og Roger & Hammerstein døde ud med 60'er revolutionen. Deres stilart, talent og ufattelige evne til at ramme den højeste kaliber af populær musikalitet er at sammenligne med renæssancens store kunstnere og transcenderer med store sang- og dansetalenter selv de mest naive manuskripter.
Sound of Music er på mange måder et monument, måske endda et mindesmærke over de mere end 30 år Hollywood formåede at producere biograf magi af en karakter, som verden desværre efterhånden er blevet for kynisk og uempatisk til at anerkende kvaliteten af.
Det var en herlig jule filmaften og min datter har nu set den for 3. gang og var bjergtaget fra start til slut. Jeg håber og tror, at naiviteten lever videre i en generation endnu.
Ah, The Sound of Music - også et herligt barndomsminde herfra. Jeg så den nogle gange sammen med mine forældre da jeg var 7-8 år - i den tid hvor de stadig prøvede at "beskytte" mig fra grumme film - så en dag sad jeg og så filmen helt alene og så havde den en helt anden slutning - pludselig tog filmen en mere dyster drejning og der var onde nazister der prøvede at tage familien til fange :-O Jeg følte mig lidt snydt - de havde jo afskærmet mig fra den spændende del ;)
Mine forældre opgav herefter at prøve at afholde mig fra at se ting de mente var for uhyggelige for mig og jeg fik en mani med at jeg skulle se alle rulleteksterne på en film før jeg troede på at den var slut ;)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
#6321 MOVIE1000 15 år siden
#6322 Kruse 15 år siden
Nej, et handicap behøver ikke være noget man er født med. Hvis sløjdlærer mister et par fingre, vil man også kunne kalde ham handicappet.
#6323 Sweetiebellefan 15 år siden
Ikke Polle, men den rigtige vare fra Tarantino.
Kriminelle konfronterer hinanden, og det bliver et rent mareridt.
Filosofi det meste af tiden, men priserne værd.
10/10
#6324 filmz-Myrepip 15 år siden
"De gamle" kom til julesyn med irish coffee, clementiner, pebernødder, stearinlys og sidst men ikke mindst, Sound of Music på programmet. Magisk gensyn med en musical, som altid ligger i hård konkurrence med Singin' in the Rain om min gunst. Kan ikke gengive, hvor fantastisk filmen ser ud i sin nyrestaurerede version, men den er komplet fejlfri, med et sortniveau der får Darth Vaders kappe til at ligne Snehvides slør, en Todd-AO farvenøgle, som får Transformers til at ligne en sepia stumfilm og en detaljegrad og skarphed, kun få film, deriblandt Se7en, kan mønstre. Uden tvivl årets mest overvældende udgivelse, skal jeg pege på blot én og det manglede da også bare, når over 1 milliard har set den!
Det er formentlig også den film, jeg nu har set flest gange og jeg burde vel efterhånden være træt af den, men aftenens gensyn var så frisk mht. den nyvundne visuelle kvalitet, at filmen føles så frisk som aldrig før. Nå ja, et 7.1 DTS HD MA spor med Roger og Hammersteins musik i en klang og dybde man aldrig har hørt før, hjælper lidt på indlevelsen.
Musical er ikke den genre, flest fremhæver film i, når roser for instruktion og bedste film skal doneres, men Roger Wises bedrift afkræver sig respekt. Der er en forbilledlig cinematografi filmen igennem med en brug af lys og skygger, som fremviser den ene fortryllende og uforglemmelige sekvens efter den anden og samspillet mellem Christopher Plummer og Julie Andrews er i top.
Jeg kan kun begræde, at musicals led døden i 60'erne, men årtiets opbrud, var ligeså meget musikalsk, som det var politisk og kulturelt og den uskyldighed i genren, der indtil da havde været implicit, er aldrig siden blevet trendy igen, omend det er blevet forsøgt et par gange. Det skyldes ikke mindst, at komponister som Irving Berlin, Gershwin, Cole Porter og Roger & Hammerstein døde ud med 60'er revolutionen. Deres stilart, talent og ufattelige evne til at ramme den højeste kaliber af populær musikalitet er at sammenligne med renæssancens store kunstnere og transcenderer med store sang- og dansetalenter selv de mest naive manuskripter.
Sound of Music er på mange måder et monument, måske endda et mindesmærke over de mere end 30 år Hollywood formåede at producere biograf magi af en karakter, som verden desværre efterhånden er blevet for kynisk og uempatisk til at anerkende kvaliteten af.
Det var en herlig jule filmaften og min datter har nu set den for 3. gang og var bjergtaget fra start til slut. Jeg håber og tror, at naiviteten lever videre i en generation endnu.
Film: 10/10
Video: 10/10
Audio: 9/10
#6325 evermind 15 år siden
#6326 wimmie 15 år siden
:-O
Jeg følte mig lidt snydt - de havde jo afskærmet mig fra den spændende del ;)
Mine forældre opgav herefter at prøve at afholde mig fra at se ting de mente var for uhyggelige for mig og jeg fik en mani med at jeg skulle se alle rulleteksterne på en film før jeg troede på at den var slut ;)
#6327 filmz-Myrepip 15 år siden
#6328 wimmie 15 år siden
#6329 Stanleys_Odyssey 15 år siden
Filmen er egentlig god synes jeg, og Denzel Washington er altid en winner, den er dog på ingen måde Oscar værdig, heller ikke for effekter:-)
En god film med masser af spænding.
Dr. Strangelove, Or:... (1964)
#6330 Stanleys_Odyssey 15 år siden
Sjov film med en kanon præstation af Mark Wahlberg, Dog er jeg ikke fan af introen hvor det kører lidt af sporet med The Rock og Jackson..
Dog helt sikkert værd at se
Dr. Strangelove, Or:... (1964)