Jeg har altid syntes at John C. Reilly er en undervurderet skuespiller. Han er en af de type skuespillere som altid er seværdig, men altid spiller en af de biroller som får lov til at stå i skyggen af stjernen i filmen. I den lille film Cyrus er det så endelig Reilly som får lov til at stå frem og det er ikke mindst ham der gør filmen seværdig. Han spiller John som er blevet skilt for 9 år siden, men ikke rigtig er kommet videre. Reilly er perfekt i rollen, som han mestrer bedst. Den bøvede type som ikke rigtig har held hos pigerne, ikke mindst fordi han hele plaprer løs om hvor depressiv og trist han er. Egentlig er han jo bare ærlig, hvilket også er grunden til at vi kan lide ham, men pigerne gider ikke høre på en så selvcentreret gut. Det er kun Tomei som går åbenbart, hvilket er ligeså overraskende for os som det er for John. Hvad i alverden vil hun med ham. John er lykkelig, lige indtil han finder ud af at hun har en stor søn boende, spillet af Jonah Hill. Her ville man nok tro at Hill endnu gang skal levere humoristiske slapstick/under bæltestedet humor. Men mærkeligt nok er han blevet tonet ned en del, hvilket klæder ham. Selve trekantsdramatet fungerer også ganske fint, hvor Hills karakter vil gøre alt for at komme af med John. Og den er til tider også sjov. Problemet er at filmen stiller sig mellem to stole. Er det en film om John og Hill og deres kamp, altså den mere sjove del. Eller er det historien om Tomei og John og kærligheden. Dette bliver aldrig rigtig tydeliggjort i filmen og så halter den også i at Jonah Hill nok aldrig bliver den store dramatiske skuespiller. Han kan være rigtig sjov og hans timing i dette punkt er også fin. Til gengæld virker han falsk når han prøver at vise følelser.
Det sagt så er det dog en fin film pga. Reilly som er i stand til at gøre en bøvet tabertype, til en elskværdig karakter og deraf også en person vi kan forstå.
Black Swan er nok en af de mest intense film jeg har set i lang tid. Især den sidste time får én helt frem på kanten af stolen. Den fangede mig virkelig - fik kuldegysninger hen imod slutningen. Utrolig virkningsfuld thriller, der udnytter filmmediet til fulde. Stor ros til Aronofsky for stemningen. Natalie Portman i sit livs bedste rolle, der helt klart er Oscar-værdig. Højst anbefalelsesværdig! 6 / 6
Efter jeg så den i går var jeg i tvivl om den skulle have 5 eller 6, men jeg synes den var så gennemført i sin helhed at jeg indtil videre ender på 6 / 6. Er dog MEGET spændt på et gensyn med den, især på blu-ray, hvor jeg ser den som en must-have.
Black Swan er nok en af de mest intense film jeg har set i lang tid. Især den sidste time får én helt frem på kanten af stolen. Den fangede mig virkelig - fik kuldegysninger hen imod slutningen. Utrolig virkningsfuld thriller, der udnytter filmmediet til fulde. Stor ros til Aronofsky for stemningen. Natalie Portman i sit livs bedste rolle, der helt klart er Oscar-værdig. Højst anbefalelsesværdig! 6 / 6
Efter jeg så den i går var jeg i tvivl om den skulle have 5 eller 6, men jeg synes den var så gennemført i sin helhed at jeg indtil videre ender på 6 / 6. Er dog MEGET spændt på et gensyn med den, især på blu-ray, hvor jeg ser den som en must-have.
Jeg glæder mig også rigtig meget til den kommer på Blu-Ray. Den skal klart ejes. Har haft svært ved at få filmen ud af hovedet siden jeg så den igår. Er spændt på at se om den bliver ved med at have samme status i ens hoved efter som tiden går. Men endnu et mesterværk fra Aronofsky, ingen tvivl om det! Det kunne godt ligne han går en fantastisk karriere i møde!
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Jeg er også blandt dem, der har set Black Swan og troede jeg gik ind til et mere stille og roligt psykologisk drama, men måtte da erfare, den var nærmere en gyser end et drama. Og aldrig før har jeg været så rystet over en film før, som ved denne. Jeg finder dog karaktergivningen en anelse svær, da jeg stadig er godt og grundigt rystet ovenpå oplevelsen. Men umiddelbart vil jeg give den 6/6. Måske det ændrer sig på dvd. Og så var det også første forsøg i Imperial.
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
Let Me In (Am remake): Totalt unødvendigt. Følger den originale alt for meget, men dog med lidt amerikansk religion her og der. 6/10 hvor originalen får 7/10 eller 8/10.
Skeletons 2010: Finurlig engelsk overnaturlig komedie med ok humor her og der. Ikke det helt store, men kan da ses. 5/10. Paprika Steen er med i denne.
Max Manus 2008: Ja jo udmærket film, men måske de skulle have lavet det til en miniserie for at gå mere i dybden med personen - især tiden i Finland burde være uddybet. 6/10.
Megamind 2010: Ikke Pixar og det kan både ses og mærkes. Dog en ok film med lidt twists og humor, men den når aldrig rigtig hverken her eller der. 5/10
Easy A 2010: Elendigt, overfladisk, glamour, næsten humorforladt "teen"-bras. Føj, jeg skulle have slukket efter 20 minutter i stedet for at give det en chance. 2-3/10 og den går udelukkende til forældrene selvom de også er totalt overdrevne hippe.
Dara O Briain Talks Funny Live In London Dara O Briain Live At The Theatre Royal Dara O Briain This Is The Show Så hellere lidt britisk-irsk humor selvom jeg foretrækker Jimmy Carr. 7/10 til Dara.
The City of Lost Children 1995: Fantastik fortryllende film, og især Miette spille af Judith Vittet er helt formidabel - ærgerligt hun ikke rigtig har lavet så meget andet (yes, stalker mode enabled, call me Shrike). 9/10
Uf, det var mange film... har set Skeletons som jeg ville give 6/10, Easy A som jeg ville give 7/10 og City Of Lost Children som jeg er enig med dig i (9/10).
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
I denne film bliver vi præsenteret for en ny stjerne, det er jeg overbevist om. Hendes navn er Emma Stone og hun spiller Olive. Hun er en ganske almindelig skoleelev, dog yderst upopulær. Da hun giver veninden en lille løgn om at hun har en date for at undgå venindens forældre, bliver hun naturligvis udspurgt næste skoledag. Her stikker hun så en større løgn som skal få helt andre konsekvenser for hende. Hun siger simpelthen at hun har været i kanen med sin fiktive fyr og straks efter ved hele skolen det. Hun er ikke sen til at udnytte det og tager penge og andre gaver for at simulere at hun har været i seng med ellers andre upopulære drenge. Hun bliver altså yderst populær og gøre andre upopulære drenge til populære. Dog får hun også det rygte at hun er løs på tråden, og hvem er egentlig interesseret i det. I starten er det i hvert fald ikke noget problem for Olive og filmen følger hende som i en anden John Hughes, hvor den prøver at skildre en del af ungdomslivet. Og helt grundlæggende kunne en sådan ting sagtens ske på en skole, i hvert fald det med et rygte om at en pige har været sammen med hele skolen at Olive så kører den længere ud er så bare en del af hendes personlighed. Og Emma Stone rammer dette meget godt. Hun er barn af et par hippieforældre, som i øvrigt er hysterisk morsomme. Især da faren på et tidspunkt finder ud af at deres barn har fundet ud af at det er adopteret. Noget der nok ikke er svært at finde ud af, da barnet er sort og forældrene hvide. Olive er i hvert fald ganske begavet. Det er ikke altid hendes omgivelser fanger dette, men i og med vi følger hende overalt er vi hele tiden klar over det. Det er den kloge vi følger og således bliver der heller ikke talt ned til os, selv om der ofte bliver insinueret sex. Hendes komiske timing er rigtig god og mixer det tilmed med en sårbarhed som trods alt gør hende menneskelig og en person man holder af.
Trods dette er det et ret tyndt plot som bliver trukket en del ud og med nogle momenter der er mindre sjove. 6/10
#7021 Babo Rises 15 år siden
åh jeg elsker denne film - fantastisk fortælling, narration og ikke mindst fotografering.. forførende kunst i min bog.
#7022 Slettet Bruger [4112912599] 15 år siden
Jeg har altid syntes at John C. Reilly er en undervurderet skuespiller. Han er en af de type skuespillere som altid er seværdig, men altid spiller en af de biroller som får lov til at stå i skyggen af stjernen i filmen. I den lille film Cyrus er det så endelig Reilly som får lov til at stå frem og det er ikke mindst ham der gør filmen seværdig. Han spiller John som er blevet skilt for 9 år siden, men ikke rigtig er kommet videre. Reilly er perfekt i rollen, som han mestrer bedst. Den bøvede type som ikke rigtig har held hos pigerne, ikke mindst fordi han hele plaprer løs om hvor depressiv og trist han er. Egentlig er han jo bare ærlig, hvilket også er grunden til at vi kan lide ham, men pigerne gider ikke høre på en så selvcentreret gut. Det er kun Tomei som går åbenbart, hvilket er ligeså overraskende for os som det er for John. Hvad i alverden vil hun med ham. John er lykkelig, lige indtil han finder ud af at hun har en stor søn boende, spillet af Jonah Hill. Her ville man nok tro at Hill endnu gang skal levere humoristiske slapstick/under bæltestedet humor. Men mærkeligt nok er han blevet tonet ned en del, hvilket klæder ham. Selve trekantsdramatet fungerer også ganske fint, hvor Hills karakter vil gøre alt for at komme af med John. Og den er til tider også sjov. Problemet er at filmen stiller sig mellem to stole. Er det en film om John og Hill og deres kamp, altså den mere sjove del. Eller er det historien om Tomei og John og kærligheden. Dette bliver aldrig rigtig tydeliggjort i filmen og så halter den også i at Jonah Hill nok aldrig bliver den store dramatiske skuespiller. Han kan være rigtig sjov og hans timing i dette punkt er også fin. Til gengæld virker han falsk når han prøver at vise følelser.
Det sagt så er det dog en fin film pga. Reilly som er i stand til at gøre en bøvet tabertype, til en elskværdig karakter og deraf også en person vi kan forstå.
6/10
#7023 McPeter 15 år siden
er nok en af de mest intense film jeg har set i lang tid. Især den sidste time får én helt frem på kanten af stolen. Den fangede mig virkelig - fik kuldegysninger hen imod slutningen. Utrolig virkningsfuld thriller, der udnytter filmmediet til fulde. Stor ros til Aronofsky for stemningen. Natalie Portman i sit livs bedste rolle, der helt klart er Oscar-værdig. Højst anbefalelsesværdig! 6 / 6
Efter jeg så den i går var jeg i tvivl om den skulle have 5 eller 6, men jeg synes den var så gennemført i sin helhed at jeg indtil videre ender på 6 / 6. Er dog MEGET spændt på et gensyn med den, især på blu-ray, hvor jeg ser den som en must-have.
#7024 Twister 15 år siden
Jeg glæder mig også rigtig meget til den kommer på Blu-Ray. Den skal klart ejes. Har haft svært ved at få filmen ud af hovedet siden jeg så den igår. Er spændt på at se om den bliver ved med at have samme status i ens hoved efter som tiden går. Men endnu et mesterværk fra Aronofsky, ingen tvivl om det! Det kunne godt ligne han går en fantastisk karriere i møde!
#7025 neran 15 år siden
#7026 loki 15 år siden
Let Me In (Am remake): Totalt unødvendigt. Følger den originale alt for meget, men dog med lidt amerikansk religion her og der. 6/10 hvor originalen får 7/10 eller 8/10.
Skeletons 2010: Finurlig engelsk overnaturlig komedie med ok humor her og der. Ikke det helt store, men kan da ses. 5/10. Paprika Steen er med i denne.
Max Manus 2008: Ja jo udmærket film, men måske de skulle have lavet det til en miniserie for at gå mere i dybden med personen - især tiden i Finland burde være uddybet. 6/10.
Megamind 2010: Ikke Pixar og det kan både ses og mærkes. Dog en ok film med lidt twists og humor, men den når aldrig rigtig hverken her eller der. 5/10
Easy A 2010: Elendigt, overfladisk, glamour, næsten humorforladt "teen"-bras. Føj, jeg skulle have slukket efter 20 minutter i stedet for at give det en chance. 2-3/10 og den går udelukkende til forældrene selvom de også er totalt overdrevne hippe.
Dara O Briain Talks Funny Live In London
Dara O Briain Live At The Theatre Royal
Dara O Briain This Is The Show
Så hellere lidt britisk-irsk humor selvom jeg foretrækker Jimmy Carr. 7/10 til Dara.
The City of Lost Children 1995: Fantastik fortryllende film, og især Miette spille af Judith Vittet er helt formidabel - ærgerligt hun ikke rigtig har lavet så meget andet (yes, stalker mode enabled, call me Shrike). 9/10
#7027 Lord Beef Jerky 15 år siden
#7028 misuma 15 år siden
Jason nævner på et tidspunkt en af hans yndlingsfilm fra bardommen, nemlig The Exploreres...I love the dude now!
#7029 Slettet Bruger [4112912599] 15 år siden
I denne film bliver vi præsenteret for en ny stjerne, det er jeg overbevist om. Hendes navn er Emma Stone og hun spiller Olive. Hun er en ganske almindelig skoleelev, dog yderst upopulær. Da hun giver veninden en lille løgn om at hun har en date for at undgå venindens forældre, bliver hun naturligvis udspurgt næste skoledag. Her stikker hun så en større løgn som skal få helt andre konsekvenser for hende. Hun siger simpelthen at hun har været i kanen med sin fiktive fyr og straks efter ved hele skolen det. Hun er ikke sen til at udnytte det og tager penge og andre gaver for at simulere at hun har været i seng med ellers andre upopulære drenge. Hun bliver altså yderst populær og gøre andre upopulære drenge til populære. Dog får hun også det rygte at hun er løs på tråden, og hvem er egentlig interesseret i det. I starten er det i hvert fald ikke noget problem for Olive og filmen følger hende som i en anden John Hughes, hvor den prøver at skildre en del af ungdomslivet. Og helt grundlæggende kunne en sådan ting sagtens ske på en skole, i hvert fald det med et rygte om at en pige har været sammen med hele skolen at Olive så kører den længere ud er så bare en del af hendes personlighed. Og Emma Stone rammer dette meget godt. Hun er barn af et par hippieforældre, som i øvrigt er hysterisk morsomme. Især da faren på et tidspunkt finder ud af at deres barn har fundet ud af at det er adopteret. Noget der nok ikke er svært at finde ud af, da barnet er sort og forældrene hvide. Olive er i hvert fald ganske begavet. Det er ikke altid hendes omgivelser fanger dette, men i og med vi følger hende overalt er vi hele tiden klar over det. Det er den kloge vi følger og således bliver der heller ikke talt ned til os, selv om der ofte bliver insinueret sex. Hendes komiske timing er rigtig god og mixer det tilmed med en sårbarhed som trods alt gør hende menneskelig og en person man holder af.
Trods dette er det et ret tyndt plot som bliver trukket en del ud og med nogle momenter der er mindre sjove.
6/10
#7030 evermind 15 år siden