Cillian Murphy spiller den meneskesky bankassistent John hvis liv kører i de sædvanlige faste rutiner: Står trofast op om morgen, cykler på arbejde godt gemt væk i kælderen, kommer hjem og skifter tøj og personlighed til konen Emma. Det er et liv som passer ham fint, eller hende om du vil....indtil et tog ramler ind i deres have og ,metaforisk betragtet, ind i deres skrøbelige verden. Spørgsmålet er nu om det lille hus stadig kan rumme to personligheder når indbyggerne får snus om Johns kone?
Ellen Page, Susan Surandon og Bill Pullman spiller fejlfrit, men det er klart Cillian Murphy som løber med skørterne. Endnu engang har han bevist hvilken særklasse han befinder sig i.
Ja handlingen kender de fleste jo så den hopper jeg lige hurtigt over.
Det er en usandsynlig flot film, og Portman skinner som solen på himlen. At filmen er HENDES ubestridte mesterpræstation kan der ikke være nogen som helst tvivl om. Det er tilgengæld ikke Aronofsky's bedste syntes jeg, The Fountain er stadig bedre, men jeg vil ikke sige at jeg ikke ændre mening efter et gensyn.
Jeg havde aldrig hørt om Harvey Milk, før jeg så denne film. Glimrende fortalt giver den et ganske dybt indblik i Harvey Milk på et holistisk plan, først som promiskuøs charmetrold, snart som inspirationskilde for hele det homoseksuelle samfund, og endelig som en strategisk politiker, der fisker efter stemmer ved at manipulere med medierne og gennem sine stærke talegaver. Filmen handler dog ikke bare om Milk, men også om de meget forskellige mennesker, han tiltrak og omgav sig med, hvor ikke mindst hans politiske modstander Dan White er interessant at følge, selv om det er med en afstand, der omkranser figuren med en vis mystik. Til forskel fra de andre politikere portrætteres han dog ikke som en karikatur, en snæversynet fundamentalist, men som et menneske, der kæmper for at følge sin egen samvittighed og at være loyal overfor sit eget bagland.
Dette er en vigtig film, som tager ting op, der stadig er relevante at snakke om rigtig mange steder. Man skulle tro, at ingen kunne være uenige i, at homoseksuelle skal beskyttes imod diskrimination, og at de skal have lov at arbejde på samme vilkår som alle andre - men ja, man overraskes.
5/6
The only way to beat a troll is to not play their game.
Forfriskende med en serie hvor hovedpersonerne på mange måder er "the bad guys" - personer med både sympatiske og usympatiske (læs: menneskelige) træk der bruger ofte tvivlsomme metoder - á la The Sopranos (som jeg dog aldrig rigtig kom igang med at se) og Deadwood (som jeg stadig har til gode).
Serien fangede mig fra første afsnit, hvilket jeg ellers var i tvivl om hvorvidt den ville, da MC-miljøet ellers ikke fanger mig specielt. Dog er SOA så godt skrevet og med masser af gode historier, spænding, sort humor og et velskrevent (og ikke-éndimensionelt) persongalleri at hvert eneste afsnit giver mig lyst til at se mere; jep, jeg er vist blevet en smule afhængig :D
Jeg er allerede godt igang med sæson 2 :)
5/6
Mad Men - s. 1
Ikke ulig Sons of Anarchy er Mad Men også en serie med et stort persongalleri af ikke altid lige sympatiske personer som man alligevel på én eller anden måde kommer til at holde af. Og ligesom med SOA var jeg skeptisk omkring serien da jeg ikke troede at en serie om et reklamebureau i 60'erne kunne fange min interesse. Men både reklameverdenen og de personlige historier i Mad Men er interessante og fyldt med en god portion humor og ironi. Og så er det jo ret sjovt for sådan én som mig (hunkøn) at følge lidt med i det kloge og smukke køns kamp for ligestilling i en mandsdomineret tid og verden :D
Mad Men har også dét til fælles med SOA at begge serier umiddelbart handler om mænd og deres verden/livsstil, men kvinderne i begge serier er ikke bare en flok dumme babes eller "papfigurer" uden dybde (nåja, nogle er - især i SOA - men jeg tror det er meningen ;) Jeg har hørt kvinder råbe op om at begge serier skulle være mandschauvinistiske og kvindediskriminerende, men det viser nu bare at de ikke har fattet en dyt af de 2 serier (eller at de ikke har set dem) - begge serier viser jo en realistisk verden.
Jeg glæder mig rigtig meget til at fortsætte med sæson 2 af Mad Men :D
5/6
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Bedre end Batman, men på mange punkter falder den alligevel igennem, desværre. På skurkefronten er Jokeren skiftet ud med Pingvinen, som jeg finder væsentlig bedre skildret, men som det også er tilfældet med forgængeren, fremstår skurken sjældent som en reel trussel, og dennes håndlangere er om noget, komplet ligegyldige for filmen. Men udover Pingvinen, kommer Catwoman også lige med ind i billedet som en semi-skurk og er den eneste der rent faktisk kan give Batman bare en smule kamp til stregen. Det er da også handlingstråden med Selina Kyle/Catwoman, der rent faktisk holder resten af filmen oppe, og især denne karakters klimaks er fremragende udført. Batman er igen den anonyme birolle i sin egen film, kun reddet af modspillet fra Catwoman. Bruce Wayne figuren er dog mere interessant, da han indleder et forhold til
Selina Kyle, som jo rent faktisk ikke er så forskellig fra Wayne selv.
Men udover det, er han ret så anonym, ligesom hans alter ego Batman. Karaktermæssigt, ender jeg lige og lige på et lille 4/6, måske mindre ved genysn. Og i tilfælde af, jeg gav Batman samme karakter, er den røget ned på 3/6, for at være en noget så forglemmelig affære.
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
#7041 jessup 15 år siden
#7042 Bobby Singer 15 år siden
Jeg vil ikke til at skrive en længere anmeldelse om hver film, men jeg vil gerne smække nogle karakterer på:
HP1: 3/6
HP2: 2/6 (Forfærdelig film)
HP3: 4/6
HP4: 4/6
HP5: 3/6
HP6: 5/6
#7043 Riqon 15 år siden
Meget enig, faktisk. Måske med undtagelse af den sidste, som jeg ikke havde givet over 4.
#7044 misuma 15 år siden
Peacock -
Cillian Murphy spiller den meneskesky bankassistent John hvis liv kører i de sædvanlige faste rutiner: Står trofast op om morgen, cykler på arbejde godt gemt væk i kælderen, kommer hjem og skifter tøj og personlighed til konen Emma. Det er et liv som passer ham fint, eller hende om du vil....indtil et tog ramler ind i deres have og ,metaforisk betragtet, ind i deres skrøbelige verden. Spørgsmålet er nu om det lille hus stadig kan rumme to personligheder når indbyggerne får snus om Johns kone?
Ellen Page, Susan Surandon og Bill Pullman spiller fejlfrit, men det er klart Cillian Murphy som løber med skørterne. Endnu engang har han bevist hvilken særklasse han befinder sig i.
5/6
#7045 elwood 15 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#7046 Kiksmann 15 år siden
Ja handlingen kender de fleste jo så den hopper jeg lige hurtigt over.
Det er en usandsynlig flot film, og Portman skinner som solen på himlen. At filmen er HENDES ubestridte mesterpræstation kan der ikke være nogen som helst tvivl om. Det er tilgengæld ikke Aronofsky's bedste syntes jeg, The Fountain er stadig bedre, men jeg vil ikke sige at jeg ikke ændre mening efter et gensyn.
8/10
#7047 Riqon 15 år siden
Jeg havde aldrig hørt om Harvey Milk, før jeg så denne film. Glimrende fortalt giver den et ganske dybt indblik i Harvey Milk på et holistisk plan, først som promiskuøs charmetrold, snart som inspirationskilde for hele det homoseksuelle samfund, og endelig som en strategisk politiker, der fisker efter stemmer ved at manipulere med medierne og gennem sine stærke talegaver. Filmen handler dog ikke bare om Milk, men også om de meget forskellige mennesker, han tiltrak og omgav sig med, hvor ikke mindst hans politiske modstander Dan White er interessant at følge, selv om det er med en afstand, der omkranser figuren med en vis mystik. Til forskel fra de andre politikere portrætteres han dog ikke som en karikatur, en snæversynet fundamentalist, men som et menneske, der kæmper for at følge sin egen samvittighed og at være loyal overfor sit eget bagland.
Dette er en vigtig film, som tager ting op, der stadig er relevante at snakke om rigtig mange steder. Man skulle tro, at ingen kunne være uenige i, at homoseksuelle skal beskyttes imod diskrimination, og at de skal have lov at arbejde på samme vilkår som alle andre - men ja, man overraskes.
5/6
#7048 wimmie 15 år siden
Forfriskende med en serie hvor hovedpersonerne på mange måder er "the bad guys" - personer med både sympatiske og usympatiske (læs: menneskelige) træk der bruger ofte tvivlsomme metoder - á la The Sopranos (som jeg dog aldrig rigtig kom igang med at se) og Deadwood (som jeg stadig har til gode).
Serien fangede mig fra første afsnit, hvilket jeg ellers var i tvivl om hvorvidt den ville, da MC-miljøet ellers ikke fanger mig specielt. Dog er SOA så godt skrevet og med masser af gode historier, spænding, sort humor og et velskrevent (og ikke-éndimensionelt) persongalleri at hvert eneste afsnit giver mig lyst til at se mere; jep, jeg er vist blevet en smule afhængig :D
Jeg er allerede godt igang med sæson 2 :)
5/6
Mad Men - s. 1
Ikke ulig Sons of Anarchy er Mad Men også en serie med et stort persongalleri af ikke altid lige sympatiske personer som man alligevel på én eller anden måde kommer til at holde af.
Og ligesom med SOA var jeg skeptisk omkring serien da jeg ikke troede at en serie om et reklamebureau i 60'erne kunne fange min interesse. Men både reklameverdenen og de personlige historier i Mad Men er interessante og fyldt med en god portion humor og ironi. Og så er det jo ret sjovt for sådan én som mig (hunkøn) at følge lidt med i det kloge og smukke køns kamp for ligestilling i en mandsdomineret tid og verden :D
Mad Men har også dét til fælles med SOA at begge serier umiddelbart handler om mænd og deres verden/livsstil, men kvinderne i begge serier er ikke bare en flok dumme babes eller "papfigurer" uden dybde (nåja, nogle er - især i SOA - men jeg tror det er meningen ;)
Jeg har hørt kvinder råbe op om at begge serier skulle være mandschauvinistiske og kvindediskriminerende, men det viser nu bare at de ikke har fattet en dyt af de 2 serier (eller at de ikke har set dem) - begge serier viser jo en realistisk verden.
Jeg glæder mig rigtig meget til at fortsætte med sæson 2 af Mad Men :D
5/6
#7049 neran 15 år siden
Bedre end Batman, men på mange punkter falder den alligevel igennem, desværre. På skurkefronten er Jokeren skiftet ud med Pingvinen, som jeg finder væsentlig bedre skildret, men som det også er tilfældet med forgængeren, fremstår skurken sjældent som en reel trussel, og dennes håndlangere er om noget, komplet ligegyldige for filmen. Men udover Pingvinen, kommer Catwoman også lige med ind i billedet som en semi-skurk og er den eneste der rent faktisk kan give Batman bare en smule kamp til stregen. Det er da også handlingstråden med Selina Kyle/Catwoman, der rent faktisk holder resten af filmen oppe, og især denne karakters klimaks er fremragende udført. Batman er igen den anonyme birolle i sin egen film, kun reddet af modspillet fra Catwoman. Bruce Wayne figuren er dog mere interessant, da han indleder et forhold til
#7050 Bruce 15 år siden