Film som Armageddon og Independence Day mente jeg i mine teenageår var toppen af filmkunst, men i dag ville jeg overhovedet ikke kunne se dem.
Jeg har selv gennemgået en lignende udvikling, idet film som jeg kunne lide de første 20 år af mit liv, i mange tilfælde slet ikke siger mig noget idag.
Min udtalelse om, at jeg ikke skifter mening om film, jeg var mere end almindeligt begejstret for ved første gennemsyn, gælder udelukkende de sidste 10-15 år; altså fra da jeg var i midten af trediverne og frem til idag, hvor jeg er 45 år.
Jeg er mere afklaret med mine filmiske interesser og mere bevidst og erfaren om, hvad der "lige er mig" idag, end jeg var som yngre.
Jeg holder lige meget af Steel nu som første gang jeg så den, jeg griner nok på lidt andre steder nu end da jeg så den som knægt, men den more mig stadigvæk.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Da jeg var yngre synes jeg at Pearl Harbor var verdens bedste film, tror min besættelse af Josh Hartnett havde en indvirkning:P Har heldigvis udviklet min filmsmag siden :D
Jeg kan huske særdeles mange film i ABCinema og Cinema 1-8, som jeg som ung synes var rigtig gode og som jeg heldigvis senere har ændret mening om. Dem som kender repertoiret fra ABCinema og Cinema 1-8, vil formentlig forstå :) Glad for at meninger, rykker sig med erfaring.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Vi har vel alle rykket os som mennesker, men der hvor jeg gerne vil rykke mig er mht. åbenhed. Jeg vil gerne nyde det meste, de fleste genre osv, og hele tiden forbedre mig i dét at anskue film. Jeg vil dog altid være mest til gode mainstream film (mere eller mindre) så dette bliver ikke pludseligt ændret til små europæiske film eller lign, selvom de da også kan være gode.
Jeg er åben iht. mine præferencer og dermed også fordomme og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at dette også gør sig gældende for minimum 99% af alle brugere på dette forum. Når jeg sætter mig i et biografsæde, så har filmen ligeså mange chancer som enhver anden, uanset genre, for at hamre kvalitet mod mit åsyn. Come on, hit me, overbevis mig, du har 100 minutter! Så dér er der ingen forskel på, om det er en Saw film eller en fransk film om monsieur Lerue, som indtager sin latte på 2 timer på en fortovscafé. Overbevis mig!
At jeg så netop har udviklet mig mine egne præferencer for film over tid og derfor aktivt tager stilling til fra- og tilvalg af film, det er den anden side af problematikken. Jeg har et meget effektivt system, hvor "first line of defence" er min smag, som automatisk siver lorte film alene på deres franchise, genre, eller instruktør navne. "Second line of defense" er gennemtærskelse af anmeldelser fra udvalgte anmeldere, som ender op med en "samlet udtalelse" i forsvaret af, eller anklage mod, en given film.
Således vil jeg nok til min dødsdag fortsat rykke mig med erfaring og viden og blive endnu mere sikker på min egen smag og deraf selektion af film. Åbenheden forbliver lukket mht. "first line" film, for der er grænser for, hvad man skal spilde sin tid unødigt på.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
en fransk film om monsieur Lerue, som indtager sin latte på 2 timer på en fortovscafé
Min absolutte favoritfilm, ubetinget. Den er så nænsom, og dog så barsk og brutal. Så elegant, og dog så sprudlende og frigjort. Dens helt overdådige score suppleres perfekt af den imponerende cinematografi, og det hele løftes til nye højder af de gribende præstationer fra et cast, hvis lige formodentlig ikke findes i resten af Europa. Især Juan imponerer i rollen som Lerue. Han spiller ikke Lerue, han er Lerue i al sin nøgne menneskelighed, idet han indtager sin latte med en brutalitet, der dog balanceres perfekt af hans ellers diskrete lillefinger. Det er en sådan film, man ved, man aldrig vil glemme. Første gang jeg så den, sad jeg alene tilbage i biografmørket, forstenet, fyldt med ærefrygt. Et mesterværk. Årtusindets film.
The only way to beat a troll is to not play their game.
#7151 loki 15 år siden
#7152 BN 15 år siden
Jeg har selv gennemgået en lignende udvikling, idet film som jeg kunne lide de første 20 år af mit liv, i mange tilfælde slet ikke siger mig noget idag.
Min udtalelse om, at jeg ikke skifter mening om film, jeg var mere end almindeligt begejstret for ved første gennemsyn, gælder udelukkende de sidste 10-15 år; altså fra da jeg var i midten af trediverne og frem til idag, hvor jeg er 45 år.
Jeg er mere afklaret med mine filmiske interesser og mere bevidst og erfaren om, hvad der "lige er mig" idag, end jeg var som yngre.
#7153 dyg 15 år siden
#7154 BN 15 år siden
Eller osse film-modnes I bare senere. ;-D
#7155 elwood 15 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#7156 Wangsgaard 15 år siden
#7157 Bruce 15 år siden
#7158 Babo Rises 15 år siden
#7159 Bruce 15 år siden
At jeg så netop har udviklet mig mine egne præferencer for film over tid og derfor aktivt tager stilling til fra- og tilvalg af film, det er den anden side af problematikken. Jeg har et meget effektivt system, hvor "first line of defence" er min smag, som automatisk siver lorte film alene på deres franchise, genre, eller instruktør navne. "Second line of defense" er gennemtærskelse af anmeldelser fra udvalgte anmeldere, som ender op med en "samlet udtalelse" i forsvaret af, eller anklage mod, en given film.
Således vil jeg nok til min dødsdag fortsat rykke mig med erfaring og viden og blive endnu mere sikker på min egen smag og deraf selektion af film. Åbenheden forbliver lukket mht. "first line" film, for der er grænser for, hvad man skal spilde sin tid unødigt på.
#7160 Riqon 15 år siden
Min absolutte favoritfilm, ubetinget. Den er så nænsom, og dog så barsk og brutal. Så elegant, og dog så sprudlende og frigjort. Dens helt overdådige score suppleres perfekt af den imponerende cinematografi, og det hele løftes til nye højder af de gribende præstationer fra et cast, hvis lige formodentlig ikke findes i resten af Europa. Især Juan imponerer i rollen som Lerue. Han spiller ikke Lerue, han er Lerue i al sin nøgne menneskelighed, idet han indtager sin latte med en brutalitet, der dog balanceres perfekt af hans ellers diskrete lillefinger. Det er en sådan film, man ved, man aldrig vil glemme. Første gang jeg så den, sad jeg alene tilbage i biografmørket, forstenet, fyldt med ærefrygt. Et mesterværk. Årtusindets film.