Ghost Writers anmeldelser og priser til trods, så mener jeg så afgjort den er undervurderet. Jeg vil ikke ud i, at det er pga. tidspunktet eller Polanski, blot mener jeg, at den har så høje filmiske og instruktionsmæssige kvaliteter, at den sagtens kunne have været at finde blandt de nominerede.
Og er selvfølgelig helt uenig med dig i din benævnelse af The American, ikke mindst efter tre detaljerede gennemsyn. Modsat andre, som gerne tyer til pap for at skære tingene ud, så giver Corbijn sit publikum langt mere credit for aktiv indlevelse, ikke kun qua en fornem billedside, hvor skuespillernes ageren også hvad "det usagte" angår, har så meget mening for den samlede forståelse af ikke kun plot, men også de involveredes profession og følelsesmæssige engagement.
Mange instruktører kunne godt lære lidt af, "less is more" tilgangen.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Jeg vil ikke ud i, at det er pga. tidspunktet eller Polanski
hehe men var du ikke "ude i" det, under en anden tråd? Polanski's situation kunne nu sagtens spille en rolle, men uanset hvad, så synes jeg ikke Roman har gjort noget særligt med denne film, når alt kommer til alt. Han beviste, at man godt kan skrue en snedig lille thriller sammen uden store armbevægelser, men det er så også dét. Jo jo, "less is more" princippet fungerer her, men ikke alle film skal rette sig efter det, for så tror jeg man får en kedelig bunke film, uden de store kunstneriske satsninger.
Jeg har set American 2 gange, og den er fed, det er jeg enig med dig i. Den dvæler fint ved nogle detaljer, uden at gøre det for meget (den har en fin tilpas spilletid). Den burde dog ha' fået en for sin fotografering.
hehe men var du ikke "ude i" det, under en anden tråd?
Jo, men belært af skade, så giver det ikke mening at bringe det op igen som en faktor, fordi det er tærsket igennem allerede og ikke fører til andet end spekulationer.
Han beviste, at man godt kan skrue en snedig lille thriller sammen uden store armbevægelser, men det er så også dét.
Og "dét" er så også stort, fordi den kunst netop har gået en stor majoritet af en hel generation af instruktørers næse forbi, hvor store armbevægelser bliver til alt andet end snedige thrillers. "Uden store armbevægelser" er ikke en kunst, som læres "uden store armbevægelser". Det er forpulet svært at få det til at lykkes filmisk og med virkemidlerne i behold. Polanski viser igen og igen, at han behersker kunsten og at få det til at se så legende let ud i Ghost Writer, er topklasse.
Jo jo, "less is more" princippet fungerer her, men ikke alle film skal rette sig efter det, for så tror jeg man får en kedelig bunke film, uden de store kunstneriske satsninger.
Jeg mener heller ikke alle skal tage det til sig, jeg konstaterer blot, at "more is less" så absolut er at foretrække og kvalitetsmæssigt filmisk overlegen, når det er sjældent det lykkes for nogle at skrue noget "more is more" sammen, som ikke blot fiser ud og bliver til "more is less". Jeg ser mange "store armbevægelser", som netop ikke følges op af en tilsvarende "snedighed" i den underliggende eksekvering af en given film og ofte ender de "store armbevægelser" ved deres "højtråbenhed" alene blot helt at overskygge for det basale og så huskes kun armbevægelserne.
Derudover ser jeg overhovedet ingen sammenhæng mellem "uden de store kunstneriske satsninger" og "less is more" princippet og da slet ikke udtrykket "kedelige film". Tværtimod er det "de store armbevægelser" film, som oftest er kunstnerisk miserable og aldeles kedelige i deres falden på halen for effektmageri.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Uanset hvordan vi vender den (for mit vedkommende) så forbliver Ghost Writer en standard thriller, der udnytter fint de mest simple virkemidler i filmhåndbogen, men det er ikke just overrumplende, eller på nogen måde æstetisk, eller nytænkende. Sorry, men jeg giver den altså ikke mere kredit, end blot betegnelsen som en "veldrejet thriller". Topklasse er det ikke i min bog.
Jeg snakker ikke om effektmageri, men at det er fint at film med store armbevægelser må gerne stræbe efter det formål. Jeg vil da så absolut mene, at film som Fight Club, Matrix og Inception har store mål og ambitioner, og den type vil jeg se mere af.
Det behøver du ikke beklage :) Jeg har så rigeligt til overs!
Jeg snakker ikke om effektmageri, men at det er fint at film med store armbevægelser må gerne stræbe efter det formål. Jeg vil da så absolut mene, at film som Fight Club, Matrix og Inception har store mål og ambitioner, og den type vil jeg se mere af.
Mange har mål og ambitioner, men ikke alle har midlerne til at indfrie dem.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Et af mine problemer med "Dracula" som udkom samme år som "Frankenstein", var at den med 75 minutter havde en for kort spilletid, hvor det føltes som om at man skøjtede let over nogle ting. Så jeg blev en anelse nervøs da jeg så at "Frankenstein" var endnu kortere med en spilletid på kun 67 minutter. Men hvor "Dracula" skuffede lidt og føltes for kort på 75 minutter, så er "Frankenstein" en filmisk triumf på sine 67 minutter. Det er lidt utroligt for mig at "Dracula" nærmest har den samme klassiker status som "Frankenstein", da sidstnævnte er filmisk langt overlegen. Hvor "Dracula" var meget statisk visuelt, så er "Frankenstein" langt mere livlig, bevægelig og flot visuelt. Også skuespillet er fremragende i "Frankenstein". Colin Clive er fantastisk som den entusiastiske og geniale(gale?) Henry Frankenstein, og det er virkelig ikke til at få øjnene fra ham i filmen. Dwight Frye(som også var med i Dracula) fungerer perfekt som undersåt/hjælper til Frankenstein, og øvrige biroller som Mae Clarke(Henry's forlovede), John Boles(Henry's bedste ven), Edward Van Sloan(Henry's tidligere professor) og Frederick Kerr(Baron Frankenstein) gør det alle glimrende. Den mest kendte rolle i filmen er dog rollen som Frankensteins monster, spillet af Boris Karloff. Karloff er sminket til ukendelighed og leverer en fremragende præstation som et monster. På trods af at monsteret, som består af forskellige døde kropsdele, er noget stift i det og heller ingen dialog har(udover nogle lyde han udtrykker), så formår Karloff at give den noget livagtighed og udtrykke de få følelser som ligger gemt inde under huden på monsteret.
"Frankenstein" er og bliver en fantastisk film, og instruktøren James Whale udviser langt flere evner som filmmager end Tod Browning gjorde med "Dracula".
10/10
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
#7337: Jeg synes begge film er virkelig fede, og ved ikke om jeg er helt enig i at Draculas statiske stil er en dårlig ting. For mig at se er det en force for den film at den er meget rolig, meget opbyggende i sin stemning.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#7338: Det statiske ved Dracula var skam heller ikke et reelt problem(jeg nævnte det heller ikke i min anmeldelse af "Dracula"), men det var bare sjovt at se hvor forskellig "Frankenstein" selvom at de udkom samme år.
Bruce (7339) skrev:
#7237 Frankenstein er en kanon gyser. Har du set efterfølgeren?
Nope! Men jeg har den liggende på hylden og den bliver nok set snarligt(muligvis i aften) :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
#7331 Bruce 15 år siden
Og er selvfølgelig helt uenig med dig i din benævnelse af The American, ikke mindst efter tre detaljerede gennemsyn. Modsat andre, som gerne tyer til pap for at skære tingene ud, så giver Corbijn sit publikum langt mere credit for aktiv indlevelse, ikke kun qua en fornem billedside, hvor skuespillernes ageren også hvad "det usagte" angår, har så meget mening for den samlede forståelse af ikke kun plot, men også de involveredes profession og følelsesmæssige engagement.
Mange instruktører kunne godt lære lidt af, "less is more" tilgangen.
#7332 Babo Rises 15 år siden
hehe men var du ikke "ude i" det, under en anden tråd? Polanski's situation kunne nu sagtens spille en rolle, men uanset hvad, så synes jeg ikke Roman har gjort noget særligt med denne film, når alt kommer til alt. Han beviste, at man godt kan skrue en snedig lille thriller sammen uden store armbevægelser, men det er så også dét. Jo jo, "less is more" princippet fungerer her, men ikke alle film skal rette sig efter det, for så tror jeg man får en kedelig bunke film, uden de store kunstneriske satsninger.
Jeg har set American 2 gange, og den er fed, det er jeg enig med dig i. Den dvæler fint ved nogle detaljer, uden at gøre det for meget (den har en fin tilpas spilletid). Den burde dog ha' fået en for sin fotografering.
#7333 Bruce 15 år siden
Jo, men belært af skade, så giver det ikke mening at bringe det op igen som en faktor, fordi det er tærsket igennem allerede og ikke fører til andet end spekulationer.
Og "dét" er så også stort, fordi den kunst netop har gået en stor majoritet af en hel generation af instruktørers næse forbi, hvor store armbevægelser bliver til alt andet end snedige thrillers. "Uden store armbevægelser" er ikke en kunst, som læres "uden store armbevægelser". Det er forpulet svært at få det til at lykkes filmisk og med virkemidlerne i behold. Polanski viser igen og igen, at han behersker kunsten og at få det til at se så legende let ud i Ghost Writer, er topklasse.
Jeg mener heller ikke alle skal tage det til sig, jeg konstaterer blot, at "more is less" så absolut er at foretrække og kvalitetsmæssigt filmisk overlegen, når det er sjældent det lykkes for nogle at skrue noget "more is more" sammen, som ikke blot fiser ud og bliver til "more is less". Jeg ser mange "store armbevægelser", som netop ikke følges op af en tilsvarende "snedighed" i den underliggende eksekvering af en given film og ofte ender de "store armbevægelser" ved deres "højtråbenhed" alene blot helt at overskygge for det basale og så huskes kun armbevægelserne.
Derudover ser jeg overhovedet ingen sammenhæng mellem "uden de store kunstneriske satsninger" og "less is more" princippet og da slet ikke udtrykket "kedelige film". Tværtimod er det "de store armbevægelser" film, som oftest er kunstnerisk miserable og aldeles kedelige i deres falden på halen for effektmageri.
#7334 Babo Rises 15 år siden
Uanset hvordan vi vender den (for mit vedkommende) så forbliver Ghost Writer en standard thriller, der udnytter fint de mest simple virkemidler i filmhåndbogen, men det er ikke just overrumplende, eller på nogen måde æstetisk, eller nytænkende. Sorry, men jeg giver den altså ikke mere kredit, end blot betegnelsen som en "veldrejet thriller". Topklasse er det ikke i min bog.
Jeg snakker ikke om effektmageri, men at det er fint at film med store armbevægelser må gerne stræbe efter det formål. Jeg vil da så absolut mene, at film som Fight Club, Matrix og Inception har store mål og ambitioner, og den type vil jeg se mere af.
#7335 Bruce 15 år siden
Det behøver du ikke beklage :) Jeg har så rigeligt til overs!
Mange har mål og ambitioner, men ikke alle har midlerne til at indfrie dem.
#7336 Babo Rises 15 år siden
nåh, jeg er jo en ydmyg fyr :) sådan da :)
Nej, men man må jo forsøge, tage chancer, og afprøve grænser. Der er ingen garantier, men sådan er det at lave film, uanset hvem man hedder.
#7337 Kruse 15 år siden
Et af mine problemer med "Dracula" som udkom samme år som "Frankenstein", var at den med 75 minutter havde en for kort spilletid, hvor det føltes som om at man skøjtede let over nogle ting. Så jeg blev en anelse nervøs da jeg så at "Frankenstein" var endnu kortere med en spilletid på kun 67 minutter. Men hvor "Dracula" skuffede lidt og føltes for kort på 75 minutter, så er "Frankenstein" en filmisk triumf på sine 67 minutter. Det er lidt utroligt for mig at "Dracula" nærmest har den samme klassiker status som "Frankenstein", da sidstnævnte er filmisk langt overlegen. Hvor "Dracula" var meget statisk visuelt, så er "Frankenstein" langt mere livlig, bevægelig og flot visuelt. Også skuespillet er fremragende i "Frankenstein". Colin Clive er fantastisk som den entusiastiske og geniale(gale?) Henry Frankenstein, og det er virkelig ikke til at få øjnene fra ham i filmen. Dwight Frye(som også var med i Dracula) fungerer perfekt som undersåt/hjælper til Frankenstein, og øvrige biroller som Mae Clarke(Henry's forlovede), John Boles(Henry's bedste ven), Edward Van Sloan(Henry's tidligere professor) og Frederick Kerr(Baron Frankenstein) gør det alle glimrende. Den mest kendte rolle i filmen er dog rollen som Frankensteins monster, spillet af Boris Karloff. Karloff er sminket til ukendelighed og leverer en fremragende præstation som et monster. På trods af at monsteret, som består af forskellige døde kropsdele, er noget stift i det og heller ingen dialog har(udover nogle lyde han udtrykker), så formår Karloff at give den noget livagtighed og udtrykke de få følelser som ligger gemt inde under huden på monsteret.
"Frankenstein" er og bliver en fantastisk film, og instruktøren James Whale udviser langt flere evner som filmmager end Tod Browning gjorde med "Dracula".
10/10
#7338 Collateral 15 år siden
#7339 Bruce 15 år siden
#7340 Kruse 15 år siden
Nope! Men jeg har den liggende på hylden og den bliver nok set snarligt(muligvis i aften) :)