Gravatar

#7421 evermind 15 år siden

RoboGeisha

Et epileptisk flip af japansk tyndskid. Hovedpersonen laver på et tidspunkt spontant sine ben om til en tank og kører på siden af en bygning. Altså, hun har robot-implantater, men WTF?! I en anden scene er der katana-kamp mellem hende og to ondskabsfulde kællinger, hvor alle tre kombattanters sværd stikker ud af røven. Lyder det mærkeligt? Så skulle I se resten af filmen ...

Jeg kan ikke finde ud af, om det bare er en af de værste film, jeg har set længe, eller om den faktisk ville være sjov på de rette stoffer ...

Machine Girl fra de samme folk var måske også temmelig bizar, men på sin egen, sære måde stadig en del bedre underholdning!

1/6
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#7422 Bruce 15 år siden

The Fighter

Forpremiere i Falkoner. Boksedrama med Christian Bale og Mark Wahlberg. Jeg havde næsten ingen viden om denne, men ret hurtigt stod det klart, at der var tale om endnu et socialrealistisk boksedrama, med en hovedperson som ville forsøge at træde ud af sin negative arv. Spørgsmålet var blot, hvorledes instruktøren ville vinkle historien og heldigvis blev der langt mere fokus på dramaet bag kulissen end boksningen.

Centrum for begivenhederne er brødrene Dicky Eklund og Micky Ward (Bale og Marky Mark), hvoraf førstnævnte er den lille by Lowells berømte bokse bysbarn, som næsten engang slog Sugar Ray Leonard og nu er crackbruger, samt lillebror Micky, som forsøger at leve op til brormands stjernestatus.

Bag disse to, står nok den mest utrolige karikering af en incredible bullshitting white trash familie jeg længe har set, til en grad, at man i de første 45 minutter mere føler man ser en komedie end et drama. Genistregen består i, hvorledes man undervejs formår at komme under huden på denne nærmest Odysseen'ske græske familie tragedie. Den konfliktsky Micky er så loyal, at han ikke tør konfrontere familiens vanvittige rådgivning af hans karriere, men hjælpen kommer i form af en ny kæreste, som med det samme gennemskuer det iøjnefaldende vanvid, det følger i kølvandet på denne familie Heldigvis skifter Micky aldrig karakter til en Rocky type, som undervejs ser sandheden og dernæst agerer stålsat.

Det er således filmens styrke, da man mod alle odds, faktisk får en troværdig og konfliktfyldt enhed ud af denne absurde familie og filmens bedste scene er Dickys hjemkomst fra fængslet til det lokale træningscenter, hvor egoer konfronteres, men på vedkommende og uspektakulær vis.

Bale er omdrejningspunktet for filmen og han overtager langsomt styringen, efter man har vænnet sig til den lidt komiske og selvdestruktive karakter. Han stjæler billedet i alle scener og selvom Marky Mark er ganske fin i sin rolle, så er Bale langt mere karismatisk. Det er Wahlbergs rolle, so what the heck! Har Bale ikke en lille psykisk brist i virkeligheden, så ligner han en, der tager method acting alvorligt. Bale er nomineret til en Oscar for bedste birolle, men var så absolut et lige så gyldigt emne til hovedrolle prisen.

Selvfølgelig er boksedramaerne undervejs centrale for udviklingen. De er godt koreograferede, med tydelige referencer til Rockys underdog karakter, men jeg kan ikke lade være med at være lidt træt af kliché eksekveringen. Det havde ikke gjort noget, havde man tonet boksningen endnu mere ned.

En af årets 10 bedste film? Well, lige på grænsen ville jeg mene, men så absolut en biografbillet værd.

Film: 8/10
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#7423 elwood 15 år siden

Waking Sleeping Beauty

En meget ærlig Disney film efter min mening, vi følger her Diosney studiet gennem dets store omvæltning, og begivenhederne der var lige ved og få Disney ud i meget store økonomiske vanskeligheder.

Dokumentaren er sammensat af interview dele gamle klip, hvor man især får det rent nostalgisk af og se de yngrer udgaver af store folk som Alan Menken, Tim Burton, John Lasseter, Howard Ashman og ikke mindst Glen Keane, og mange mange andre folk samt de tre store magt ikoner for Disney i lang tid. Roy Disney Michael Eisner, og Jeffrey Katzenberg, tre personer som mange af animatorne havde et svært forhold til.

En meget ærlig Don Hahn er fortælleren på dokumentaren, og man får ikke indtrykket af han sidder og maler det rosenrødt, der blir fortalt om de svære tider, og om obskøre staff meeting klokken 8 om morgen. De store disney hoveders talrige tvilv på projekter som senere hen gik hen og blev de størreste Disney Blockbusters.

Og om nedlukningen af Animations studiet.

Hvordan Don Bluth Stak af med over halvdelen af animatorene da han forlod firmaet, en begivenhed der ramte Disney studiet ret hårdt i en svær tid.

Om hvordan Spielberg og Zemeckis trylebandt alle animatore med deres Roger Rabbit film.

Disney studiet i dag er ikke hvad det var dengang, selv om de stadigvæk lave gode film i ny og næ, vil de aldrig ku komme tilbage til den storhed som de var den gang, og selv om man har tendens til tit og lange ud efter Disney for deres samlebånds animations film i dag, hvis man lige ser bort fra deres småt hits i ny og næ.

Så bør man se denne dokumentar, for at få et nostalgisk blik tilbage til en tid, hvor Disney studiet var undervejs til go blive rigtig store, efter Walt Disney Død, med titler som Little mermaid, Beauty and the beast, Lion king osv.

Det er en rigtig god, og spændende historie om et selskabs hårde kamp tilbage til storhed.

8-)



J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#7424 MMB 15 år siden

#7422

Selvom jeg på mange måder er enig i din anmeldelse, så må jeg indrømme, at jeg ikke er helt så begejstret, som du er. Efter slutningen måtte jeg nemlig tage mig selv i at sige "Og hvad så?". Med andre ord blev jeg hverken opløftet eller begejstret - faktisk følte jeg ingenting. Alligevel er det fremragende skuespil af den ledende kvartet, hvor Melissa Leo og Christian Bale især skal fremhæves, sammen med en relativt spændende historie nok til at hæve filmen over filmen til karakteren:

7/10 (tættere på 6/10 end 8/10)
Gravatar

#7425 Lord Beef Jerky 15 år siden

#7421 RoboGeisha er det rene slapstick fra start til slut, så den sigter helt bestemt efter at være sjov. Synes selv den er ok, men bedre end den fantastiske Machine Girl er den ikke, nej.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#7426 Riqon 15 år siden

#7422 -

Jeg så traileren i sin tid og tænkte "Kliché kliché kliché..." Det slog mig, at mange replikker er udformet som "Jeg føler, at..." og "Jeg tror, at...", hvor alle motivationer skæres ud i pap som i et andet Star Wars-eventyr. Hvis den trailer er karakteristisk for filmen som helhed, så vil jeg nok ønske, der blev gjort mere ud af at vise deres følelser end bare at skrive dem ind i replikkerne.. men hvad var din oplevelse af dette?
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#7427 Bruce 15 år siden

#7422 Det kan jeg slet ikke nikke genkendende til. Tværtimod synes jeg der var en ret god variation mellem komedie og drama og adfærdsmønstrene var absolut ikke papmaché. Bedste eksempel på dette er Wahlbergs karakter. Han er hele tiden konfliktsky og tro mod familien og man venter blot på, at der går et lys op for ham og sætter hælene i, men personligheden skifter aldrig 100% karakter og det bliver meget mindre opgør og klarhed end man er vant til.

Men det er jo baseret på en sand historie og man ser et klip til sidst af de to "rigtige" hovedpersoner og må allerede der konstatere, at Bale er ramt på kornet og ingen af dem nok har særligt meget hjemme på "øverste etage".
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#7428 Kruse 15 år siden

#7427: Du er simpelthen ikke enig med din egen anmeldelse? ;)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#7429 Bruce 15 år siden

#7427 Kan du ikke uddybe, for jeg kan ikke lige finde uoverensstemmelser?!?!
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#7430 Babo Rises 15 år siden

Foeller (7424) skrev:
#7422

Selvom jeg på mange måder er enig i din anmeldelse, så må jeg indrømme, at jeg ikke er helt så begejstret, som du er. Efter slutningen måtte jeg nemlig tage mig selv i at sige "Og hvad så?". Med andre ord blev jeg hverken opløftet eller begejstret - faktisk følte jeg ingenting. Alligevel er det fremragende skuespil af den ledende kvartet, hvor Melissa Leo og Christian Bale især skal fremhæves, sammen med en relativt spændende historie nok til at hæve filmen over filmen til karakteren:

7/10 (tættere på 6/10 end 8/10)


lidt øv? Nå, men skal ses.. den ser indrømmet lidt klichefyldt ud.

Skriv ny kommentar: