#7689 Det tror jeg nu nok han er :) The Duke var ikke just kendt i 60'erne for angreb på "the american way". Han blev jo nærmest indbegrebet af konservative idealer med The Green Berets. Jeg tror ikke hans råhed, kommer så meget til udtryk gennem sproget og væremåde, som Jeff Bridges :) Men det er jo også blot en indikator for tiden.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Dejlig og rigtig god Western, Jeff Er fantastisk som Rooster Cogburn og Matt damon spiller sku os suverænt men alt kredit skal gå til Hailee Steinfeld. Hun skal nok blive noget stort senere hen fantastisk spillet og kan ikke gøres bedere.
Skyde scenerne er da os gode og suvræner og dialogen er fantastisk. Humoren er rå og sprød og takket være De 3 skuespillers kemik gør de den en tand mere sjovere.
Rigtig god remake af John Wayne klassikeren! Dog var slutningen lidt æv bøv, havde forventet at se lidt mere Af Cogburn.
5-6/6
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
The Social Network (2010) I like, but I do not love.
David Finchers film om de unge net-entreprenører bag det mest populære sociale netværksværktøj lige nu er blevet overdænget med ros fra de amerikanske kritikere. Flere kritikere beskriver det som et perfekt billede på samtiden, hvor entreprenører er unge nørder med talent og ideer, hvor kommunikation mellem mennesker er reduceret til enkle linjer, hvor reglerne i det socialdarwinistiske spil mellem unge amerikanere er vendt op og ned, og hvor kongerne af digital kommunikation regerer lige så meget som kongerne af de eksklusive klubber og de gamle penge.
Når vi ser film, glemmer vi ofte, at vi ikke er i USA. Film er trods alt designet til, at vi skal se verden indefra. Kameraet er sjældent placeret således, at vi føler os langt væk og kigger ind på en bobbel. Vi er inde i deres verden. Men i ”The Social Network” er det en verden, som resonerer kraftigere hos amerikanere, hvor institutionerne i filmen som Harvard, Stanton, Silicon Valley, Madison Avenue og så videre spiller en større rolle i deres verdensforståelse, end det er tilfældet i resten af verden. De er langt mere vægtige symboler for dem end for os, da de udgør både dagligdagen og drømmene for amerikanerne.
Zuckerberg og Facebook symboliserer en omvæltning i denne film, fra gamle selskaber, der kræver store økonomiske, masser af kontakter, forretningspartnere og netværk, samt masser af tid, ikke mindst, at få til at køre, til nye selskaber, som kan skabes i løbet af et par måneder med 1.000 dollars, et par talentfulde semiautister i et kollegieværelse. Det er en ny tid. En ny American Dream. Og det er det stærkeste emne i filmen. I Danmark bruger vi også Facebook, og selv i vores lille land kender vi til unge entreprenører, der opfinder ting som Skype. Men en historie som denne slår slet ikke nær så hårdt som i USA, hvor tilliden til de store bilfirmaer, til olieindustrien, til Wall Street og masser af de andre gamle institutioner—som alle er proppet til randen med ansatte med Ivy League-uddannelser—i den amerikanske økonomi er på et lavpunkt.
”The Social Network” er måske ganske kritisk af Mark Zuckerbergs offentlige person. Men tag ikke fejl: Filmen kroner ham gang på gang som en af kongerne af den nye verdensorden. Det er et shakespeareansk drama med forrædderi, sex, trusler, blodige dueller (med advokater, som er det foretrukne våben i nutidens USA) og en ensom skæbne for den, der tilsidesætter sin menneskelighed for magt og anerkendelse. ”The Social Network” er, som enhver skildring af noget, der har fundet sted i virkeligheden, reduktionistisk. Det meste af filmen består af dialog. Vi ser ikke andre facetter af disse mennesker, end at de spytter ord, tanker, følelser (som regel frustration eller vrede) ud mod hinanden. I enten fysisk eller digital form. Det er folk med ambitioner, der slås med og mod hinanden. Det er som soldater, der altid tænker på kamp, og ikke har mange andre menneskelige facetter.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på ”Scott Pilgrim”. ”The Social Network” viser denne verden af nørder/hipsters/unge-mennesker-lige-nu udefra. I ”The Social Network” er Zuckerbergs motivation at blive medlem af en eksklusiv klub. Han skaber derfor sin egen i organisationen bag Facebook. Jeg tvivler på, at det har været hans motivation. Det ligner en motivation, der er presset på ovenfra for at få det til at give mening for dem, der er medlem af de gamle klubber og ikke nørdehipster-klubben. I ”Scott Pilgrim” er vi inviteret med til fest i nørdehipsternes klub. Vi er så dybt inde i nørdehipsterens hoved i ”Scott Pilgrim”, at vi alle fantasierne og drømmene, der får verden til at ligne et arkadespil fra 90erne. Noget siger mig, at Mark Zuckerberg, selv filmversionen af Zuckerberg i Finchers film, ville mene, at ”Pilgrim” rammer den indre kultur renere end ”The Social Network”.
Jeg kan dog sagtens forstå, at ”The Social Network” siger de amerikanske filmkritikere så meget. Skuespillerne gør et solidt stykke arbejde. Især hovedrolleindehaveren Jesse Eisenberg er perfekt castet i rollen som den kolde, kyniske, men ultimativt sårbare super-entreprenørd. Den til tider ambient, til tider industrial musik af Trent Reznor hjælper også gevaldigt med at fortælle historien og give universet et ekstra lag af vrede, melankoli, nervøsitet, ambition, længsel. Uden den musik ville personerne have virket følelseskolde og mekaniske i mange scener. Det er lang tid siden, at jeg har lagt mærke til et score i en film på en så markant og positiv måde.
Aaron Sorkins manuskript har fået meget ros, men det virker en smule påtaget, når diverse spidsfindige analogier og metaforer spyttes ud fra entreprenørdernes munde. Jeg kan nærmest høre Sorkin selv læse replikkerne op i baggrunden. Nogle gange virker manuskriptet erhverende. For eksempel når Zuckerbergs motivation om at komme i en eksklusiv klub skal forestille hele hans motivation for at behandle mennesker, som han gør i filmen. Flere steder følte jeg, at skuespillernes replikker var rettet mod publikum, så vi i løbet af et par sætninger kunne forstå en langt mere kompleks og nuanceret sag. For eksempel replikkerne: ”Look, a guy who builds a nice chair doesn't owe money to everyone who ever has built a chair. They came to me with an idea, I had a better one.” Bang, så er kompleksiteterne ved ophavsret simplificeret, så alle er med. Det gør manuskriptforfattere hele tiden, men publikum må aldrig nogensinde fornemme den intention. Andre gange formår Aaron Sorkin at lade personerne tale et realistisk fagsprog, i dette tilfælde med programmeringssprog og advokatsniksnak, uden at tempoet går ud af filmen. Sorkin er bestemt ikke et vidunder i mine øjne, men han er ganske kompetent.
Jeg er ikke enig med de amerikanske kritikere i, at ”The Social Network” er den bedste film i årets løb, men det er et ganske godt drama, og for mig er det et værdifuldt indblik i et amerikansk selvsyn i disse år.
Fik set slutningen på Heat igennem. Jeg talte om problemer med underteksternes lysstyrke, men fandt ud af, at projektorens blænde stod på 0 og kunne sættes imellem -15 og 15. 0 var simpelthen for meget lys, så røg på -15 og det var en del bedre, omend problemet er der endnu. Men der er noget larger than life over Manns cinematografi. Han er langt mere interessant med analog end digital film.
Derefter blev det til Hughes brødrenes From Hell. Vanvittig flot opsætning af London anno 1880, transfer som lider en smule ved kraftig dagslys, men som til gengæld har en unik aften stemning, ved brug af en art soft filter. 7.1 Lydsporet omkranser hele tiden seeren. En must have udgivelse for surround nørder :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
#7691 Sweetiebellefan 15 år siden
En dreng trænger til hjælp fordi han hele tiden ser spøgelser, men kan det hjælpe?
M Night's mesterværk.
10/10
#7692 Bruce 15 år siden
#7693 Lord Beef Jerky 15 år siden
#7694 Batsy 15 år siden
#7695 Batsy 15 år siden
Dejlig og rigtig god Western, Jeff Er fantastisk som Rooster Cogburn og Matt damon spiller sku os suverænt men alt kredit skal gå til Hailee Steinfeld. Hun skal nok blive noget stort senere hen fantastisk spillet og kan ikke gøres bedere.
Skyde scenerne er da os gode og suvræner og dialogen er fantastisk. Humoren er rå og sprød og takket være De 3 skuespillers kemik gør de den en tand mere sjovere.
Rigtig god remake af John Wayne klassikeren!
Dog var slutningen lidt æv bøv, havde forventet at se lidt mere Af Cogburn.
5-6/6
#7696 Highland Park 15 år siden
#7697 mr gaijin 15 år siden
I like, but I do not love.
David Finchers film om de unge net-entreprenører bag det mest populære sociale netværksværktøj lige nu er blevet overdænget med ros fra de amerikanske kritikere. Flere kritikere beskriver det som et perfekt billede på samtiden, hvor entreprenører er unge nørder med talent og ideer, hvor kommunikation mellem mennesker er reduceret til enkle linjer, hvor reglerne i det socialdarwinistiske spil mellem unge amerikanere er vendt op og ned, og hvor kongerne af digital kommunikation regerer lige så meget som kongerne af de eksklusive klubber og de gamle penge.
Når vi ser film, glemmer vi ofte, at vi ikke er i USA. Film er trods alt designet til, at vi skal se verden indefra. Kameraet er sjældent placeret således, at vi føler os langt væk og kigger ind på en bobbel. Vi er inde i deres verden. Men i ”The Social Network” er det en verden, som resonerer kraftigere hos amerikanere, hvor institutionerne i filmen som Harvard, Stanton, Silicon Valley, Madison Avenue og så videre spiller en større rolle i deres verdensforståelse, end det er tilfældet i resten af verden. De er langt mere vægtige symboler for dem end for os, da de udgør både dagligdagen og drømmene for amerikanerne.
Zuckerberg og Facebook symboliserer en omvæltning i denne film, fra gamle selskaber, der kræver store økonomiske, masser af kontakter, forretningspartnere og netværk, samt masser af tid, ikke mindst, at få til at køre, til nye selskaber, som kan skabes i løbet af et par måneder med 1.000 dollars, et par talentfulde semiautister i et kollegieværelse. Det er en ny tid. En ny American Dream. Og det er det stærkeste emne i filmen. I Danmark bruger vi også Facebook, og selv i vores lille land kender vi til unge entreprenører, der opfinder ting som Skype. Men en historie som denne slår slet ikke nær så hårdt som i USA, hvor tilliden til de store bilfirmaer, til olieindustrien, til Wall Street og masser af de andre gamle institutioner—som alle er proppet til randen med ansatte med Ivy League-uddannelser—i den amerikanske økonomi er på et lavpunkt.
”The Social Network” er måske ganske kritisk af Mark Zuckerbergs offentlige person. Men tag ikke fejl: Filmen kroner ham gang på gang som en af kongerne af den nye verdensorden. Det er et shakespeareansk drama med forrædderi, sex, trusler, blodige dueller (med advokater, som er det foretrukne våben i nutidens USA) og en ensom skæbne for den, der tilsidesætter sin menneskelighed for magt og anerkendelse. ”The Social Network” er, som enhver skildring af noget, der har fundet sted i virkeligheden, reduktionistisk. Det meste af filmen består af dialog. Vi ser ikke andre facetter af disse mennesker, end at de spytter ord, tanker, følelser (som regel frustration eller vrede) ud mod hinanden. I enten fysisk eller digital form. Det er folk med ambitioner, der slås med og mod hinanden. Det er som soldater, der altid tænker på kamp, og ikke har mange andre menneskelige facetter.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på ”Scott Pilgrim”. ”The Social Network” viser denne verden af nørder/hipsters/unge-mennesker-lige-nu udefra. I ”The Social Network” er Zuckerbergs motivation at blive medlem af en eksklusiv klub. Han skaber derfor sin egen i organisationen bag Facebook. Jeg tvivler på, at det har været hans motivation. Det ligner en motivation, der er presset på ovenfra for at få det til at give mening for dem, der er medlem af de gamle klubber og ikke nørdehipster-klubben. I ”Scott Pilgrim” er vi inviteret med til fest i nørdehipsternes klub. Vi er så dybt inde i nørdehipsterens hoved i ”Scott Pilgrim”, at vi alle fantasierne og drømmene, der får verden til at ligne et arkadespil fra 90erne. Noget siger mig, at Mark Zuckerberg, selv filmversionen af Zuckerberg i Finchers film, ville mene, at ”Pilgrim” rammer den indre kultur renere end ”The Social Network”.
Jeg kan dog sagtens forstå, at ”The Social Network” siger de amerikanske filmkritikere så meget. Skuespillerne gør et solidt stykke arbejde. Især hovedrolleindehaveren Jesse Eisenberg er perfekt castet i rollen som den kolde, kyniske, men ultimativt sårbare super-entreprenørd. Den til tider ambient, til tider industrial musik af Trent Reznor hjælper også gevaldigt med at fortælle historien og give universet et ekstra lag af vrede, melankoli, nervøsitet, ambition, længsel. Uden den musik ville personerne have virket følelseskolde og mekaniske i mange scener. Det er lang tid siden, at jeg har lagt mærke til et score i en film på en så markant og positiv måde.
Aaron Sorkins manuskript har fået meget ros, men det virker en smule påtaget, når diverse spidsfindige analogier og metaforer spyttes ud fra entreprenørdernes munde. Jeg kan nærmest høre Sorkin selv læse replikkerne op i baggrunden. Nogle gange virker manuskriptet erhverende. For eksempel når Zuckerbergs motivation om at komme i en eksklusiv klub skal forestille hele hans motivation for at behandle mennesker, som han gør i filmen. Flere steder følte jeg, at skuespillernes replikker var rettet mod publikum, så vi i løbet af et par sætninger kunne forstå en langt mere kompleks og nuanceret sag. For eksempel replikkerne: ”Look, a guy who builds a nice chair doesn't owe money to everyone who ever has built a chair. They came to me with an idea, I had a better one.” Bang, så er kompleksiteterne ved ophavsret simplificeret, så alle er med. Det gør manuskriptforfattere hele tiden, men publikum må aldrig nogensinde fornemme den intention. Andre gange formår Aaron Sorkin at lade personerne tale et realistisk fagsprog, i dette tilfælde med programmeringssprog og advokatsniksnak, uden at tempoet går ud af filmen. Sorkin er bestemt ikke et vidunder i mine øjne, men han er ganske kompetent.
Jeg er ikke enig med de amerikanske kritikere i, at ”The Social Network” er den bedste film i årets løb, men det er et ganske godt drama, og for mig er det et værdifuldt indblik i et amerikansk selvsyn i disse år.
#7698 Sweetiebellefan 15 år siden
Isbjørnen Lars og hans venner er strandet på Galapagos, og Lars bliver venner med et forhistorisk dyr under vandet.
Hans Zimmer laver den flotte musik, og Anke Engelke medvirker, imens man kan vælge at se filmen i hochdeutsch.
10/10
#7699 Bruce 15 år siden
Fik set slutningen på Heat igennem. Jeg talte om problemer med underteksternes lysstyrke, men fandt ud af, at projektorens blænde stod på 0 og kunne sættes imellem -15 og 15. 0 var simpelthen for meget lys, så røg på -15 og det var en del bedre, omend problemet er der endnu. Men der er noget larger than life over Manns cinematografi. Han er langt mere interessant med analog end digital film.
Derefter blev det til Hughes brødrenes From Hell. Vanvittig flot opsætning af London anno 1880, transfer som lider en smule ved kraftig dagslys, men som til gengæld har en unik aften stemning, ved brug af en art soft filter. 7.1 Lydsporet omkranser hele tiden seeren. En must have udgivelse for surround nørder :)
#7700 misuma 15 år siden
Silent Scream - Øhhhh?
Reefer Madness - Øh!?
2012 - Ufff!