Jeg er ikke helt så positiv og giver den kun 6/10. Synes at filmen prøver at være for mange ting på en gang, og jeg har svært ved at se hvad Clint vil fortælle med filmen.
Undskyld det er kort svar, men er lidt træt og vil smutte i seng :)
#7881 Du skal ikke undskylde træthed :) Jeg løber desværre altid forgæves fra den og ender blot op med at være ... mere træt!
Jeg tror ikke Clintens mission har været at inducere en fællesforståelse. Publikum vil få meget forskelligt ud af Hereafter, afhængig af, hvad man bringer med sig ind. Indtil videre den film, som i år (må vel høre til 2010), har givet mig mest udbytte på et "menneskeligt" plan. Sidste år var det Summer Hours.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Yojimbo og Sanjuro Yojimbo er efter min mening den anden bedste Kurosawa film. Jeg er så forbandet glad for dens stemning, kulsorte humor og fantastiske soundtrack. Mifune er igen veloplagt, og udstråler så meget coolness og overlegenhed med det rette kølige look. Det er tydeligt at se hvor meget Clint Eastwood er inspireret af ham, og den er faktisk også en af Clintens favoritfilm. ;-)
Sanjuro er også rigtig god, men slet ikke så uforglemmelig som Yojimbo. Den er mere gladhjertet end sin seriøse forgænger, og byder også på god action og fint skuespil, igen af Mifune. Soundtracket er ikke ligeså mindeværdigt her, og der er et par karakterer som virker for overflødige og flade. Slutningen er til gengæld helt fabelagtig.(Du vil vide hvorfor når du ser den).
Hidden Fortress Der er mange der mener, at uden ”Hidden Fortress” ville Star Wars aldrig være blevet til noget. Det er nok rigtigt, men den sagde mig sgu ikke det store. Humoren var slet ikke mig, og jeg fandt de to hovedroller sindssygt irriterende i længden. Mifune er igen filmens store force, og filmens bedste scene er netop den lange kampscene.
Throne of Blood Den mest krævende af instruktørens film jeg har set. Filmen er baseret på Shakespeares berømte tragedie ”Macbeth”, og anses af mange kritikere som den bedste Shakespeare filmatisering overhovedet. Jeg fandt den faktisk ret stemningsfuld, hypnotiserende og uhyggelig. Men den var også ret tung(især 2. akt), men slutningen er (igen) virkelig formidabel.
Jeg har også set Ran og Rashomon, men husker dem ikke detaljeret nok. Det eneste jeg husker fra Ran er den billedside, som er ren poesi. :-)
#7884 Det er faktisk ganske interessant at se Metacritic. Der er en ret klar overvægt af det jeg vil tillade mig at kalde de "tungeste" kritikere, som besætter de bedste udtalelser.
Jeg er som nævnt noget mere begejsret for "Hidden Fortress" og en anelse mindre af Yojimbo end dig. Og så havde jeg nærmest helt glemt at jeg også har set "Ran" som jeg synes er en fremragende film :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
#7881 Wangsgaard 15 år siden
Jeg er ikke helt så positiv og giver den kun 6/10. Synes at filmen prøver at være for mange ting på en gang, og jeg har svært ved at se hvad Clint vil fortælle med filmen.
Undskyld det er kort svar, men er lidt træt og vil smutte i seng :)
#7882 Bruce 15 år siden
Jeg tror ikke Clintens mission har været at inducere en fællesforståelse. Publikum vil få meget forskelligt ud af Hereafter, afhængig af, hvad man bringer med sig ind. Indtil videre den film, som i år (må vel høre til 2010), har givet mig mest udbytte på et "menneskeligt" plan. Sidste år var det Summer Hours.
#7883 IK 15 år siden
Yojimbo og Sanjuro
Yojimbo er efter min mening den anden bedste Kurosawa film. Jeg er så forbandet glad for dens stemning, kulsorte humor og fantastiske soundtrack. Mifune er igen veloplagt, og udstråler så meget coolness og overlegenhed med det rette kølige look. Det er tydeligt at se hvor meget Clint Eastwood er inspireret af ham, og den er faktisk også en af Clintens favoritfilm. ;-)
Sanjuro er også rigtig god, men slet ikke så uforglemmelig som Yojimbo. Den er mere gladhjertet end sin seriøse forgænger, og byder også på god action og fint skuespil, igen af Mifune. Soundtracket er ikke ligeså mindeværdigt her, og der er et par karakterer som virker for overflødige og flade. Slutningen er til gengæld helt fabelagtig.(Du vil vide hvorfor når du ser den).
Hidden Fortress
Der er mange der mener, at uden ”Hidden Fortress” ville Star Wars aldrig være blevet til noget. Det er nok rigtigt, men den sagde mig sgu ikke det store. Humoren var slet ikke mig, og jeg fandt de to hovedroller sindssygt irriterende i længden. Mifune er igen filmens store force, og filmens bedste scene er netop den lange kampscene.
Throne of Blood
Den mest krævende af instruktørens film jeg har set. Filmen er baseret på Shakespeares berømte tragedie ”Macbeth”, og anses af mange kritikere som den bedste Shakespeare filmatisering overhovedet. Jeg fandt den faktisk ret stemningsfuld, hypnotiserende og uhyggelig. Men den var også ret tung(især 2. akt), men slutningen er (igen) virkelig formidabel.
Jeg har også set Ran og Rashomon, men husker dem ikke detaljeret nok. Det eneste jeg husker fra Ran er den billedside, som er ren poesi. :-)
#7884 Collateral 15 år siden
#7885 Bruce 15 år siden
http://www.metacritic.com/movie/hereafter/critic-r...
#7886 Collateral 15 år siden
#7887 Kruse 15 år siden
Jeg er som nævnt noget mere begejsret for "Hidden Fortress" og en anelse mindre af Yojimbo end dig. Og så havde jeg nærmest helt glemt at jeg også har set "Ran" som jeg synes er en fremragende film :)
#7888 Bruce 15 år siden
#7889 IK 15 år siden
Jeg husker Ran som mere tragedie-agtig end action-præget. Har jeg ret?
#7890 Collateral 15 år siden