Eftersom jeg kun har set den en enkelt gang, er jeg ikke helt afklaret omkring den - det er jeg sjældent efter kun ét gennemsyn. (For eksempel er alle film på min Top 200 nogle jeg har set mindst 2-3 gange.) Men i min hukommelse ligger den ihvertfald på 7/10, d.v.s. jeg synes, det er en ret god film. ... Men den skal stå sin endelige prøve, når jeg (forhåbentlig inden længe) skal gense den. Og så vil det vise sig, om karakteren skal være højere. Lavere skal den ihvertfald ikke være.
Om jeg forstår den voldsomme kritik, filmen har fået! Mange kalder den langsom, jeg vil kalde en dragende, betagende og hypnotisk. I en tråd herinde skrev jeg, at den lød lidt a la The Proposition: lange, æstetiske klip krydret med pludselige voldsomme scener. Det passer meget godt - og det virker. Ligesom man bliver fuldstændig opslugt af billedsiden bliver man revet ud igen.
Den kræver, at man selv tænker en mening ind i filmen, og det er mere stil over substans - eller rettere: atmosfære over handling. Valhalla Rising er en af de film, hvor det virker.
Er der noget at forstå? Måske, måske ikke, men siden hvornår er det blevet et krav for en film? Handlingen er ret simpel, dialogen er sparsom, og man er overladt til sig selv meget af tiden. Men det sætter også tankerne igen.
En utrolig god filmoplevelse og især fedt at se sådan noget fra dansk side!
Let Me In - Jeg ville egentlig have startet ud med at beskrive filmen som en remake, men filmen fortjener bedre end at få sat sådan en "nedsættende" og potentiel skadende etikette på.
Instruktøren Matt Reeves (Cloverfield) har ikke taget den lade udvej og blot kopieret den originale film, men har selv taget udgangspunkt i bogen og gudskelov for det, for dette gør han ganske fornuftigt. Bevares, han har lagt til og fra, men det sammen gjorde Tomas Alfredson, spørgsmålet er så bare hvis vision man hælder mest til. Matt Reeves har valgt at fokusere lidt mere på forholdet mellem den mystiske pige og sin ældre beskytter...præcis som i bogen som jeg vægter højt, rent visuelt hælder jeg dog mest til Thomas Alfredsons brug af den mørke og kolde farvepalet.
Skuespillet er eminent og tilbagelænet på den fede måde og især dejligt var det at se Elias Koteas igen som altid er værd at bruge tid på. Den unge dreng Kodi Smit-Mcphee (The Road) fortjener dog en ekstra stjerne i karakterbogen, det er helt fantastisk hvad han får igennem skærmen i sin underspillet stil.
En af de få vampyrfilm som ramte en nerve i mig som stadig ikke har sat sig på plads.
#8074 Shit, hvis den nye film har taget udgangspunkt i bogen, er der satme nogle modbydelige ting med denne gang. Havde egentlig regnet med at den var copy/paste af den anden filmatisering, da mange anmeldelser har kaldt den dette, men den vil jeg da se frem til så.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Fantastisk film. Skal lige finde tiden til at skrive et par ord om den, men dommen er:
9/10
Hell to the yeah. Uden tvivl en af 00'erne bedste film efter min mening (og bestemt Spike Lee's bedste). Ed Norton, Philip-Seymor Hoffman, Barry Pepper, Brian Cox og Rosario Dawson leverer nogle helt fantastiske præstationer.
I don't love you, but you are the only women for whom I have no contempt.
Lord Beef - Jeg må tilstå, at jeg faktisk ikke helt er færdig med bogen endnu, men kan dog sige at visse ting ikke er med i Let Me In...præcis som i den første filmatisering.
Ponyo på klippen ved havet Coveret, bagsiden siger ikke særlig meget om hvilken storslået film dette er, heller ikke forsiden, med mindre men kigger helt tæt på få at se alle de stjerner filmen har fået. Hayao Miyazaki har lavet den ene store succes efter den anden, og det er ingen undtagelse med Ponyo på klippen ved havet. Der er lavet så mange flotte scener med havet, især på et tidspunkt i filmen hvor byen er oversvømmet og man står nede på vejen imens fisk og andre havdyr svømmer over vejene og bådene sejler over dem. Historien er interessant at følge, og forglem ej den unikke måde de har lavet karakteren Ponyo på, som et lille nysgerrig barn der vil ud og prøve alting. Det eneste kritik der er at sige at filmen er for kort, og der var en mindre scene jeg ikke brød mig om, hvor drengen giver honør til anden mand, hvorefter at manden giver honør igen og tar hatten af for ham. Hvis man er har set andre af Hayao Miyazaki film, og ikke set denne, så skal man med det samme, løbe ud af fordøren og springe på sin cykel og så finde den nærmeste forretning hvor filmen kan skaffes, for det er en man bare må eje, ligesom hans andre film. 5/6 (tæt på 6/6)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Jeg har set den engang før for mange år siden, tror det var i skolen, og den gjorde ikke et særlig godt indtryk dengang ... men nu har jeg lige genset den og må indrømme, at den er intet mindre end fantastisk. Det halve er historien, som er usædvanlig god, fokuseret, men alligevel godt krydret med små sideløbende historier og oftest sjove elementer. Den anden halvdel er selvfølgelig måden, det hele bliver fortalt på, både med vinklerne, klipningen, fortællerstemmen. Filmen fungerer bare fremragende. Og Audrey Tautou er blændende.
5/6
The only way to beat a troll is to not play their game.
#8071 Babo Rises 14 år siden
Det er vist anden gang. Hvad synes du om den?
#8072 BN 14 år siden
Eftersom jeg kun har set den en enkelt gang, er jeg ikke helt afklaret omkring den - det er jeg sjældent efter kun ét gennemsyn. (For eksempel er alle film på min Top 200 nogle jeg har set mindst 2-3 gange.) Men i min hukommelse ligger den ihvertfald på 7/10, d.v.s. jeg synes, det er en ret god film. ... Men den skal stå sin endelige prøve, når jeg (forhåbentlig inden længe) skal gense den. Og så vil det vise sig, om karakteren skal være højere. Lavere skal den ihvertfald ikke være.
#8073 Skeloboy 14 år siden
Om jeg forstår den voldsomme kritik, filmen har fået! Mange kalder den langsom, jeg vil kalde en dragende, betagende og hypnotisk. I en tråd herinde skrev jeg, at den lød lidt a la The Proposition: lange, æstetiske klip krydret med pludselige voldsomme scener. Det passer meget godt - og det virker. Ligesom man bliver fuldstændig opslugt af billedsiden bliver man revet ud igen.
Den kræver, at man selv tænker en mening ind i filmen, og det er mere stil over substans - eller rettere: atmosfære over handling. Valhalla Rising er en af de film, hvor det virker.
Er der noget at forstå? Måske, måske ikke, men siden hvornår er det blevet et krav for en film? Handlingen er ret simpel, dialogen er sparsom, og man er overladt til sig selv meget af tiden. Men det sætter også tankerne igen.
En utrolig god filmoplevelse og især fedt at se sådan noget fra dansk side!
9/10
#8074 misuma 14 år siden
Instruktøren Matt Reeves (Cloverfield) har ikke taget den lade udvej og blot kopieret den originale film, men har selv taget udgangspunkt i bogen og gudskelov for det, for dette gør han ganske fornuftigt. Bevares, han har lagt til og fra, men det sammen gjorde Tomas Alfredson, spørgsmålet er så bare hvis vision man hælder mest til. Matt Reeves har valgt at fokusere lidt mere på forholdet mellem den mystiske pige og sin ældre beskytter...præcis som i bogen som jeg vægter højt, rent visuelt hælder jeg dog mest til Thomas Alfredsons brug af den mørke og kolde farvepalet.
Skuespillet er eminent og tilbagelænet på den fede måde og især dejligt var det at se Elias Koteas igen som altid er værd at bruge tid på. Den unge dreng Kodi Smit-Mcphee (The Road) fortjener dog en ekstra stjerne i karakterbogen, det er helt fantastisk hvad han får igennem skærmen i sin underspillet stil.
En af de få vampyrfilm som ramte en nerve i mig som stadig ikke har sat sig på plads.
9/10
#8075 Lord Beef Jerky 14 år siden
#8076 sluppermand 14 år siden
Hell to the yeah. Uden tvivl en af 00'erne bedste film efter min mening (og bestemt Spike Lee's bedste). Ed Norton, Philip-Seymor Hoffman, Barry Pepper, Brian Cox og Rosario Dawson leverer nogle helt fantastiske præstationer.
#8077 misuma 14 år siden
#8078 MOVIE1000 14 år siden
Coveret, bagsiden siger ikke særlig meget om hvilken storslået film dette er, heller ikke forsiden, med mindre men kigger helt tæt på få at se alle de stjerner filmen har fået.
Hayao Miyazaki har lavet den ene store succes efter den anden, og det er ingen undtagelse med Ponyo på klippen ved havet.
Der er lavet så mange flotte scener med havet, især på et tidspunkt i filmen hvor byen er oversvømmet og man står nede på vejen imens fisk og andre havdyr svømmer over vejene og bådene sejler over dem. Historien er interessant at følge, og forglem ej den unikke måde de har lavet karakteren Ponyo på, som et lille nysgerrig barn der vil ud og prøve alting.
Det eneste kritik der er at sige at filmen er for kort, og der var en mindre scene jeg ikke brød mig om, hvor drengen giver honør til anden mand, hvorefter at manden giver honør igen og tar hatten af for ham.
Hvis man er har set andre af Hayao Miyazaki film, og ikke set denne, så skal man med det samme, løbe ud af fordøren og springe på sin cykel og så finde den nærmeste forretning hvor filmen kan skaffes, for det er en man bare må eje, ligesom hans andre film.
5/6 (tæt på 6/6)
#8079 Babo Rises 14 år siden
Det er toppræstationer, ja. Hoffman er efter min mening en af nutidens mest alsidige skuespillere.
#8080 Riqon 14 år siden
Jeg har set den engang før for mange år siden, tror det var i skolen, og den gjorde ikke et særlig godt indtryk dengang ... men nu har jeg lige genset den og må indrømme, at den er intet mindre end fantastisk. Det halve er historien, som er usædvanlig god, fokuseret, men alligevel godt krydret med små sideløbende historier og oftest sjove elementer. Den anden halvdel er selvfølgelig måden, det hele bliver fortalt på, både med vinklerne, klipningen, fortællerstemmen. Filmen fungerer bare fremragende. Og Audrey Tautou er blændende.
5/6