Der er et eller andet enten storslået eller nedslående ved at se et par film for første gang 55-60 år efter de blev udgivet og dernæst erkende, at det er større filmkunst end hele det nominerede Oscar filmfelt for 2010.
Farver, bredformat, surround, CGI, 3D ... ja forbedringerne (eller tilsatte vederstyggeligheder, afhængig af holdning) af den levende film, har der været nok af, men hvad det talte ord angår, føler jeg mig godt nok hensat til en tid, hvor man enten ikke anerkender nytteværdien af god dialog, eller også er den viden om det talte ord, blot ved at gå tabt og indretter sig efter en anden og i mine øjne desværre standardiseret kedelig måde at formulere sig på.
Jo, gu' er der da intelligente scripts med god dialog, jeg skal blot sige Deadwood og trussen bliver våd, men biograffilm, som involverer to timers intelligent hjernegymnastik, ikke mht. plot, eller twists, blot ord ... det er desværre ved at være en glemt kunst.
Mankiewicz "All About Eve" fra 1950, fik 14 Oscar nomineringer og vandt 6. I de fleste år ville jeg have sagt "velfortjent", men lige netop i dette år fik en anden film 11 nomineringer, med et script som nærmest er helt udenfor kategori, også hvad "All About Eve" angår. Sunset Boulevard.
Hvor Sunset Boulevard bidende satirisk går i flæsket på Hollywood, gør All About Eve nærmest det samme med teater verdenen og begge har to leading old ladies i deres respektive hovedroller, Gloria Swanson og Bette Davis, som begge stjæler billedet med deres respektive ego'er. Man siger "bid ikke den hånd, som brødføder dig" og alligevel har man, nærmest vanvittigt, to så kontroversielle film på programmet i samme filmår og som endog endte op med så megen hæder og stadig, den dag i dag, er uomtvistelige mesterværker.
Selvom Eve i titlen ikke refererer til Bette Davis' person, glimrer hun med så stor en stjerne, at hun har fortjent omslaget på blu-ray skiven. Men der skal et velspillende ensemble, til at drive filmen helt i mål og George Sanders, Gerry Merrill og Hugh Marlove leverer varen. Sanders' formidable artikulering giver i sig selv gåsehud og Gerry Merrill har en af de bedste one-liners i historien, som brutalt river gulvtæppet væk under et stk. kvindfolk
Bill Sampson: Don't cry. Just score it as an incomplete forward pass.
I situationen afleveret med så fantastisk en attitude, så fuldkommen anti Hollywood, at kæben går af led.
Når memorable quotes hos IMDB for en film, nærmest er lig hele dialogen for en film, så er der noget godt i gærde for selv at finde ud af "what the fuzz is all about". Se den selv!
Film: 9/10 (et 10 tal indenfor rækkevidde af næste syn) Video: 8/10 (flot restaureret, impeccable) Audio: 6/10 (flot DTS HD MA 5.1 spor, surrounds kun brugt til score)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Jeg var på biblioteket i weekenden, hvor jeg har lånt en håndfuld Bergman-film plus lidt Trier, en Dreyer og en Besson. Nu fik jeg set den første.
Smultronstället/Ved Vejs Ende/Wild Strawberries (5/6) - en film der er meget tæt på topkarakter, som igennem simplicitet rørende beskriver mange af livets nuancer. På sin vis en road movie om en gammel mand, der konfronteres med sin egen ungdom igennem nye og gamle begivenheder, og på den måde begynder at lære sit eget væsen at kende. Hvis resten af Bergmans film er på dette niveau, så skal jeg sgu have fat i dem alle!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Bergman, Dreyer og Besson er en mærkelig blanding, ja. :)
Hvilke film af Dreyer kan man i øvrigt låne på biblioteket, udover diverse DFI titler? Jeg krydser fingre for, at du ikke har lånt den danske lorteudgivelse af "Vampyr".
#8263 Som sagt er den også meget tæt på en topkarakter, og ved gensyn kan det jo være, at den netop ender med det... lige nu er det et stort 5-tal... hvilket vil sige en 9/10'er.
#8264 Jeg fandt hans Jeanne D'arc film... aner ikke hvilke andre der er, da jeg ikke gik igennem computeren, men bare bladrede mig frem til nogle film. Jeg ved godt, at Besson udskiller sig lidt her, men jeg har aldrig set Subway, så den snuppede jeg lige med.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Oswald State Penitentiary eller senere kendt som Oswald State Correctional Facility eller bare Oz, ja kært barn har mange navne som man siger, er fængslet hvor denne ganske fremragende fængselsserie udspiller sig. Her er alle grupper af det moderne samfund repræsenteret og det er rent guf for seriens bagmænd da det skaber nogle spændende karakterer og konflikter i mellem disse.
Det vrimler ikke ligefrem med sympatiske personer, men til gengæld er de alle interessante, og typer som man ellers ville holde sig langt væk fra bliver her til ægte levende personer, som man nyder at følge gennem deres op og nedture, som oftest er ret slemme.
Når nu hver sæson kun er på 8 afsnit, på nær fjerde sæson som er på 14, er kvaliteten for det meste ganske høj og Tom Fontana formår for det meste at få det bedste ud af hvert afsnits tema.
Et af seriens største kendetegn er nok fortælleren Augustus Hill, der præsenter hvert afsnit og reflekterer over begivenhederne, og selvom det sikkert kunne irritere et par stykker, finder jeg det ganske spændende.
Serien er dog desværre ikke perfekt, særligt første og sjette sæson falder lidt igennem sammenlignet med resten af serien, som er god, intelligent underholdning som kun HBO kan gøre det, når de er bedst.
Gør dig selv en tjeneste, og aflevér "Jeanne d'Arc" tilbage. Det er en elendig udgivelse med forkortet spilletid. Desuden vil det være synd at gå glip af Richard Einhorns glimrende soundtrack, når det er første gang, du ser den.
#8264, 8265 - Man kan også finde BFI-titlerne den vej (i hvert fald gennem bibliotek.dk), men ja, gå udenom de danske Vampyr + Jeanne d'Arc-udgivelser.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
#8261 Bruce 14 år siden
Der er et eller andet enten storslået eller nedslående ved at se et par film for første gang 55-60 år efter de blev udgivet og dernæst erkende, at det er større filmkunst end hele det nominerede Oscar filmfelt for 2010.
Farver, bredformat, surround, CGI, 3D ... ja forbedringerne (eller tilsatte vederstyggeligheder, afhængig af holdning) af den levende film, har der været nok af, men hvad det talte ord angår, føler jeg mig godt nok hensat til en tid, hvor man enten ikke anerkender nytteværdien af god dialog, eller også er den viden om det talte ord, blot ved at gå tabt og indretter sig efter en anden og i mine øjne desværre standardiseret kedelig måde at formulere sig på.
Jo, gu' er der da intelligente scripts med god dialog, jeg skal blot sige Deadwood og trussen bliver våd, men biograffilm, som involverer to timers intelligent hjernegymnastik, ikke mht. plot, eller twists, blot ord ... det er desværre ved at være en glemt kunst.
Mankiewicz "All About Eve" fra 1950, fik 14 Oscar nomineringer og vandt 6. I de fleste år ville jeg have sagt "velfortjent", men lige netop i dette år fik en anden film 11 nomineringer, med et script som nærmest er helt udenfor kategori, også hvad "All About Eve" angår. Sunset Boulevard.
Hvor Sunset Boulevard bidende satirisk går i flæsket på Hollywood, gør All About Eve nærmest det samme med teater verdenen og begge har to leading old ladies i deres respektive hovedroller, Gloria Swanson og Bette Davis, som begge stjæler billedet med deres respektive ego'er. Man siger "bid ikke den hånd, som brødføder dig" og alligevel har man, nærmest vanvittigt, to så kontroversielle film på programmet i samme filmår og som endog endte op med så megen hæder og stadig, den dag i dag, er uomtvistelige mesterværker.
Selvom Eve i titlen ikke refererer til Bette Davis' person, glimrer hun med så stor en stjerne, at hun har fortjent omslaget på blu-ray skiven. Men der skal et velspillende ensemble, til at drive filmen helt i mål og George Sanders, Gerry Merrill og Hugh Marlove leverer varen. Sanders' formidable artikulering giver i sig selv gåsehud og Gerry Merrill har en af de bedste one-liners i historien, som brutalt river gulvtæppet væk under et stk. kvindfolk
Bill Sampson: Don't cry. Just score it as an incomplete forward pass.
I situationen afleveret med så fantastisk en attitude, så fuldkommen anti Hollywood, at kæben går af led.
Når memorable quotes hos IMDB for en film, nærmest er lig hele dialogen for en film, så er der noget godt i gærde for selv at finde ud af "what the fuzz is all about". Se den selv!
Film: 9/10 (et 10 tal indenfor rækkevidde af næste syn)
Video: 8/10 (flot restaureret, impeccable)
Audio: 6/10 (flot DTS HD MA 5.1 spor, surrounds kun brugt til score)
#8262 Lord Beef Jerky 14 år siden
Smultronstället/Ved Vejs Ende/Wild Strawberries (5/6) - en film der er meget tæt på topkarakter, som igennem simplicitet rørende beskriver mange af livets nuancer. På sin vis en road movie om en gammel mand, der konfronteres med sin egen ungdom igennem nye og gamle begivenheder, og på den måde begynder at lære sit eget væsen at kende. Hvis resten af Bergmans film er på dette niveau, så skal jeg sgu have fat i dem alle!
#8263 rockysds 14 år siden
#8264 Antlion 14 år siden
Hvilke film af Dreyer kan man i øvrigt låne på biblioteket, udover diverse DFI titler? Jeg krydser fingre for, at du ikke har lånt den danske lorteudgivelse af "Vampyr".
#8265 Lord Beef Jerky 14 år siden
#8264 Jeg fandt hans Jeanne D'arc film... aner ikke hvilke andre der er, da jeg ikke gik igennem computeren, men bare bladrede mig frem til nogle film. Jeg ved godt, at Besson udskiller sig lidt her, men jeg har aldrig set Subway, så den snuppede jeg lige med.
#8266 Bobby Singer 14 år siden
Oswald State Penitentiary eller senere kendt som Oswald State Correctional Facility eller bare Oz, ja kært barn har mange navne som man siger, er fængslet hvor denne ganske fremragende fængselsserie udspiller sig. Her er alle grupper af det moderne samfund repræsenteret og det er rent guf for seriens bagmænd da det skaber nogle spændende karakterer og konflikter i mellem disse.
Det vrimler ikke ligefrem med sympatiske personer, men til gengæld er de alle interessante, og typer som man ellers ville holde sig langt væk fra bliver her til ægte levende personer, som man nyder at følge gennem deres op og nedture, som oftest er ret slemme.
Når nu hver sæson kun er på 8 afsnit, på nær fjerde sæson som er på 14, er kvaliteten for det meste ganske høj og Tom Fontana formår for det meste at få det bedste ud af hvert afsnits tema.
Et af seriens største kendetegn er nok fortælleren Augustus Hill, der præsenter hvert afsnit og reflekterer over begivenhederne, og selvom det sikkert kunne irritere et par stykker, finder jeg det ganske spændende.
Serien er dog desværre ikke perfekt, særligt første og sjette sæson falder lidt igennem sammenlignet med resten af serien, som er god, intelligent underholdning som kun HBO kan gøre det, når de er bedst.
5/6 (men tæt på 6)
Eller
9/10
#8267 Antlion 14 år siden
Gør dig selv en tjeneste, og aflevér "Jeanne d'Arc" tilbage. Det er en elendig udgivelse med forkortet spilletid. Desuden vil det være synd at gå glip af Richard Einhorns glimrende soundtrack, når det er første gang, du ser den.
#8268 Lord Beef Jerky 14 år siden
#8269 rockysds 14 år siden
#8270 Antlion 14 år siden
Den koster ganske vist 150 kroner (selvom den er fra 1999), men det er en af de absolut vigtigste udgivelser fra Criterions katalog.
Tro mig, lad vær' med at se den danske udgivelse!