Har lige set Funny Games fra '97 og fandt den fremragende. Jeg huskede der var lavet en hollywoodsk genindspilning af filmen, hvorfor jeg så traileren for denne. Jeg blev overrasket over at se Haneke selv havde instrueret den amerikanske udgave, når nu originalen er så fin. Derfor spørger jeg de af jer som har set dem begge: Er der nogen nævneværdig forskel i filmene? Og kender nogen mon årsagen til Hanekes behov(/eftergiven?) for at genindspille sin film?
Altså det er en komplet genindspilning klip-for-klip, blot med andre skuespillere. Den eneste årsag som Haneke har givet for at lave genindspilningen er at han ønskede at nå ud til et større publikum og det er trods alt lidt nemmere når der bliver talt amerikansk og der bliver brugt kendte skuespillere.
I øvrigt så var Naomi Watts begejstret for originalen og var særlig begejstret for at få den i distribution.
Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet fra denne film. Jeg har haft den stående på hylden MEGET længe, men havde hørt rygter om en snørklet, og en smule rodet affære. Disse rygter blev så eftertrykkeligt gjort til skamme da jeg så endelig tog mig sammen i dag. Bruce Willis leverer en af sine mest anderledes og muligvis allerbedste præstationer i denne film. Igennem ham formår filmen flere gange at vende vrangen ud på sig selv, og gøre seeren i tvivl om hvad der er virkelighed og hvad der ikke er det. Udfaldet af tvivls sagen er også ganske anderledes end noget jeg husker at have set tidligere. Faktisk er filmen generelt meget original. Skønt den ikke ligefrem er visuelt overvældende, er der mange spændende ideer, og billedsiden formår at fortælle det den skal. Det i sandhed originale kan dog bedre eksemplificeres i soundtracket. Aldrig før har jeg været så overrasket over et soundtrack. Det bærende instrument er en harmonika, og jeg mindes mere om solbestrålede Frankrig, end om en mørk fremtidsvision. Blandingen af genre er ligeledes interessant. Her er både drama, sci-fi og thriller elementer, alle dog udført på en anderledes facon. Eksempelvis er Gilliams fremtidsvision ikke blot mørk, men også komisk på en sort måde. Filmens mørke humor er generelt forfriskende, og medvirker til at fortælle hvad der er en tragisk historie. Jeg ved godt det hele blev en tand rodet nu, men jeg håber at ovenstående giver et indtryk af min glæde ved filmen. Jeg fandt at filmen var både modig og virkelig godt fortalt (langt fra forvirrende.)
Jeg tror 6/6 er passende.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#8643 Tak for anmeldelsen, som jeg er ganske enig i, synes heller ikke filmen er spor rodet.
Efter at have set filmen flere gange, bilder jeg mig ind at have lagt mærke til cirklens vægtige betydning i filmen, som afbildende både øjet og den cirkel som plottet udgør, som med abeuret altså bliver en slags afsindig tid. Det er sådan en ond selvironi, som ikke vil tage sin sindsyge alvorligt, men hævder at være klartseende overfor tidens og det deri konstruerede samfunds absurditet i det at negligere den afmagt som menneskesindet dybest set er i overfor naturen.
Jeg er ligeledes ganske begejstret for hvor skævt filmen i begyndelsen er optaget, hvorimod den senere bliver mere lige, altsom skæbnen accepteres af Cole.
Nåja, og så er jeg helt fortabt i musikken. Jeg er generelt meget til harmonika-musik, i alle dens instrumentale afskygninger.
#8645: Efter et enkelt gennemsyn kan jeg naturligvis ikke gå så grundigt i dybden med den som du her gør (rent analytisk altså), men det du skriver giver mening, særligt i forhold til den "onde selvironi". Så jeg siger også tak.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#8641 Muldgraver 14 år siden
#8642 Slettet Bruger [4112912599] 14 år siden
I øvrigt så var Naomi Watts begejstret for originalen og var særlig begejstret for at få den i distribution.
#8643 Collateral 14 år siden
Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet fra denne film. Jeg har haft den stående på hylden MEGET længe, men havde hørt rygter om en snørklet, og en smule rodet affære. Disse rygter blev så eftertrykkeligt gjort til skamme da jeg så endelig tog mig sammen i dag. Bruce Willis leverer en af sine mest anderledes og muligvis allerbedste præstationer i denne film. Igennem ham formår filmen flere gange at vende vrangen ud på sig selv, og gøre seeren i tvivl om hvad der er virkelighed og hvad der ikke er det. Udfaldet af tvivls sagen er også ganske anderledes end noget jeg husker at have set tidligere. Faktisk er filmen generelt meget original. Skønt den ikke ligefrem er visuelt overvældende, er der mange spændende ideer, og billedsiden formår at fortælle det den skal. Det i sandhed originale kan dog bedre eksemplificeres i soundtracket. Aldrig før har jeg været så overrasket over et soundtrack. Det bærende instrument er en harmonika, og jeg mindes mere om solbestrålede Frankrig, end om en mørk fremtidsvision. Blandingen af genre er ligeledes interessant. Her er både drama, sci-fi og thriller elementer, alle dog udført på en anderledes facon. Eksempelvis er Gilliams fremtidsvision ikke blot mørk, men også komisk på en sort måde. Filmens mørke humor er generelt forfriskende, og medvirker til at fortælle hvad der er en tragisk historie. Jeg ved godt det hele blev en tand rodet nu, men jeg håber at ovenstående giver et indtryk af min glæde ved filmen. Jeg fandt at filmen var både modig og virkelig godt fortalt (langt fra forvirrende.)
Jeg tror 6/6 er passende.
#8644 Muldgraver 14 år siden
Tak for info :) Ser ud til jeg godt kan springe 07'eren over så.
#8645 Muldgraver 14 år siden
Tak for anmeldelsen, som jeg er ganske enig i, synes heller ikke filmen er spor rodet.
Efter at have set filmen flere gange, bilder jeg mig ind at have lagt mærke til cirklens vægtige betydning i filmen, som afbildende både øjet og den cirkel som plottet udgør, som med abeuret altså bliver en slags afsindig tid. Det er sådan en ond selvironi, som ikke vil tage sin sindsyge alvorligt, men hævder at være klartseende overfor tidens og det deri konstruerede samfunds absurditet i det at negligere den afmagt som menneskesindet dybest set er i overfor naturen.
Jeg er ligeledes ganske begejstret for hvor skævt filmen i begyndelsen er optaget, hvorimod den senere bliver mere lige, altsom skæbnen accepteres af Cole.
Nåja, og så er jeg helt fortabt i musikken. Jeg er generelt meget til harmonika-musik, i alle dens instrumentale afskygninger.
#8646 Collateral 14 år siden
#8647 Muldgraver 14 år siden
:)
#8648 Riqon 14 år siden
#8649 misuma 14 år siden
#8650 Kruse 14 år siden
Du mangler dog lige at nævne, som Riqon er inde på, Brad Pitt som er fantastisk i filmen.