Gravatar

#8671 wimmie 14 år siden

#8670

Enig!
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#8672 MMB 14 år siden

#8670

Fantastisk anmeldelse, og din gennemgang af filmens tekniske aspekter er mildest talt imponerende. Selvom jeg personligt aldrig har været en teknisk freak, når det kommer til film (hvilket nok skyldes, at jeg ikke har udstyret til det), så er din dedikation til netop dette aspekt noget, man godt kan se op til. Når det så er sagt, så glæder jeg mig da alligevel til at få filmen på Blu-ray og se, om den virkelig ser så godt ud, som alle siger (det tvivler jeg dog ikke på).
Jeg kan forstå, at dit gensyn har været et meget positivt et af slagsen, så for nysgerrighedens skyld kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad du syntes om filmen før dette gensyn, og hvordan den rangerer i forhold til Raging Bull, der, så vidt jeg husker, var din yndlings Scorsese film før? Jeg er dog ret enig med din anmeldelse (af selve filmen), hvis vi altså ser bort fra dine kommentarer om Scorsese i dag. :)



Gravatar

#8673 Bruce 14 år siden

#8672 Ja, lad os se bort fra sidstnævnte et øjeblik :) Og tak for dine bemærkninger, som jeg er rigtig glad for.

Jeg havde Taxi Driver liggende et sted gemt mellem "fortrængning" og "glemsel". Jeg havde absolut hele filmen og historien i mit baghoved, men siden sidste syn var der gået så lang tid, at jeg reelt kun havde det historiemæssige at hænge en karakter op på. Jeg kan ikke huske at have set den på DVD, så formentlig så jeg den engang i Dagmar Teateret, men billed- og lydmæssigt havde den altså ikke gjort det store indtryk og derfor var den reelt en Scorsese film "uden for bedømmelse".

Dette gensyn vender helt op og ned på den sag. Historien er som den er, men effekten af den er mangedoblet, fordi jeg nu oplever billed- og lydsiden, som en langt mere integreret del af helheden. Storslået filmoplevelse, af den slags som kan tælles på en hånd om året. Mine forventninger til den kommende Barry Lyndon er nærmest utopiske, men Taxi Driver har vist vejen for, at det kan lade sig gøre.

Jeg vurderer uden tvivl Taxi Driver som min top Scorsese film nu, men jeg er blevet rigtig interesseret i at se Mean Streets og gense Raging Bull snarest muligt :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#8674 Slettet Bruger [4112912599] 14 år siden

#8668

Bryder illusionen var nok også et lige hårdt nok udtryk fra min side. Egentlig passer din egen beskrivelse meget godt på min. Den føles lidt for pæn og steril.


#8664 & 8670

Interessante anmeldelser. Det er også et stykke tid siden jeg har set Taxi Driver eller i det hele taget Scorseses ældre film. Perioden 1973-1990 var fremragende. Jeg glæder mig til at høre om Mean Streets. Selv om det er et stykke tid siden jeg har set den, så er indtrykkene fra dengang jeg så den at den er oppe at blande sig med Scorseses bedste film.
Wisdom's a gift, but you'd trade it for youth.
Gravatar

#8675 Bruce 14 år siden

Of Gods and Men - BD

Det popper lystigt frem med vidunderlige film fra 2010 og den franske Des Hommes et des Dieux, kan tilføjes den evigt voksende liste af groft oversete Oscar kandidater. Med 6 franske Cesar statuetter i tasken, var det lige til højrebenet selv at få syn for sagen.

Algeriet var præget af ekstremt hårde kampe, efter militæret overtog magten, da landets største islamiske parti vandt det demokratisk afholdte valg i 1991. En civil borgerkrig begyndte og i løbet af de næste 10 år måtte 160.000 lade livet i en uhørt hårdhændet kamp mellem islamistiske fanatikere og militæret. Hele landsbyer måtte ofte lade livet i raids, med hundreder af halshuggede og halsoverskårne ofre og midt i denne konflikt, var det ikke sundt at være af udenlandsk afstamning og da slet ikke fransk, med rødder tilbage til kolonitiden.

Men virkeligheden afhænger af optik og de 9 franske kristne munke i Atlas klosteret i en lille Algerisk landsby har i 1996 ikke lige sådan i sinde at opgive deres kristne hverv, uagtet at døden måtte banke lystigt på deres dør.

Bag klosterets mure befinder der sig et kollektiv af 9 troende, tvivlende, ældre og gamle mænd, dedikerede kristne, hvis hverv ene og alene går ud på at kunne hjælpe til i landsbyen og tjene gud. Der er ingen konflikter med det islamiske lokalsamfund, men tværtimod en respektfuld forståelse og tolerance, ikke mindst opnået via munkenes hjælp med alt fra lægegerning til medicinering og fornødenheder.

Et af filmens mange dybt rørende øjeblikke, er en lille konversation mellem munken Luc (spillet af Michael Lonsdale fra Sjakalen 1973) og en ung pige som søger en forklaring på kærlighedens mysterium. At det er en gudsfrygtig munk, som skal prøve og give en forklaring herpå, er på sin vis en joke, men resultatet er en umådelig smuk og simpel retorisk konversation, som både resulterer i et lille smil, men også en overvejelse af, hvor langt mere "vis" denne forklaring egentlig fremstår, eftersom den ophøjer kærligheden til noget symbolsk smukt, fremfor at ende ud i en simplistisk bi- og blomster forklaring på et i sidste ende kødfuldt ritual.

Der er så meget kød på denne fortælling, ikke mindst via instruktørens evne til at fange det ene dybt rørende moment efter hinanden uden nogen form for melodramatik eller akkompagnerende musik, om det så er munkenes omsorg for hinanden, som ikke kun angår deres fysiske velbefindende, men så sandelig også deres psykiske. Tro og tvivl kan ikke undgå at være en stor del af filmens substans og for munkene er det at tvivle en daglig forekomst, som man ikke fortrænger, men behandler i både enrum, som i plenum.

Filmen gennemsyres af en empati og en medmenneskelighed, som rammer dybt i hjertet, endog mere, i dagen efter filmsynet. Som Per, kan også jeg mærke denne film fortsætter med at vokse på mig og det bliver mere og mere tydeligt, hvor voldsom en indvirken den har på mig og hvorledes billedsekvenser som igår var en del af en film, idag kan give mig en klump i halsen eller en tåre i øjenkrogen, hvis jeg lige tænker nærmere over dem.

Jeg har sjældent set kærlighed, omsorg og fælleskab være blevet skildret så visuelt virkningsfuldt og ligeså asketisk som disse munkes selvudslettende livsførelse. Jeg bliver uden tvivl nødt til at se den igen, for at kunne få den fulde oplevelse, for min oprindelig karakter på 8 er alt for lavt sat og kan sagtens ende på 10.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#8676 MMB 14 år siden

#8673

Med hensyn til Mean Streets er det faktisk ikke så mange måneder siden, jeg så den for første gang. I starten var jeg faktisk ikke alt for imponeret af historien, men længere henne i filmen opdagede jeg, at jeg lige så stille var blevet suget mere og mere ind i filmen, således at jeg til sidst sad helt opslugt af filmens klimaks. Det er dog tydeligt, at filmens budget nærmest ikke har været eksisterende, men på trods af det har Scorsese fået lavet en film med utrolig meget personlighed og et særdeles spændende persongalleri, især De Niros karakter er interessant.
Den havner nok på 8/10 i min bog. :)
Gravatar

#8677 Neranders 14 år siden

#8675

Fantastisk anmeldelse! Og virkelig inspirerende. Nu er filmen allerede på listen over fremtidige filmkøb, men efter at have læst din anmeldelse af den, bliver den absolut prioriteret noget højere. Tak! :)
"My first girlfriend turned into the moon."
"That's rough, buddy."
Gravatar

#8678 Bruce 14 år siden

#8677 Super at høre. Du må endelig komme med dine egne ord, når du får den set. Det er en film, jeg gerne vil høre flere betragtninger om :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#8679 Neranders 14 år siden

#8678

Med glæde. Dog vil jeg anskue der går et par måneder, inden jeg når så vidt. Jeg befinder mig jo trods alt i muslimistand (som min far plejer at udtrykke det) til og med den 28. maj. Og hernede er filmudvalget meget mainstream på den negative måde. Muligvis kan jeg være heldig at falde over den, selvom jeg tvivler. :)
"My first girlfriend turned into the moon."
"That's rough, buddy."
Gravatar

#8680 BN 14 år siden

Collateral (8643) skrev:
Jeg tror 6/6 er passende.


Nothing less will do!
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: