#8859 Nu er det ganske lang tid siden, jeg fik denne set. Men jeg husker stadig, at jeg synes det var en forrygende oplevelse. Det kan absolut have noget med forventninger at gøre. For mig personligt, smeltede det hele sammen i positiver.
Nu er jeg efterhånden så gammel, at jeg har været 2. generation til gyser konventionernes oprindelse. Har siddet på 1. parket da 70'er horror'en var over os og dernæst siddet med på sidelinien til asien bølgen og Hollywoods svælgen i teen-frightfest, hvor sidstnævnte, hurtigere end man kan sige "halvleg", oftest blev hurtigere karikatur over det man mente sig inspireret af, fremfor at kunne tilbyde noget nyt.
Drag Me To Hell, ser jeg som et fuldkommen perfekt eksekveret svar til teen-frightfesten og dens i allerbedste fald forglemmelige indhold. En spartansk eksekveret gyser, indeholdende Raimis sorte humoristiske signatur, som i sin under 90 minutters spilletid ikke kun er legeplads for genrens konventioner og klichéer, men også viser, at disse kan udføres effektivt.
Bundet sammen af et, i ordets bedste betydning, ondskabsfuldt surround soundtrack, som i den grad underbygger horror og humor.
Hvis jeg absolut skal vælge retning mellem Hollywoods sædvanlige teen eksponeringer indenfor horror og så Sam Raimis fortolkning, så må det blive sidstnævnte med et højtrungende ja, som både efterlod mig godt underholdt, grinende som oprigtigt hoppende i stolen.
Og tak for lige at blive påmindet om filmens eksistens :)
5/6
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Det kan absolut have noget med forventninger at gøre
Det er helt sikkert.. Hvis man forventede en plat "komedie"-gyser, tenderende til det spoof-agtige, så virker filmen nok en hel del.. Men igen - der stod ingen steder noget om komedie eller spoof, og derfor min store skuffelse..
Bruce (8861) skrev:
Hvis jeg absolut skal vælge retning mellem Hollywoods sædvanlige teen eksponeringer indenfor horror og så Sam Raimis fortolkning
Problemet er jo bare, at det - i mine øjne - ender med at være to forskellige genrer. Jeg synes intet skræmmende der er i en film som Drag me to Hell. Dertil er der for mange platheder.
Omvendt vil jeg give dig ret i, at teen-"horror"-filmene fra Hollywood ikke indeholder særligt mange positive ting (om nogen), og det er da også film, jeg har valgt fra.
Jeg savner virkelig gyserfilm, der sætter en skræk i livet af en, mens man ser den. Og det formåede Drag me to Hell slet ikke. F.eks. scenen i parkeringskælderen, der stinker langt væk af, at man havde nogle idéer til hvordan man kunne lavet noget sjov kamp mellem en gammel dame og en forvirret ung pige, og derfor tilsidesatte al logik - deraf min sammenligning med spoof-genren.. :)
Som sagt er det et ren og skær spørgsmål om forventning - jeg forventede en gyser, som jeg blev lovet af både cover og IMdB, og fik i stedet noget helt andet. Så kan filmen være nok så god til sine platheder, men det var bare ikke det, jeg ville se.. :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Jeg er meget enig i din vurdering af filmen, og det er også min favorit Scorsese-film. I min verden er 'Goodfellas' når dialog, skuespil, historie nærmest går op i en højere enhed. Filmen er et klokkeklart mesterværk, og er helt klart en af de bedste film indenfor genren - kun overgået af 'The Godfather' ;). (Lidt uenighed skal der også være.)
MOVIE1000 (8858) skrev:
Jeg har prøvet at finde noget negativt at sige om filmen, men det eneste jeg kunne finde var at på coveret, er der en der har givet filmen 4/6.
Det er et citat fra selveste Roger Ebert der gav filmen topkarakter - 4/4. Undrer det dig ikke at han skrev 'Den bedste gangsterfilm nogenside', og kun ville give 4/6. Så måtte han i hvert fald være virkelig hård, og det er lige det omvendte af hvad Ebert er. :)
Jeg oplevede ikke filmen som komedie eller spoof. Spoof er blevet lidt en massebetegnelse, som fra at være et dække over flicks som Scream, som bevidst søger grinet via plat eksponering af klicheér, også bruges, når humoren er henvist til andre elementer.
Og der synes jeg ikke Raimi går på krompromis. Jeg ser ikke Raimi forsøge noget som helst nyskabende med Drag me to Hell. Hen er ene og alene tilfreds med at lave ABC koreografering på konventionernes mest basale ingredienser og så gøre dette effektfuldt. Det er som at se en kok, som er blevet træt af fransk kogekunst indsyltet i smagsnuancer og derefter søge "back to basic" med få ingredienser, få nuancer, men til gengæld med sans for kvaliteten. Det er ihvertfald således, jeg opfattede den :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Burger, der stod bag den vellykkede "Illusionisten" for nogle år tilbage, viste gode takter, selvom filmen var flere klasser under The Prestige fra samme år. Men ikke desto mindre var der tale om en god film. Jeg kan godt lide, at Burger forsøger at give os en frisk historie pakket ind i mainstream rammer. Han fortsætter ihvertfald den gode stime og de gode takter med Limitless. Den spøjse historie om pillen, hvor samtlige hjerneceller aktiveres og gør dig smartere i hverdagen og giver dig uendelige muligheder rent praktisk og økonomisk. Burger satser også mest på, hvad denne pille gør rent succesmæssigt, hvor Cooper næsten får Tony Stark til at blegne :) pillen har selvfølgelig også psykiske omkostninger, men det kommer filmen ikke sååå meget ind på. Jeg havde dog ønsket en lidt mere subtil fortælling og leg med ideen, og her har Burger nok sine begrænsninger, hvor dybde og det eftertænksomme udspil savnes. Visuelt er Burger dog ret god. Cooper er faktisk fremragende i one-man show rollen, som han sikkert havde det sjovt med, og vel hans bedste præstation. Ros til den gode ide, god underholdning og godt skuespil, så alt i alt er der tale om en vellykket Burger der har smag, men nogen stor køkkenkunst til 3 Michelin-stjerner er det langt fra.
#8861 Bruce 14 år siden
Nu er jeg efterhånden så gammel, at jeg har været 2. generation til gyser konventionernes oprindelse. Har siddet på 1. parket da 70'er horror'en var over os og dernæst siddet med på sidelinien til asien bølgen og Hollywoods svælgen i teen-frightfest, hvor sidstnævnte, hurtigere end man kan sige "halvleg", oftest blev hurtigere karikatur over det man mente sig inspireret af, fremfor at kunne tilbyde noget nyt.
Drag Me To Hell, ser jeg som et fuldkommen perfekt eksekveret svar til teen-frightfesten og dens i allerbedste fald forglemmelige indhold. En spartansk eksekveret gyser, indeholdende Raimis sorte humoristiske signatur, som i sin under 90 minutters spilletid ikke kun er legeplads for genrens konventioner og klichéer, men også viser, at disse kan udføres effektivt.
Bundet sammen af et, i ordets bedste betydning, ondskabsfuldt surround soundtrack, som i den grad underbygger horror og humor.
Hvis jeg absolut skal vælge retning mellem Hollywoods sædvanlige teen eksponeringer indenfor horror og så Sam Raimis fortolkning, så må det blive sidstnævnte med et højtrungende ja, som både efterlod mig godt underholdt, grinende som oprigtigt hoppende i stolen.
Og tak for lige at blive påmindet om filmens eksistens :)
5/6
#8862 HonoDelLoce 14 år siden
Det er helt sikkert.. Hvis man forventede en plat "komedie"-gyser, tenderende til det spoof-agtige, så virker filmen nok en hel del.. Men igen - der stod ingen steder noget om komedie eller spoof, og derfor min store skuffelse..
Problemet er jo bare, at det - i mine øjne - ender med at være to forskellige genrer. Jeg synes intet skræmmende der er i en film som Drag me to Hell. Dertil er der for mange platheder.
Omvendt vil jeg give dig ret i, at teen-"horror"-filmene fra Hollywood ikke indeholder særligt mange positive ting (om nogen), og det er da også film, jeg har valgt fra.
Jeg savner virkelig gyserfilm, der sætter en skræk i livet af en, mens man ser den. Og det formåede Drag me to Hell slet ikke. F.eks. scenen i parkeringskælderen, der stinker langt væk af, at man havde nogle idéer til hvordan man kunne lavet noget sjov kamp mellem en gammel dame og en forvirret ung pige, og derfor tilsidesatte al logik - deraf min sammenligning med spoof-genren.. :)
Som sagt er det et ren og skær spørgsmål om forventning - jeg forventede en gyser, som jeg blev lovet af både cover og IMdB, og fik i stedet noget helt andet. Så kan filmen være nok så god til sine platheder, men det var bare ikke det, jeg ville se.. :)
#8863 IK 14 år siden
Jeg er meget enig i din vurdering af filmen, og det er også min favorit Scorsese-film. I min verden er 'Goodfellas' når dialog, skuespil, historie nærmest går op i en højere enhed. Filmen er et klokkeklart mesterværk, og er helt klart en af de bedste film indenfor genren - kun overgået af 'The Godfather' ;). (Lidt uenighed skal der også være.)
Det er et citat fra selveste Roger Ebert der gav filmen topkarakter - 4/4. Undrer det dig ikke at han skrev 'Den bedste gangsterfilm nogenside', og kun ville give 4/6. Så måtte han i hvert fald være virkelig hård, og det er lige det omvendte af hvad Ebert er. :)
#8864 Bruce 14 år siden
Og der synes jeg ikke Raimi går på krompromis. Jeg ser ikke Raimi forsøge noget som helst nyskabende med Drag me to Hell. Hen er ene og alene tilfreds med at lave ABC koreografering på konventionernes mest basale ingredienser og så gøre dette effektfuldt. Det er som at se en kok, som er blevet træt af fransk kogekunst indsyltet i smagsnuancer og derefter søge "back to basic" med få ingredienser, få nuancer, men til gengæld med sans for kvaliteten. Det er ihvertfald således, jeg opfattede den :)
#8865 Babo Rises 14 år siden
Burger, der stod bag den vellykkede "Illusionisten" for nogle år tilbage, viste gode takter, selvom filmen var flere klasser under The Prestige fra samme år. Men ikke desto mindre var der tale om en god film. Jeg kan godt lide, at Burger forsøger at give os en frisk historie pakket ind i mainstream rammer. Han fortsætter ihvertfald den gode stime og de gode takter med Limitless. Den spøjse historie om pillen, hvor samtlige hjerneceller aktiveres og gør dig smartere i hverdagen og giver dig uendelige muligheder rent praktisk og økonomisk. Burger satser også mest på, hvad denne pille gør rent succesmæssigt, hvor Cooper næsten får Tony Stark til at blegne :) pillen har selvfølgelig også psykiske omkostninger, men det kommer filmen ikke sååå meget ind på. Jeg havde dog ønsket en lidt mere subtil fortælling og leg med ideen, og her har Burger nok sine begrænsninger, hvor dybde og det eftertænksomme udspil savnes. Visuelt er Burger dog ret god. Cooper er faktisk fremragende i one-man show rollen, som han sikkert havde det sjovt med, og vel hans bedste præstation. Ros til den gode ide, god underholdning og godt skuespil, så alt i alt er der tale om en vellykket Burger der har smag, men nogen stor køkkenkunst til 3 Michelin-stjerner er det langt fra.
7/10
#8866 HonoDelLoce 14 år siden
Så må vi bare blive enige om at være uenige :) For sådan ser jeg det langt fra :)
#8867 Bruce 14 år siden
#8868 HonoDelLoce 14 år siden
Det bliver en kold dag i helvede! ;)
Eller i hvert fald en dag, hvor jeg har lyst til at se en spoof-agtig gyser :P
#8869 Kruse 14 år siden
#8870 Bruce 14 år siden
#8869 Enig! :)