Underholdende kulørt vrøvl, hvis actionscener fungerer upåklageligt og medrivende pga af at historien glider fint derudaf, om end lidt forceret sine steder, og filmens sympatiske karakterer. Det er kalorielet, men filmens far/søn og brødre tema giver den da en anelse kant, selv om det ikke er meget. Som forventet ganske godt lavet, uden at man imponeres eller overraskes af noget som helst. Jeg ville give den 7/10, men det er også som en sucker for den her slags film.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Nu understreger jeg så godt nok at det er i 3D, men det var nu ikke noget videre bemærkelsesværdigt. Filmen var udemærket, og især da vi når forbi den noget CGI befængte indledning er der til tider god humor, og generel underholdning. Som ovenstående nævner er det noget kalorielet, men underholdning tæller også får noget. Vil læne imod 4/6, måske en smule mindre da filmen formentlig ikke er en jeg vil opsøge for at gense.
The Crow - BD:
Jeg kan rigtig godt lide denne film. Der er et mørke og en melankoli, der overskygger filmens mindre heldige sider. Manuskriptet er til tider en smule gumpetungt, men samtidig er der også mange scener der trækker filmen i en mindre selvhøjtidelig retning. Jeg er igen på vippen med denne film, men skulle jeg reviderer min top 60 ville denne film nok være tilstede i den lavere ende i stedet for eksempelvis "Face/Off". 5/6
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
En noget anderledes tilgang til Superman's univers syntes jeg, men dog forfriskende.
Man følger den unge Clark Kent (Superboy??) og hans venner som kæmper med almindelig hverdags problemer, dog har Clark nogen større problem end andre.
Lige umiddelbart er mit første indtryk positivt, dog er kvaliteten af afsnittene meget svingende, der er umiddelbart kun et afsnit som er virkelig godt. Jeg ser meget frem til at se anden sæson.
De første 1-5 sæsoner kan ses (konsekventfrit, hjernedødt underholdning), men derefter går det helt galt. Især de sidste par sæsoner er katastofalt ringe, og man tager sig konstant til hovedet og korser sig over den jammerlige dialog, plot, skuespil m.m. Den absolut eneste grund til jeg ser den, er fordi serien slutter nu her på fredag/lørdag.
"Coming of children" drama, hvor man følger et ægtepar i kølvandet på tabet af deres 4 årige søn. Nicole Kidman og Aaron Eckhart spiller rollerne som det psykisk udfordrede ægtepar og hvis trængsler vi følger på nærmeste hold.
Ganske fint drama, hvor ihvertfald jeg som forælder, kan sætte mig ind i sorgen og tomheden, men som jeg ikke synes tilfører mere til "genren", hverken nyt eller mere interessant end hvad jeg ellers har set.
6/10
Uncle Boonme - BD
Cannes vinderen fra 2010, den meget visuelle instruktør Apichatpong ("Joe") Weerasethakuls ukonventionelle narrativ, som man vel egentlig godt kan tillade sig at kalde "buddhistisk inspireret", om den aldrende, i thailandsk regi, "gårdejer" onkel Boonmee, hvis tidligere liv der reflekteres over på forskellig vis.
Det var en film, jeg gerne ville se, men som udover fine visuelle og æstetiske valg, ikke påvirkede mig synderligt. Måske er det "noget kulturelt betinget", jeg ikke formår at se udover til en grad, at det interesserer mig.
Som ellers ganske stor nyder af asiatiske film og af den spirituelle dokumentar "Der Grosse Stille", ser jeg ikke mig selv, som værende helt umulig at imponere, men jeg fandt nu ikke så meget hos den kære onkel, som ikke var ret så kedeligt.
Måske engang i en anden inkarnation?
3/10
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Kan du slet ikke lide noget fra Weerasethakul, Bruce?
Det var mit første syn af hans film og jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg er blevet mere ophidset efter at støve mere op :) Jeg overvejede Syndromes and a Century, men den bedste anmeldelse jeg kan finde skriver
As human beings, we're geared to desire an actual plot in our movies, and I regret to inform you that nothing really happens in Syndromes and a Century -- and yet the experience of the movie is all about the NOT happening.
hvilket jeg synes jeg lige (ikke) har oplevet med Boonmee. Så jeg tror jeg erkender, at jeg ikke finder hans auteur signatur særligt overvældende, resignerer og finder noget andet :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
#8881 loki 14 år siden
#8882 Hr. Nielsen 14 år siden
Underholdende kulørt vrøvl, hvis actionscener fungerer upåklageligt og medrivende pga af at historien glider fint derudaf, om end lidt forceret sine steder, og filmens sympatiske karakterer. Det er kalorielet, men filmens far/søn og brødre tema giver den da en anelse kant, selv om det ikke er meget. Som forventet ganske godt lavet, uden at man imponeres eller overraskes af noget som helst. Jeg ville give den 7/10, men det er også som en sucker for den her slags film.
#8883 Collateral 14 år siden
Nu understreger jeg så godt nok at det er i 3D, men det var nu ikke noget videre bemærkelsesværdigt. Filmen var udemærket, og især da vi når forbi den noget CGI befængte indledning er der til tider god humor, og generel underholdning. Som ovenstående nævner er det noget kalorielet, men underholdning tæller også får noget. Vil læne imod 4/6, måske en smule mindre da filmen formentlig ikke er en jeg vil opsøge for at gense.
The Crow - BD:
Jeg kan rigtig godt lide denne film. Der er et mørke og en melankoli, der overskygger filmens mindre heldige sider. Manuskriptet er til tider en smule gumpetungt, men samtidig er der også mange scener der trækker filmen i en mindre selvhøjtidelig retning. Jeg er igen på vippen med denne film, men skulle jeg reviderer min top 60 ville denne film nok være tilstede i den lavere ende i stedet for eksempelvis "Face/Off". 5/6
#8884 Kiksmann 14 år siden
En noget anderledes tilgang til Superman's univers syntes jeg, men dog forfriskende.
Man følger den unge Clark Kent (Superboy??) og hans venner som kæmper med almindelig hverdags problemer, dog har Clark nogen større problem end andre.
Lige umiddelbart er mit første indtryk positivt, dog er kvaliteten af afsnittene meget svingende, der er umiddelbart kun et afsnit som er virkelig godt. Jeg ser meget frem til at se anden sæson.
5/10
#8885 loki 14 år siden
De første 1-5 sæsoner kan ses (konsekventfrit, hjernedødt underholdning), men derefter går det helt galt. Især de sidste par sæsoner er katastofalt ringe, og man tager sig konstant til hovedet og korser sig over den jammerlige dialog, plot, skuespil m.m. Den absolut eneste grund til jeg ser den, er fordi serien slutter nu her på fredag/lørdag.
#8886 Bruce 14 år siden
"Coming of children" drama, hvor man følger et ægtepar i kølvandet på tabet af deres 4 årige søn. Nicole Kidman og Aaron Eckhart spiller rollerne som det psykisk udfordrede ægtepar og hvis trængsler vi følger på nærmeste hold.
Ganske fint drama, hvor ihvertfald jeg som forælder, kan sætte mig ind i sorgen og tomheden, men som jeg ikke synes tilfører mere til "genren", hverken nyt eller mere interessant end hvad jeg ellers har set.
6/10
Uncle Boonme - BD
Cannes vinderen fra 2010, den meget visuelle instruktør Apichatpong ("Joe") Weerasethakuls ukonventionelle narrativ, som man vel egentlig godt kan tillade sig at kalde "buddhistisk inspireret", om den aldrende, i thailandsk regi, "gårdejer" onkel Boonmee, hvis tidligere liv der reflekteres over på forskellig vis.
Det var en film, jeg gerne ville se, men som udover fine visuelle og æstetiske valg, ikke påvirkede mig synderligt. Måske er det "noget kulturelt betinget", jeg ikke formår at se udover til en grad, at det interesserer mig.
Som ellers ganske stor nyder af asiatiske film og af den spirituelle dokumentar "Der Grosse Stille", ser jeg ikke mig selv, som værende helt umulig at imponere, men jeg fandt nu ikke så meget hos den kære onkel, som ikke var ret så kedeligt.
Måske engang i en anden inkarnation?
3/10
#8887 JannikAnd 14 år siden
#8888 Bruce 14 år siden
Det må være den thailandske Fountain :)
#8889 Fellaheen 14 år siden
#8890 Bruce 14 år siden
Det var mit første syn af hans film og jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg er blevet mere ophidset efter at støve mere op :) Jeg overvejede Syndromes and a Century, men den bedste anmeldelse jeg kan finde skriver
As human beings, we're geared to desire an actual plot in our movies, and I regret to inform you that nothing really happens in Syndromes and a Century -- and yet the experience of the movie is all about the NOT happening.
hvilket jeg synes jeg lige (ikke) har oplevet med Boonmee. Så jeg tror jeg erkender, at jeg ikke finder hans auteur signatur særligt overvældende, resignerer og finder noget andet :)