Collateral - Jeg havde glædet mig til at se/eje troldjægeren, men var noget skuffet da jeg opdagede, at den ikke kunne købes nogen steder i Fredericia.
_______________________________________________
Tucker & Dale vs Evil - Desværre lidt af en skuffelse.
Fint nok at "skuespillerne" som portrætterer de studerende, skal afspejle alle klicheerne både i personlighed og dialog, men den karikerede fremgangsmåde faldt ikke i min smag.
For mig ville filmen, paradoksalt nok, ha' været sjovere hvis den havde været mere seriøs i skuespillet.
#8962: Selv hvis det tager lidt tid at opsøge den, så kan jeg love at det er arbejdet værd. Hold evt. øje med mere dybdegående anmeldelse i min top 60 - tråd hvis du er nysgerrig :)
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Hvordan fortolker du egentlig begyndelsen og afslutningen med "Ordet". Jeg har aldrig været sikker på, hvad det betød. Skal ordet forstås som det usunde, civilisatoriske eller som Gud ("I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud")? Er den lille dreng Nietzsches dværg?
"»I begyndelsen var Ordet...«. Men du er stum, stum som en fisk. En lille skalle!"
Alexander befinder sig imidlertid i hans eget postulerede Hamlet-kompleks ("Words, words, words..."), hvor snakkehovederne overskygger Ordets mening. Verden fyldes med information, og snakkehovederne, ja, de snakker, imens Ordet langsomt mister sin mystik og magi.
Lille-mand er ikke bestemt Nietzsches dværg, men fantasiens transformation mod det empiristiske. Han perceperer i stumhed sandheden. Adelaide derimod: Tragisk selvhævdende gennem hele filmen, er hun ude af stand til at reflektere. Hvis hun så "den anden verden", vil hun ligesom dværgen velsagtens ikke opfatte dybden, fordi hendes manglende pragmatiske og simplificerede tankegang blokerer muligheden for kontakt. Når denne mulighed ikke er til stede, vil tidens uendelighed ultimativt transformeres med det endelige. Jo højere vi bevæger os, desto dybere falder vi ned i tidens cirkulation.
Først da Zarathustra fjerner dværgen fra sine skuldre, løsrives han fra nihilismens byrde. Alexander fjerner "dværgen" hos Maria, antitesen af Adelaide. Denne beskedne kvinde betinger Ordets magi. Alexander indser, at tidens maskineri er vejen til afgrunden, og masken skal fjernes, hvis humaniteten og Ordet skal overleve.
Ligesom Lille-mand er Maria fantasiens transformation, der lever i ét med det uudgrundelige. Alexander, doktoren m.fl. transfigureres på sin vis ud fra dem, kæmpende op ad bjerget med livets "der Geist der Schwere".
"Has man any hope of survival in the face of all the patent signs of impending apocalyptic silence? Perhaps an answer to that question is to be found in the legend of the endurance of the parched tree, deprived of the water of life, on which I based this film, and which has such a crucial place in my artistic biography. The monk, step by step and bucket by bucket, carried water up the hill to water the dry tree, believing implicitly that his act was necessary, and never for an instant wavering in his belief in the miraculous power of his own faith in God. He lived to see the Miracle: one morning the tree burst into life, its branches covered with young leaves. And that 'miracle' is surely no more than the truth."
Slutningen med det famøse citat "I begynnelsen var Ordet... Varför det, pappa?" er i sin tragiske emballage en bekræftelse af, at Ord og Ånd er ét. Alexander kører væk, Maria cykler væk, Lille-mand ligger sig afslappet i "skyggen" af det golde træ, efter at have vandet det. Det kommunikative ved Ordet, ved meningen, ekvilibreres med det imaginative. Frigørelsen finder sted, når håbet bekræfter miraklet, når det at vente, være og gøre transcenderes ud fra kroppen og mentaliteten.
Om ovenstående kan betegnes som et egentligt svar er diskutabelt, men det var lige, hvad jeg kunne formulere mig frem til nu.
Da jeg hørte om remaket, tænkte jeg, jeg hellere måtte få se originalen. Virkelig god historie, og hele filmen har en fed tone. Det er en noget bizar kærlighedshistorie mellem en ensom dreng og en vampyrpige (der deler en morderisk natur) i en kold, brutal, svensk 80'er-atmosfære. Selv om det er en god historie, så er der flere scener, der bare i sig selv gør filmen virkelig seværdig. Jeg må dog indrømme, jeg tog mig selv i at se lidt på uret undervejs, da tempoet var på sit laveste. Af andre svagheder (hvis det første da er en decideret svaghed) kan nævnes, at historien føles lidt ukomplet, synes jeg, som om der var noget mere, jeg burde vide for at forstå plottet, som jeg ikke blev fortalt i filmen, men som jeg må læse bogen for at forstå ... intuitiv fornemmelse, svært at sætte en finger på. Og mens størstedelen af de visuelle effekter fungerede overraskende godt, så var der et par af dem, der virkelig ikke gjorde, og som var decideret latterlige. Men alligevel sidder jeg tilbage med en wow-følelse. Der er langt mellem så gode film med så originale historier. 5/6 stjerner (mindst).
The only way to beat a troll is to not play their game.
Helt enig Riqon og du har ret, der er undladt en del fra bogen. Se remaken ( som i mine øjne ikke er en egentlig remake, men en ny fortolkning af bogen) Der er lagt til og taget fra i begge filmatiseringer, men synes faktisk den amerikanske udgave ligger sig op mere op af bogen.
Man kan sige meget om M Night's nye film og hans nedtur, men Unbreakable er helt fantastisk. Det er en utraditional superhelte film som leger med flere spændende ideer, der godt nok er klassiske (helt/skurk tema) men udført på en ret original vis. Det er en sær genre blanding; superhelte, drama og thriller, og det virker faktisk helt eminent. Det er også en dejlig film om søgen efter mening i tilværelsen, som både formår at være tragisk men også ret rørende. Det er en underspillet film, hvor der ikke er de store skuespil "udbrud" eller højt tempo, tværtimod forholder den sig afdæmpet (men aldrig for lang). Jeg er vild med kameraføringen. Bemærk togscenen (starten) hvor der ikke klippes så meget, mens kameraet er placeret mellem to passagersæder og følger Willis og hans samtale med en sidemand. Der er flere atypiske "skud", som giver filmen et mystisk præg. Howards musik løfter filmen på et episk niveau. Det er en fantastisk gennemtænkt historie, også slutningen. Jeg var vild med den før, men synes den formår at være stærkere og stærkere.
Privat detektiven Philip Marlowe får til opgave at ordne en sag om afpresning af en rig og mægtig familie. Da Marlowe kommer til at grave dybere end familien ønsker det, får han en farlig fjende efter sig.
Bogart er fremragende som den garvede Marlowe, en skam at han kun spillede karakteren den ene gang. Det er rigtig film Noir, men den når dog ikke helt op på højder med Double indemity, men snyd endelig ikke dig selv, hvis chancen skulle byde sig for at se denne film. Bemærk venligst at filmen er genindspillet i 1978 denne gang med Robert Mitchum (jeg ved ikke om denne udgave er værd at se, jeg tvivler).
8/10
Breach DVD
CIA's største spionskandale var en meget pinlig affære. Spionen som lækkede informationer, kostede mange menneskeliv. Filmen forsøger at vise hvad der egentlig lå bag afsløringen, men lader tilskuerne se hvilken facade forræderen har.
Den forræderiske spion spilles fremragende af Chris Cooper, det er klart hans film. Som hans modstykke, den unge resultats hungerende agent forsøger at afsløre spilles af Ryan Phillippe. Instruktøren Billy Ray er nok mest kendt for hans første film Shattered Glass, og Breach ender også som en middel spion film, da vi alle ved hvordan den ender.
7/10
Inception BD
Ja den kræver jo ikke den intro, det er jo nok mere hvad man syntes om filmen.
Og helt ærligt, ja den er en underholdne film, man kan vel kalde det en ny type Heist movie. Om det er Nolans bedste film til dato? Nej ikke i min bog, vel er den vel produceret osv., men jeg finder stadig Momento & TDK bedre, men underholdt det var jeg :)
#8968 Helt enig. Jeg var i sin tid mest begrejstret for Den 6. Sans, men har efterhånden fået mest fidus for Unbreakable. Willis er så fed når han underspiller sådan. Minder meget om hans rolle i Pulp fiction.
#8961 Collateral 14 år siden
#8962 misuma 14 år siden
troldjægeren, men var noget skuffet da jeg opdagede, at den ikke kunne købes nogen steder i Fredericia.
_______________________________________________
Tucker & Dale vs Evil - Desværre lidt af en skuffelse.
Fint nok at "skuespillerne" som portrætterer de studerende, skal afspejle alle klicheerne både i personlighed og dialog, men den karikerede fremgangsmåde faldt ikke i min smag.
For mig ville filmen, paradoksalt nok, ha' været sjovere hvis den havde været mere seriøs i skuespillet.
2/6
#8963 Collateral 14 år siden
#8964 MOVIE1000 14 år siden
#8965 Antlion 14 år siden
"»I begyndelsen var Ordet...«. Men du er stum, stum som en fisk. En lille skalle!"
Alexander befinder sig imidlertid i hans eget postulerede Hamlet-kompleks ("Words, words, words..."), hvor snakkehovederne overskygger Ordets mening. Verden fyldes med information, og snakkehovederne, ja, de snakker, imens Ordet langsomt mister sin mystik og magi.
Lille-mand er ikke bestemt Nietzsches dværg, men fantasiens transformation mod det empiristiske. Han perceperer i stumhed sandheden. Adelaide derimod: Tragisk selvhævdende gennem hele filmen, er hun ude af stand til at reflektere. Hvis hun så "den anden verden", vil hun ligesom dværgen velsagtens ikke opfatte dybden, fordi hendes manglende pragmatiske og simplificerede tankegang blokerer muligheden for kontakt. Når denne mulighed ikke er til stede, vil tidens uendelighed ultimativt transformeres med det endelige. Jo højere vi bevæger os, desto dybere falder vi ned i tidens cirkulation.
Først da Zarathustra fjerner dværgen fra sine skuldre, løsrives han fra nihilismens byrde. Alexander fjerner "dværgen" hos Maria, antitesen af Adelaide. Denne beskedne kvinde betinger Ordets magi. Alexander indser, at tidens maskineri er vejen til afgrunden, og masken skal fjernes, hvis humaniteten og Ordet skal overleve.
Ligesom Lille-mand er Maria fantasiens transformation, der lever i ét med det uudgrundelige. Alexander, doktoren m.fl. transfigureres på sin vis ud fra dem, kæmpende op ad bjerget med livets "der Geist der Schwere".
"Has man any hope of survival in the face of all the patent signs of impending apocalyptic silence? Perhaps an answer to that question is to be found in the legend of the endurance of the parched tree, deprived of the water of life, on which I based this film, and which has such a crucial place in my artistic biography. The monk, step by step and bucket by bucket, carried water up the hill to water the dry tree, believing implicitly that his act was necessary, and never for an instant wavering in his belief in the miraculous power of his own faith in God. He lived to see the Miracle: one morning the tree burst into life, its branches covered with young leaves. And that 'miracle' is surely no more than the truth."
Slutningen med det famøse citat "I begynnelsen var Ordet... Varför det, pappa?" er i sin tragiske emballage en bekræftelse af, at Ord og Ånd er ét. Alexander kører væk, Maria cykler væk, Lille-mand ligger sig afslappet i "skyggen" af det golde træ, efter at have vandet det. Det kommunikative ved Ordet, ved meningen, ekvilibreres med det imaginative. Frigørelsen finder sted, når håbet bekræfter miraklet, når det at vente, være og gøre transcenderes ud fra kroppen og mentaliteten.
Om ovenstående kan betegnes som et egentligt svar er diskutabelt, men det var lige, hvad jeg kunne formulere mig frem til nu.
#8966 Riqon 14 år siden
Da jeg hørte om remaket, tænkte jeg, jeg hellere måtte få se originalen. Virkelig god historie, og hele filmen har en fed tone. Det er en noget bizar kærlighedshistorie mellem en ensom dreng og en vampyrpige (der deler en morderisk natur) i en kold, brutal, svensk 80'er-atmosfære. Selv om det er en god historie, så er der flere scener, der bare i sig selv gør filmen virkelig seværdig. Jeg må dog indrømme, jeg tog mig selv i at se lidt på uret undervejs, da tempoet var på sit laveste. Af andre svagheder (hvis det første da er en decideret svaghed) kan nævnes, at historien føles lidt ukomplet, synes jeg, som om der var noget mere, jeg burde vide for at forstå plottet, som jeg ikke blev fortalt i filmen, men som jeg må læse bogen for at forstå ... intuitiv fornemmelse, svært at sætte en finger på. Og mens størstedelen af de visuelle effekter fungerede overraskende godt, så var der et par af dem, der virkelig ikke gjorde, og som var decideret latterlige. Men alligevel sidder jeg tilbage med en wow-følelse. Der er langt mellem så gode film med så originale historier. 5/6 stjerner (mindst).
#8967 misuma 14 år siden
#8968 Babo Rises 14 år siden
Man kan sige meget om M Night's nye film og hans nedtur, men Unbreakable er helt fantastisk. Det er en utraditional superhelte film som leger med flere spændende ideer, der godt nok er klassiske (helt/skurk tema) men udført på en ret original vis. Det er en sær genre blanding; superhelte, drama og thriller, og det virker faktisk helt eminent. Det er også en dejlig film om søgen efter mening i tilværelsen, som både formår at være tragisk men også ret rørende. Det er en underspillet film, hvor der ikke er de store skuespil "udbrud" eller højt tempo, tværtimod forholder den sig afdæmpet (men aldrig for lang). Jeg er vild med kameraføringen. Bemærk togscenen (starten) hvor der ikke klippes så meget, mens kameraet er placeret mellem to passagersæder og følger Willis og hans samtale med en sidemand. Der er flere atypiske "skud", som giver filmen et mystisk præg. Howards musik løfter filmen på et episk niveau. Det er en fantastisk gennemtænkt historie, også slutningen. Jeg var vild med den før, men synes den formår at være stærkere og stærkere.
9-10/10
#8969 Kiksmann 14 år siden
Privat detektiven Philip Marlowe får til opgave at ordne en sag om afpresning af en rig og mægtig familie.
Da Marlowe kommer til at grave dybere end familien ønsker det, får han en farlig fjende efter sig.
Bogart er fremragende som den garvede Marlowe, en skam at han kun spillede karakteren den ene gang.
Det er rigtig film Noir, men den når dog ikke helt op på højder med Double indemity, men snyd endelig ikke dig selv, hvis chancen skulle byde sig for at se denne film. Bemærk venligst at filmen er genindspillet i 1978 denne gang med Robert Mitchum (jeg ved ikke om denne udgave er værd at se, jeg tvivler).
8/10
Breach DVD
CIA's største spionskandale var en meget pinlig affære. Spionen som lækkede informationer, kostede mange menneskeliv. Filmen forsøger at vise hvad der egentlig lå bag afsløringen, men lader tilskuerne se hvilken facade forræderen har.
Den forræderiske spion spilles fremragende af Chris Cooper, det er klart hans film. Som hans modstykke, den unge resultats hungerende agent forsøger at afsløre spilles af Ryan Phillippe.
Instruktøren Billy Ray er nok mest kendt for hans første film Shattered Glass, og Breach ender også som en middel spion film, da vi alle ved hvordan den ender.
7/10
Inception BD
Ja den kræver jo ikke den intro, det er jo nok mere hvad man syntes om filmen.
Og helt ærligt, ja den er en underholdne film, man kan vel kalde det en ny type Heist movie. Om det er Nolans bedste film til dato? Nej ikke i min bog, vel er den vel produceret osv., men jeg finder stadig Momento & TDK bedre, men underholdt det var jeg :)
8/10
#8970 TheEnd 14 år siden
Helt enig. Jeg var i sin tid mest begrejstret for Den 6. Sans, men har efterhånden fået mest fidus for Unbreakable. Willis er så fed når han underspiller sådan. Minder meget om hans rolle i Pulp fiction.