Efter at mandens sidste mange film har lugtet af gammelt bæ, har jeg aldrig rigtigt turde gense denne, som jeg ikke engang var så vild med 'dengang'. Dårlig fandt jeg den ikke, blot middelmådig.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Pirates Trilogien. Stadig lige så underholdene sidst kan jeg så dem og det er godt nogle måneder siden, men ettern vil altid være bedst, dog elsker jeg de 2 andre os især Bill Nighy er genial som Davy Jones og Geffory Rush skal os have kredit.
5/6
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Stødte tilfældigt på filmen på tv2film i påskeferien. Jeg havde ingen forventninger grundet mit totalt manglende kendskab til filmen og måske derfor blev jeg følelsesmæssigt blæst bagover.
Historien er meget mere end en usikker dreng der sutter tommelfinger. Drengens udvikling er troværdig og smuk, og senere - da filmen tager sine drejninger - noget helt andet. Det er en ungdomsfilm der tager så mange vigtige emner op at jeg har svært ved at kapere dem. Instruktøren Mike Mills rammer det ene øjeblik nogle dybt melankolske toner, og humoriserer det andet øjeblik så det synger (Keanu Reeves brillerer virkelig her).
Flere ting i 'Thumpsucker' - inkl. forældrenes rolle i drengens omtumlede liv - ramte mig meget personligt. Thilda Swinton og Vincent D'onofrio spiller ægteparret med fantastisk underspillede miner og samtidig en fuld udfoldelse af de følelser, de skal vise. Det er virkelig inderligt og troværdigt at være vidne til.
Det samme er den fuldkommen sublime præstation af unge Lou Taylor Pucci som hovedpersonen Justin. Alt han gør virker sikkert rent skuespilsmæssigt og dækker over mange, mange knudrede følelser. Jeg var fuldstændig forgabt af hans teenageportræt, der rammer så utrolig mange facetter af ungdomsårenes kvaler.
Det er en film, jeg vil anbefale til alle. Inden for den ofte lidt fesne og halvhjertede indie-genre er dette nok det mest overbevisende, jeg har set. Det kan næsten ikke blive andet end topkarakter til denne forbløffende klare og rene film, der behandler sit emne med største friskhed og største seriøsitet. Glem alt om at filmen skulle være end 'komedie' som coveret siger. Dette er en lille, men meget stor film om store ting i livet og jeg kan næsten ikke give andet end topkarakter.
Mike Mills er snart biografakuel med 'Beginners' og den glæder jeg mig nu meget til.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Man kan sige meget om M Night's nye film og hans nedtur, men The Village er helt fantastisk.
Helt enig! ... MUHAHAHA
Nå, men bortset fra det, så er vi slet ikke så uenige hvad angår 'Unbreakable'. Jeg kan godt lide den af præcist de samme årsager som du selv anfører, bl.a. det med den afdæmpede, underspillede tone, som både skuespillet og filmen generelt er præget af, samt kameraføringen.
#8975 - du synes simpelthen ikke, at 'Den sjette sans' er en god film? Det virker som en holdning der er mere ment til at være på tværs end seriøs. Hvad end man har noget imod twistet eller ej må man da i det mindste indrømme, at filmen udnytter genrens spilleregler med utrolig stor sikkerhed (siger jeg naturligvis uden at kende dine argumenter, som jeg er frisk på at høre mere om).
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
#8975: Jeg husker "The Village" som en dræbende kedelig film, men det er også meget længe siden jeg så den, og jeg tror jeg forventede en helt helt anden film. Jeg synes til gengæld ikke "Lady in the Water" er halvt så slem som den bliver gjort af mange. Ikke at jeg påstår at den er et mesterværk, overhovedet ikke, fandt den bare ok. Ikke skrækkelig, som mange andre lader til at synes.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#8975 - du synes simpelthen ikke, at 'Den sjette sans' er en god film? Det virker som en holdning der er mere ment til at være på tværs end seriøs.
Lad mig forstå dig ret: Du mener altså i fuld alvor, at der simpelthen findes visse film, som alle filmfans helt automatisk kan lide, for ellers er de ikke seriøse?
RasmusFL (8976) skrev:
Hvad end man har noget imod twistet eller ej
Det er ikke twistet, jeg har noget imod.
RasmusFL (8976) skrev:
må man da i det mindste indrømme, at filmen udnytter genrens spilleregler med utrolig stor sikkerhed
Ja, det gør den nok. Det vil/kan jeg ikke benægte.
RasmusFL (8976) skrev:
(siger jeg naturligvis uden at kende dine argumenter, som jeg er frisk på at høre mere om).
Jeg har overordnet to problemer med filmen:
1) Genren siger mig ganske enkelt ikke noget. Jeg kan ikke tage spøgelser eller genfærd eller levende døde alvorligt - den slags fænger ganske enkelt ikke hos mig. Jeg finder det nærmest ufrivilligt komisk, og når jeg har det sådan, får jeg jo ikke det ud af filmen, som manuskriptforfatteren og instruktøren ønsker.
2) Mit andet problem (som ligner det første) har at gøre med plottet. Skuespillet er helt i top (både Bruce Willis og knægten spiller godt), fotograferingen og musikken ligeså. Men plottet kan ikke fænge mig, bl.a. fordi jeg finder det absurd, at afdøde mennesker skulle gå blege og lemlæstede/blødende omkring og skræmme de levende. Her vil nogle måske indvende, at jeg jo bare skal se det som et fantasifuldt element og hoppe med på legen. Og det HAR jeg skam også prøvet. Men film som 'Den sjette sans' og 'The Grudge' m.fl. er bare ikke mig, og sådan har jeg det også med vampyr- og varulvefilm og den slags. De fungerer ikke for den her filmfan. :-)
#8975: Jeg husker "The Village" som en dræbende kedelig film, men det er også meget længe siden jeg så den
Efter at have set den første gang, var jeg møgirriteret på den, og jeg kan huske, at jeg sagde til min kone: 'Var det virkelig alt? Skulle dét forestille være noget særligt?
Nå, så fandtes de der monstre slet ikke, og filmen foregik i vores tid i stedet for i 1800-tallet - og hvad så?'
Herefter afleverede jeg filmen til den ven, jeg havde lånt den af, idet jeg fortalte ham, at jeg var meget skuffet i forhold til, hvor varmt han havde anbefalet den.
Idag elsker jeg den for dens langsomme tempo, dens stemning, skuespillet, kærlighedshistorien (som man/jeg virkelig tror på, ja, føler, når jeg ser filmen) og dens milde samfundskritik.
#8979: Kan være den får et gensyn på et eller andet tidspunkt. Mit oprindelige gennemsyn var meget sporadisk. Så for at kunne vurdere den retfærdigt skal det gensyn nok til.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#8971 Hr. Nielsen 14 år siden
#8972 Babo Rises 14 år siden
#8973 Batsy 14 år siden
Stadig lige så underholdene sidst kan jeg så dem og det er godt nogle måneder siden, men ettern vil altid være bedst, dog elsker jeg de 2 andre os især Bill Nighy er genial som Davy Jones og Geffory Rush skal os have kredit.
5/6
#8974 RasmusFL 14 år siden
Stødte tilfældigt på filmen på tv2film i påskeferien. Jeg havde ingen forventninger grundet mit totalt manglende kendskab til filmen og måske derfor blev jeg følelsesmæssigt blæst bagover.
Historien er meget mere end en usikker dreng der sutter tommelfinger. Drengens udvikling er troværdig og smuk, og senere - da filmen tager sine drejninger - noget helt andet. Det er en ungdomsfilm der tager så mange vigtige emner op at jeg har svært ved at kapere dem. Instruktøren Mike Mills rammer det ene øjeblik nogle dybt melankolske toner, og humoriserer det andet øjeblik så det synger (Keanu Reeves brillerer virkelig her).
Flere ting i 'Thumpsucker' - inkl. forældrenes rolle i drengens omtumlede liv - ramte mig meget personligt. Thilda Swinton og Vincent D'onofrio spiller ægteparret med fantastisk underspillede miner og samtidig en fuld udfoldelse af de følelser, de skal vise. Det er virkelig inderligt og troværdigt at være vidne til.
Det samme er den fuldkommen sublime præstation af unge Lou Taylor Pucci som hovedpersonen Justin. Alt han gør virker sikkert rent skuespilsmæssigt og dækker over mange, mange knudrede følelser. Jeg var fuldstændig forgabt af hans teenageportræt, der rammer så utrolig mange facetter af ungdomsårenes kvaler.
Det er en film, jeg vil anbefale til alle. Inden for den ofte lidt fesne og halvhjertede indie-genre er dette nok det mest overbevisende, jeg har set. Det kan næsten ikke blive andet end topkarakter til denne forbløffende klare og rene film, der behandler sit emne med største friskhed og største seriøsitet. Glem alt om at filmen skulle være end 'komedie' som coveret siger. Dette er en lille, men meget stor film om store ting i livet og jeg kan næsten ikke give andet end topkarakter.
Mike Mills er snart biografakuel med 'Beginners' og den glæder jeg mig nu meget til.
#8975 BN 14 år siden
Helt enig! ... MUHAHAHA
Nå, men bortset fra det, så er vi slet ikke så uenige hvad angår 'Unbreakable'. Jeg kan godt lide den af præcist de samme årsager som du selv anfører, bl.a. det med den afdæmpede, underspillede tone, som både skuespillet og filmen generelt er præget af, samt kameraføringen.
De tre gode film, M. Night Shyamalan har lavet:
Unbreakable: 5/6
Signs: 4-5/6
The Village: 6/6
#8976 RasmusFL 14 år siden
#8977 Collateral 14 år siden
#8978 BN 14 år siden
Lad mig forstå dig ret: Du mener altså i fuld alvor, at der simpelthen findes visse film, som alle filmfans helt automatisk kan lide, for ellers er de ikke seriøse?
Det er ikke twistet, jeg har noget imod.
Ja, det gør den nok. Det vil/kan jeg ikke benægte.
Jeg har overordnet to problemer med filmen:
1) Genren siger mig ganske enkelt ikke noget. Jeg kan ikke tage spøgelser eller genfærd eller levende døde alvorligt - den slags fænger ganske enkelt ikke hos mig. Jeg finder det nærmest ufrivilligt komisk, og når jeg har det sådan, får jeg jo ikke det ud af filmen, som manuskriptforfatteren og instruktøren ønsker.
2) Mit andet problem (som ligner det første) har at gøre med plottet. Skuespillet er helt i top (både Bruce Willis og knægten spiller godt), fotograferingen og musikken ligeså. Men plottet kan ikke fænge mig, bl.a. fordi jeg finder det absurd, at afdøde mennesker skulle gå blege og lemlæstede/blødende omkring og skræmme de levende. Her vil nogle måske indvende, at jeg jo bare skal se det som et fantasifuldt element og hoppe med på legen. Og det HAR jeg skam også prøvet. Men film som 'Den sjette sans' og 'The Grudge' m.fl. er bare ikke mig, og sådan har jeg det også med vampyr- og varulvefilm og den slags. De fungerer ikke for den her filmfan. :-)
#8979 BN 14 år siden
Efter at have set den første gang, var jeg møgirriteret på den, og jeg kan huske, at jeg sagde til min kone: 'Var det virkelig alt? Skulle dét forestille være noget særligt?
Idag elsker jeg den for dens langsomme tempo, dens stemning, skuespillet, kærlighedshistorien (som man/jeg virkelig tror på, ja, føler, når jeg ser filmen) og dens milde samfundskritik.
#8980 Collateral 14 år siden