Jeg har blot undret mig over, hvad der gør den ene film mere "seriøs" fremfor den anden?
Igen: Det har noget at gøre med hvordan JEG føler og oplever tingene. Som du efterhånden nok HAR fundet ud af, kommer jeg desværre til at smile hvor det er meningen at jeg skal gyse - altså i forbindelse med genfærd, vampyrer og zombies og den slags.
FOR MIG - og mig ALENE (jeg udtaler mig ikke om andre) - virker historierne i 'The Village' og 'Signs' mere seriøse, fordi jeg bedre kan sætte mig ind dem, ja, bedre kan identificere mig med personerne og problematikken, eller relatere indholdet til virkelighedens verden.
I 'Den sjette sans' er Bruce Willis død og dermed afskåret fra at være sammen med sin kone, hvorimod Mel Gibson er LEVENDE i 'Signs' og pga. en dødsulykke er afskåret fra at være sammen med sin kone. Den sidstnævnte situation med tab og deraf følgende sorg kan jeg (pga. flere dødsfald i min egen familie) sætte mig ind i og tage seriøs - den førstnævnte er blot et "surprise, surprise"-moment, som trods filmens relativt hverdagsagtige tone virker som noget eventyrligt eller overnaturligt. Jeg kender ikke nogen der har erfaring med at opdage, at de i virkeligheden selv har været døde i lang tid, og at det er derfor kommunikationen med ægtefællen er røget sig en tur. ... Jeg mangler en pointe med dette twist i 'Den sjette sans', jeg mangler noget udover bare overraskelsesmomentet. Og hele tanken om at afdøde mennesker, der før var éns venner, skulle gå omkring som "levende" døde og skræmme én, forekommer mig i enhver henseende meningsløs.
'The Village' virker for mig, fordi pointen (bl.a.) netop er, at de overnaturlige væsener/uhyrer
IKKE eksisterer, men er et fupnummer,
og fordi jeg sagtens kan forholde mig de tab og den sorg og ulykke, som landsbyens grundlæggere har oplevet tidligere i deres liv.
ellers handler det jo om hvor åben man er for en forelskelse/film.
Uanset hvilken film jeg sætter i afspilleren eller ser i fjernsynet, så er jeg så åben som noget menneske overhovedet kan være, eftersom jeg har valgt at bruge op til et par timer af mit liv på at se filmen.
Jeg spejder efter kvaliteter, men kvaliteterne skal stadig ligge i FILMEN, og den vigtigste kvalitet er filmens evne til at rive med mig. Jeg kan ikke gøre filmen god bare ved at være positiv.
#9073 Okay. Jeg kender dig jo heller ikke i "virkeligheden" så det er helt sikkert muligt at du er det, men herinde virker du bare ikke som det mest åbne menneske når det kommer til film.
Ja okay. Jeg behøver ikke nødvendigvis relatere til en film som den sjette sans. Hans film er ikke just realistiske.
Jeg vil dog indskyde, at sommetider fungerer meget eventyrlige eller overnaturlige elementer i en film som en passende allegori for noget andet, eller måske som en fin katalysator for en realistisk/genkendelig problematik. Men heller ikke dette oplever jeg med 'Den sjette sans'.
#9075: Fordi spøgelserne etc. i filmen ikke er realistiske, betyder det da ikke at man ikke skal kunne relatere til de karakterer der oplever det overnaturlige.
(Hvilket jeg dog også synes man kan i "Den Sjette Sans", men det er naturligvis en smagssag.)
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
herinde virker du bare ikke som det mest åbne menneske når det kommer til film.
Hmm ... nu bliver jeg lidt nysgerrig: Mener du, at min Top 200 afspejler en form for "lukkethed"? Jeg synes da ellers, jeg kan lide film fra de fleste genrer. Mit spørgsmål er ikke ment som en bebrejdelse. Det er bare det, at Babo Rises sagde noget lignende, uden at han kunne begrunde det nærmere.
Er jeg for mainstream? Er jeg for meget til gamle/ældre film? Eller hvad tænker du på, når du efterlyser åbenhed?
#9071 BN 14 år siden
Igen: Det har noget at gøre med hvordan JEG føler og oplever tingene. Som du efterhånden nok HAR fundet ud af, kommer jeg desværre til at smile hvor det er meningen at jeg skal gyse - altså i forbindelse med genfærd, vampyrer og zombies og den slags.
FOR MIG - og mig ALENE (jeg udtaler mig ikke om andre) - virker historierne i 'The Village' og 'Signs' mere seriøse, fordi jeg bedre kan sætte mig ind dem, ja, bedre kan identificere mig med personerne og problematikken, eller relatere indholdet til virkelighedens verden.
'The Village' virker for mig, fordi pointen (bl.a.) netop er, at de overnaturlige væsener/uhyrer
#9072 BN 14 år siden
Hehe, "Den sjette film" ... let's make that "Den sjette sans"
#9073 BN 14 år siden
Uanset hvilken film jeg sætter i afspilleren eller ser i fjernsynet, så er jeg så åben som noget menneske overhovedet kan være, eftersom jeg har valgt at bruge op til et par timer af mit liv på at se filmen.
Jeg spejder efter kvaliteter, men kvaliteterne skal stadig ligge i FILMEN, og den vigtigste kvalitet er filmens evne til at rive med mig. Jeg kan ikke gøre filmen god bare ved at være positiv.
#9074 Michael Andersen 14 år siden
#9075 Babo Rises 14 år siden
#9076 BN 14 år siden
Jeg vil dog indskyde, at sommetider fungerer meget eventyrlige eller overnaturlige elementer i en film som en passende allegori for noget andet, eller måske som en fin katalysator for en realistisk/genkendelig problematik. Men heller ikke dette oplever jeg med 'Den sjette sans'.
#9077 Collateral 14 år siden
(Hvilket jeg dog også synes man kan i "Den Sjette Sans", men det er naturligvis en smagssag.)
#9078 BN 14 år siden
Hmm ... nu bliver jeg lidt nysgerrig: Mener du, at min Top 200 afspejler en form for "lukkethed"? Jeg synes da ellers, jeg kan lide film fra de fleste genrer. Mit spørgsmål er ikke ment som en bebrejdelse. Det er bare det, at Babo Rises sagde noget lignende, uden at han kunne begrunde det nærmere.
Er jeg for mainstream? Er jeg for meget til gamle/ældre film? Eller hvad tænker du på, når du efterlyser åbenhed?
#9079 Babo Rises 14 år siden
#9080 Babo Rises 14 år siden