Awakenings, 1990 Robin Williams(Dr. Sayer) er måske den mest hjertevarme skuespiller nogensinde. Jojo, han har spillet med i nogle ret så dårlige film, men når han er på toppen, bliver man aldrig træt af at se på ham. I Awakenings er han helt sikkert på toppen.
Robert De Niro(Leonard) har ofte spillet de samme roller: tidligere var det gangster-typen, senere var det halvfesne komedieroller. I Awakenings spiller han meget atypisk - og det gør han fantastisk.
Lad mig starte med to ting, der skurrer lidt:
1) De er meget hurtigt til at omstille sig verden 30 år efter. Det er en scene lige midt i filmen, hvor jeg synes det er helt slemt. 2) deres lalleglade opførsel når de alle er vågnet.
Men når det er sagt, så er det en utrolig god film - en af de sjældne film, der på sin vis hylder menneskelivet. Williams gør selv de rørende og tragiske øjeblikke i filmen til en menneskevarm affære. Han er ganske enkelt i hans bedste rolle her, mens De Niro er fuldstændig urørelig i rollen som Leonard. Der især en scene, der for mig er hele filmens kerne:han ringer til Dr. Sayer sent om natten for at fortælle ham, at det er vigtigt at huske på, hvor dejlig livet er. Og det er filmen i en nøddeskal
Hvis ikke det havde været for to ovennævnte ankepunkter, som fylder en stor del af filmens midte, kunne det godt have været en af favoritterne, for det er en film, der virkeliger fanger en. Men det ender med:
Submarino - depression og ondt i maven Når en film med en lille - troværdig - sætning kan fremkalde gåsehud, så ved man, at der her er noget helt specielt. Allerede fra starten er vi vidner til liv i fuldstændig opløsning. Det er ikke kun hovedpersonerne, men også birollerne, der kæmper med misbrug, aggressioner og alt muligt andet. Det kunne være en utrolig stor omgang følelsporno, men det bliver det ikke. Filmen er en stor tragedie, og overværelsen af de triste skæbner er ikke noget, man lige kommer over. Men følelserne bliver ikke udspillet, de bliver oplevet.
Peter Plaugborg er et fund, og Jakob Cedergren gør det fantastisk. Den hører til blandt en af de bedste danske film i nogensinde - og ikke en film, der lige forlader en med det samme. Sjældent har jeg haft så stor en klump i halsen, og det er vel ikke nødvendigt at sige, at det lige er min type film...
9/10, top65
Alting Bliver Godt Igen - dril og alvor Hr. Boe er en af de mest interessante instruktører i Danmark for tiden. Med Reconstruction og Allegro(har ikke set Offscreen) har han slået sig fast som en instruktør, der går helt egne veje. Det gør han bestemt også her.
Der er en hårfin balance med et alvorligt emne som tortur af krigsfanger og leg med filmiske konventioner. Det lykkedes, og han kan føje endnu en udfordrende film på sit C.V. En film, der bevæger sig mellem thriller, drama og dril
8/10
Kvinden Der Drømte Om En Mand - mellem drøm og virkelighed Mr. K drømmer om en mand. Og hun møder ham. Herefter ved man ikke på hvilket niveau, man er længere. Per Fly er mest kendt for hans socialrealistiske trilogi om livet i Danmark i tre samfundsklasser(hvor Bænken er helt suveræn). Men han klarer også den mere knudrede fortælling fornuftigt.
Det er en ret spændende og velfortalt historie. Den er farlig og dyster, og den er meget, meget atypisk dansk. Og det er sgu dejligt. Det lykkedes ikke til fulde for Per Fly, dertil er det lidt for langtrukkent, men det er ganske go'kendt. Det skal nævnes, at det er et af de bedste soundtrack i dansk film, og det passer suverænt til den meget stemningsmættede og lettere depressive historie, der lige ender voldsom og dramatisk - altså på den for mig gode måde...og som er en karakter mere værdig i sig selv.
8/10
In conclusion:2010 var et ret suverænt år for dansk film. De tre ovennævnte og den anmelderroste R, som jeg desværre ikke har set endnu og oscrvinderen Hævnen(ej heller set) og Smukke Mennesker. Og i 2009 var der Antichrist og Valhalla Rising. Det er lidt svært at sige, om det er en opblomstring i dansk film, eller om det bare er tilfældigt at der har været fem gode film på to år. For alle de fem ovennævnte instruktører har jo lavet indtil flere gode film. Hvis niveauet fortsætter, skal der nok komme flere nye talenter til, og så ser det eddermame lyst ud for dansk film. Især fordi det ikke er den lette vej, der bliver taget længere.
Dog har det været lidt følelsmæssigt drænende at se tre så voldsomme film efter hinanden
Efter at være blevet snydt for filmen i biografen, tog jeg igår aftes revanche og lejede den via tdc-film.
Endelig! Endelig en spændingsfilm af den slags jeg holder allermest af, med en intelligent historie, troværdige karakterer og en nedtonet, realistisk stemning. Skuespillerne er fremragende; især Russell Crowe, Elizabeth Banks og Brian Dennehy. Jeg kan rigtigt godt lide de mange scener hvor tingene siges uden dialog, og kun med blikke og mimik. Jeg nyder at blive sparet for den sædvanlige udpensling eller overflødige forklaring af personernes tanker og følelser. Såvel det ydre handlingsforløb som det der foregår i hovedet på personerne fortælles med diskrete, afdæmpede virkemidler.
Filmen indeholder virkelig nervepirrende spænding, og fysisk action er der også, men volden skildres som grum og som noget der på et øjeblik kan få alting til at køre af sporet. Crowes karakter er ikke skildret som en helt, men som en desperat mand, der er under hårdt følelsesmæssigt pres, og som får afprøvet sine egne grænser med hensyn til hvor langt han vil gå for at redde sin kone, ja, sin familie.
Selvom plottets generelle sandsynlighedsniveau som altid kan diskuteres eller anfægtes, så bevares ihvertfald FØLELSEN af realisme, og netop dette - sammen med filmens nedtonede fortællestil - er noget af det, der gør 'The Next Three Days' bedre end de første 500 andre actionfilm, der udsendes i disse år.
#9131 BN 14 år siden
I will! ;-)
#9132 Skeloboy 14 år siden
Robin Williams(Dr. Sayer) er måske den mest hjertevarme skuespiller nogensinde. Jojo, han har spillet med i nogle ret så dårlige film, men når han er på toppen, bliver man aldrig træt af at se på ham. I Awakenings er han helt sikkert på toppen.
Robert De Niro(Leonard) har ofte spillet de samme roller: tidligere var det gangster-typen, senere var det halvfesne komedieroller. I Awakenings spiller han meget atypisk - og det gør han fantastisk.
Lad mig starte med to ting, der skurrer lidt:
Men når det er sagt, så er det en utrolig god film - en af de sjældne film, der på sin vis hylder menneskelivet. Williams gør selv de rørende og tragiske øjeblikke i filmen til en menneskevarm affære. Han er ganske enkelt i hans bedste rolle her, mens De Niro er fuldstændig urørelig i rollen som Leonard. Der især en scene, der for mig er hele filmens kerne:han ringer til Dr. Sayer sent om natten for at fortælle ham, at det er vigtigt at huske på, hvor dejlig livet er. Og det er filmen i en nøddeskal
Hvis ikke det havde været for to ovennævnte ankepunkter, som fylder en stor del af filmens midte, kunne det godt have været en af favoritterne, for det er en film, der virkeliger fanger en. Men det ender med:
8/10
#9133 MMB 14 år siden
God anmeldelse, og jeg er ret enig, selvom jeg kun giver den 7/10. Det er bestemt en god film, men den mangler lige det sidste.
#9134 misuma 14 år siden
#9135 Skeloboy 14 år siden
Submarino - depression og ondt i maven
Når en film med en lille - troværdig - sætning kan fremkalde gåsehud, så ved man, at der her er noget helt specielt. Allerede fra starten er vi vidner til liv i fuldstændig opløsning. Det er ikke kun hovedpersonerne, men også birollerne, der kæmper med misbrug, aggressioner og alt muligt andet. Det kunne være en utrolig stor omgang følelsporno, men det bliver det ikke. Filmen er en stor tragedie, og overværelsen af de triste skæbner er ikke noget, man lige kommer over. Men følelserne bliver ikke udspillet, de bliver oplevet.
Peter Plaugborg er et fund, og Jakob Cedergren gør det fantastisk. Den hører til blandt en af de bedste danske film i nogensinde - og ikke en film, der lige forlader en med det samme. Sjældent har jeg haft så stor en klump i halsen, og det er vel ikke nødvendigt at sige, at det lige er min type film...
9/10, top65
Alting Bliver Godt Igen - dril og alvor
Hr. Boe er en af de mest interessante instruktører i Danmark for tiden. Med Reconstruction og Allegro(har ikke set Offscreen) har han slået sig fast som en instruktør, der går helt egne veje. Det gør han bestemt også her.
Der er en hårfin balance med et alvorligt emne som tortur af krigsfanger og leg med filmiske konventioner. Det lykkedes, og han kan føje endnu en udfordrende film på sit C.V. En film, der bevæger sig mellem thriller, drama og dril
8/10
Kvinden Der Drømte Om En Mand - mellem drøm og virkelighed
Mr. K drømmer om en mand. Og hun møder ham. Herefter ved man ikke på hvilket niveau, man er længere. Per Fly er mest kendt for hans socialrealistiske trilogi om livet i Danmark i tre samfundsklasser(hvor Bænken er helt suveræn). Men han klarer også den mere knudrede fortælling fornuftigt.
Det er en ret spændende og velfortalt historie. Den er farlig og dyster, og den er meget, meget atypisk dansk. Og det er sgu dejligt. Det lykkedes ikke til fulde for Per Fly, dertil er det lidt for langtrukkent, men det er ganske go'kendt. Det skal nævnes, at det er et af de bedste soundtrack i dansk film, og det passer suverænt til den meget stemningsmættede og lettere depressive historie, der lige ender voldsom og dramatisk - altså på den for mig gode måde...og som er en karakter mere værdig i sig selv.
8/10
In conclusion:2010 var et ret suverænt år for dansk film. De tre ovennævnte og den anmelderroste R, som jeg desværre ikke har set endnu og oscrvinderen Hævnen(ej heller set) og Smukke Mennesker. Og i 2009 var der Antichrist og Valhalla Rising. Det er lidt svært at sige, om det er en opblomstring i dansk film, eller om det bare er tilfældigt at der har været fem gode film på to år. For alle de fem ovennævnte instruktører har jo lavet indtil flere gode film. Hvis niveauet fortsætter, skal der nok komme flere nye talenter til, og så ser det eddermame lyst ud for dansk film. Især fordi det ikke er den lette vej, der bliver taget længere.
Dog har det været lidt følelsmæssigt drænende at se tre så voldsomme film efter hinanden
#9136 Neranders 14 år siden
"That's rough, buddy."
#9137 evermind 14 år siden
#9138 BN 14 år siden
God anmeldelse! Og er også enig i vurderingen og i dine betragtninger.
#9139 Neranders 14 år siden
"That's rough, buddy."
#9140 BN 14 år siden
Efter at være blevet snydt for filmen i biografen, tog jeg igår aftes revanche og lejede den via tdc-film.
Endelig! Endelig en spændingsfilm af den slags jeg holder allermest af, med en intelligent historie, troværdige karakterer og en nedtonet, realistisk stemning. Skuespillerne er fremragende; især Russell Crowe, Elizabeth Banks og Brian Dennehy. Jeg kan rigtigt godt lide de mange scener hvor tingene siges uden dialog, og kun med blikke og mimik. Jeg nyder at blive sparet for den sædvanlige udpensling eller overflødige forklaring af personernes tanker og følelser. Såvel det ydre handlingsforløb som det der foregår i hovedet på personerne fortælles med diskrete, afdæmpede virkemidler.
Filmen indeholder virkelig nervepirrende spænding, og fysisk action er der også, men volden skildres som grum og som noget der på et øjeblik kan få alting til at køre af sporet. Crowes karakter er ikke skildret som en helt, men som en desperat mand, der er under hårdt følelsesmæssigt pres, og som får afprøvet sine egne grænser med hensyn til hvor langt han vil gå for at redde sin kone, ja, sin familie.
Selvom plottets generelle sandsynlighedsniveau som altid kan diskuteres eller anfægtes, så bevares ihvertfald FØLELSEN af realisme, og netop dette - sammen med filmens nedtonede fortællestil - er noget af det, der gør 'The Next Three Days' bedre end de første 500 andre actionfilm, der udsendes i disse år.
5/6