Lad mig starte med at sige, at disse onde håndlangere desværre ikke helt fremstår så onde, som man måske kunne ønske sig. Jeg kan ikke helt gennemskue, om det er meningen eller ej, men under alle omstændigheder synes jeg ikke truslen fra netop disse to håndlangere på noget tidspunkt bliver alvorlig.
Det ER ikke meningen, at disse to håndlangere skal fremstå som specielt farlige. Filmen starter ud i en let, lystspil-agtig tone, og den bliver først seriøs, da Grant møder Martin Landau og James Mason og situationens alvor går op for ham. Indtil da bliver han bare ved med at snakke om, at han har travlt og skal afsted igen for at nå sine aftaler, og om at det hele må være en grov spøg. Grants forskellige bemærkninger til de to påtrængende håndlangere, samt
hans moders naive, direkte forespørgsel til de to mænd i elevatoren ("You gentlemen aren't really trying to kill my son, are you?") ;-)
tager ikke sigte på spænding, men humor (comic relief, om man vil).
Ja, okay den køber jeg. Jeg fandt det bare ikke specielt morsomt...
Med hensyn til moderens spørgsmål,
så ved Grant jo godt på dette tidspunkt, at han er i kæmpe problemer. Det ved hans mor bare ikke... Og på det tidspunkt mener jeg nu nok, at vi skal være bange for de to håndlangere, selvom denne scene selvfølgelig er komisk.
Det er ikke, fordi deres sammenspil når op i kategorien verdensklasse, men betagende er det da.
Ikke desto mindre er deres scener sammen nogle af filmhistoriens mest ikoniske og danner forbillede for mange af de følgende årtiers spændingsfilm. Så verdensklasse ER det. At DU så ikke synes, dette ord burde bruges om deres skuespil, er en helt anden snak.
Foeller (9298) skrev:
North By NorthwestDerudover bliver jeg heller aldrig grebet af filmen i en sådan grad,
at jeg er bange for Grants overlevelse.
Selvfølgelig er du ikke
bange for Cary Grants overlevelse. Det er du jo heller ikke for James Bonds overlevelse.
Og der er faktisk en sammenhæng her. Som den franske instruktør Francois Truffaut påpegede i interview-bogen 'Hitchcock on Hitchcock', var de første James Bond-film i mange henseender en kluntet udgave af 'North by Northwest'. Bond-bøgernes forfatter havde i øvrigt netop Cary Grant i tanke, da han opfandt den udødelige agent. ... Men min egentlige pointe er, at vi hverken i Roger Thornhill eller James Bonds tilfælde er i tvivl om, hvorvidt vores helt overlever. Vi er kun i tvivl om HVORDAN han klarer skærene.[/spoiler]
10/10
Tjah, nu kan man som bekendt ikke selv rette fejl efter 10 minutter. Så er det jo godt, at JEG kan hjælpe med rettelsen.
...
Nå, spøg til side. Tak for en velskreven anmeldelse af filmen. Det var en fornøjelse at læse dine detaljerede betragtninger. (Og jeg er selvfølgelig enig i de positive ting, du fremhæver.) ;-)
I made North by Northwest with tongue in cheek; to me it was one big joke. When Cary Grant was on Mount Rushmore, I would have liked to put him inside Lincoln's nostril and let him have a sneezing fit.
- Hitchcock i "Hitchcock/Truffaut"
Scenen blev dog aldrig filmet, for som Ernest Lehmann forklarede:
The Parks Commission was rather upset at this thought. I argued until one of their number asked me how I would like it if they had Lincoln play the scene in Cary Grant's nose. I saw their point at once.
Ikke desto mindre er deres scener sammen nogle af filmhistoriens mest ikoniske og danner forbillede for mange af de følgende årtiers spændingsfilm. Så verdensklasse ER det. At DU så ikke synes, dette ord burde bruges om deres skuespil, er en helt anden snak.
Verdensklasse er nu engang et subjektivt begreb? :) For nu at vende tilbage til Vertigo endnu engang, så føler jeg, at forholdet mellem de to hovedpersoner er langt mere interessant der.
BN (9314) skrev:
Foeller (9298) skrev:
North By NorthwestDerudover bliver jeg heller aldrig grebet af filmen i en sådan grad,
at jeg er bange for Grants overlevelse.
Selvfølgelig er du ikke
bange for Cary Grants overlevelse. Det er du jo heller ikke for James Bonds overlevelse.
Og der er faktisk en sammenhæng her. Som den franske instruktør Francois Truffaut påpegede i interview-bogen 'Hitchcock on Hitchcock', var de første James Bond-film i mange henseender en kluntet udgave af 'North by Northwest'. Bond-bøgernes forfatter havde i øvrigt netop Cary Grant i tanke, da han opfandt den udødelige agent. ... Men min egentlige pointe er, at vi hverken i Roger Thornhill eller James Bonds tilfælde er i tvivl om, hvorvidt vores helt overlever. Vi er kun i tvivl om HVORDAN han klarer skærene.[/spoiler]
Tja, det er måske rigtigt, men jeg er bestemt heller ikke en Bond fan. Jeg vil så nøjes med at sige, at jeg ville have syntes bedre om filmen, hvis en sådan fare var til stede. :)
BN (9314) skrev:
Nå, spøg til side. Tak for en velskreven anmeldelse af filmen. Det var en fornøjelse at læse dine detaljerede betragtninger. (Og jeg er selvfølgelig enig i de positive ting, du fremhæver.) ;-)
Mange tak skal du have. :) Og tak fordi du gad kommentere min anmeldelse. ;)
så ved Grant jo godt på dette tidspunkt, at han er i kæmpe problemer. Det ved hans mor bare ikke... Og på det tidspunkt mener jeg nu nok, at vi skal være bange for de to håndlangere, selvom denne scene selvfølgelig er komisk.
Det er jeg forholdsvis uenig i. Grant bliver ved med at se skeptisk og fornærmet ud (som det hele lige om lidt vil vise sig at være en grov form for practical joke), idet han jo faktisk tror, at han bare kan spadsere ud af døren igen, efter at have udtrykt sin fornærmelse og misbilligelse overfor James Mason. Han bliver ved med det der "Jeg har en aftale." og "jeg skal mødes med nogle."-snak. ... Først da Mason viser at han fuldt og fast tror, at Grant er en agent, og da Grant holdes fast af de to håndlangere med henblik på at blive drukket stangstiv og slået ihjel, stivner det ironiske glimt i Grants øjne.
'North ny Northwest' er en konstant vekslen mellem humor og spænding - ligesom Indiana Jones-filmene, James Bond-serien m.fl.
Den sidste sætning er jeg ret uenig i. Grant bliver ved med at se skeptisk og fornærmet ud (som det hele lige om lidt vil vise sig at være en grov form for practical joke), idet han jo faktisk tror, at han bare kan spadsere ud af døren igen, efter at have udtrykt sin fornærmelse og misbilligelse overfor James Mason. Han bliver ved med det der "Jeg har en aftale." og "jeg skal mødes med nogle."-snak. ... Først da Mason viser at han fuldt og fast tror, at Grant er en agent, og da Grant holdes fast af de to håndlangere med henblik på at blive drukket stangstiv og slået ihjel, stivner det ironiske glimt i Grants øjne.[/spolier] '
Men det der sker jo EFTER, at han er blevet drukket stiv?!
Men det der sker jo EFTER, at han er blevet drukket stiv?!
Sorry, men jeg er ikke klar over, hvad du sigter til? Hvad er det, du mener der sker EFTER, at han er blevet drukket stiv?
Elevatorscenen, hvor moderen stiller spørgsmålet, sker jo først efter, han er blevet drukket stiv? På det tidspunkt er han nemlig tilbage på hotellet for at undersøge, hvem denne anden mand er.
#9311 BN 14 år siden
Det ER ikke meningen, at disse to håndlangere skal fremstå som specielt farlige. Filmen starter ud i en let, lystspil-agtig tone, og den bliver først seriøs, da Grant møder Martin Landau og James Mason og situationens alvor går op for ham. Indtil da bliver han bare ved med at snakke om, at han har travlt og skal afsted igen for at nå sine aftaler, og om at det hele må være en grov spøg. Grants forskellige bemærkninger til de to påtrængende håndlangere, samt
#9312 MMB 14 år siden
Ja, okay den køber jeg. Jeg fandt det bare ikke specielt morsomt...
Med hensyn til moderens spørgsmål,
#9313 Bruce 14 år siden
#9314 BN 14 år siden
Ikke desto mindre er deres scener sammen nogle af filmhistoriens mest ikoniske og danner forbillede for mange af de følgende årtiers spændingsfilm. Så verdensklasse ER det. At DU så ikke synes, dette ord burde bruges om deres skuespil, er en helt anden snak.
Selvfølgelig er du ikke
Tjah, nu kan man som bekendt ikke selv rette fejl efter 10 minutter. Så er det jo godt, at JEG kan hjælpe med rettelsen.
...
Nå, spøg til side. Tak for en velskreven anmeldelse af filmen. Det var en fornøjelse at læse dine detaljerede betragtninger. (Og jeg er selvfølgelig enig i de positive ting, du fremhæver.) ;-)
#9315 Highland Park 14 år siden
Scenen blev dog aldrig filmet, for som Ernest Lehmann forklarede:
#9316 MMB 14 år siden
Verdensklasse er nu engang et subjektivt begreb? :) For nu at vende tilbage til Vertigo endnu engang, så føler jeg, at forholdet mellem de to hovedpersoner er langt mere interessant der.
Tja, det er måske rigtigt, men jeg er bestemt heller ikke en Bond fan. Jeg vil så nøjes med at sige, at jeg ville have syntes bedre om filmen, hvis en sådan fare var til stede. :)
Mange tak skal du have. :) Og tak fordi du gad kommentere min anmeldelse. ;)
#9317 BN 14 år siden
'North ny Northwest' er en konstant vekslen mellem humor og spænding - ligesom Indiana Jones-filmene, James Bond-serien m.fl.
#9318 MMB 14 år siden
Men det der sker jo EFTER, at han er blevet drukket stiv?!
#9319 BN 14 år siden
Sorry, men jeg er ikke klar over, hvad du sigter til? Hvad er det, du mener der sker EFTER, at han er blevet drukket stiv?
#9320 MMB 14 år siden