Jeg har altid været en stor fan af manden som har givet os mesterværkerne, Seven og Fight Club, David Fincher. Han har altid noget at tilbyde som andre instruktører ikke har, han er simpelthen anerledes. Om det så er historien, klipningen, fotograferingen etc. så har han efter min mening altid været en interessant instruktør. I Akademiet som uddeler de eftertragtede oscarstatuetter kender de åbenbart heller ikke til ham. Dette burde dog have ændret sig med denne film, som er en oplagt kandidat til en oscarnominering. En kontroversiel historie, godt skuespil, en god fotografering. Sådan skulle det dog ikke være denne gang og det er en skam for Zodiac er en fremragende film.
For at starte med det vigtigste først, historien, så handler den om Zodiac morderen som hærgede i Californien i 60'ernes og 70'ernes USA. Han sendte breve til de største amerikanske aviser i Californien, heriblandt San Francisco Chronicle, hvor han beskrev hvorledes han havde slået ofrene ihjel og hvilke krav han havde til aviserne. Han krævede at de udsendte historien på forsiden, ellers ville han forsætte sin ondskabsfulde gerninger. Dette er udgangspunktet i filmen, hvor vi i første omgang bliver præsenteret for Paul Avery (Robert Downey Jr.) som er journalisten som skriver om kriminalsager. Det viser sig dog hurtigt at den nytilkomne og unge tegneserieskribent Robert Graysmith (Jake Gyllenhaal) har et talent for at bryde koder og han bliver ligesom Avery opslugt af sagen. Samtidig er der de to politiinspektører som er sat på sagen, David Toschi (Mark Ruffalo) og William Armstrong (Anthony Edwards) som forsøger at finde frem til zodiac morderen. Vi ved på forhånd at det ikke lykkedes dem at opklare hvem Zodiac morderen er og heldigvis opfinder Fincher ikke en morder således at man kan få en tilfredsstillende afslutning. Filmen handler ikke så meget om hvem Zodiac morderen er. Det er en psykolisk thriller/drama hvor det er de følelser som vores hovedpersoner oplever er det vigtige. De op og nedture de har. Der er lidt JFK over det hele, hvor vi hele får en smule informationer som vi i sidste ende kan prøve at lægge sammen. Der bliver givet nogle indicier på hvem der kan være morderen og hvem de havde mistænkt, men det er helt op til seeren at stykke det hele sammen, der bliver så at sige ikke givet nogle svar.
Hvor JFK til tider bliver overdramatiseret, kører Zodiac i et afslappet/neddæmpet tempo som giver seeren tid til at dvæle ved de mangle detaljer som der er i stort set hvert klip. En detalje som at David Toschi fjerner tomaterne i den sandwich som som William Armstrong har bestilt til sig selv, imens de holder en samtale. Og hele 60/70'er miljøet er fantastisk fra huse med veranda til Ford Mustang og over til polyester jakkesæt. Måden som vinden blæser i træerne etc. En detalje er også at Paul Avery altid er iført noget mere sprælsk tøj en sine kolleger. Måske er det en indikation på at vi her har at gøre med en person som skiller sig ud fra mængden. Der er simpelthen så mange detaljer at det ikke bare er en spændende film, men også en fryd for øjet.
Skuespillet er brilliant ikke blot blandt hovedrolleindehaverne, men også de mange birolleskuespillere er fantastiske. Især dem som politiet har mistænkt for at være zodiac morderen spiller på en underspillet måde, at de bliver skræmmende. Robert Downey Jr. er altid interessant og rollen som den skæve og ikke helt almindelige Paul Avery er perfekt castet. Jeg vil dog især fremhæve Jake Gyllenhaal og Mark Ruffalo som hver især er godt castet. Jake Gyllenhaal som den forsigtige men alligevel meget nysgerrige Robert Graysmith som ene og alene lever for sit arbejde. Han er efter min mening en af sine generations bedste skuespillere og så kan han noget med sine øjne. Hans øjne kan udtrykke hvad han føler på et givent tidspunkt. Han behøver derfor ikke de store armbevægelser. Mark Ruffalo, med de største barkenbarter i mands minde, er også rigtig interessant. En fantastisk accent som ikke har været nem at anlægge og så spiller han så godt at han er svært at blive klog på. Han går hele tiden op og ned i humør.
Alt i denne film går op i en højere enhed og hvis bare Fincher fortsætter disse takter i hans næste projekt "The Curious Case of Benjamin Button". I så fald bør der med garanti ligge et par oscarnomineringer og vente på ham, idet denne film bliver lanceret om efteråret.
10/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Dette er historien om Marjane Satrapi og hendes opvækst i et tyrannisk Iran i 1970'erne og hendes flugt til Frankrig og hendes tilgang til den nye kultur. Historien lyder ikke særlig ophidsende og er det i og for sig heller ikke. Der kunne være lavet et stort drama ud af historien med store franske skuespillere, men i stedet for har instruktørerne Vincent Paronnaud og Marjane Satrapi valgt en animationsfilm vel at mærke i sort/hvid. Når man ser resultatet kunne man egentlig ikke have forestillet sig andet. Animationen er meget speciel og er også et af de bærende elementer i filmen. De visuelle effekter, lyd, fortællestemme er meget lig Amélie, så på nogle måder kan man sige at der bliver lånt lidt fra Jeunet. Der er dog her tale om en mere dyster film. Historien rørte mig ikke særlig meget og til tider var der gabende kedelige sekvenser og dette til trods for at filmen kun varer 90 minutter. Men et stort cadeux for en anerledes animationsfilm. Det er altid rart at se noget personer som prøver at være lidt nyskabende.
7/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Fik set U2 koncerten fra Buenos Aires i 3D i Seattle i Pacific Center, som er en IMAX biograf, dog ikke i kuppel format, men rektangulær.
Lyden var i absolut topklasse og jeg kunne ikke skelne det fra at være tilstede i virkeligheden. Kvaliteten af 3D var også bedre end jeg havde regnet med. Man er virkelig kommet langt med teknologien. Havde billedet været ligeså skarpt som en digital fremvisning i Imperial, havde jeg givet full bonus, men billedet havde karakter af analog kvalitet.
Men superkoncert og lyd, som jeg kun kan anbefale, når den forhåbentlig snart kommer til Planetariet.
Filmen: 9/10 Lyd: 10/10 Billed: 8/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
# 175 Ja, det er en fantastisk "biograf", men jeg tror ikke at du regne med at de tage den slags forestillinger op herhjemme. Rolling Stones tror jeg var en enlig svale :( - Har du set min nyhed om 70mm film ??? ... Du/Vi kan komme til at opleve "Hamlet" i alt sin pragt :)
Jeg så kommentatorsporet til The Day After Tomorrow i går. Meget underholdende, og aprospos tysk tale, så har Emmerich nok den vildeste von Braun accent!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Filmen havde været klart mere udfordrende film med tysk tale - filmen ligger sig umiddelbart op ad Acapolypto men har en sær altomfavnende tværreligiøs overtone - den er ikke bare dårlig men også en anelse mærkværdig.
Pixar har det med at ramme plet når det kommer til animationsfilm og gør det endnu engang her. Normalt er jeg ikke til film som er lige lidt for sentimentale og "sukkersøde", men Pixar har en evne til at lave sentimentale film uden at man er ved at brække sig bagefter. Dette skyldes ikke mindst humoren, som er et bærende element i alle deres animationsfilm og uden humoren ville deres film ikke være så gode som tilfældet oftest er. Historien er også meget vigtig, hvilket vel nærmest kan siges om alle film, men når man laver en animationsfilm kan man ikke gemme sig bag gode skuespilspræstationer og en CGI. Og historien i denne film er fængende og egentlig meget jordnær. Rotten Remy som har en sans for at lave mad og skal hjælpe en uduelig kok som tilfældigvis også er den retmæssige ejer af den restaurant han har fået arbejde i. En simpel historie krydret med en masse ironi, alene åbningscenen er hysterisk morsom.
8/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
#171 filmz-jonasgr 16 år siden
Jeg har altid været en stor fan af manden som har givet os mesterværkerne, Seven og Fight Club, David Fincher. Han har altid noget at tilbyde som andre instruktører ikke har, han er simpelthen anerledes. Om det så er historien, klipningen, fotograferingen etc. så har han efter min mening altid været en interessant instruktør. I Akademiet som uddeler de eftertragtede oscarstatuetter kender de åbenbart heller ikke til ham. Dette burde dog have ændret sig med denne film, som er en oplagt kandidat til en oscarnominering.
En kontroversiel historie, godt skuespil, en god fotografering. Sådan skulle det dog ikke være denne gang og det er en skam for Zodiac er en fremragende film.
For at starte med det vigtigste først, historien, så handler den om Zodiac morderen som hærgede i Californien i 60'ernes og 70'ernes USA. Han sendte breve til de største amerikanske aviser i Californien, heriblandt San Francisco Chronicle, hvor han beskrev hvorledes han havde slået ofrene ihjel og hvilke krav han havde til aviserne. Han krævede at de udsendte historien på forsiden, ellers ville han forsætte sin ondskabsfulde gerninger. Dette er udgangspunktet i filmen, hvor vi i første omgang bliver præsenteret for Paul Avery (Robert Downey Jr.) som er journalisten som skriver om kriminalsager. Det viser sig dog hurtigt at den nytilkomne og unge tegneserieskribent Robert Graysmith (Jake Gyllenhaal) har et talent for at bryde koder og han bliver ligesom Avery opslugt af sagen. Samtidig er der de to politiinspektører som er sat på sagen, David Toschi (Mark Ruffalo) og William Armstrong (Anthony Edwards) som forsøger at finde frem til zodiac morderen. Vi ved på forhånd at det ikke lykkedes dem at opklare hvem Zodiac morderen er og heldigvis opfinder Fincher ikke en morder således at man kan få en tilfredsstillende afslutning. Filmen handler ikke så meget om hvem Zodiac morderen er. Det er en psykolisk thriller/drama hvor det er de følelser som vores hovedpersoner oplever er det vigtige. De op og nedture de har. Der er lidt JFK over det hele, hvor vi hele får en smule informationer som vi i sidste ende kan prøve at lægge sammen. Der bliver givet nogle indicier på hvem der kan være morderen og hvem de havde mistænkt, men det er helt op til seeren at stykke det hele sammen, der bliver så at sige ikke givet nogle svar.
Hvor JFK til tider bliver overdramatiseret, kører Zodiac i et afslappet/neddæmpet tempo som giver seeren tid til at dvæle ved de mangle detaljer som der er i stort set hvert klip. En detalje som at David Toschi fjerner tomaterne i den sandwich som som William Armstrong har bestilt til sig selv, imens de holder en samtale. Og hele 60/70'er miljøet er fantastisk fra huse med veranda til Ford Mustang og over til polyester jakkesæt. Måden som vinden blæser i træerne etc. En detalje er også at Paul Avery altid er iført noget mere sprælsk tøj en sine kolleger. Måske er det en indikation på at vi her har at gøre med en person som skiller sig ud fra mængden. Der er simpelthen så mange detaljer at det ikke bare er en spændende film, men også en fryd for øjet.
Skuespillet er brilliant ikke blot blandt hovedrolleindehaverne, men også de mange birolleskuespillere er fantastiske. Især dem som politiet har mistænkt for at være zodiac morderen spiller på en underspillet måde, at de bliver skræmmende. Robert Downey Jr. er altid interessant og rollen som den skæve og ikke helt almindelige Paul Avery er perfekt castet. Jeg vil dog især fremhæve Jake Gyllenhaal og Mark Ruffalo som hver især er godt castet. Jake Gyllenhaal som den forsigtige men alligevel meget nysgerrige Robert Graysmith som ene og alene lever for sit arbejde. Han er efter min mening en af sine generations bedste skuespillere og så kan han noget med sine øjne. Hans øjne kan udtrykke hvad han føler på et givent tidspunkt. Han behøver derfor ikke de store armbevægelser. Mark Ruffalo, med de største barkenbarter i mands minde, er også rigtig interessant. En fantastisk accent som ikke har været nem at anlægge og så spiller han så godt at han er svært at blive klog på. Han går hele tiden op og ned i humør.
Alt i denne film går op i en højere enhed og hvis bare Fincher fortsætter disse takter i hans næste projekt "The Curious Case of Benjamin Button". I så fald bør der med garanti ligge et par oscarnomineringer og vente på ham, idet denne film bliver lanceret om efteråret.
10/10
'Cause I'm evil"
#172 filmz-Bruce 16 år siden
#173 filmz-Narniabæver 16 år siden
En mere detaljeret og flot Barbie CGI tegnefilm, der dog igen bliver oversvømmet af forglemmelige sange.
8/10
The Others:
Tøseaften igen.
En mor (Nicole Kidman )og hendes to børn lever på en isoleret ø, og børnene de kan ikke tåle stærk lys.
Stemningsfuld gyser.
9/10
#174 filmz-jonasgr 16 år siden
Dette er historien om Marjane Satrapi og hendes opvækst i et tyrannisk Iran i 1970'erne og hendes flugt til Frankrig og hendes tilgang til den nye kultur. Historien lyder ikke særlig ophidsende og er det i og for sig heller ikke. Der kunne være lavet et stort drama ud af historien med store franske skuespillere, men i stedet for har instruktørerne Vincent Paronnaud og Marjane Satrapi valgt en animationsfilm vel at mærke i sort/hvid. Når man ser resultatet kunne man egentlig ikke have forestillet sig andet. Animationen er meget speciel og er også et af de bærende elementer i filmen. De visuelle effekter, lyd, fortællestemme er meget lig Amélie, så på nogle måder kan man sige at der bliver lånt lidt fra Jeunet. Der er dog her tale om en mere dyster film.
Historien rørte mig ikke særlig meget og til tider var der gabende kedelige sekvenser og dette til trods for at filmen kun varer 90 minutter.
Men et stort cadeux for en anerledes animationsfilm. Det er altid rart at se noget personer som prøver at være lidt nyskabende.
7/10
'Cause I'm evil"
#175 filmz-Bruce 16 år siden
Fik set U2 koncerten fra Buenos Aires i 3D i Seattle i Pacific Center, som er en IMAX biograf, dog ikke i kuppel format, men rektangulær.
Lyden var i absolut topklasse og jeg kunne ikke skelne det fra at være tilstede i virkeligheden. Kvaliteten af 3D var også bedre end jeg havde regnet med. Man er virkelig kommet langt med teknologien. Havde billedet været ligeså skarpt som en digital fremvisning i Imperial, havde jeg givet full bonus, men billedet havde karakter af analog kvalitet.
Men superkoncert og lyd, som jeg kun kan anbefale, når den forhåbentlig snart kommer til Planetariet.
Filmen: 9/10
Lyd: 10/10
Billed: 8/10
#176 filmz-Crystalstar1200 16 år siden
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#177 jessup 16 år siden
Jeg ved ikke om du har set phonebooth? den låner rigeligt fra filmen men den gør den selvfølgelig ikke mindre makværdig.
#167 en dejlig rørende film - 5/6 hrtfra også.
Jeg var i Berlin og gik ind og så 10000 BC - det er noget skrækkeligt juks - den sniger sig op på 2/6 - beware of the 1000000 signs of revolution.
#178 davenport 16 år siden
Jeg så kommentatorsporet til The Day After Tomorrow i går. Meget underholdende, og aprospos tysk tale, så har Emmerich nok den vildeste von Braun accent!
#179 jessup 16 år siden
#180 filmz-jonasgr 16 år siden
Pixar har det med at ramme plet når det kommer til animationsfilm og gør det endnu engang her. Normalt er jeg ikke til film som er lige lidt for sentimentale og "sukkersøde", men Pixar har en evne til at lave sentimentale film uden at man er ved at brække sig bagefter. Dette skyldes ikke mindst humoren, som er et bærende element i alle deres animationsfilm og uden humoren ville deres film ikke være så gode som tilfældet oftest er. Historien er også meget vigtig, hvilket vel nærmest kan siges om alle film, men når man laver en animationsfilm kan man ikke gemme sig bag gode skuespilspræstationer og en CGI. Og historien i denne film er fængende og egentlig meget jordnær. Rotten Remy som har en sans for at lave mad og skal hjælpe en uduelig kok som tilfældigvis også er den retmæssige ejer af den restaurant han har fået arbejde i. En simpel historie krydret med en masse ironi, alene åbningscenen er hysterisk morsom.
8/10
'Cause I'm evil"