Gravatar

#61 NightHawk 19 år siden

Jeg har kun set 1. sæson af Buffy, men faldt fra på et tidspunkt. Kan egentlig ikke rigtigt huske hvorfor, men det skal der blive rådet bod på, nu hvor den nye boks med alle 7 sæsoner i for nyligt blev udgivet. Har set de har den hos AxelMusic til 1600 kr. Det er sgu da en rimelig pris, for så meget kræs. Tror dog først det blir efter jul, hvor der er bedre råd til krabaten.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#62 cyberzed 19 år siden

Jeg har nu set en hel film på TV2 Film, det blev så en af de dårlige film for at minde mig om hvor dybt det kan synke :) Sad i sofaen og sappede lidt rundt efter jeg havde gjort lidt rent inden jeg får gæster på fredag.
Så lige Gwyneth så var det jo nok en ok film jeg lige kom ind på...men nej Bounce er ikke en god film. Den kan kun anbefales hvis du ikke har flere tudefilm at se sammen med kæresten.
Toldberegneren: http://cyberzed.dk/told.html - I'm blogging this: http://cyberzed.dk/
Gravatar

#63 DarkLight 19 år siden

LOL. Jeg ramlede også ind i Bounce men slog resolut videre. Man har jo ikke et deathwish.
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#64 cyberzed 19 år siden

#63 Det er jo vigtigt at se dårlige film engang imellem så man ved hvad man skal stille ting op imod, dog har jeg ikke set Gigli endnu :D
Hvis tv ikke kan vise nogen dårlige når det er ved at være tid til at se en igen så har jeg jo altid min xXx som reference materiale.
Toldberegneren: http://cyberzed.dk/told.html - I'm blogging this: http://cyberzed.dk/
Gravatar

#65 elwood 19 år siden

TV2film er satme syge med hensyn til genudsendelser, det jo lige før de er værre end DK4.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#66 dyg 19 år siden

#64 - Du ved godt hvad der sker, hvis den ryger i afspilleren.. Jeg ringer til Bush, og han fyrer en nuke afsted mod Holstebro.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#67 DarkLight 19 år siden

Også i dag er det et genudsendelsesprogram. Men den der "2 dage i LA". Nogen der kender og kan anbefale den?
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#68 cyberzed 19 år siden

#66 Tror jeg skal se den på søndag så :D eller måske sende den som hadegave til en filmzbruger engang :)
Toldberegneren: http://cyberzed.dk/told.html - I'm blogging this: http://cyberzed.dk/
Gravatar

#69 DarkLight 19 år siden

Veronica Mars 2x07 - Nobody puts baby in the corner
Jeg bliver fortsat nødt til at pimpe denne serie som brager derudad. Der er nu efterhåndende gang i en del subplots, så jeg har svært ved at spise samtidig, hvis ikke man skal sættes af. Jeg har stor glæde af den voksende mængde film-referencer man opsnapper.
Selv var jeg total solgt da Veronica sidder og ser 'The Big Lebowski" og efterligner The Dude i hans "Hvad kan du kalde mig"-tale.
Men det ender ikke her. Opsnappet i afsnittet:
Veronica: Are you sick, or am I gonna see you singing 'Twist & Shout' on a parade float?

Logan: Frankly my dear...you know the rest.

Sidst men ikke mindst, afsnittets titel.
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#70 mr gaijin 19 år siden

Future Boy Shonan (Mirai Shounen Conan, 1978)
"Conan" er noget af det første Miyazaki Hayao lavede. Det er en futuristisk tv-serie fra 1978. Den er mere enkel i stregen end de storslåede film han har lavet, men den er stadigvæk utrolig flot og detaljeret. ”Conan” indeholder mange af de ting, som optræder i hans senere film, ”Laputa”, ”Nausicaa”, ”Mononokehime” og så videre. Serien er sat i en postapokalyptisk fremtid, hvor nye våben brugt under tredje verdenskrig har forvoldt så meget skade, at kontinenter er sunket i havet.

Drengen Conan (Ohara Noriko, der også lagde stemme til Nobita i ”Doraemon”) er vokset op på en en ø, hvor astronauter der flygtede ud i rummet, da jorden gik under, måtte nødlande med deres beskadigede rumskib. Da serien starter, tror han, at han og en gammel mand er de eneste tilbage i verden. Eftersom Conan har levet uden for et samfund, er han lidt af en vildkat, der bryder med hajer før frokost. Men en dag skylles pigen Lana (Nobusawa Mieko) op på stranden på øen. Det viser sig, at der findes hele øer med overlevende. Pigen kommer fra High Harbour, hvor folk lever af landbrug i samhørighed med deres omgivelser. Men folk fra Industria er efter hende og hendes bedstefar, der er et teknisk geni, der kender til teknologien bag en satelit, der kan give solenergi. Lana og Conan må begive sig ud på en farlig og spændende færd i kamp for at beskytte menneskeheden fra dem, der vil genoplive teknologi for at benytte sig af destruktive våben.

Serien er på flere timer (26 afsnit af godt 25 minutter), og den indeholder derfor masser af plotforviklinger og karakterer. Blandt andet Lana og Conans ven Jimsy (Aoki Kazuyo), der er en simpel og fjoget vildunge, der har levet for sig selv i junglen på en frødiæt. Ellers er der kaptajn Dyce (Nagai Ichiro) på skibet Barracuda, der er lidt af en komisk karakter, som i starten har en pervers fascination af Lana, men siden viser sig at have hjertet på det rigtige sted.

Ud over at filmen er hyggelig, og at det er en fornøjelse at være i selskab med de vilde unger Conan og Lana og de andre karakterer, så indeholder filmen også mange interessante elementer såsom bibelreferencer (Babelstårnet, Noas ark) og Industria er som en tegnet version af ”Metropolis”. Den underjordiske arbejderklasses oprør ligner noget Marx har skrevet om. Dog er det ikke i forhold til kapitalisme, men i forhold til fremskridts- og magtliderlige mennesker generelt. Det er mere en kommentar til spørgsmålet om Japans fredsforfatning end det er antikapitalistisk propaganda. Samtidig er der hele miljøkatastrofe og dommedagsaspektet i serien, og et billede af mennesket som et tåbeligt selvdestruktivt væsen der ikke kan droppe fantasier om magt og dominans, selv når der ikke længere er noget at dominere.

Som sagt indeholder filmen også mange såsæd til Miyazakis tidlige film. Mononokehimes kostume ser ud til at være taget fra Orlos oprøreres skræmmeuniformer. ”Nausicaa” og ”Conan” har for mange lighedspunkter til, at jeg kan skrive dem på liste her. Hans film har taget en ny drejning med ”Howl” og ”Chihiro”, men alt lige fra søde vildbasser til stolte kvinder til længsel efter det romantiske Europa til teknologi/natur aspekterne i de første mange film er at finde i ”Conan”. Historien er lang, men altid spændende og underholdende. Længden giver også plads til, at vi kan se ”Conan” blive voksen lidt efter lidt. TV-seriers store styrker ligger i den plads de giver til karakterudvikling og karakterudbygning, og jeg elsker karaktererne i denne serie.

Og så har jeg glemt at skrive om de fantastiske sci-fi aspekter i serien med gammel, mystisk teknologi, der giver brændstof til fantasien. Miyazaki hylder nok så meget det stille landsbyliv, men han dyrker med stor entusiasme teknologiske dingenoter og fantastiske flyvemaskiner. Det er en dejlig serie.

---
Jeg så filmen på R2 japansk DVD, men der findes sandsynligvis også en udgave med engelsk tekst et eller andet sted. Ellers skal nogle kloge hoveder nok finde ud af at producere en udgave.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: