#De sidste 10: Ja, det er skam en bootleg, men hvis det på nogen måde kan glæde dig (jannik), så ejer jeg stort set alle andre officielle Star Wars-udgivelser som original, så jeg må ærlig talt erkende, at jeg ikke ligger søvnløs over det. Hvis originalerne blev udgivet (måske endda efter Lowry havde taget et kig på dem) skulle jeg gladeligt være den første til at købe dem, og brænde min kopi.
Min weekend har stået i Star Wars' tegn og den er langtfra færdig, da jeg stadig mangler de tre originale film, men dem når jeg ganske sikkert i dag.
Star Wars: Episode I – The Phantom Menace
"Episode I" er desværre den svageste i serien, efter min mening. Jake Lloyd spiller rollen som Anakin Skywalker ganske frygteligt og det er ikke blot fordi han er et barn, da der er dygtige barneskuespillere derude, bl.a. Dakota Fanning og Haley Joel Osment. Yoda er lavet på den gode gammeldags måde, hvilket i min bog er et stort plus, desværre er udførelsen ekstrem dårlig og gør ham totalt umuligt at genkende, hvis det ikke lige var for stemmen.
Det største problem, som faktisk er endnu større i "Episode II", er Lucas' manglende evne til at skrive gode dialoger, hvor man kunne have ønsket sig at han havde allieret sig med en medforfatter, som kunne stramme lidt op på den del og måske også have en medinstruktør ved sin side også. Der er over 20 år mellem "Episode IV" og "Episode I", hvilket tydeligt kan ses på instruktionen.. lidt synd, fordi var der strammet lidt op på manuskriptet og instruktionen, havde man valgt en anden til Anakin Skywalker og havde Lucas nedtonet effekt-orgiet lidt, så var filmen blevet til en del mere end en middelmådig affære. Men, den kan jo ikke rigtigt udværes i sammenhængen.
Dog skal det siges at filmen ikke er uden positive sider, bl.a. de mange dygtige skuespillere, den ret overbevisende badguy Darth Maul, hvilket er Lucas virkelige force: at skrive badguys, et af de bedste stykker musik i hele sagaen ”Dual of the Fates” og til trods for de negative ting, er der stadig masser af rigtig Star Wars-stemning i filmen.
3/6
Star Wars: Episode II – Attack of the Clones
"Episode II" er langt mere helstøbt end "Episode I", dog har lider den under det førnævnte problem med dialogen, som mange gange svinger mellem klodset og direkte pinlig. Lucas har bedre fod på instruktionen denne gang, dog er der stadig alt for meget eyecandy i mange scener, så man til tider mister fokus på historien. Skuespillerne gør et ganske habilt stykke arbejde, specielt Natalie Portman, Temuera Morrison og Christopher Lee. Ewan McGregor er et genialt valg til rollen som Obi-Wan, hvilket man rigtigt kan se i denne film, hvor han har fået klistret et lille skæg på sig.
Yoda er gået fra at være dukke til at være ren CGI, hvilket er flot og han har fået sin rette ”form” igen, så man kan genkende karakteren og er i den grad blevet levende.
Hayden Christensen, som jo er filmens hovedrolle, klarer til nød sin rolle som Anakin Skywalker. Om det er fordi Christensen er en smule uerfaren som hovedrolleindehaver, eller om det igen er Lucas’ evner som instruktør der skinner igennem, kan jeg ikke helt finde ud af. Jeg hælder dog mest til det sidste, da samspillet mellem Christensen og Portman ikke er helt overbevisende.
Alt i alt, en mere positiv oplevelse og masser af Jedi-action.. me likes. Dog stadig langtfra de oprindelige film.
4/6
Star Wars: Clone Wars vol. 1
For dem der ikke kender dem, er dette tegnefilm fra Cartoon Network, lavet til at binde ”Episode II” og ”Episode III” sammen.
Volume 1 er en god samling små tegnefilm, som beskriver en del af slagene i ”The Clone Wars”, mens den overordnede historie beskriver Anakins udvikling. I disse tegnefilm introduceres General Grievous, hvilket må siges at være en stor ære for tegnerne.
Stregen er ret simpel og kendes fra andre tegnefilm fra Cartoon Network og fungerer glimrende hele vejen igennem. Historierne er, til trods for deres længde på 3-4 min., utroligt fængende og overraskende gode hele vejen igennem, bortset fra et par småfjollede scener hist og her.
Man kan dog mærke at disse historier til at starte med, ikke har været tiltænkt som noget der direkte skulle påvirke handlingen i ”Episode III”, men det gør dem bestemt ikke mindre underholdende. Selvom det kun er Anthony Daniels der medvirker fra det filmcrewet, er stemmerne bestemt ikke malplaceret og fungerer fint.
5/6
Star Wars: Clone Wars vol. 2
Anden sæson af Cartoon Networks’ tegneserie i Star Wars universet og i disse er der virkelig knald på. Man har fået lov til at lave historier som direkte hænger sammen med handlingen i ”Episode III” og man møder forskellige personer, f.eks. en af klonerne, som Obi-Wan har et ret personligt forhold til, hvilket faktisk gør en af scenerne i ”Episode III” mere overbevisende.
Historien starter hvor første sæson slutter og slutter hvor Episode III starter, med et nødopkald til Obi-Wan og Anakin som skal til at redde Palpatine fra Grievous. I mellemtiden vises Anakins udvikling, hans officielle indvielse til at blive Jediridder og man får endda forklaringen på Grievous’ fæle hoste i ”Episode III” og alt dette på kun en times tid.. meget imponerende. Jeg kan kun anbefale at man ser disse i forlængelse af ”Episode II”, da det giver en meget bedre oplevelse af ”Episode III”.
6/6
Star Wars: Episode III - Revenge Of The Sith
Her er vi så nået til den sidste i Lucas’ nye trilogi og endelig mander Lucas sig op og laver filmen som de andre skulle være lavet.
De tre eneste minusser ved denne film er at der stadig er for meget eyecandy i mange af scenerne, så man igen har problemer med at holde fokus på historien, der er visse aspekter i historien som bliver overstået en anelse for hurtigt – for historiens skyld kunne man godt have udvidet filmen med en halv times tid og scoret er umiddelbart det svageste i de seks film, men absolut ikke dårligt. Hvis man ser ekstramaterialet igennem, kunne man godt ønske sig at Lucas i det mindste havde klippet de scener ind, hvor basen for Oprørsalliacen skabes, men det er jo ikke umuligt at han en dag laver en ny udgave, hvor disse scener er med.
Christensen træder endelig i karakter og spiller røven ud af bukserne som Anakin Skywalker, dog er man stadig ikke helt overbevist om kærligheden mellem Padmé og Anakin.
Ian McDiarmid kommer man heller ikke udenom, da han virkelig elsker rollen som Palpatine og er en ren fornøjelse, hver gang han kommer i billedet, hvor ondskaben nærmest flyder ned af væggene, alt for lækkert.
Ewan McGregor spiller også virkelig igennem denne gang, og som en anmelder skrev/sagde, så er det lækkert at se at han endelig spiller Obi-Wan, i stedet for at spille Alec Guinness der spiller Obi-Wan.
Historien rammer en hårdt og man sidder med en knude i maven mens order 66 udføres og under hele kampen mellem Anakin og Obi-Wan, selvom man på forhånd kender udfaldet.
Som sagt, bortset de ovennævnte fejl, så rammer denne film ånden fra de gamle og er en fornøjelse at se igen og igen.
Utvivlsomt den film jeg har set flest gange i mit liv og som stadig har en kæmpe stjerne hos mig. Udgaven er den oprindelige, altså intet ekstra bling~bling fra Lucas’ side og vigtigst af alt: Han shoots first.
Man kan se i denne film at Lucas havde håndværket i orden dengang, instruktionen er i orden, dialogen er også ganske god og det et glimrende resultat han er kommet frem til, selvom størstedelen af holdet er ganske unge og uprøvede skuespillere.
De erfarne kræfter på holdet, Alec Guinness og Peter Cushing giver filmen ekstra charme, specielt Cushing, som virkelig stjæler billedet i hver scene han er med. Det har aldrig været en stor hemmelighed at Guinness hadede Star Wars inderligt, hvilket han er ret god til at skjule. At han var så bitter over sin rolle, har jeg aldrig forstået, fordi rollen netop gjorde en helt ny generation opmærksom på hans eksistens.
Filmen lider under lidt skønhedsfejl hist og her, bl.a. at man bruger Darth som fornavn og ikke som den titel det senere er blevet til, flere gange i løbet af filmen. Men, når man kigger forbi disse små fejl, så gemmer der sig et godt gammeldags eventyr under skallen af sci-fi, som i den grad har fortryllet mennesker over hele verden.
5/6
Star Wars: Episode V – The Empire Strikes Back
Min absolutte favorit i serien, det kan der slet ikke herske tvivl om.
Glimrende instruktion, glimrende manuskript, glimrende sammenspil mellem skuespillerne, effekterne holder og der er masser af fede og fantasifulde lokationer i filmen, f.eks. Hoth og Could City.
Historien behøver vi ikke rigtigt at komme ind på, udover at den er velskrevet og holder 100% hele vejen igennem og indeholder et af de bedste plottwists nogensinde.
Dette er også filmen hvor to af mine favoritkarakterer i serien introduceres: Yoda og Boba Fett. Yoda som den lille og sære skabning, som alligevel har mere viden end hele internettet tilsammen, Fett som bare er rendyrket ondskab, som understreges af den skærende stemme han gemmer under sin maske.
Udover alle de ovenstående lækkerier, så er det samtidig filmen med det bedste stykke musik i Star Wars sagaen overhovedet: The Imperial March, og det er der vist ingen der kan være uenig i. Scenen der ca. er 19 min. inde i filmen, hvor Imperiets flåde samles og Executor vises for første gang og The Imperial March blæses ud af højttalerne, bør give en lille bule i bukserne på det mandlige publikum, da det bare er ægte filmkunst af højeste klasse.
”Apology accepted, Captain Needa”.
6/6
Star Wars: Episode VI – Return of the Jedi
Den sidste film i rækken, som underholder fra start til slut og en værdig afslutning på sagaen. Om der så kommer mere på historien i form af tv-serier o.s.v., må tiden jo vise.
Denne var i meget lang tid min favoritfilm og set tilbage, har det ganske sikkert været fordi den er meget børnevenlig i forhold til ”A New Hope” og ”The Impire Strikes Back”, da vi bl.a. møder de kære ewoks, som senere fik et par tv-film og en tegnefilmsserie for dem selv.
Igen er der gode lokationer i filmen f.eks. Jabbas palads og Endor, historien rundes fint af og man sidder ikke rigtigt tilbage med ubesvarede spørgsmål. Action er der masser af, både på Tatooine, på Endor og i rummet. Det store rumslag mod den anden Dødstjerne giver os også et lækkert stykke musik, Into the Trap, som er et af de stykker som virkelig hænger fast i min bevisthed.
For mig er det største minus og det eneste rigtigt store kritikpunkt i filmen de kære ewoks. Det undrer mig til stadighed (selvom det virkede på mig som barn), at der var behov for at introducere små nuttede væsner for at holde på folks opmærksomhed, men heldigvis ødelægger det ikke oplevelsen, da der er bunkevis af andre plusser i filmen. Et af disse plusser er helt sikkert Carrie Fisher i den spændende bikini, som gav grobund for mange ukristelige tanker i mit unge sind dengang.
5/6
Og nu holder jeg officielt Star Wars pause i et godt stykke tid. :)
#81 filt 19 år siden
#82 jacob_uno 19 år siden
#83 nakalay 19 år siden
#84 JannikAnd 19 år siden
#85 nakalay 19 år siden
#86 myggen 19 år siden
#87 filmz-Kadann 19 år siden
Star Wars: Episode I – The Phantom Menace
"Episode I" er desværre den svageste i serien, efter min mening. Jake Lloyd spiller rollen som Anakin Skywalker ganske frygteligt og det er ikke blot fordi han er et barn, da der er dygtige barneskuespillere derude, bl.a. Dakota Fanning og Haley Joel Osment. Yoda er lavet på den gode gammeldags måde, hvilket i min bog er et stort plus, desværre er udførelsen ekstrem dårlig og gør ham totalt umuligt at genkende, hvis det ikke lige var for stemmen.
Det største problem, som faktisk er endnu større i "Episode II", er Lucas' manglende evne til at skrive gode dialoger, hvor man kunne have ønsket sig at han havde allieret sig med en medforfatter, som kunne stramme lidt op på den del og måske også have en medinstruktør ved sin side også. Der er over 20 år mellem "Episode IV" og "Episode I", hvilket tydeligt kan ses på instruktionen.. lidt synd, fordi var der strammet lidt op på manuskriptet og instruktionen, havde man valgt en anden til Anakin Skywalker og havde Lucas nedtonet effekt-orgiet lidt, så var filmen blevet til en del mere end en middelmådig affære. Men, den kan jo ikke rigtigt udværes i sammenhængen.
Dog skal det siges at filmen ikke er uden positive sider, bl.a. de mange dygtige skuespillere, den ret overbevisende badguy Darth Maul, hvilket er Lucas virkelige force: at skrive badguys, et af de bedste stykker musik i hele sagaen ”Dual of the Fates” og til trods for de negative ting, er der stadig masser af rigtig Star Wars-stemning i filmen.
3/6
Star Wars: Episode II – Attack of the Clones
"Episode II" er langt mere helstøbt end "Episode I", dog har lider den under det førnævnte problem med dialogen, som mange gange svinger mellem klodset og direkte pinlig. Lucas har bedre fod på instruktionen denne gang, dog er der stadig alt for meget eyecandy i mange scener, så man til tider mister fokus på historien. Skuespillerne gør et ganske habilt stykke arbejde, specielt Natalie Portman, Temuera Morrison og Christopher Lee. Ewan McGregor er et genialt valg til rollen som Obi-Wan, hvilket man rigtigt kan se i denne film, hvor han har fået klistret et lille skæg på sig.
Yoda er gået fra at være dukke til at være ren CGI, hvilket er flot og han har fået sin rette ”form” igen, så man kan genkende karakteren og er i den grad blevet levende.
Hayden Christensen, som jo er filmens hovedrolle, klarer til nød sin rolle som Anakin Skywalker. Om det er fordi Christensen er en smule uerfaren som hovedrolleindehaver, eller om det igen er Lucas’ evner som instruktør der skinner igennem, kan jeg ikke helt finde ud af. Jeg hælder dog mest til det sidste, da samspillet mellem Christensen og Portman ikke er helt overbevisende.
Alt i alt, en mere positiv oplevelse og masser af Jedi-action.. me likes. Dog stadig langtfra de oprindelige film.
4/6
Star Wars: Clone Wars vol. 1
For dem der ikke kender dem, er dette tegnefilm fra Cartoon Network, lavet til at binde ”Episode II” og ”Episode III” sammen.
Volume 1 er en god samling små tegnefilm, som beskriver en del af slagene i ”The Clone Wars”, mens den overordnede historie beskriver Anakins udvikling. I disse tegnefilm introduceres General Grievous, hvilket må siges at være en stor ære for tegnerne.
Stregen er ret simpel og kendes fra andre tegnefilm fra Cartoon Network og fungerer glimrende hele vejen igennem. Historierne er, til trods for deres længde på 3-4 min., utroligt fængende og overraskende gode hele vejen igennem, bortset fra et par småfjollede scener hist og her.
Man kan dog mærke at disse historier til at starte med, ikke har været tiltænkt som noget der direkte skulle påvirke handlingen i ”Episode III”, men det gør dem bestemt ikke mindre underholdende. Selvom det kun er Anthony Daniels der medvirker fra det filmcrewet, er stemmerne bestemt ikke malplaceret og fungerer fint.
5/6
Star Wars: Clone Wars vol. 2
Anden sæson af Cartoon Networks’ tegneserie i Star Wars universet og i disse er der virkelig knald på. Man har fået lov til at lave historier som direkte hænger sammen med handlingen i ”Episode III” og man møder forskellige personer, f.eks. en af klonerne, som Obi-Wan har et ret personligt forhold til, hvilket faktisk gør en af scenerne i ”Episode III” mere overbevisende.
Historien starter hvor første sæson slutter og slutter hvor Episode III starter, med et nødopkald til Obi-Wan og Anakin som skal til at redde Palpatine fra Grievous. I mellemtiden vises Anakins udvikling, hans officielle indvielse til at blive Jediridder og man får endda forklaringen på Grievous’ fæle hoste i ”Episode III” og alt dette på kun en times tid.. meget imponerende. Jeg kan kun anbefale at man ser disse i forlængelse af ”Episode II”, da det giver en meget bedre oplevelse af ”Episode III”.
6/6
Star Wars: Episode III - Revenge Of The Sith
Her er vi så nået til den sidste i Lucas’ nye trilogi og endelig mander Lucas sig op og laver filmen som de andre skulle være lavet.
De tre eneste minusser ved denne film er at der stadig er for meget eyecandy i mange af scenerne, så man igen har problemer med at holde fokus på historien, der er visse aspekter i historien som bliver overstået en anelse for hurtigt – for historiens skyld kunne man godt have udvidet filmen med en halv times tid og scoret er umiddelbart det svageste i de seks film, men absolut ikke dårligt. Hvis man ser ekstramaterialet igennem, kunne man godt ønske sig at Lucas i det mindste havde klippet de scener ind, hvor basen for Oprørsalliacen skabes, men det er jo ikke umuligt at han en dag laver en ny udgave, hvor disse scener er med.
Christensen træder endelig i karakter og spiller røven ud af bukserne som Anakin Skywalker, dog er man stadig ikke helt overbevist om kærligheden mellem Padmé og Anakin.
Ian McDiarmid kommer man heller ikke udenom, da han virkelig elsker rollen som Palpatine og er en ren fornøjelse, hver gang han kommer i billedet, hvor ondskaben nærmest flyder ned af væggene, alt for lækkert.
Ewan McGregor spiller også virkelig igennem denne gang, og som en anmelder skrev/sagde, så er det lækkert at se at han endelig spiller Obi-Wan, i stedet for at spille Alec Guinness der spiller Obi-Wan.
Historien rammer en hårdt og man sidder med en knude i maven mens order 66 udføres og under hele kampen mellem Anakin og Obi-Wan, selvom man på forhånd kender udfaldet.
Som sagt, bortset de ovennævnte fejl, så rammer denne film ånden fra de gamle og er en fornøjelse at se igen og igen.
5/6
More to come..
#88 filmz-Kadann 19 år siden
Utvivlsomt den film jeg har set flest gange i mit liv og som stadig har en kæmpe stjerne hos mig. Udgaven er den oprindelige, altså intet ekstra bling~bling fra Lucas’ side og vigtigst af alt: Han shoots first.
Man kan se i denne film at Lucas havde håndværket i orden dengang, instruktionen er i orden, dialogen er også ganske god og det et glimrende resultat han er kommet frem til, selvom størstedelen af holdet er ganske unge og uprøvede skuespillere.
De erfarne kræfter på holdet, Alec Guinness og Peter Cushing giver filmen ekstra charme, specielt Cushing, som virkelig stjæler billedet i hver scene han er med. Det har aldrig været en stor hemmelighed at Guinness hadede Star Wars inderligt, hvilket han er ret god til at skjule. At han var så bitter over sin rolle, har jeg aldrig forstået, fordi rollen netop gjorde en helt ny generation opmærksom på hans eksistens.
Filmen lider under lidt skønhedsfejl hist og her, bl.a. at man bruger Darth som fornavn og ikke som den titel det senere er blevet til, flere gange i løbet af filmen. Men, når man kigger forbi disse små fejl, så gemmer der sig et godt gammeldags eventyr under skallen af sci-fi, som i den grad har fortryllet mennesker over hele verden.
5/6
Star Wars: Episode V – The Empire Strikes Back
Min absolutte favorit i serien, det kan der slet ikke herske tvivl om.
Glimrende instruktion, glimrende manuskript, glimrende sammenspil mellem skuespillerne, effekterne holder og der er masser af fede og fantasifulde lokationer i filmen, f.eks. Hoth og Could City.
Historien behøver vi ikke rigtigt at komme ind på, udover at den er velskrevet og holder 100% hele vejen igennem og indeholder et af de bedste plottwists nogensinde.
Dette er også filmen hvor to af mine favoritkarakterer i serien introduceres: Yoda og Boba Fett. Yoda som den lille og sære skabning, som alligevel har mere viden end hele internettet tilsammen, Fett som bare er rendyrket ondskab, som understreges af den skærende stemme han gemmer under sin maske.
Udover alle de ovenstående lækkerier, så er det samtidig filmen med det bedste stykke musik i Star Wars sagaen overhovedet: The Imperial March, og det er der vist ingen der kan være uenig i. Scenen der ca. er 19 min. inde i filmen, hvor Imperiets flåde samles og Executor vises for første gang og The Imperial March blæses ud af højttalerne, bør give en lille bule i bukserne på det mandlige publikum, da det bare er ægte filmkunst af højeste klasse.
”Apology accepted, Captain Needa”.
6/6
Star Wars: Episode VI – Return of the Jedi
Den sidste film i rækken, som underholder fra start til slut og en værdig afslutning på sagaen. Om der så kommer mere på historien i form af tv-serier o.s.v., må tiden jo vise.
Denne var i meget lang tid min favoritfilm og set tilbage, har det ganske sikkert været fordi den er meget børnevenlig i forhold til ”A New Hope” og ”The Impire Strikes Back”, da vi bl.a. møder de kære ewoks, som senere fik et par tv-film og en tegnefilmsserie for dem selv.
Igen er der gode lokationer i filmen f.eks. Jabbas palads og Endor, historien rundes fint af og man sidder ikke rigtigt tilbage med ubesvarede spørgsmål. Action er der masser af, både på Tatooine, på Endor og i rummet. Det store rumslag mod den anden Dødstjerne giver os også et lækkert stykke musik, Into the Trap, som er et af de stykker som virkelig hænger fast i min bevisthed.
For mig er det største minus og det eneste rigtigt store kritikpunkt i filmen de kære ewoks. Det undrer mig til stadighed (selvom det virkede på mig som barn), at der var behov for at introducere små nuttede væsner for at holde på folks opmærksomhed, men heldigvis ødelægger det ikke oplevelsen, da der er bunkevis af andre plusser i filmen. Et af disse plusser er helt sikkert Carrie Fisher i den spændende bikini, som gav grobund for mange ukristelige tanker i mit unge sind dengang.
5/6
Og nu holder jeg officielt Star Wars pause i et godt stykke tid. :)
#89 filmz-sanjo 19 år siden
God læsning.
#90 davenport 19 år siden
Jeg har nu altid bedst kunne lide RotJ, men den diskussion er jo taget adskildelige steder her.
Men det lyder sku som om du har haft en af de gode weekender, hvor man bare hygger sig.
- Det kunne jeg godt snart bruge! :)