For en gang skyld viste TV2 film noget, de ikke havde gentaget til døde, der var værd at se. Problemet var bare, at de viste det klokken halv fire om natten, så jeg måtte brygge en hel del kaffe og grøn te for at holde mig vågen. Det var dog det værd:
Le Mépris (1963) Dette er den elvte film af franske nouvelle vague mesteren, Godard, som jeg har set, og jeg kan sagtens genkende hans kendetegn i denne film. Både de tematiske og de stilistiske. Men alligevel er der noget originalt og noget andet over ”Le Mépris”: Først og fremmest er det en utrolig smuk cinemascope farvefilm. Derudover er det denne gang Brigitte Bardot, der spiller den væsenligste rolle i denne film.
Filmen handler om mangel på forståelse af kærlighed, skønhed, det ideelle. Paul (Michel Piccoli) er en manuskriptforfatter, der er hyret til at skrive på Fritz Langs (spillet af sig selv) filmatisering af ”Odysseus” i en cinecitta produktion, som er styret af den amerikanske Jerry Prokosch (Jack Palance). Jerry er lidt af et kynisk magtmand, der råber om de faldefærdige studier, at ”my last kingdom”, før verden går af lave og alting bliver til billige supermarkeder. Jerry flirter skamløst med Pauls smukke kone, Camille (Brigitte Bardot), der er lamslået overfor Paul, der ikke reagerer det mindste på Jerrys tilnærmelser. Paul opfordrer derimod Camille til at tage med til Jerrys store hus i Capri, og således gør Paul problemerne i deres forhold kun endnu værre.
Filmen består af tre dele. Først ved studierne og i Jerrys hus, hvor vi ser noget af den smukke, fiktive film, som Fritz Lang har optaget scener til, og dernæst Jerrys udbrud om, at det er ubrugeligt modsvaret af Fritz Lang med poesi og hårde kommentarer ala: ”For nogle forfærdelige år siden sagde nazisterne revolver i stedet for checkhæfte”, da Jerry hiver checkhæftet frem. Allerede her ser vi temaet om skønheden og det ideelle i forhold til 'forholdene'. Efter screeningen af disse optagelser, inviterer Jerry Paul og Camille hjem i sit hus. Man kan se, at det vil gå galt i deres forhold, når man ser hendes reaktion på, at han sætter hende i Jerrys bil og vælger at gå til huset selv. Jerry flirter åbenlyst med hende, og Paul lægger ikke mærke til det.
Den anden del af filmen består af et langt og utrolig velspillet skænderi mellem Camille og Paul, hvor de taler forbi hinanden. Camille siger ikke tingene ligeud. Hun antyder i stedet hendes følelser. Paul ser kun, at hun antyder en skuffelse over ham, og han bliver vred og frustreret. Han tror, at hun er vred over, at han flirtede med Jerrys oversætter, Francesca (Giorgia Moll), og tog hende på røven. For resten så er den absurde situation, at alting oversættes af hende, når Jerry er til stede, også et godt eksempel på filmens tema om problemer med kommunikation. Paul kan slet ikke forstå, hvad problemet er i deres forhold, og samtidig bliver han ved med at insistere på, at hun skal med til Capri. Han er muligvis usikker på, om hun vil blive hos ham, hvis han lader hende blive hjemme, og han kan ikke forstå, at han blot skubber hende væk ved at tage hende med til dertil, hvor Jerry uundgåeligt vil forsøge at forføre hende.
Også i Capri skubber han hende væk, da Jerry spørger, om hun vil med ud at sejle i hans speedbåd, og Paul i stedet for at tage med hende snakker med Fritz Lang om ”Odysseus”. ”At drage i krig er en undskyldning for at flygte for konen” siger Fritz Lang, og så tænker vi straks på, at Paul bruger filmen og arbejdet som en undskyldning for at flygte fra hende, eller måske snarere for sin tvivl i forhold til hende. Tidligere siger Fritz Lang også, at temaet i ”Odysseus” er ”man against his circumstances”. Pauls store problem er, at han ikke kan forstå, at der er tale om 'internal circumstances' snarere end 'external circumstances'. Camille vil helt tydeligt have Paul til at vise, at han elsker hende. På et tidspunkt ser Paul Jerry kysse Camille, og da han ikke reagerer bliver det for meget for Camille. Hun har kommunikeret sine behov på alle andre måde end ved at sige dem ligeud, og Paul kan ikke opfange det.
Paul og Camille ser ud til at tilhøre to forskellige verdener. Paul går altid rundt med hat, selv i bad, da han gerne vil ligne Dean Martin i en eller anden film. Camille bader derimod nøgen, og hun er mere en naturkraft. På et tidspunkt tager hun en paryk på, måske for at tilpasse sig Paul, men Paul siger blot, at han foretrækker hende med blond hår. Paul kan i det hele taget ikke værdsætte skønhed. Det viser Godard blandt andet, når Paul banker på en statue af en gudinde, så den laver en hul og rungende lyd.
Godard viser det blandt andet også i cinematografien med cinemascope-formattet med dets store farverige smukke billeder. Som Fritz Lang rigtig nok siger, så passer det ikke til at filme mennesker. Det passer til at filme Brigittes Bardots ben og poseringer og til de store blå klippe- og havlandskaber ved Capri. Men det store smukke format skaber også afstande mellem karaktererne på lærredet. Disse mennesker kan ikke finde deres plads i skønheden.
Mon ikke filmen bliver vist igen engang på kanalen. De gentager jo alt igen og igen. Forresten viser de også to Orson Welles film på mystiske tidspunkter i løbet af den næste uges tid. "The Stranger" på søndag morgen klokken halv ni, og "Processen" natten mellem mandag og tirsdag kl. 3.50.
Den er alt hvad jeg havde drømt om, det er hverken plottet eller skuespillet der er vigtig for mig, men de TOTAL overgearede og urealistiske action scener der er vigtig for mig i den her serie.
Jason Statham er tilbage som Frank og man han sparker stadig seriøs røv, især en fightscene med en brandslange imponere, hehe den overgår klart Jet li i Romeo Must die.
Det her er film man ser for at koble hjernen fra og bare nyede nogle fede actionscener, og ikke tænke over det tynde plot, og den nærmest nej det er sku pinagtige skurke uhh hvor er de dog farlige.
4/6 udfra dens præmisse om kun at lever god overdrevet action 8-)
Nå nu tror jeg The Sentinel skal på...
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
En dag i oktober deltager Alex i en demostration i Berlin, og det ser hans mor, så hun falder om på gaden, og ender på hospitalet med en livstruende sygdom.
Tragikomisk tysk film fra 2003, der blev snydt for sin Oscar nominering for bedste udenlandske film.
Skuespillerinden Chulpa, der er fra mindre kendte og mere bizarre komedier som Luna Papa fra Tajikistan, og Tuvalu fra Bulgarien, medvirker i denne film.
10 / 10
All Dogs Go To Heaven (TV):
Engang i 1990'erne udkom så tegnefilmsserien All Dogs Go To Heaven, der er efterfølgeren til de tre tegnefilm, hvor Don Bluth skabte den første i 1989.
Bl.a. afsnittet The Perfect Dog viser en forværret animation i ren 90'er stil, men så er historien som sædvanlig lidt bedre.
6 / 10
Father of the Pride (TV):
Denne 100% computer animerede tegnefilmsserie fra 2004, der er for det mere voksne publikum, viser hvad Siegfred og Roy's kæledyr laver på scenen, og bag scenen.
Handlingen er lidt langsom, og animationen er standard, men det er mere interessant end det vi ser på dansk TV i weekenden om morgenen.
God lille spændingsfilm med et solidt cast,men hver gang jeg så Jack, ehm I mean Keifer Sutherland sad jeg bare og vendte på de velkendte billede beskæringer og uret 8-)
Er jeg den eneste der gjrode det ?
Skurkene kunne måske godt ha haft lidt mere baggrundsviden, men igen når jeg tænker nærmere over det, har man måske valgt ikke og give dem det, for netop at holde dem skjult så længe som mulig.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Jeg vil goere denne anmeldelse ultra kort, da jeg mangler ord for denne filmoplevelse. Jeg vil bare noejes med at sige at filmen viser Iwo Jima invasionen (og forberedelserne til denne) fra de japanske soldaters og lederes synsvinkel. Mere er der ikke nogen grund til at vide om plottet. Jeg kan bare sige at det uden tvivl er en af de bedste film jeg nogensinde har set - period. Om I kan bruge det til noget vil jeg lade jer om, men jeg kan kun raade jer til ikke at snyde jer selv for denne oplevelse - japansk tale eller ej. Her gaar man ellers og tror at man snart har set alle slags krigsfilm.
Jeg kan se at filmen netop har vundet en Golden Globe for bedste udenlandske film, og mon ikke ogsaa en Oscar nominering lurer rundt om hjoernet? Fuldt fortjent.
To piger ankommer til Færøerne, og deres påklædning og opførsel er ligeså vild som naturen på denne ø.
De bliver samlet op af en fremmed og tavs mand, der bruger sin tavshed i den dramatiske slutning.
Dramatisk og anderledes, men billig roadmovie med sjove indslag, der igen viser hvor farlig det kan være at samle fremmede op.
9 / 10
Charlotte's Web 2 (2002):
Charlotte's tre unger er med i denne charmernede fortsættelse, hvor grisen Wilbur bliver venner med et sort får, der bliver solgt på et marked, og så tager Wilbur og hans venner ud for at genforenes med fåret.
Endnu en lavbudget fortsættelse, men historien er spændene, og hele sceneriet er flot animeret.
8 / 10
The Fox and the Hound 2:
Historien om Mads og Mikkel som unger genoptages, og de tager i et tivoli, hvor de møder et countryband, der består af hunde, og Mikkel ser skuffet til, mens Mads bliver stjerne for en tid.
Animationen er ligeså god som den første, men historien er alt for kort i denne nuttede fortsættelse.
#187 Wuhu, det lyder jo fremragende. Skal se den på tirsdag. Den bliver måske nomineret til OScar for Bedste film, men den kan ikke blive nomineret til Oscar for bedste fremmedsprogede film, da de har nogle langt ude regler som Apocalypto også lider under.
How far does a girl have to go to untangle her tingle? Deep Throat (1972)
#181 mr gaijin 17 år siden
Le Mépris (1963)
Dette er den elvte film af franske nouvelle vague mesteren, Godard, som jeg har set, og jeg kan sagtens genkende hans kendetegn i denne film. Både de tematiske og de stilistiske. Men alligevel er der noget originalt og noget andet over ”Le Mépris”: Først og fremmest er det en utrolig smuk cinemascope farvefilm. Derudover er det denne gang Brigitte Bardot, der spiller den væsenligste rolle i denne film.
Filmen handler om mangel på forståelse af kærlighed, skønhed, det ideelle. Paul (Michel Piccoli) er en manuskriptforfatter, der er hyret til at skrive på Fritz Langs (spillet af sig selv) filmatisering af ”Odysseus” i en cinecitta produktion, som er styret af den amerikanske Jerry Prokosch (Jack Palance). Jerry er lidt af et kynisk magtmand, der råber om de faldefærdige studier, at ”my last kingdom”, før verden går af lave og alting bliver til billige supermarkeder. Jerry flirter skamløst med Pauls smukke kone, Camille (Brigitte Bardot), der er lamslået overfor Paul, der ikke reagerer det mindste på Jerrys tilnærmelser. Paul opfordrer derimod Camille til at tage med til Jerrys store hus i Capri, og således gør Paul problemerne i deres forhold kun endnu værre.
Filmen består af tre dele. Først ved studierne og i Jerrys hus, hvor vi ser noget af den smukke, fiktive film, som Fritz Lang har optaget scener til, og dernæst Jerrys udbrud om, at det er ubrugeligt modsvaret af Fritz Lang med poesi og hårde kommentarer ala: ”For nogle forfærdelige år siden sagde nazisterne revolver i stedet for checkhæfte”, da Jerry hiver checkhæftet frem. Allerede her ser vi temaet om skønheden og det ideelle i forhold til 'forholdene'. Efter screeningen af disse optagelser, inviterer Jerry Paul og Camille hjem i sit hus. Man kan se, at det vil gå galt i deres forhold, når man ser hendes reaktion på, at han sætter hende i Jerrys bil og vælger at gå til huset selv. Jerry flirter åbenlyst med hende, og Paul lægger ikke mærke til det.
Den anden del af filmen består af et langt og utrolig velspillet skænderi mellem Camille og Paul, hvor de taler forbi hinanden. Camille siger ikke tingene ligeud. Hun antyder i stedet hendes følelser. Paul ser kun, at hun antyder en skuffelse over ham, og han bliver vred og frustreret. Han tror, at hun er vred over, at han flirtede med Jerrys oversætter, Francesca (Giorgia Moll), og tog hende på røven. For resten så er den absurde situation, at alting oversættes af hende, når Jerry er til stede, også et godt eksempel på filmens tema om problemer med kommunikation. Paul kan slet ikke forstå, hvad problemet er i deres forhold, og samtidig bliver han ved med at insistere på, at hun skal med til Capri. Han er muligvis usikker på, om hun vil blive hos ham, hvis han lader hende blive hjemme, og han kan ikke forstå, at han blot skubber hende væk ved at tage hende med til dertil, hvor Jerry uundgåeligt vil forsøge at forføre hende.
Også i Capri skubber han hende væk, da Jerry spørger, om hun vil med ud at sejle i hans speedbåd, og Paul i stedet for at tage med hende snakker med Fritz Lang om ”Odysseus”. ”At drage i krig er en undskyldning for at flygte for konen” siger Fritz Lang, og så tænker vi straks på, at Paul bruger filmen og arbejdet som en undskyldning for at flygte fra hende, eller måske snarere for sin tvivl i forhold til hende. Tidligere siger Fritz Lang også, at temaet i ”Odysseus” er ”man against his circumstances”. Pauls store problem er, at han ikke kan forstå, at der er tale om 'internal circumstances' snarere end 'external circumstances'. Camille vil helt tydeligt have Paul til at vise, at han elsker hende. På et tidspunkt ser Paul Jerry kysse Camille, og da han ikke reagerer bliver det for meget for Camille. Hun har kommunikeret sine behov på alle andre måde end ved at sige dem ligeud, og Paul kan ikke opfange det.
Paul og Camille ser ud til at tilhøre to forskellige verdener. Paul går altid rundt med hat, selv i bad, da han gerne vil ligne Dean Martin i en eller anden film. Camille bader derimod nøgen, og hun er mere en naturkraft. På et tidspunkt tager hun en paryk på, måske for at tilpasse sig Paul, men Paul siger blot, at han foretrækker hende med blond hår. Paul kan i det hele taget ikke værdsætte skønhed. Det viser Godard blandt andet, når Paul banker på en statue af en gudinde, så den laver en hul og rungende lyd.
Godard viser det blandt andet også i cinematografien med cinemascope-formattet med dets store farverige smukke billeder. Som Fritz Lang rigtig nok siger, så passer det ikke til at filme mennesker. Det passer til at filme Brigittes Bardots ben og poseringer og til de store blå klippe- og havlandskaber ved Capri. Men det store smukke format skaber også afstande mellem karaktererne på lærredet. Disse mennesker kan ikke finde deres plads i skønheden.
Min vurdering 8,5/10
IMDB 7,7/10
Roger Eberts anmeldelse
Mon ikke filmen bliver vist igen engang på kanalen. De gentager jo alt igen og igen. Forresten viser de også to Orson Welles film på mystiske tidspunkter i løbet af den næste uges tid. "The Stranger" på søndag morgen klokken halv ni, og "Processen" natten mellem mandag og tirsdag kl. 3.50.
#182 jessup 17 år siden
#183 elwood 17 år siden
Den er alt hvad jeg havde drømt om, det er hverken plottet eller skuespillet der er vigtig for mig, men de TOTAL overgearede og urealistiske action scener der er vigtig for mig i den her serie.
Jason Statham er tilbage som Frank og man han sparker stadig seriøs røv, især en fightscene med en brandslange imponere, hehe den overgår klart Jet li i Romeo Must die.
Det her er film man ser for at koble hjernen fra og bare nyede nogle fede actionscener, og ikke tænke over det tynde plot, og den nærmest nej det er sku pinagtige skurke uhh hvor er de dog farlige.
4/6 udfra dens præmisse om kun at lever god overdrevet action 8-)
Nå nu tror jeg The Sentinel skal på...
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#184 filmz-Narniabæver 17 år siden
En dag i oktober deltager Alex i en demostration i Berlin, og det ser hans mor, så hun falder om på gaden, og ender på hospitalet med en livstruende sygdom.
Tragikomisk tysk film fra 2003, der blev snydt for sin Oscar nominering for bedste udenlandske film.
Skuespillerinden Chulpa, der er fra mindre kendte og mere bizarre komedier som Luna Papa fra Tajikistan, og Tuvalu fra Bulgarien, medvirker i denne film.
10 / 10
All Dogs Go To Heaven (TV):
Engang i 1990'erne udkom så tegnefilmsserien All Dogs Go To Heaven, der er efterfølgeren til de tre tegnefilm, hvor Don Bluth skabte den første i 1989.
Bl.a. afsnittet The Perfect Dog viser en forværret animation i ren 90'er stil, men så er historien som sædvanlig lidt bedre.
6 / 10
Father of the Pride (TV):
Denne 100% computer animerede tegnefilmsserie fra 2004, der er for det mere voksne publikum, viser hvad Siegfred og Roy's kæledyr laver på scenen, og bag scenen.
Handlingen er lidt langsom, og animationen er standard, men det er mere interessant end det vi ser på dansk TV i weekenden om morgenen.
8 / 10
#185 elwood 17 år siden
God lille spændingsfilm med et solidt cast,men hver gang jeg så Jack, ehm I mean Keifer Sutherland sad jeg bare og vendte på de velkendte billede beskæringer og uret 8-)
Er jeg den eneste der gjrode det ?
Skurkene kunne måske godt ha haft lidt mere baggrundsviden, men igen når jeg tænker nærmere over det, har man måske valgt ikke og give dem det, for netop at holde dem skjult så længe som mulig.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#186 filmz-Crystalstar1200 17 år siden
Ja, den var meget lig en mini "24" :)
Jeg er selv lige blevet færdig med disk 2 af "Life on Mars" og episode 10 af "Heroes", som kun bliver bedre og bedre :)
Nå men min chef har lige ringet, så jeg er på vej på arbejde og det bliver nok ikke til mere filmz/tv-serier i dag :)
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#187 rasser 17 år siden
Jeg vil goere denne anmeldelse ultra kort, da jeg mangler ord for denne filmoplevelse. Jeg vil bare noejes med at sige at filmen viser Iwo Jima invasionen (og forberedelserne til denne) fra de japanske soldaters og lederes synsvinkel. Mere er der ikke nogen grund til at vide om plottet. Jeg kan bare sige at det uden tvivl er en af de bedste film jeg nogensinde har set - period. Om I kan bruge det til noget vil jeg lade jer om, men jeg kan kun raade jer til ikke at snyde jer selv for denne oplevelse - japansk tale eller ej. Her gaar man ellers og tror at man snart har set alle slags krigsfilm.
Jeg kan se at filmen netop har vundet en Golden Globe for bedste udenlandske film, og mon ikke ogsaa en Oscar nominering lurer rundt om hjoernet? Fuldt fortjent.
6/6
#188 filmz-Narniabæver 17 år siden
To piger ankommer til Færøerne, og deres påklædning og opførsel er ligeså vild som naturen på denne ø.
De bliver samlet op af en fremmed og tavs mand, der bruger sin tavshed i den dramatiske slutning.
Dramatisk og anderledes, men billig roadmovie med sjove indslag, der igen viser hvor farlig det kan være at samle fremmede op.
9 / 10
Charlotte's Web 2 (2002):
Charlotte's tre unger er med i denne charmernede fortsættelse, hvor grisen Wilbur bliver venner med et sort får, der bliver solgt på et marked, og så tager Wilbur og hans venner ud for at genforenes med fåret.
Endnu en lavbudget fortsættelse, men historien er spændene, og hele sceneriet er flot animeret.
8 / 10
The Fox and the Hound 2:
Historien om Mads og Mikkel som unger genoptages, og de tager i et tivoli, hvor de møder et countryband, der består af hunde, og Mikkel ser skuffet til, mens Mads bliver stjerne for en tid.
Animationen er ligeså god som den første, men historien er alt for kort i denne nuttede fortsættelse.
9 / 10
#189 filmz-Bruce 17 år siden
#190 chuck 17 år siden