Nicolas Cage er den småkriminelle hustler H.I. McDunnough og Holly Hunter politibetjenten Edwina, der konstant må se ham i øjnene hver eneste gang han ryger i spjældet. Dvs. hver gang han begår et kup i det, at H.I. ikke ligefrem har opfundet den dybe tallerken hvad angår flugt fra politiet.
Tilsidst smelter Edwina's hjerte dog under uniformen og de to unge forelsker sig vildt i hinanden. Men kort efter opstår problemet...Edwina kan ikke blive gravid, og hvad gør man så. Jo, man kidnapper da blot 1 af den lokale rigmand Nathan Arizona Huffhines, forrygende spillet af Trey Wilson, nyligt fødte femlinger og så sku' det problem jo være løst...ehm nej!
For ud over at blive påtvunget H.I.'s to tidligere fængselsbuddies, de nu flygtende brødre Gale og Evelle Snoats, (John Goodman og William Forsythe) der selv ser fidusen i at kidnappe Huffhiner babyen fra H.I. og Edwina, blir det unge og efterhånden hårdt prøvede par også jagtet af en apocalyptisk dusørjæger kaldet Leonard Smalls. Han er alt andet end small og minder mere om Little John som rocker komplet med 2 shotguns, håndgranater, morgenstjerne og et par daggerter.
En på alle måder absurd skurk, der nærmest tryller sine våben frem som var det ren magi. Og ren magi er lige præcis hvad Coen brødrenes kulørte eventyrskomedie er synonym med. På en gang et totalt syret og usammenhængende sketch show, der tilsidst alligevel gir en hvis form for poetisk mening.
De to bedste scener i filmen er en helt fantastisk jagt, hvor Cage under påskud af at købe bleer på en tankstation beslutter sig for at røve selv samme. Uheldigvis for ham viser det sig at ekspedienten og senere politiet er gunslingers af en anden verden og så må Cage ta' benene på nakken og benytte sig af flugten's uransagelige veje via en fremmeds bil, ud igennem foruden på samme. Så igennem en have og herefter få et kople af hunde efter sig plus politiet inden de alle sammen via et stormagasin tilsidst ender ved tanken igen.
Det virker fuldstændigt kaotisk til at starte med, men ender i den skønneste orden og går ligsom resten af filmen op i en højere enhed.
Anden scene er kampen tilsidst imellem Leonard Small og H.I & Edwina. Den er nærmest Tex Avery, (manden bag bla. Roadrunner og Droopy Dog) agtigt lavet og man føler sig da derfor også hensat til de gamle tegnefilms ånd vdr. volden, der på den måde ikke ødelægger den hyggelig komedie stemning som eller har præget Raising Arizona indtil da.
Trods det at det er en efterghånden gammel 80'er sag, så virker hele filmen stadig frisk i sit filmsprog og tempo, hvilket i bund og grund skyldes Coen brødrenes evne til stort set altid at være forud for deres tid.
5/6
Swamp Thing : 1982 af Wes Craven
Wes Craven tog i starten af 80'erne sig kærligt af en af de mindre kendte superhelte fra D.C.'s arkiv nemlig figuren Swamp Thing og det forsøg slap han heldigvis rimelig godt fra.
Hvor man i den senere Swamp Thing Returns fra 1989 gik efter oneliners og slapstick blev der gået til handlingen i 1'eren med langt mere seriøsitet og respekt overfor de klassike monsterfilm fra 40'erne 50'erne & 60'erne, som tegneserien også bærer præg af
Kort fortalt blir filmens heltinde CIA agent Alice Cable, (Adrienne Barbeau) sendt ud til et laboratorium i Floridas sumpe for at se hvor langt forskeren Alec Hollands, (Ray Wise) mystiske forsøg med en speciel muterende formel er nået. Den er hun og the company dog ikke de eneste, der er interesserede i at få fat på, så derfor blir laboratoriet lidt senere angrebet af den onde Dr. Anton Arcane, (Louis Jordan) og hans håndlangere anført af en gammel kending af Wes Craven, David Hess,(skurken i Last House On The Left.
Alle blir dræbt inkl. Hollands egen søster, der også var laborant på stedet, undtagen Alice Cable som undslipper ind i sumpområdet samt hvor helt Alec Holland der brændende, efter at ha' fået sin egen formel ud over sig, springer i den nærliggende flod i en sand eksplosion af kulørte farver.
Og så...er forvandlingen til Swamp Thing komplet og hævnens time er sat igang for, at straffe de skyldige slamberter og redde Alice fra Anton Arcane's klamme fingre.
På den måde er Swamp Thing en hyggelig film med en helt der har hjertet på det helt rigtige sted, (Ray Wise, bedst kendt som Laura Palmers far i tv-serien Twin Peaks, en leading lady i form af skønne Adrienne Barbeau, Escape From New York & The Fog, samt en superskurk med så krukket og arrogant en holdning, at man ikke rigtigt kan forestille sig andre spille den rolle end lige præcis Louis Jordan, (fra 007 filmen Octorpuzzy.
Alle gør de det det over evne i en film hvis manuskript desværre hen ad vejen ikke har det store at byde på og som især i den sidste tredjedel lidt for tydeligt fremviser sit lowbudget præg i form af en sand monsterduel imellem Swamp Thing og Arcane, der arrogant som han er, har prøvet den neongrønne mikstur på sig selv og dermed forvandlet sig til hvad der ligner et halvt vldsvin halvt mand.
Men ser man bort fra afslutningen, så får man trods alt serveret ganske fornøjelig underholdning løbende i næsten alle 90 min. og set den grønne hævner in action via et par eksplosive dueller imod Arcanes mænd.
Filmens detalje og en ekstra cool ting ved Swamp Thing er, at da han jo er halvt plante halvt mand nu kan reproducere sig selv via fotosyntese, hvilket kommer ham til fordel lige når han mest har brug for det.
En anden ting vdr. selve DVD'en er det, at denne R2 version er den uklippede udgave af Swamp Thing, hvilket vil sige for fans af bare bryster og dem er der jo som bekendt en hel del af herinde, at scenen hvor Adrienne Barbeau nøgenbader, samt scenen med stripperne i Arcane's hus er med i fuld længde. Hurra for det! De scener er nemlig klippet ud af den amerikanske version ?
Man ku' være kynisk og med rette anklage Swamp Thing for, at være en tynd omgang på manuskript og effektsiden. Der mangler en bedre dialog allround og selvom selve Swamp Thing nu ligner meget godt tegneseriens look, ses det samtidig også klart i en del scener at dragten er mindre vellykket. Men da jeg ikke i de her films tilfælde, er kynisk anlagt ser jeg lidt igennem fingre med dens mangler.
En go' b-film for barnlige sjæle : 4/6
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Hvad man kunne forvente. Ikke naer saa godt et plot eller saet op som de 2 foerste, men stadig forholdsvis uforudsigelig. Til gengaeld har de virkelig skruet op for den grafiske vold. Der er scener der bare aldrig slutter, og i stedet for at hurtigt vise hvad der sker og overlade en del til fantasien, vises hver eneste detalje bare med mere og mere blod. Sad sgu og skar taender en del af filmen. Saa paa den konto holder den 100, men daaamn historien er tynd.
#31 Hvordan er Raising Arizona i forhold til deres andre film? Jeg har undgået den hidtil, da den syntes at lægge op til en del mere fald på halen humor.
Hvordan er den i forhold til Fargo/Lebowski?
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Raising Arizona er klart deres mest luftige/tynde film og komiken er da også kraftigt båret af slapstick. Som sagt, så er volden og handlingen nærmest tegnefilmsagtigt lavet og skaber på den måde et surealist univers for hovedpersonerne, kontra virkelighedens verden, som er helt unikt og ret morsomt.
Filmen kan ved første gennemsyn virke lidt overgearet og hysterisk, men jo flere gange man ser den, jo mere kommer man til at holde af filmens stil og dens figurer.
Hvis man skal sammenligne Raising Arizona med Big Lebowski og Fargo, ja så består den i et langt højere tempo og bevidst overspil for at skabe humoren. Hvor det i de to andre er underspillet humor i et bevist langsomt tempo.
Begge stile mestrer Coen brødrene til perfektion IMO. Så du skal endelig ikke snyde dig selv for at se den. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Reds, part I Så er jeg endelig kommet igang med Warren Beattys 25 års jubilæumsudgave af Reds, som jeg aldrig tidligere har skænket en tanke. Oh skændsel og skam mig til Bloksbjerg!
Reds, er bygget over den sande historie om forholdet mellem den amerikanske radikale journalist og rigmandssøn John Reed (spillet af Warren Beatty) og Louise Bryant (Diane Keaton), maler og forfatter i perioden omkring 1. verdenskrig. De lever som bohemer i New Yorks Greenwich Village, dyrker et frit kærlighedsliv og omgåes en intellektuel elite af kunstnere, som alle interesserer sig for arbejderklassen og dens trængsler. De mener USA bedst varetager de fattiges interesser, ved at holde sig ude af den europæiske krig og de rejser gerne til epicentret for revolutionen, Rusland, for at være med til at udbrede den globalt.
Intet kunne være mere forkert end at antage, at filmen, med sine 194 minutter og en sådan historie, er kedelig. Første halvdel, har været en sand fornøjelse, en smuk fortælling og en overbevisende iscenesættelse, som uvilkårligt fører tankerne henimod de store episke film fra 50'erne og 60'erne, som bl.a. Dr. Zhivago. Reds fremstår ikke i Technicolor, men dvd udgaven er ikke desto mindre nærmest perfekt restaureret, i både billed og lyd.
Warren Beatty er idag nærmest ukendt, men var i sin tid, Hollywoods største playboy. Reds er både skrevet, instrueret og produceret af ham selv og var i 1981 i en periode med pengepolitik, kold krig og Reagan ved magten nærmest karrieremæssigt selvmord. Heldigvis, tror nogle så meget på en drøm, at de tager store chancer for atvirkeliggøre den, trods dårlige odds.
Reds, scorede 3 Oscars, var nomineret til 9 mere og den sidste film siden 1982, som var nomineret i alle skuespiller kategorier.
Jeg ser frem til sidste halvdel med spænding. Min "indtil videre" karakter bliver:
Film: 8.5/10 DVD: 8.5/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
The Departed Er bedre end Infernal Affairs på alle planer. Skuespillet er fantastisk selv de små biroller brager derudad: Alec Baldwin og Mark Wahlberg især! Vera Farmiga gør det også godt, hun bliver spændende at følge fremover, hun gør det også godt i Breaking and Entering. Filmen emmer af ondskab og Scorsese lægger ikke fingre imellem. Jeg gider ikke skrive så meget andet end: Se den! Men det vil I jo under alle omstændigheder :) 5/6
How far does a girl have to go to untangle her tingle? Deep Throat (1972)
Men gode ven Jannik, som desværre er udstationeret i Spanien og for tiden Barcelona i et år, skriver konstant hjem om alle de dejlige film han har set. Alatriste, Fountain, Children of Men og nu The Departed. Det er svineri synes jeg :( Har lige fået hans melding om Departed, som jeg smider på her. Det er IKKE min melding.
Departed Jeg så The Departed http://www.imdb.com/title/tt0407887/ i lørdags. Havde meget store forhåbninger til den, da jeg vidste plottet var cool fra den asiatiske udgave, og jeg kan rigtig godt lide både Nicholson, De Caprio og Matt Daemon. Men det var sgu en fæl skuffelse, og jeg forstår slet ikke hvor al hypen kommer fra eller de #55 på top250 listen for den sags skyld.
Plottet: Er slet ikke udnyttet så godt som i den asiatiske udgave efter min mening – eller også husker jeg bare dårligt. Til gengæld kommer man nok ikke uden om, at det trækker lidt ned på oplevelsen, at man kender det grundlæggende plot på forhånd.
Instruktionen: Bedre end Goodfellows? Alle dem der siger det, må have grus i hovedet – den når den ikke til sokkeholderne. Scorsese har fået et middelmådigt resultat ud af et cool script – what a waste.
Skuespillet:
Nicholson spiller den onde Mafia-boss i filmen, og det er jo ikke fordi, han har noget problem med at spille ond normalt. Men der er et eller andet, der ikke fungerer for ham i denne her film, og jeg tror faktisk, at det er fordi, han her skal spille virkelig ond på en modbydelig brutal måde, og det fungerer ikke ligeså godt for ham, som når han spiller hans normale humoristiske onde roller. Derudover virkede han – I am sorry to say – over the hill. Der var lidt for meget: ”Hey hvad med ham Jack Nicholson, kan vi ikke hive ham ud fra plejehjemmet og se, om han kan tage en runde mere?”. Mindede mig lidt om Sean Connery i Entrapment.
Daemon: Leverer som sædvanligt en solid præstation, men det hele bliver yappet og på den måde når man aldrig at leve sig ind i hans karakter – men det vil jeg mere tilskrive instruktionen end Daemon.
De Caprio: Filmens bedste præstation efter min mening. Spiller rigtig godt, men lider under for lidt mulighed for at udvikle sin karakter overbevisende på samme måde som Daemons karakter.
Alt i alt en meget skuffende 6/10.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#31 NightHawk 17 år siden
Nicolas Cage er den småkriminelle hustler H.I. McDunnough og Holly Hunter politibetjenten Edwina, der konstant må se ham i øjnene hver eneste gang han ryger i spjældet. Dvs. hver gang han begår et kup i det, at H.I. ikke ligefrem har opfundet den dybe tallerken hvad angår flugt fra politiet.
Tilsidst smelter Edwina's hjerte dog under uniformen og de to unge forelsker sig vildt i hinanden. Men kort efter opstår problemet...Edwina kan ikke blive gravid, og hvad gør man så. Jo, man kidnapper da blot 1 af den lokale rigmand Nathan Arizona Huffhines, forrygende spillet af Trey Wilson, nyligt fødte femlinger og så sku' det problem jo være løst...ehm nej!
For ud over at blive påtvunget H.I.'s to tidligere fængselsbuddies, de nu flygtende brødre Gale og Evelle Snoats, (John Goodman og William Forsythe) der selv ser fidusen i at kidnappe Huffhiner babyen fra H.I. og Edwina, blir det unge og efterhånden hårdt prøvede par også jagtet af en apocalyptisk dusørjæger kaldet Leonard Smalls. Han er alt andet end small og minder mere om Little John som rocker komplet med 2 shotguns, håndgranater, morgenstjerne og et par daggerter.
En på alle måder absurd skurk, der nærmest tryller sine våben frem som var det ren magi. Og ren magi er lige præcis hvad Coen brødrenes kulørte eventyrskomedie er synonym med. På en gang et totalt syret og usammenhængende sketch show, der tilsidst alligevel gir en hvis form for poetisk mening.
De to bedste scener i filmen er en helt fantastisk jagt, hvor Cage under påskud af at købe bleer på en tankstation beslutter sig for at røve selv samme. Uheldigvis for ham viser det sig at ekspedienten og senere politiet er gunslingers af en anden verden og så må Cage ta' benene på nakken og benytte sig af flugten's uransagelige veje via en fremmeds bil, ud igennem foruden på samme. Så igennem en have og herefter få et kople af hunde efter sig plus politiet inden de alle sammen via et stormagasin tilsidst ender ved tanken igen.
Det virker fuldstændigt kaotisk til at starte med, men ender i den skønneste orden og går ligsom resten af filmen op i en højere enhed.
Anden scene er kampen tilsidst imellem Leonard Small og H.I & Edwina. Den er nærmest Tex Avery, (manden bag bla. Roadrunner og Droopy Dog) agtigt lavet og man føler sig da derfor også hensat til de gamle tegnefilms ånd vdr. volden, der på den måde ikke ødelægger den hyggelig komedie stemning som eller har præget Raising Arizona indtil da.
Trods det at det er en efterghånden gammel 80'er sag, så virker hele filmen stadig frisk i sit filmsprog og tempo, hvilket i bund og grund skyldes Coen brødrenes evne til stort set altid at være forud for deres tid.
5/6
Swamp Thing : 1982 af Wes Craven
Wes Craven tog i starten af 80'erne sig kærligt af en af de mindre kendte superhelte fra D.C.'s arkiv nemlig figuren Swamp Thing og det forsøg slap han heldigvis rimelig godt fra.
Hvor man i den senere Swamp Thing Returns fra 1989 gik efter oneliners og slapstick blev der gået til handlingen i 1'eren med langt mere seriøsitet og respekt overfor de klassike monsterfilm fra 40'erne 50'erne & 60'erne, som tegneserien også bærer præg af
Kort fortalt blir filmens heltinde CIA agent Alice Cable, (Adrienne Barbeau) sendt ud til et laboratorium i Floridas sumpe for at se hvor langt forskeren Alec Hollands, (Ray Wise) mystiske forsøg med en speciel muterende formel er nået. Den er hun og the company dog ikke de eneste, der er interesserede i at få fat på, så derfor blir laboratoriet lidt senere angrebet af den onde Dr. Anton Arcane, (Louis Jordan) og hans håndlangere anført af en gammel kending af Wes Craven, David Hess,(skurken i Last House On The Left.
Alle blir dræbt inkl. Hollands egen søster, der også var laborant på stedet, undtagen Alice Cable som undslipper ind i sumpområdet samt hvor helt Alec Holland der brændende, efter at ha' fået sin egen formel ud over sig, springer i den nærliggende flod i en sand eksplosion af kulørte farver.
Og så...er forvandlingen til Swamp Thing komplet og hævnens time er sat igang for, at straffe de skyldige slamberter og redde Alice fra Anton Arcane's klamme fingre.
På den måde er Swamp Thing en hyggelig film med en helt der har hjertet på det helt rigtige sted, (Ray Wise, bedst kendt som Laura Palmers far i tv-serien Twin Peaks, en leading lady i form af skønne Adrienne Barbeau, Escape From New York & The Fog, samt en superskurk med så krukket og arrogant en holdning, at man ikke rigtigt kan forestille sig andre spille den rolle end lige præcis Louis Jordan, (fra 007 filmen Octorpuzzy.
Alle gør de det det over evne i en film hvis manuskript desværre hen ad vejen ikke har det store at byde på og som især i den sidste tredjedel lidt for tydeligt fremviser sit lowbudget præg i form af en sand monsterduel imellem Swamp Thing og Arcane, der arrogant som han er, har prøvet den neongrønne mikstur på sig selv og dermed forvandlet sig til hvad der ligner et halvt vldsvin halvt mand.
Men ser man bort fra afslutningen, så får man trods alt serveret ganske fornøjelig underholdning løbende i næsten alle 90 min. og set den grønne hævner in action via et par eksplosive dueller imod Arcanes mænd.
Filmens detalje og en ekstra cool ting ved Swamp Thing er, at da han jo er halvt plante halvt mand nu kan reproducere sig selv via fotosyntese, hvilket kommer ham til fordel lige når han mest har brug for det.
En anden ting vdr. selve DVD'en er det, at denne R2 version er den uklippede udgave af Swamp Thing, hvilket vil sige for fans af bare bryster og dem er der jo som bekendt en hel del af herinde, at scenen hvor Adrienne Barbeau nøgenbader, samt scenen med stripperne i Arcane's hus er med i fuld længde. Hurra for det! De scener er nemlig klippet ud af den amerikanske version ?
Man ku' være kynisk og med rette anklage Swamp Thing for, at være en tynd omgang på manuskript og effektsiden. Der mangler en bedre dialog allround og selvom selve Swamp Thing nu ligner meget godt tegneseriens look, ses det samtidig også klart i en del scener at dragten er mindre vellykket. Men da jeg ikke i de her films tilfælde, er kynisk anlagt ser jeg lidt igennem fingre med dens mangler.
En go' b-film for barnlige sjæle : 4/6
#32 rasser 17 år siden
Hvad man kunne forvente. Ikke naer saa godt et plot eller saet op som de 2 foerste, men stadig forholdsvis uforudsigelig. Til gengaeld har de virkelig skruet op for den grafiske vold. Der er scener der bare aldrig slutter, og i stedet for at hurtigt vise hvad der sker og overlade en del til fantasien, vises hver eneste detalje bare med mere og mere blod. Sad sgu og skar taender en del af filmen. Saa paa den konto holder den 100, men daaamn historien er tynd.
3/6 (meget passende)
#33 El vez 17 år siden
Hvordan er den i forhold til Fargo/Lebowski?
#34 filmz-Bruce 17 år siden
Gode ekstralinks at læse:
http://www.sensesofcinema.com/contents/00/1/melvil...
http://www.cineaste.com/314featurearmyofshadows.ht...
http://en.wikipedia.org/wiki/L'Arm%C3%A9e_des_ombr...
#35 NightHawk 17 år siden
Raising Arizona er klart deres mest luftige/tynde film og komiken er da også kraftigt båret af slapstick. Som sagt, så er volden og handlingen nærmest tegnefilmsagtigt lavet og skaber på den måde et surealist univers for hovedpersonerne, kontra virkelighedens verden, som er helt unikt og ret morsomt.
Filmen kan ved første gennemsyn virke lidt overgearet og hysterisk, men jo flere gange man ser den, jo mere kommer man til at holde af filmens stil og dens figurer.
Hvis man skal sammenligne Raising Arizona med Big Lebowski og Fargo, ja så består den i et langt højere tempo og bevidst overspil for at skabe humoren. Hvor det i de to andre er underspillet humor i et bevist langsomt tempo.
Begge stile mestrer Coen brødrene til perfektion IMO. Så du skal endelig ikke snyde dig selv for at se den. :)
#36 filmz-Narniabæver 17 år siden
En ubeskrivelig rejse igennem alle klodens kanter lige fra Tokyo, Indien, Ægypten, og mange andre steder.
Michael Stearns har lavet musikken til Baraka.
10 / 10
#37 filmz-Bruce 17 år siden
Så er jeg endelig kommet igang med Warren Beattys 25 års jubilæumsudgave af Reds, som jeg aldrig tidligere har skænket en tanke. Oh skændsel og skam mig til Bloksbjerg!
Reds, er bygget over den sande historie om forholdet mellem den amerikanske radikale journalist og rigmandssøn John Reed (spillet af Warren Beatty) og Louise Bryant (Diane Keaton), maler og forfatter i perioden omkring 1. verdenskrig. De lever som bohemer i New Yorks Greenwich Village, dyrker et frit kærlighedsliv og omgåes en intellektuel elite af kunstnere, som alle interesserer sig for arbejderklassen og dens trængsler. De mener USA bedst varetager de fattiges interesser, ved at holde sig ude af den europæiske krig og de rejser gerne til epicentret for revolutionen, Rusland, for at være med til at udbrede den globalt.
Intet kunne være mere forkert end at antage, at filmen, med sine 194 minutter og en sådan historie, er kedelig. Første halvdel, har været en sand fornøjelse, en smuk fortælling og en overbevisende iscenesættelse, som uvilkårligt fører tankerne henimod de store episke film fra 50'erne og 60'erne, som bl.a. Dr. Zhivago. Reds fremstår ikke i Technicolor, men
dvd udgaven er ikke desto mindre nærmest perfekt restaureret, i både billed og lyd.
Warren Beatty er idag nærmest ukendt, men var i sin tid, Hollywoods største playboy. Reds er både skrevet, instrueret og produceret af ham selv og var i 1981 i en periode med pengepolitik, kold krig og Reagan ved magten nærmest karrieremæssigt selvmord. Heldigvis, tror nogle så meget på en drøm, at de tager store chancer for atvirkeliggøre den, trods dårlige odds.
Reds, scorede 3 Oscars, var nomineret til 9 mere og den sidste film siden 1982, som var nomineret i alle skuespiller kategorier.
Jeg ser frem til sidste halvdel med spænding. Min "indtil videre" karakter bliver:
Film: 8.5/10
DVD: 8.5/10
#38 jessup 17 år siden
#39 chuck 17 år siden
Er bedre end Infernal Affairs på alle planer. Skuespillet er fantastisk selv de små biroller brager derudad: Alec Baldwin og Mark Wahlberg især! Vera Farmiga gør det også godt, hun bliver spændende at følge fremover, hun gør det også godt i Breaking and Entering. Filmen emmer af ondskab og Scorsese lægger ikke fingre imellem. Jeg gider ikke skrive så meget andet end: Se den! Men det vil I jo under alle omstændigheder :)
5/6
#40 filmz-Bruce 17 år siden
Departed
Jeg så The Departed http://www.imdb.com/title/tt0407887/ i lørdags. Havde meget store forhåbninger til den, da jeg vidste plottet var cool fra den asiatiske udgave, og jeg kan rigtig godt lide både Nicholson, De Caprio og Matt Daemon. Men det var sgu en fæl skuffelse, og jeg forstår slet ikke hvor al hypen kommer fra eller de #55 på top250 listen for den sags skyld.
Plottet: Er slet ikke udnyttet så godt som i den asiatiske udgave efter min mening – eller også husker jeg bare dårligt. Til gengæld kommer man nok ikke uden om, at det trækker lidt ned på oplevelsen, at man kender det grundlæggende plot på forhånd.
Instruktionen: Bedre end Goodfellows? Alle dem der siger det, må have grus i hovedet – den når den ikke til sokkeholderne. Scorsese har fået et middelmådigt resultat ud af et cool script – what a waste.
Skuespillet:
Nicholson spiller den onde Mafia-boss i filmen, og det er jo ikke fordi, han har noget problem med at spille ond normalt. Men der er et eller andet, der ikke fungerer for ham i denne her film, og jeg tror faktisk, at det er fordi, han her skal spille virkelig ond på en modbydelig brutal måde, og det fungerer ikke ligeså godt for ham, som når han spiller hans normale humoristiske onde roller. Derudover virkede han – I am sorry to say – over the hill. Der var lidt for meget: ”Hey hvad med ham Jack Nicholson, kan vi ikke hive ham ud fra plejehjemmet og se, om han kan tage en runde mere?”. Mindede mig lidt om Sean Connery i Entrapment.
Daemon: Leverer som sædvanligt en solid præstation, men det hele bliver yappet og på den måde når man aldrig at leve sig ind i hans karakter – men det vil jeg mere tilskrive instruktionen end Daemon.
De Caprio: Filmens bedste præstation efter min mening. Spiller rigtig godt, men lider under for lidt mulighed for at udvikle sin karakter overbevisende på samme måde som Daemons karakter.
Alt i alt en meget skuffende 6/10.