Gravatar

#1 mr gaijin 12 år siden

Vi har haft en tråd om kaffe og et par om øl. Begge er fine og nydelige drikke, som fortjener deres respektive tråde. Men den ædleste drik af dem alle har indtil nu ikke haft en tråd.

Der må være flere end mig herinde, som ynder at svømme i det store hav af smagsnuancer, der er at finde i whisky.

Derfor er det på tide med en tråd om emnet.

Her kan du skrive om:

- Hvad er din yndlingswhisky?

- Hvilken whisky har du smagt for nylig? Hvad duftede den af? Hvad smagte den af?

- Hvor køber du din whisky?

- Er der nogle tilbud derude i vinhandlerne eller i supermarkederne, som vi ikke må gå glip af?

- Hvad synes du om tørvet smag i for eksempel en Islay-whisky?

- Hvordan drikker du din whisky?

- Og lidt filmreference: Har du lagt mærke til nogle whisky-scener i film for nylig? Hvad drak de? Hvordan blev et whisky-mærke brugt til at lave en personkarakteristik i en film?


Det kan sagtens være, at jeg er alene med fascinationen. I så fald vil tråden nok dø hurtigere end en teenager kan ødelægge en single malt ved helt uhæmmet at sprøjte den til med cola. Men jeg håber da, at noget af Film-folket sidder inde med nogle gode whisky-historier.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#2 mr gaijin 12 år siden

Jeg vil gerne lægge ud med at fortælle om whiskyen, der for alvor vækkede min opmærksom for nuancerne i drikken: En Hakushu 12 års single malt.

Det er en meget udbredt whisky i Japan, hvor Suntory distilleriet distribuerer den. Den er meget frugtig, let og kun en bitte smule røget i smagen. Det meste af røgen kommer fra de sidste to år i egefade, da 10 års versionen byder på meget mindre træ i smagen.

Hakushu bliver lavet i Yamanashi-distriktet i bjergene ved honshu. De sætter især fokus på bjergkilderne, hvorfra det bløde, søde vand til whiskyen kommer fra. Selve navnet hakushu betyder "hvid flod".

Til skotske whisky-kendere: Tænk på en klassisk let Speyside-whisky. Der er samme kompleksitet i smagen. Men det er på en måde mere kontrolleret og designet i smagen end de skotske. Man kan tydeligt mærke forskel på den søde smag i starten, den mere røgede smag derefter, og den helt ubeskrivelige eftersmag bagerst i munden, hvor den blomsteragtige aroma for alvor går i et med smagen.

Jeg er også vild med skotske, og jeg er bestemt ikke så snobbet, at jeg afviser en god blended med eller uden nogle år på fad. Men det var japansk whisky, der vækkede min lyst til at udforske whisky.

Hvad med jer? Hvornår fik du for alvor øjnene op for whisky (hvis nogen af jer overhovedet drikker det)?
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#3 Slettet Bruger [3616514540] 12 år siden

Jeg er bestemt ikke whisky-kender, men har lært lidt af min onkel, der handler med vin og spiritus.

Jeg tror min favorit er en af dem der vækkede min interesse i det. En 14 års fra Bowmore i Whisky Galore-serien.

Min fætter beskrev den som at drikke fregatten Jylland, hvilket nok ikke er helt ved siden af, så en røget whisky er bestemt noget, jeg er glad for.

Jeg er ikke erfaren whisky-drikker, så engang imellem får den et par dråber vand med på vejen, da det siges at være ok for os, der ikke er så gode til det. :)

Jeg har vist fem forholdsvis gode stående i skabet og så en enkelt billigere sag, der ikke er supergod, men heller ikke en King George.
Gravatar

#4 chandler75 12 år siden

Da jeg boede i Odense for 10-12 år siden, havde jeg mange hyggelige aftener med Benway, hvor vi snakkede og så film og kværnede whiskey. Apropo # 3 stod den af og til på King George (acquired taste...), når SU'en var lav. Ellers var favoritterne J&B eller Four Roses (som vist næsten ikke kan fås længere).

Hvis jeg drikker whiskey i dag, skal det helst være Chivaz Regal eller til nød Jameson. Helst med is.

"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#5 Slettet Bruger [3616514540] 12 år siden

Jeg kan slet ikke drikke King George, jeg får hovedpine øjeblikkeligt, selv hvis skidtet er blandet op. :)
Gravatar

#6 Benway 12 år siden

Vi blev vist også til sidst enige om, at King George trods alt var lige slemt nok. :)

Jeg holder meget af whisky, men er bestemt ingen kender på nogen måde, selvom jeg egentlig gerne ville prøve noget mere af slagsen. Normalt er det mest whisky af J&B-prisklassen jeg drikker. Lige pt. har jeg en flaske Chivaz og Grant's stående.

Det seneste jeg så med whisky var Mad Men-serien, som er slem til at provokere trangen til en af slagsen. :)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#7 mr gaijin 12 år siden

#3 Uh, Bowmore er helt klart en af de bedre Islay-whiskyer. Jeg er normalt ikke så meget til de tørvede Islayer, men Bowmore er så let og balanceret, så det bliver en ren fornøjelse selv for ikke-Islay-fans!

Jeg har kun prøvet 12 års-versionen, men den var som sagt glimrende. Forresten er Bowmore også ejet af japanske Suntory, så det er på sin vis en fætter til Hakushu, selv om smagen er vidt forskellig.


#4 Der røg også en del King George og andre billige blendeds ned i mine drinks på mit kollegium i sin tid. Med en god vermouth kan det blive til en glimrende Manhattan :) Men jeg ville nok ikke røre ved det i dag.

Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#8 Slettet Bruger [3616514540] 12 år siden

#7 -

Hvis jeg ikke husker helt galt, har Suntory vist hentet en stor del fra Bowmore, inkl. malten, så det er ikke helt uden grund, at de laver noget godt. :)

Men jeg har hørt lidt om det japanske frækkerter, men er ikke kommet så langt, at jeg rent faktisk har fået købt nogle af dem endnu. :)
Gravatar

#9 mr gaijin 12 år siden

#6 Jeg har også fået en del old fashioned cocktails siden Mad Men :)

Chivaz er en glimrende blended whisky! Men de prøver virkelig også at ramme en høj kvalitet, hvor der er noget for enhver smag. Whisky bliver virkelig spændende, når man prøver sig lidt frem med single malts.

Jeg har i mange år haft venner, der sværger til tørvede Islay eller superrøgede Highland whiskyer. Så jeg har altid tænkt, at det ikke lige faldt i min smag, da jeg er til de lidt mere subtile, lette whiskyer. Man er bare nødt til at prøve sig frem.

Lige nu kan jeg sagtens nyde de tørvede whiskyer, men det er mest af alt for variationens skyld. Det er hele legen med det store spektrum af smags- og duftnuancer, der gør whisky så sjovt.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#10 mr gaijin 12 år siden

#8 Det kan sagtens passe! Japanerne er ikke blege for at bruge skotsk malt i deres malt blended whiskyer. Det gælder både Nikka og Suntory.

Forresten er de japanske whiskyer efterhånden til at komme i nærheden af prismæssigt. For eksempel havde Superbest havde en 10 års Yamazaki på tilbud til 200 kroner i sidste uge (gæt hvad mændene i min familie får af mig i julegave i år). Nikka er stadig ret dyrt i Danmark. Ifølge den skotske ejer af Cadenheads i København, skyldes det, at et jysk importfirma sidder på al distributionen i Danmark, og de skruer priserne et godt stykke op.

Men Suntoryerne kommer af og til ned i pris. De er forresten distribueret af Bowmore i Europa.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: