#197 I Lost er det nemlig hele præmissen at den baserer sig på en masse plottwist og mystik. Det der har holdt serien kørende er at seeren reelt ikke ved hvad der foregår. At manuskriptforfatterne således hele tiden er et skridt foran. Når der så i sidste ende ikke bliver givet svar på mange af deres spørgsmål sidder man med en lidt tom fornemmelse. De prøver at skabe empati for figurerne, men det hele bliver så overdrevet til sidst at det for mit vedkommende blev for meget. Lange scener hvor vi ser folk omfavne hinanden og græder, med klassiske sætninger som "I don't want you to die" etc. Det bliver simpelthen presset ned i halsen på en. Når de så ikke engang giver svar på mystikken omkring øen, ja så bliver det hele sgu lidt ligegyldigt.
Med andre ord, jeg tror ikke serien er noget for dig :)
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Selvfølgelig. Men ikke meningsbærende for en series plot. Slettede scener er just det - scener blev slettet, fordi de af en eller anden grund blev overflødige eller arbejdede mod plottet. Hvis man ikke kan nå at kommunikere sit grundlæggende plot i 121½ episoder, så burde man måske lave noget andet.
# 201
Efter at have set seriens afslutning, synes jeg nu snarere det virker som om, at forfatterne hele tiden har været et skridt bagefter. At opbygge mystik er helt fint, men jeg må grundlæggende forlange, at forfatterne ved, hvad de laver. Også selv om de vælger ikke at fortælle mig det som seer. Problemet med Lost er, at finalen afslørede, at forfatterne ikke anede, hvad de lavede. Den store mystik var en æske smukt pakket ind i glitrende, lækkert, attraktivt cellofan. Den viste sig bare at være helt tom.
Jeg kan godt føle dig ;) men tror bare at mig og dig har set LOST på to forskellige måder... Jeg har også altid være interesseret i mysterierne og var pisse sur, da forfatterne fuckede total op i Across the sea med at give os svar. Men det gik op for mig, at som forfatterne blev ved med at sige, at LOST altid har handlet om karakterene og mytologien kom som nr 2 :)
. Problemet med Lost er, at finalen afslørede, at forfatterne ikke anede, hvad de lavede. Den store mystik var en æske smukt pakket ind i glitrende, lækkert, attraktivt cellofan. Den viste sig bare at være helt tom.
Enig. Men håber de kan rede lidt i directors cut. Ellers har jeg en ting at sige til dem : GET LOST Sissy Boys.
Karaktererne har altid været i fokus i Lost. Helt enig. Men i min optik kan du ikke adskille karaktererne fra plottet. Der er symbiotisk forhold imellem dem. Et nexus, om du vil. Fordi karaktererne skaber plottet med deres valg, og de valg afhænger af, hvem de er. Men modsat er karaktererne også et produkt af plottet, fordi de valg, de tvinges til at træffe af plottet, definerer dem mere end noget andet.
I slutningen af Lost følte jeg, at karaktererne blev taget som gidsler. Som om forfatterne sagde til mig, "er det ikke ligegyldigt med plottet og al mystikken, når de nu alle elsker hinanden og finder sammen til sidst?" Well duh, selvfølgelig, men det er unægteligt noget af en søforklaring. Lidt som hvis nogen lige har svindlet hele min livsopsparing fra mig, og en eller anden så erindrer mig om, at jeg da stadig har mit gode helbred. Eller hvis vores regering argumenterede for, at vi ikke skulle være kritisk overfor deltagelse i krig i Irak og Afghanistan, fordi vi jo stadig har det godt herhjemme. Goddag mand økseskaft! Det har intet med noget at gøre.
At Lost prøver en poetisk slutning på den måde er sådan set fint nok. Det er lidt vel sødsuppe for min smag, men okay. Men det er ikke en undskyldning for ikke at få plottet til at hænge sammen. Gør dog arbejdet færdigt i stedet for hælde "feel good" floskler og clichéer i hovedet på mig!
Jeg synes dog at afsnit 15 er langt det værst afsnit de har lavet. Der bliver vi lige pludselig introduceret til MIBs og Jacobs mor. Der bliver stillet en helt masse spørgsmål, som de bare lader hænge i luften. Og giver svar på spørgsmål som vi i forvejen godt havde regnet ud. Hvorfor pokker skal vi introduceres til en ny figur så sent i forløbet, når der ikke bliver gjort mere ved den end tilfældet er.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
#201 filmz-jonasgr 14 år siden
Med andre ord, jeg tror ikke serien er noget for dig :)
'Cause I'm evil"
#202 Nicki52 14 år siden
Har du aldrig hørt om slettede scener som senere kom på dvd'en?
#203 Nicki52 14 år siden
#204 filmz-Claudius 14 år siden
Selvfølgelig. Men ikke meningsbærende for en series plot. Slettede scener er just det - scener blev slettet, fordi de af en eller anden grund blev overflødige eller arbejdede mod plottet. Hvis man ikke kan nå at kommunikere sit grundlæggende plot i 121½ episoder, så burde man måske lave noget andet.
# 201
Efter at have set seriens afslutning, synes jeg nu snarere det virker som om, at forfatterne hele tiden har været et skridt bagefter. At opbygge mystik er helt fint, men jeg må grundlæggende forlange, at forfatterne ved, hvad de laver. Også selv om de vælger ikke at fortælle mig det som seer. Problemet med Lost er, at finalen afslørede, at forfatterne ikke anede, hvad de lavede. Den store mystik var en æske smukt pakket ind i glitrende, lækkert, attraktivt cellofan. Den viste sig bare at være helt tom.
#205 cansi 14 år siden
Jeg kan godt føle dig ;) men tror bare at mig og dig har set LOST på to forskellige måder... Jeg har også altid være interesseret i mysterierne og var pisse sur, da forfatterne fuckede total op i Across the sea med at give os svar. Men det gik op for mig, at som forfatterne blev ved med at sige, at LOST altid har handlet om karakterene og mytologien kom som nr 2 :)
#206 AdamZack 14 år siden
Enig. Men håber de kan rede lidt i directors cut. Ellers har jeg en ting at sige til dem :
GET LOST Sissy Boys.
#207 Collins 14 år siden
Sjovt, jeg syntes ellers det viste at de havde helt styr på det de lavede.
Og slutscenen med Jack gav så meget mening, når man tænker på hvordan serien startede.
Perfekt!
#208 filmz-Claudius 14 år siden
Karaktererne har altid været i fokus i Lost. Helt enig. Men i min optik kan du ikke adskille karaktererne fra plottet. Der er symbiotisk forhold imellem dem. Et nexus, om du vil. Fordi karaktererne skaber plottet med deres valg, og de valg afhænger af, hvem de er. Men modsat er karaktererne også et produkt af plottet, fordi de valg, de tvinges til at træffe af plottet, definerer dem mere end noget andet.
I slutningen af Lost følte jeg, at karaktererne blev taget som gidsler. Som om forfatterne sagde til mig, "er det ikke ligegyldigt med plottet og al mystikken, når de nu alle elsker hinanden og finder sammen til sidst?" Well duh, selvfølgelig, men det er unægteligt noget af en søforklaring. Lidt som hvis nogen lige har svindlet hele min livsopsparing fra mig, og en eller anden så erindrer mig om, at jeg da stadig har mit gode helbred. Eller hvis vores regering argumenterede for, at vi ikke skulle være kritisk overfor deltagelse i krig i Irak og Afghanistan, fordi vi jo stadig har det godt herhjemme. Goddag mand økseskaft! Det har intet med noget at gøre.
At Lost prøver en poetisk slutning på den måde er sådan set fint nok. Det er lidt vel sødsuppe for min smag, men okay. Men det er ikke en undskyldning for ikke at få plottet til at hænge sammen. Gør dog arbejdet færdigt i stedet for hælde "feel good" floskler og clichéer i hovedet på mig!
#209 filmz-jonasgr 14 år siden
'Cause I'm evil"
#210 cansi 14 år siden
Det kunne have været meget bedre, end de tog det valg ;)