Disney har nu solgt biografbilletter for over 10 milliarder dollars i 2019 – mangler endnu premiere på “Star Wars: The Rise of Skywalker”.

“Frost 2” har fået premiere i de fleste lande – dog endnu ikke i Danmark – og det med stor succes.

Fortsættelsen til “Frozen” skubber således det samlede billetsalg for Disney i 2019 på over 10 milliarder dollars, skriver Deadline.

Det beløb er naturligvis rekord, da Disney allerede i juli leverede det største billetsalg nogensinde på et enkelt år – læs om det her.

Foruden “Frozen 2” er det Disney-ejede produktioner som “Avengers: Endgame”, “The Lion King”, “Captain Marvel”, “Toy Story 4” og “Aladdin”, der er hovedårsagen til det gigantiske rekordresultat.

Og så er film fra 20th Century Fox ikke talt med. Disney købte tidligere på året Fox, hvilket lagt oven i Disney-billetsalget vil betyde et samlet billetsalg på 11,94 milliarder dollars for 2019.

Læs også ‘Disney vil skabe Star Wars-fans i Kina – på vej med kinesisk helt‘.

Årets sidste Disney-produktion er “Star Wars: The Rise of Skywalker”, der får premiere i næste uge.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Mejse 5 år siden

det er alligevel mange penge :O
Gravatar

#2 Miko666 5 år siden

gad vide hvornår de annoncere 3eren

Skriv ny kommentar: