“Game of Thrones”-universet bliver ved med at udvide sig, og nu har Variety rapporteret, at der er yderligere tre prequels til den banebrydende fantasy-serie på vej hos HBO.

Den ene serie “9 Voyages” eller “Sea Snake” følger Rhaenys Targaryens mand, den maritime eventyrer Lord Corlys Velaryon, der er familieoverhovedet i det ekstremt rige House Velaryon.

Dernæst kan vi forvente at se “Flea Bottom”, der omhandler det fattigste område i King’s Landing. Den opmærksomme “Game of Thrones”-fan vil kunne genkende området fra den originale serie.

Den sidste serie, “10.000 Ships”, fokuserer på prinsesse Nymeria, der rejste til Dorne og giftede sig med Lord Mors Martell.

Alle tre serier foregår før den originale HBO-serie, der fik premiere i 2011. Deres titler er på nuværende tidspunkt kun midlertidige.

Læs også: “HBO finder hovedrolle til ny “Game of Thrones”-serie”

HBO er allerede godt i gang med at udvikle tre andre “Game of Thrones”-prequel-serier.

En animeret serie, der endnu ikke har en titel, er i de tidlige stadier af udviklingen ligesom live-action-serien “Tales of Dunk and Egg”.

Længst i produktionen er “House of the Dragon”, der omhandler House Targaryen og udspiller sig 300 år før den kamp om tronen, som vi kender, finder sted. Serien får premiere i 2022 på HBO.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Pistolprinsen 3 år siden

Tja, efter afslutningen på den originale serie er mine følelser for GoT kølet ganske meget må jeg sige - tror ikke, at det får mig til at hoppe på Amazon Prime - NetFlix er bare bedre...
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#2 Johnny42 3 år siden

Har endnu ikke set afslutningen af den oprindelige GoT serie, selv om jeg har dem på Blu-ray, og det kommer heller ikke til at ske før de sidste bøger bliver frigivet. Måske vil jeg se House of the dragon, da den foregår så lang tid før, men jeg kan ikke rigtig sætte mig op til de andre serier.
Gravatar

#3 BlackJesus 3 år siden

Malkningen er begyndt. House of Targaryan lød lovende, men med alle de bolde i luften, tvivler jeg på kvaliteten af historierne.
Gravatar

#4 Slettet Bruger [1514826688] 3 år siden

Hej Morten!

Vil du ikke godt tage handling på de mails jeg har sendt ang. sletning af min bruger. Jeg har gjort som du selv bad mig gøre. Jeg har netop sendt tredje mail ang. dette og har intet hørt.
Gravatar

#5 Geekalot 3 år siden

Kan du ikke bare holde dig fra siden eller lade være at logge ind ?
Gravatar

#6 Slettet Bruger [1514826688] 3 år siden

Geekalot (5) skrev:
Kan du ikke bare holde dig fra siden eller lade være at logge ind ?

Fordi jeg gerne vil have min bruger slettet, som Morten også har sagt kan blive gjort. Det er da, så vidt jeg ved, også noget der skal imødekommes hvis der bedes om det.
Gravatar

#7 Mads47 3 år siden

#6 Morten er ikke længer del af filmz har ikke været det siden slutningen af 2020. Så du skal nok kontakte [email protected]
Gravatar

#8 Slettet Bruger [1514826688] 3 år siden

Mads47 (7) skrev:
#6 Morten er ikke længer del af filmz har ikke været det siden slutningen af 2020. Så du skal nok kontakte [email protected]

Tak, er gjort.
Gravatar

#9 BlackJesus 3 år siden

Geekalot (5) skrev:
Kan du ikke bare holde dig fra siden eller lade være at logge ind ?


Hvad er det for et hjælpende svar? Hvis manden ikke vil have at Filmz opbevarer hans oplysninger og bruger, skal det da ske uden nogen stller et uforstående spørgsmål.

Dit spørgsmål burde være omvendt til Filmz og ikke til brugeren.

Hvad er det sket med Morten?
Gravatar

#10 BlackJesus 3 år siden

Fandt selv svaret, han har fundet et bedre job hos Bonnier :D Held og lykke til Morten og utroligt han kunne holde os "dumme" bruger ud :D

Skriv ny kommentar: