Gerard Butler bevæger sig endnu en gang over i den romantiske genre. Skuespilleren skal nemlig spille overfor Uma Thurman og Jessica Biel i den romantiske fodbold-komedie “Playing the Field”.

Butler spiller en tidligere professionel fodboldstjerne, der melder sig som træner for sønnens fodboldhold. Han får sit at se til med alle de smukke mødre omkring ham (bl.a. Uma Thurman) og har samtidig sin attraktive ekskone (Jessica Biel) lurende i kulissen.

Se også: Billeder af topløs Jessica Biel i “Powder Blue”.

Sidst Butler prøvede kræfter med den romantiske genre var i filmen “The Bounty Hunter”. En skuffelse, som Filmz gav kun 2 stjerner og bl.a. skrev om: ”Hollywood har ikke vist sig fra sin pæne side i denne mildt sagt kalkulerede konceptfilm af en romantisk komedie.”

Robbie Fox (“So I Married An Axe Murderer”) har skrevet manuskriptet til “Playing the Field”, som Gabriele Muccino (“Jagten på lykke”, “Syv liv”) vil instruere.

Læs hele anmeldelsen af “The Bounty Hunter”.



Vis kommentarer (25)
Gravatar

#11 BN 13 år siden

Kruse (10) skrev:
"Knocked Up" vil jeg endda nok give 6/6, da den for mig nærmest er en perfekt komedie.


Det lyder lovende. Den glæder mig til at se.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#12 Hr. Nielsen 13 år siden

Kruse (10) skrev:
"Knocked Up"
Den overraskede også mig positivt i sin tid. Endelig en romantisk komedie som faktisk både er romantisk, sjov og ikke taler ned eller kører 100% i samme spor som de 250...vent, 12389768362 andre romantiske komedier:) Sideways har jeg ikke tænkt i den genre egentlig, men en lækker lille filmperle.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#13 Kruse 13 år siden

Thomas E. Nielsen (12) skrev:
Sideways har jeg ikke tænkt i den genre egentlig, men en lækker lille filmperle.


Nej, "Sideways" har jeg normalt heller ikke tænkt på som i den genre, men jeg så den på et par lister over "Best romantic comedies", da jeg søgte efter hvilke gode nye romantiske komedier der var, og den indeholder trods alt begge ting, så jeg tænkte at jeg ligeså godt kunne nævne den også.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#14 Hr. Nielsen 13 år siden

#13 Den er bestemt også værd at nævne, uanset genre:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#15 Kruse 13 år siden

#14: Helt sikkert, det er en herlig film :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#16 Nicki52 13 år siden

Enig i han skal droppe den genre og det skal Jennifer også. Det er som om de bare læser manus og siger ja til jobbet, uden at tænke over det. De vil bare ikke være med i gode film, men i flest film.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#17 mr gaijin 13 år siden

BN (5) skrev:
Men genren har sandelig set bedre dage!


No kidding! De var eminente tilbage i tiden, hvor vi havde "ægte" filmstjerner, som var værd at investere vores følelser i: Cary Grant, Audrey Hepburn, James Stewart, Katharine Hepburn, Irene Dunne, og så videre. De var urørlige og overmenneskelige som ikoner.

I dag er ikonerne blevet til en flok Charlie Sheens, Paris Hiltons, Lindsay Lohans og så videre. Forstå mig ret: Den type celebs er fremragende til at gøre netop det, som de gør. De viser sig fra både deres smukkeste og grimmeste side. De bringer glamouren helt ned på jorden, og derefter helt ned på bunden af affaldscontaineren. Men deres evige reality shows-føljetoner i tabloidaviserne underminerer den velkendte og gammeldags romantiske komedie, da den genre handler om en illusion af noget perfekt.

Vi ville for eksempel aldrig købe den romantiske forestilling om en nuttet og misforstået socialite som Holly Golightly, hvis "Breakfast at Tiffany's" blev lavet i dag. Illusionen er brudt. Socialites tager flere striber coke, end der er fartstriber på motorvejene mellem LA og NY. Golightly ville ikke være troværdig som en moderne socialite, hvis ikke hun regelmæssigt flashede sin barberede mis sammen Spears og Hilton til verdenspressen.

Romantik som en overbevisende fiktion forsvandt det øjeblik, at "Paradise Hotel" og alle dets mødre, søstre og kusiner i lignende reality shows i resten af verden, rullede over tv-skærmene. Forhold mellem kærester og ægtefolk sælger langt flere billetter hos den herskende demografi, hvis det fremstilles som en kynisk leg med sex og følelser.

Heldigvis er min personlige oplevelse, at romantikken lever i bedste velgående i det virkelige liv. Det ser jeg flere eksempler på. Men i mediernes verden er den overbevisende illusion om romantik stendød.

Det sidste eksempel på en film, der hev tæppet under benene på mig med en sådan illusion, var "Amelie". Flere andre romantiske komedier har også været gode, men det er som regel af andre årsager.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#18 BN 13 år siden

mr gaijin (17) skrev:
No kidding! De var eminente tilbage i tiden, hvor vi havde "ægte" filmstjerner, som var værd at investere vores følelser i: Cary Grant, Audrey Hepburn, James Stewart, Katharine Hepburn, Irene Dunne, og så videre. De var urørlige og overmenneskelige som ikoner.


Helt og aldeles enig!

mr gaijin (17) skrev:
Heldigvis er min personlige oplevelse, at romantikken lever i bedste velgående i det virkelige liv. Det ser jeg flere eksempler på. Men i mediernes verden er den overbevisende illusion om romantik stendød.


Ja, desværre. Og så må man sige, at det sidstnævnte er et paradoks, set på baggrund af det førstnævnte.

mr gaijin (17) skrev:
Forhold mellem kærester og ægtefolk sælger langt flere billetter hos den herskende demografi, hvis det fremstilles som en kynisk leg med sex og følelser.


Med den udtalelse rammer du i den grad hovedet på sømmet - og det gælder også i forhold til diverse tv-serier.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#19 Nicki52 13 år siden

mr gaijin (17) skrev:
No kidding! De var eminente tilbage i tiden, hvor vi havde "ægte" filmstjerner, som var værd at investere vores følelser i: Cary Grant, Audrey Hepburn, James Stewart, Katharine Hepburn, Irene Dunne, og så videre. De var urørlige og overmenneskelige som ikoner.

Uhh, kan du nævne nogen favoritter, for vil helt vild gerne se de gode kærlighedsfilm.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#20 mr gaijin 13 år siden

#19 Selvfølgelig :) Her er nogle titler fra dengang Hollywood mestrede genren:

The Apartment:


The Palm Beach Story:


The Philadelphia Story:


It Happened One Night:


His Girl Friday:


Holiday in Rome:
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: