I 2016 vandt rumdramaet “The Martian” en Golden Globe som årets bedste komedie. I 2018 kan det selv samme ske for gyseren “Get Out”, der er blevet indstillet til en komisk Golden Globe.
Se også: ”The Martian”-skandale får Golden Globe til at ændre reglerne
Det er Indiewire, der skriver, at Universal Pictures har indstillet Jordan Peeles gyser til komedie/muscial-kategorien i stedet for drama-kategorien.
Efter skandale-sejren til Ridley Scotts “The Martian” havde arrangørerne hos HFPA ellers strammet op på reglerne, så selskaberne ikke bare selv kunne afgøre, hvor deres film skulle konkurrere.
Men HFPA har altså accepteret, at “Get Out” primært er en komedie, hvorfor den sandsynligvis skal konkurrere imod film som “The Big Sick”, “The Greatest Showman” og “The Disaster Artist” om en Golden Globe.
Traditionelt har komedie/musical-kategorien været nemmere at sejre i end den tungere drama-kategori.
Golden Globes-nomineringerne offentliggøres d. 11. december.