Sjov sygdom

Det her er en romantisk komedie i klassisk forstand. Jeg kunne fortælle dig, at de to hovedpersoner finder sammen til slut, og du ville næppe være overrasket, da det trods alt er netop en romantisk komedie. For det afslører ikke noget vigtigt i den her romcom. Hovedpersonen Kumail Nanjiani spiller nemlig sig selv i en film, som han og sin nuværende kone, Emily, selv har skrevet om deres forholds noget turbulente begyndelse. Og selv om jeg delvist kendte slutningen på den historie, vidste jeg ikke, hvor rørende den ville være. Og jeg vidste heller ikke, hvor meget sjov man kunne få ud af seriøse emner som kærlighed, sygdom, religion, kultur og utroskab.

En scene kan sagtens både være romantisk, rørende og morsom. Det er de fleste faktisk her i “The Big Sick”, som da Emily en nat vågner hjemme hos den nye kæreste, Kumail. Han bor noget usselt med en irriterende room-mate sovende på sofaen. Hun roder panisk med sine ting og vil ned på dineren efter kaffe klokken 3 om natten. Bekymret presser Kumail hende til at fortælle, hvad der er galt. Hun skal fucking skide, råber hun, hvilket ikke kan lade sig gøre i den lille tyndvæggede lejlighed med en ny kæreste. Han sætter sig ud i Chicago-kulden på trappen og venter.

Der er stor kemi i sådan en lortescene. Nærmest som en mere komisk version af “La La Land”, hvor legende sang og dans er udskiftet med lige så legende humor. Men ikke unaturlige one-liners som i et sitcom-forhold. Det er jokes, der føles, som om de kommer fra et rigtigt forhold. Deres kærlighed tydeliggøres ikke igennem sang, dans eller kys og kram, men i deres samtaler. Zoe Kazan er charmerende og utrolig nem at elske som den selvsikre og ærlige terapistuderende, Emily, og Kumail er sjov med sine “Seinfeld”-agtige standup-rutiner spredt rundt i historien. Men samtidig troværdigt presset af hans pakistanske families insisteren på at arrangere et ægteskab med en ordentlig muslimsk pige, der for Kumails skyld lader, som om hun kan lide “X-Files” og højrøstet erklærer ’The truth is out there!'.

Familiepresset fører til en afslutning på forholdet, efter Emily finder en cigaræske fyldt med billeder af pakistanske kvinder. Både sarkastisk og ked spørger hun, om han skal være dommer på Pakistans ‘Top Model’, før hun stormer ud. Men en pludselig livstruende sygdom tvinger ham ind på livet af hende igen. Og hendes forældre. Så er det slut med “La La Land”. Her begynder “The Big Sick” for alvor. Ind kommer “Alle elsker Raymond”-stjernen Ray Romano, perfekt som akavet far og Oscar-vindende Holly Hunter, perfekt som (k)ærlig mor.

Og det er stadig sjovt trods lungeinfektioner og koma. Det er nemlig den gode slags koma, forsøger Kumail at forklare de to forældre, ligesom der er gode og dårlige kulhydrater. De synes ikke, det er sjovt. Men efter et akavet standup-show med svigerforældrene som tilskuere og en del whisky efterfølgende, begynder de også at falde for ham. Ligesom jeg falder for dem, Kumail og den stakkels hospitalsindlagte Emily.