Lars Von Triers kommende film “Manderlay” spåes af filmmagasinet Variety gode chancer for at vinde hovedkonkurrencen ved dette års Cannes Festival.

Von Trier har fem gange tidligere vundet priser ved den fornemme festival, og i 2000 vandt han hovedkonkurrencen med filmen “Dancer in the Dark”.

Forrige år deltog Trier i festivalen med forløberen for “Manderlay”, “Dogville”, der ligeledes var udset til at have overordentlig gode chancer for at vinde, men konkurrencen endte med at Gus Van Sants “Elephant” vandt de gyldne palmer.

Variety spår at de øvrige konkurrenter til Triers film kan blive David Cronenbergs “A History of Violence”, med Viggo Mortensen, Gus van Sants “Last Days” med Michael Pitt som Kurt Cobain, Wim Wenders “Don’t come Knockin'” med Sam Shephard, og “Sin City”, med Bruce Willis, Mickey Rourke, Clive Owen og mange flere.

Peter Aalbæk udtaler om spådommen at han ”er meget beæret over, at Variety tror, at Triers film er så sikker til hovedkonkurrencen i Cannes, at magasinet ikke behøver en officiel bekræftelse for at skrive filmen blandt deres kandidater.”

Christoffer Boe, der i 2003 vandt Camera d’Or-prisen, deltager også i festivalen med sin nye film “Allegro”, der har Ulrich Thomsen i hovedrollen.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#11 ks 19 år siden

Det er vel også for mange film Grand Prix'en der er vigtigere at vinde? Specielt efter sidste år, hvor 9/11 fik en tvivlsom sejr, mens den egentlig vinder, 'Oldboy', fik Grand Prix'en.
Gravatar

#12 filmz-Bruce 19 år siden

#11 Kan kun tilslutte mig.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#13 Patriarch 19 år siden

Mandalay er bedre end Dogville synes jeg
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#14 hurin 19 år siden

USA haderi er ikke i så høj kurs i år som tidligere, så jeg spår ikke Trier mange chancer.
Zardoz has spoken
Gravatar

#15 Martindan 19 år siden

tror mest på Sin City
for cryin' out loud......

Skriv ny kommentar: